En skøn udsigt

Jeg har tidligere vist Skagen skyline her på bloggen, men nu skal I lige se, hvor smuk en udsigt jeg har fra mit værelse her på Klitgaarden om aftenen.

 

_DSC6760

 

Det vil sige, billedet herover er taget, lige før det blev mørkt - nemlig kl. 15.20.

 

_DSC6777

 

Tyve minutter senere. Det er da utroligt, så hurtigt det går med at blive mørkt.

 

_DSC6785 

Det er fuldmåne, og heroppe har der stort set ikke været en sky på himmelen hele dagen.

12 kommentarer:

  1. Jeg har jo en vis svaghed for havnemiljø - og måske endda særligt om aftenen... Når jeg er i byen at handle på jernhesten i sommerhalvåret, sker det ikke så sjældent endda, at den finder vej ned til en bænk på havnen måske med en ispind og så sidde og snuse, lytte og bare være der.

    Måske ligger det i generne fra min morfar, som fiskede fra Nexø. Han var iø også rigtig god til det med nyttehave - de tidligste kartofler, tomater og agurker. Der blev gravet tang ned i drivhuset, når han satte de første kartofler derinde... Jeg husker ham også for Moreller og Ærteblomster. Ikke at forglemme hans roser, som aldrig havde lus - iflg. ham selv grundet, at de fik opvaskevandet hver dag. Inden alt det der med at være varsom med bakterier blev in, blev der trukket små gulerødder op, tørret af i buksebenet og renset med lommekniven, inden de kom direkte i barnehænder og mund sammen med ærter fra bælgen, som morfar vist plukkede for ikke at få trukket planterne op ;-) Og de mindste kartofler til aften var Dortekartofler - ligesom der her i foråret vil dukke "Dorteliljer" op og minde mig om ham endnu engang.

    Ja nu kom jeg vist langt væk kære Claus - pga dine meget smukke og stemningsfulde billeder. Tak for dem!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  2. Det er en utrolig smuk udsigt du har den kan man godt falde i staver over. Og fotografierne er fantastiske.
    Jeg benytter lige lejligheden til at takke for alle de skønne link du lægger i dine indlæg - alle de fantastiske steder man kan købe frø og planter, jeg har så sindsyg svært ved at undgå at købe det hele og inde i mit hovede vokser flere nye planer! Jeg forsøger at holde fokus, men, men, men det holder hårdt!
    Jeg glæder mig til at læse bogen om haverejser i sydengland, det er et stort ønske, men jeg ved ikke lige hvornår jeg får prøvet det:)
    Nu fik jeg kommenteret lidt bredt det kniber med at få tid når jeg kommer til at surfe ud af en tangent, hyg dig!

    SvarSlet
  3. Kære Lisbeth - fint også med 'brede' kommentarer. Jeg har også svært ved at koncentrere mig om en ting ad gangen. Og du kan tro, at der også hele tiden vokser nye planter inde i mit hoved.

    SvarSlet
  4. Kære Sweetpea,

    sídder du og hyler op mod den smukke og lysende fuldmåne? Den har jo lige præcis den farve, du holder så meget af:o)Og med masser af nye (fuldmåneskinsgule?) planter voksende inde i hovedet?:o)

    Jeg vil bare lige sige dig tusind tak fordi du rådede mig til at læse " Et år med min have" af Karel Kapek. Jeg slugte den råt (i sygesengen) idag - og det var en herlig og underfundig beskrivelse af en total havefanatikers mange sejre og nederlag udi havedyrkningens ædle kunst:o) Morede mig, - meget apropos - især over, hvordan denne planteelsker hele tiden higede efter nye helt uundvværlige frø, stiklinger og plantenyheder:o)Den følelse kan man jo nemt sætte sig ind i, ikke?:o)

    Mange fuldmåneskinshilsner

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder!! - Men, få lige renset dit objektiv. Der er en plet på billede nr.1 tv. fra kranen - og på billede nr. 3 tv. fra månen ;-) knus fra mig <3

    SvarSlet
  6. Skagen i solskin, Skagen i måneskin, Skagen er så smuk.

    SvarSlet
  7. God bedring, køre Tante Grøn! Jeg bifalder rådet om og valget af "medicin". Det er sundt at le, siges det - og er der noget Kapek med sin beskrivelse af sig selv (og os andre) formåede i "Et år med min have", så er det vist at understrege smilerynkerne omkring øjnene en tand mere ;o)

    Hjerteligst

    SvarSlet
  8. Så smukke fotos af måneskinnet!
    Jeg ønsker mig brændende en zoomlinse, der kan hjælpe mig til lige så skønne billeder som dine :)
    Tak for valmuefrøene - jeg glæder mig til at så og se dem spire.
    Klem fra
    mette b

    SvarSlet
  9. Ja skøn bog I nævner. Kan ikke lade være at minde om Karen Sybergs: Admiraler elsker sukkerpærer og Livet i en landsbyhave. Så hyggelige. Læs dem eller læs dem igen.

    SvarSlet
  10. Tusind tak for "god bedring" hilsnen Zep og tusind tak for tippet om endnu flere læseværdige bøger, Hanne. "Livet i en landsbyhave", - det lyder hyggeligt:o)

    Apropos bøger og apropos Claus` indlæg om Cicely Mary Barker`s FlowerFairy-bøger: Er der mon nogen derude iblandt Claus` store læserskare, der kan give mig et lille fif, om hvor jeg evt. kunne være heldig at finde disse bøger? Jeg elsker al poesi, der omhandler blomster - og jeg synes de små blomstervers i disse bøger er så charmerende, at jeg gerne ville have dem stående som faste beboere i blomsterbogsreolerne:o)

    Mange håbefulde hilsner

    SvarSlet
  11. Søde Tante Grøn - Jamen, det kan jeg da hjælpe med: Vores allesammens Bente fra Plantarum.dk har et stort udvalg. Se for eksempel

    http://plantarum.dk/product_info.php?cPath=132_133&products_id=543&plaid=a8b05108b216a654bb333d6d51ff971e

    SvarSlet
  12. CLAUS, CLAUS, CLAUS; CLAUS, CLAUS ...YEEEEHA!!!....JEG HAR FUNDET DEM!!!!!!!! DU ER OGSÅ EN BLOMSTER-FE!!!

    Tusind tusind og atter tusind tak:o) Du får et stort 5-tal af mig:o) Jeg ELSKER blomster-poesi, blomster/havecitater etc etc.

    SvarSlet