Forordet

Faktisk tror jeg, at mange forfattere først skriver bogens forord til sidst, når de har et helt klart overblik over, hvad bogen handler om. Jeg kan dog godt lide at skrive det som det første, fordi det da bliver en slags programerklæring for mig.

 

Nedenfor ser I forordet til ‘Bonderoser og pæoner’, og når jeg publicerer det allerede, er det for vise, at jeg nu rigtig er kommet i gang med at skrive. Og det går tilmed virkelig godt.

 

_20100610_1424053 _20100610_1500203 _20100610_1419293

Blomstrende flygtighed
Når man som jeg løbende udgiver bøger, sker det ganske ofte, at jeg bliver stillet spørgsmålet ’Hvad skriver du på nu?’ På det sidste har jeg svaret ’pæoner’, og er det kvinder, der spørger, replicerer de ofte: ’Åh, dem elsker jeg. Det er en af mine yndlingsblomster.’ Ja, nogle kalder dem ligefrem for
yndlingsblomsten.

 

Der er ingen tvivl om, at pæonen er en rigtig pige-/kvindeblomst, men selv om jeg tilhører det modsatte køn (dog nok med en lidt mere romantisk smag end de fleste hankønsvæsner), må jeg sige, at den også taler til mine inderste følelser.


Jeg har selvfølgelig stillet mig selv spørgsmålet: Hvad er det, der gør pæoner så populære? Jeg er kommet frem til tre ting. Først og fremmest handler det om blomstens romantiske og nostalgiske udseende; dernæst om duften; og sidst men ikke mindst om flygtigheden. Det er jo sådan, at den enkelte blomst sjældent holder mere end en lille uges tid. Dernæst falder kronbladene.

 

Glæden er dog endnu længere, for jeg begynder at længes allerede i det forholdsvis tidlige forår, når de kobberbrune skud vokser frem af jorden som et smukt akkompagnement til alle de skønne forårsvækster. Lige når de titter frem, ser de ikke ud af så meget, men dag for dag går det hurtigt, og snart begynder bladene at dannes i toppen, mens planten gradvist skifter farve til grøn.  Nu varer det ikke længe, før man kan konstatere, om stænglen er ’gravid’. Altså, om den vil komme til at blomstre.
                            

Hver morgen, når jeg min haverunde, presser jeg forsigtigt på det øverste af stænglerne med tommel- og pegefingeren for at mærke, om det er ansat knopper. Allerede fra knopperne er knappehulshoved store, kan man mærke dem og begynde og drømme om den fortryllende blomst, der en måneds tid senere vil folde sig ud og bibringe haven den magi og rigdom, jeg går og venter på og drømmer om gennem hele den mørke tid.

 

Gradvist vokser stænglen med knoppen/knopperne op fra bladdækket, og som dagene går, bliver knopperne støre og større og minder mig hele tiden om, hvad jeg har i vente. Når det handler om havens grafik, sagde Anne Just altid: ’kugler skaber ro’. Dette gælder også for pæonernes knopper, der lige før de brister og åbenbarer deres smukke indre, er noget så delikate. Og så sket det: I løbet af et par dage folder de sig ud, lag for lag. Dette er virkelig et af havens højdepunkter, for når pæonerne blomstrer i første halvdel af juni, har jeg næsten ikke lyst til at forlade haven.


Jeg har temmelig mange pæoner, så jeg kunne godt plukke en buket og tage den med ind. Men det nænner jeg simpelthen ikke. Nej, pæonerne skal nydes ude.

 

 Min havefilosofi går ud på, at der hele tiden skal være noget til at afløse hinanden. Lad mig nævne de højdepunkter, jeg sætter højst:

 

Marts: påskeklokker. April: narcisser. Maj: tulipaner. Juni: pæoner. Juli: roser. August: dahlier. September: asters.

 

Dette er planter, som er med til at sætte farve på haven, og har man grupper af disse, er der altid noget kønt at se på i samspil med alt det andet.

 

Det er mit håb, at denne bog vil være med til at udbrede kendskabet til denne helt igennem skønne og også let dyrkelige blomst. Udbuddet af sorter er i dag større end nogensinde.

