En lille smagsprøve

Det er jo ‘Bonderoser og pæoner’, der fylder mest lige nu, så I får lige en lille smagsprøve fra bogen:

 

Sektions-hybrider
Hvis der ikke havde været en række utrættelige mennesker, som livet igennem havde arbejdet med krydsninger af pæoner, havde vi naturligvis ikke haft det enorme udbud, som vi har i dag. En lang række navne dukker op igen og igen, men især én er en lysende stjerne på himlen. Han var japaner og hed Toichi Itoh.

 

claus_20100603_102506 claus_20100601_123353


Gennem århundreder har pæonforædlere forsøgt at krydse staudepæoner og træpæoner på alle tænkelige måder, men det lykkedes først i 1948 for Toichi Ithoh at få spiredygtige frø, som kan såede. Desværre fik historien ikke en happy ending for Toich Itoh. Han døde nemlig nogle få år efter og så ikke planterne blomstre. Heldigvis havde han en assistent, som gik videre med projektet, men først i 1963 sprang de første ud. Især fem af planterne, der havde smukke gule blomster (der som tidligere nævnt altid har været meget efterspurgte i pæonkredse) blev præsenteret, og folk var næsten stumme af begejstring. Planter med blomster så store som pizzatallerkener på smukt formede lave buske, der visnede ned om vinteren. Det var virkelig en sensation. Selv synes jeg også, at Itoh-hybriderne – som de blev døbt - er meget imponerende. Det er ikke kun blomsterne, der er en attraktion, men også løvet, der minder mest om træpæonernes. Når blomsterne er faldet, kan man resten af sæsonen glæde sig over det smukke bladværk.

 

claus_20100603_190958

 

Rygtet om de nye krydsninger nåede snart USA, og flere blev sendt over Atlanten. Ikke så snart gik amerikanske forædlere i gang med at krydse videre på Itoh-hybriderne, og hen over årene er der kommet mange nye til i de mest indtagende farver. For ikke at skulle skelne imellem, hvilke Toichi Ithoh havde krydset sig frem til, og hvilke der blev skabt efter hans død, vinder udtrykket ‘seksionshybrider’ mere og mere frem.


claus_20100622_072156

 

Desværre er sektions-hybriderne meget dyre, men prisen falder år for år, efterhånden som der kommer flere og flere knoldene. Som markedet er i skrivende stund (2011), koster de billigste knolde omkring 350 kroner, men søgninger nettet viser at nye sorter kan koste helt op til det tidobbelte. Én ting er dog sikkert; de bliver billigere og billigere år for år.

10 kommentarer:

  1. Kære Claus.
    Det lover godt for den kommende bog :)
    Blomsterne virker - som altid - næsten uvirkeligt smukke.

    SvarSlet
  2. Kære Claus.
    Glæder mig rigtig meget til din bog udkommer - har jo ikke nogen, hvis man kigger på min blog ;)
    Jeg har altid været glad for pæonerne, særlig for løvet, for den blomstre desværre så kort SUK! Itohpæoner har altid være et ønske, men ikke til at betale for mig. Men en dag såå....

    Ha' en dejlig lørdag Claus.

    Kh K

    SvarSlet
  3. Jeg har haft nedbrud på nettet. Det er jo næsten som, at blive amputeret. Derfor har jeg først nu set, at du har rundet de 500.000 besøgende. Stort tillykke med det. Men med denne skønne og meget inspirende blog, så kan det jo ikke være anderledes vel? Godt gået Claus!

    Kh K

    SvarSlet
  4. huuh, bare jeg nu lever længe nok til at de bliver så billige, at jeg kan få råd og mod til sådan en lysegul skønhed :-)

    SvarSlet
  5. Kære Claus

    Jeg kan se at der er noget at glæde sig til.
    Gad godt vide, hvad den sidste violette skønhed hedder.

    Fortsat god skrivelyst!

    SvarSlet
  6. Ih ja, hvor ville jeg også gerne have nogle Itoh hybrider til min samling af kinesiske træpæoner! Og hvis det ikke var, fordi de stadigvæk er så forbistret dyre så ... Men mens v venter på, at de falder i pris - eller måske mere realistisk: mens vi venter på foråret - kan vi jo tage på en lille virtuel sviptur til Frankrig og få appetitten skærpet. Målet kunne være www.pivoine.bleue.free.fr. Der har de også en yndig lysviolet Itoh pæon, Sussi. Den hedder Cora-Louise.
    God nat Allesammen
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  7. ååå, peoner!
    *sukk*
    en av hagens vakreste skapninger, og disse du viser her var jo vidunderlige :) Takk for at du legger ut dette, både inspirerende, informativt, og ikke minst oppløftende midt i en grå vintermorgen.

    Jeg la inn en lenke til bloggposten på moseplassens facebookside jeg, så kan vi smitte flere med gul-peon-feber ;)

    Og gratulerer med rundet 500.000 det er jo imponerende rett og slett!

    SvarSlet
  8. Det er virkelig interessant læsning og ikke mindst dejlige billeder at kikke på:)) Jeg elsker pæoner, men er ikke samler og jeg kunne aldrig drømme om at give mange hundrede eller tusinde kroner for en lille knold som jeg ikke er sikker på vil overleve, så hellere bare nyde dem på billeder.

    SvarSlet
  9. Ja, kære Lisbeth, sådan er vi jo så forskellige, og så er det jo godt, at nogle er parat til at betale for, at vi andre kan nyde de mere demokratiske udgaver på papir eller på skærmen.
    Happy Looking,
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet