Et tilflugtssted

Hvis man slår op i en ordbog, vil man se, at ’refugium’ bliver oversat som et ’tilflugtssted’ eller ligefrem et ’andagtssted’. Nu hvor jeg sidder på mit værelse med udsigt over Skagen Havn og byen, befinder jeg mig rigtig godt. Kattegat er også derude, men det kan jeg ikke se nu, for det er jo mørkt.

 

Som jeg har skrevet tidligere, har jeg det som om, at jeg har søgt frivilligt eksil her på Klitgården. Preben kørte mig herop, fordi bilen ikke kunne undværes derhjemme. Så nu har jeg blot mine ben. Fint; motion har jeg kun godt af.

 

Det er meget stille på stedet - kun tre gæster er der foruden mig. En kogebogsforfatter og to læger, der forsker. Vi har lige spist en dejlig middag i den kongelige spisesal og fortalt  hinanden lidt om os selv. I skal nok få billeder af interiøret de næste dage.

 

Jeg kan allerede nu mærke, at det bliver tre skønne uger, og jeg glæder mig i den grad til at komme til at skrive om nogle af mine yndlinge - de dejlige bonderoser og pæoner. Jeg tror, at det bliver en god bog ...

10 kommentarer:

  1. Kære Claus.
    Åh hvor jeg glæder mig til de tre uger på dine vegne. Ingen bil, lange gåture med kameraet i det skønne Skagen. Gør det man har lyst til, god mad og drikke.
    Jeg glæder mig rigtig til dine nye bøger, og vil ønske dig rigtig god skrive lyst.

    Kh - K

    SvarSlet
  2. Det lyder fuldstændig fantastisk....hvor er du dog bare heldig!
    Hav et dejligt og produktivt ophold deroppe!

    SvarSlet
  3. God skrivelyst. Jeg kan kun forestille mig, at det bliver en fantastisk bog:)

    SvarSlet
  4. Det høres vidunderlig ut å kunne ta i mot de gaver Skagen gir av sjeleføde på denne årstiden! Nyt dagene i fullt monn, det er deg mer enn vel unt :). Som sagt gleder jeg meg til å få være med på oppholdet gjennom bloggen :) Så får jeg sikkert også noen gode tips til severdige steder når det forhåpentligvis blir min tur til å oppholde meg et par dager i Skagen til sommeren :)

    Her laver sneen ned jevnt og tett, men det er heldigvis ikke så fryktelig kaldt som det var helt til nyttår her i Norge.

    Klem fra Ninni

    SvarSlet
  5. Hvor er du heldig, ja! Skagen i fred og ro i 3 hele uger! Du skal nok få skrevet en masse!
    Vi plejer at tage til Skagen hver sommer, men lige præcis i sommeren 2010 blev der ikke tid til det, så jeg har Skagen abstinenser!! Hav en dejlig refugiemåned!

    SvarSlet
  6. Kære Claus.

    Klitgården lyder som et skønt sted. -Et sted, hvor kreativiteten og inspirationen kan blomstre. Jeg er slet ikke i tvivl om, at rammerne omkring forfatteren kan betyde meget. Den samme tanke fik jeg, da jeg for første gang besøgte Karen Blixens Rungstedlund for et par år siden; at sidde i dét historiske hus med udsigt over parken må kunne give skrivelysten vinger.

    Det ser ud til, at du også har fundet nogle fantastiske rammer at skrive i. Roen, udsigten og omgivelserne lyder misundelsesværdige. :-)
    Rigtig god arbejdslyst!

    Mange hilsener Solsikke

    SvarSlet
  7. Dorrit i Ronneby4. januar 2011 kl. 11.24

    Kære Claus
    åhh hvor ser der skønt ud, Skagen i vinter"skrud" er smukt. Som barn tilbragte jeg sommerne på skagen med familien.
    Jeg har startet året med lungebetændelse og kan derfor tilbringe en masse tid med computeren i skødet.Det er ok for så er der tid til fordybelse i havelitteraturen nu når vi har lavsæson på Trädgårdsverkstan. Læser at du har ansat Preben,med ham i haven kan du hurtigt få flyttet rundt på alle dine krukker, han er en herlig fyr vil du sende ham en kærlig hilsen fra mig.
    Kærlig hilsen Dorrit i Ronneby

    SvarSlet
  8. Kære Dorrit - ja, det er virkeligt et scoop

    SvarSlet
  9. Pudsigt mit nye orangeri som jeg fik sat op sidste år har fået navnet "refugium". Det er for mig virkelig et tilflugtssted og jeg glæder mig til at få det indrettet helt perfekt her til foråret. I dag skramlede min 14 årig søn rundt i kælderen. Ville ikke sige hvad han lavede. Efter ½ time kaldte ham og bad mig lave varm cacao til alle. Herefter blev vi alle ført ud i orangeriet, hvor han havde sat to varmeblæsere op og dækket bord. Jeg blev helt rørt - skøn knægt. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag. Har forresten reserveret de næste tre torsdagen fra den 03.02. Her må familien lave maden m.m. mens mor ser fjernsyn ;*D). Med ønsket om et rigtig godt forår. Helle Frølich

    SvarSlet
  10. Kære Helle - sikke en sød søn, du har.

    SvarSlet