 

 

Rigtig god fornøjelse

 

_20100610_1500523 _20100610_1427147 _20100610_1459023

 

Ovenstående er den rå og ubearbejdede tekst, som inden trykningen rettes til af en redaktør før korrekturlæsningen. Så der er altså et stykke endnu.

19 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Dejlige ord som forord;-)
    god arbejdslyst i det høje nord.
    kh Lone.g

    SvarSlet
  2. Kære Claus

    Hvilken "teaser" du der kommer med :-)
    Vi er sikkert mange som er spændte og glæder os.
    Faktisk sidder jeg allerede her og spekulerer på, hvad det er for pæoner du ovenfor viser billeder af. Der er lige pludseligt lang tid til ...... var det april den udkommer?

    SvarSlet
  3. God søndag formiddag. Ja du rammer jo et ømt punkt... pæoner er bare min nr. 1 staude. En god ide er også at plante pæoner og bonderoser sammen, så får man en længere blomstringstid, da de ikke blomster samtidig. Fortsæt endelig det gode skrivearbejde. Anne Gine

    SvarSlet
  4. Jamen, du får da mig til at længes efter at kigge og klemme og snuse og nyde, så teksten kan sagtens bruges som den er :)

    Du skrev, "om stænglen er gravid". Er det ikke alle stængler, der bærer blomster? Det mindes jeg ikke, så jeg skal lige i billedarkivet. Det er altid dejligt at lære nyt om blomsterne - det skærper mine sanser og pirrer min nysgerrighed.
    God søndag

    SvarSlet
  5. Kære Nette - jeg har desværre ikke overblik over navnene, fordi billederne ikke er sorteret. Ja, bogen kommer til april.

    Kære Anne Gine - ja, det er en god idé.

    Kære Mette - nej, det er ikke alle, der får 'børn'. Især ikke nye planter, der først skal bruge kræfter på at etablere sig.

    SvarSlet
  6. Ihhh hvor jeg glæder mig..... og april det er jo heldigvis lige om lidt.

    Jeg elsker også mine pæoner, men glæder mig alligevel til at få inspiration til hvordan jeg bedste giver dem "selskab". De er så smukke når de blomstre, men bedet hvor de står virker så tomt og trist når blomstringen er ovre. Så hvilke planter der gerne vil stå tæt med pæonerne..... det glæder jeg mig til at få ideer til.

    God arbejdslyst.

    SvarSlet
  7. Kære Claus,

    hvor er det spændende, at følge skabelsen af en ny bog. Et privilegie af de helt store, at være vidne til det, her på bloggen. Dejligt og appetitvækkende forord, du har skrevet. Jeg elsker dine metaforer, og sutter virkelig på ord som "gravide" stængler, som de sproglige bolsjer de jo er. Og du lyder jo næsten som en jordemoder, når du sådan går og holder øje med de gravide planters tilstand:o) Det er sødt og det vidner om en rørende kærlighed til dine bonderoser og pæoner.

    Ja, disse planters kvaliteter er mange. De er også skønne i deres forfald. Piet Oudolf siger jo, at man skal lede efter planter, der lever flot og som dør flot. Og det lever pæoner og bonderoser i høj grad op til. De antager de skønneste efterårsfarver, og som du skriver i dit forord, så er de rødlige forårsspirer også smukke partnere til forårsløgene.

    Yderligere er de helt suveræne i tørret tilstand. Absout nogle af de smukkeste og nemmeste blomsterhoveder at hænge til tørre, og man opnår altid et vellykket resultat. De tørrede blomster er skønne med et tykt lag elefanthud i blomsterdekorationer.

    Så alt i alt kan man glæde sig over disse blomster hele året rundt både udendørs såvel som indendørs. Der er absolut INTET negativt at sige om denne kæledægge. Ikke så sært, at mange har den som yndlingsblomst. Den vækker vist nogle følelser i os alle.

    Håber du får en rigtig god skrivedag, Claus. Du må sige til, hvis du får vabler på fingrene af de mange timer ved tastaturet. Så må vi jo have sendt nogle plastre ad Skagen til:o):o)

    Mange forventningsfulde hilsner og tanker.....

    SvarSlet
  8. Jag hoppas att det är en bok som också kommer ut på svenska!

    SvarSlet
  9. Kära trädgårdsmästare! Jättefint förord! Gillar dina förklaring till trädgårds höjdpunkterna - instämmer till fullo!kram

    SvarSlet
  10. Hej igen Claus,

    ligesom SUSAN, håber jeg også på, at der bliver et afsnit, om gode selskabsplanter til pæonerne. Vi har efterhånden omkring 70 pæoner i grupper, men synes absolut de er smukkest, når andre mere lette, graciøse, luftige og svævende vækster danner partnerskab med dem. Det fremhæver kun deres skønhed yderligere, med noget let staffage som modspil til deres lidt tunge udtryk. Men hvilke, Mester?

    Mange kærlige hilsner fra en lydhør og videbegærlig lærling....

    SvarSlet
  11. Sødeste Claus.....endnu en bestseller på vej kan jeg fornemme - og uh hvor jeg glæder mig.

    Den kommer til at gøre sig godt på hylden ved siden af Jane Fearnley-Whittingstall´s "Peonies, the imperial flower" er jeg sikker på. Jeg glæder mig til alle dine skønne billeder der uden tvivl langt kommer til at overgå bogen fra 1999.

    Du har så ret i at det er flygtigheden der er en væsentlig faktor.....men vejen og forventningen frem til kulminationen er fantastisk.

    Om flygtigheden skrev jeg på min blogg 15. maj 2010:

    "Ballet er kort alt for kort, men måske er det netop lige det der gør at pæonerne for mig er så attraktive. De kæmpe store, smukke marengsagtige blomster er for mig indbegrebet af sommer. Den enkelte pæon blomstre desværre ikke særlig længe men sætter man flere forskellige slags med forskellig blomstringstidspunkt - ja så kan rusen trækkes ud og vare en god måned"

    Du har netop sat pæondrømmene igang igen og tak for det - og tak for så meget andet - som du kan læse om i dagens indlæg hos mig :0)

    De kærligste hilsner
    Solhatten

    SvarSlet
  12. Kære Claus!

    Først vil jeg lige sige tak for fødselsdagsgaven!! Ja, måske det var min kære mand der har betalt den, men du har jo skrevet den og ENDELIG - ENDELIG lå "Mit haveliv" på mit bord, og selvfølgelig har den indfriet alle mine tårnhøje forventninger.

    Heri kan jeg jo så også læse om dit engelske rejseliv samt B&B, som jeg har efterlyst på min blog.... jeg havde jo bare lige glemt at der var et sådant afsnit i bogen!! Tak for det :o)

    Jeg tror også at Pæonbogen kommer på min "must-have" ønskeliste, der skal vist udvides lidt på den front.

    Jeg har en enkelt flot bonderose (ukendt navn), hjemtaget fra min forældres have for flere år siden. Den bliver nok nødt til at holde flyttedag til foråret, hvilket jeg er en smule nervøs over, men den skal jo helst hen til ligestillede farvetoner, så jeg håber det bedste.

    Ha' en fortsat dejlig søndag fra fru friis :o)

    SvarSlet
  13. Ja, dette var hyggelig å lese. Men ettersom du sitter så langt unna tør jeg å si at jeg er uenig i en ting :-)
    Du sier at peonene skal nytes utendørs, men sist sommer fant jeg ut at jeg kan ta inn 1 (eller 3) idet de holder på å springe ut/litt stor knopp, og da har jeg blomstene lenge inne også! Da står den ene (eller de 3) på kjøkkenbordet hvor jeg går forbi ofte. Da har jeg glede av dem tett innpå meg hele døgnet. (Man må jo ofte på kjøkkenet for å hente noe kaldt å drikke eller koke kaffe selv om man er ute i haven!)

    Og du er jo en "bokmann", så jeg kan også fortelle at jeg nå idag leser en bok av en danske forfatter; Renée Toft Simonsen. Meget bra. Men lite blomster der, da....
    Ha en fin uke!

    SvarSlet
  14. Tilslutter mig Susans og Tante Grøns fromme ønsker vedr. gode råd om ledsageplanter til pæonerne, for selv om løvet er meget smukt og dekorativt i sig selv, "msngler" der noget efter afblomstring.
    Go' søndag i det høje og lyse nord.

    SvarSlet
  15. Hej Claus
    Jeg glæder mig virkelig til den bog. Ligsom så mange andre er pæonerne, dog allermest silkepæonerne mine yndlinge. Nogle af mine planter blev sat for mere end 15 år siden, gravet op i en gammel have. Kunne huske dem fra min morfars have. Hen ad vejen er bedet suppleret med flere slags og i blomstringstiden som er lige ved siden af terrassen dufter der henrivende. Igennem årene optager det mig mere og mere at et bed ikke kun har ét højdepunkt og udfordringen ligger i at få forskellige vækster med forskellige tidspunkter til at trives. Jeg har hidtil haft held i bedet med at have helleborus i kanten, forårsløg, geranier indimellem og nogle hostaer for at dække bunden. I efteråret blev hele bedet gravet op. Indtil dette år så var det en af de bede hvor jeg eksperimenterede med lidt af hvert og ofte bare lige hurtigt sat noget ned. Ikke særlig struktureret men nok til at få et lille indblik i hvordan væksterne udviklede sig. En hel masse små knolde knækkede jo af, de er sat i en hel del potter og kan putte sig dér indtil de bliver lidt større og skal ud i haven igen. Bedet er nu suppleret med forskellige buske der gerne skulle blomstre op over højden på pæoner på andre tidspunkter og samtidig gerne virke som støttestativer uden at blive for domminerende. Vi havde været en tur i England og jeg havde hamstret nogle poser af nogle dejlige påskeliljer der på billederne ser ud til at skulle blive hvide/grønlige/køligtgule nuancer, jeg glæder mig til at se dem blomstre samtidig med de mørkerøde stængler fra pæonerne på vej op. Tidlige løgvækster også sat en masse af, de havde jo gennem årene dannet mange nye små løg og råbte højt på at blive gravet op og delt ud over hele bedet. Den røde geranie patricia kan finde på at blomstre samtidig med pæonerne og lyserøde og pinke nuaner... DET SER FLOT UD !!! Og nu kommer tippet som jeg ikke rigtigt har set før, forskellige klematis dækker bunden i bedet og det ser skønt ud når de blomstrer samtidig. Nogle stykker af dem blomstrer på senere tidspunkter end pæonerne, men de der to gange blomstrende klematis, synes man ofte skal vente nogle år før de rigtigt giver et ordentlig flor også i sensommeren. Hortensiabuske er plantet ind i bedet så eftersommeren skulle også være sikret.
    Jeg skal prøve at huske at sende lidt billeder hen ad vejen til dig.
    Mange kærlig hilsner med spændt venten på din næste bog.
    Susanne Kolmos, Nivå

    SvarSlet
  16. De bøger jeg har på hylden fra Claus' hånd (Krukker i haven, Havedrømme I+II, Juleroser og påskeklokker og Mit haveliv), har ALLE masser og masser af eksempler på, hvordan man kan sammensætte planterne. Så mon dog ikke det samme kommer til at gælde for næste skud på stammen.

    Susanne, jeg ville godt lige høre, om det er staude klematis, du benytter - eller om du lader "almindelige" klematis ligge hen af jorden? Er ikke helt sikker på, at jeg forstår det rigtigt.

    SvarSlet
  17. När dom tittar upp är dom så fina och sen gillar jag deras vackra bladverk fyller fint i rabatten har man tur får dom en fin färg till hösten.
    Mariana

    SvarSlet
  18. Den boken gleder jeg meg jammen til! Pioner er vakre og flotte, og etter at jeg begynte å gi de litt vedaske har de vært friskere og blomstret mer overdådig enn noen gang før.

    SvarSlet
  19. Dejligt at du er så godt i gang med bogen, det må være dejligt at skrive om sommerens skønheder her midt i januarmørket.

    Som alle andre holder jeg af pæoner, men det er faktisk ikke en af mine yndlingsblomster, derimod er jeg vild med det smukke løv, især om foråret.

    SvarSlet