Vel ankommet

Nu er jeg vel ankommet til Skagen - til Klitgården. Ang. stedets historie var jeg ikke helt præcis i min nytårstale. Her kommer den helt korrekte.

 

 

_DSC6454

Klitgården blev i 1914 opført af den daværende Kong Christian den X som privat feriebolig for den kongelige familie. Og det var en af datidens kendteste arkitekter, Ulrik Plesner, der tegnede bygningen.

Efter kongens død i 1947 blev Klitgården – eller Kongevillaen, som den kaldtes af mange i Skagen – ofte benyttet af Dronning Alexandrine.

Ved hendes død overtog Arveprins Knud Klitgården. Klitgården forblev i familiens eje indtil sommeren 1997, hvor arvingerne efter Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde solgte ejendommen til Klitgården Fonden.

 

 

Jeg er nu ved at pakke ud, og når jeg begynder at finde mig selv, vender jeg tilbage her på bloggen.

12 kommentarer:

  1. Kære Claus,

    rart at høre, at du er vel ankommet til den smukke og kongelige klitgård. Håber at din muse er flyttet ind sammen med dig og vil give dig en hel masse inspiration, arbejdsro, arbejdsglæde, koncentration og energi så din pen vil flyde og dit tastatur vil gløde.

    Nu skal din sjæl lige have lov at lande og du skal have tid til at fornemme stedet og dets omgivelser, før alle ordene og superlativerne om bonderoserne og pæonerne spirer frem og trænger sig på, for at blive skrevet om. Disse skønheder har bestemt også fortjent en hel bog for sigselv, der "udelukkende" handler om alle deres fortræffeligheder. Jeg glæder mig allerede meget til at læse bogen, selvom den først skal til at skrives nu.

    Hvor må det være skønt hele tiden, at beskæftige sig med noget man elsker, Claus. Arbejdsglæde er virkelig en gúds gave, som giver stor livskvalitet for dem, som er så heldige at opleve det.

    Så ånder hverdagen atter een i ansigtet, og nogle gange med en temmelig grim ånde. Men idag fik jeg den grimme ånde fortyndet med årets første friske haveluft. Ah det var skønt:o) Ja, idag blev årets første havedag. Vejret artede sig rigtig pænt. Sneen er smeltet, men have-stierne består af is istedet for stenmel for tiden, så det var noget af et syn, at se Bambi her på glatis iført beskærersaks, Harboøre-habit og trillebør. Fik klippet et masse vissent staudeløv ned UDEN at falde. Det føles godt at pakke efterårets blomsterdød ned i en trillebør og viske tavlen ren, så de kærkomne og meget imødesete forårsvækster kan blive de næste til at overtage blomsterscenen. En form for kartasis for sjæl og sind. Dejligt at ha` nået en hel del, inden det atter begynder at sne. Jorden var dybfrossen og man kunne med sindsro jokke rundt i alle bedene uden at ødelægge evt. spirende løgvækster. Der er liv derude, skulle jeg hilse og sige. Masser af stauder har allerede dannet de første grønne spirer:o) Og idag er dagen tiltaget med 11 min. Det er bare så skønt:o)

    Håber du får et rigtigt godt og produktivt ophold i Skagen, som også er en af mine yndlingspletter på Danmarkskortet.

    "Beamer" en masse positive tanker og energier op til dig, Sweetpea:o)

    SvarSlet
  2. "Hulubulu! Lotte, Lotte, hvor er du?" Se, nu kom jeg til at tænke på den, fordi du skrev, du ville vende tilbage, når du havde fundet dig selv.
    Måske du skulle have haft GPS'en med rundt i det store hus den første dag?
    Kære Claus. Nu håber jeg, du finder dig godt til rette deroppe i Skagen, og at der måske er andre spændende mennesker at drikke kaffe sammen med, for nu ikke noget med at spilde i tastaturet denne gang!
    Må skriveånden kommer over dig!!!
    Kærlig hilsen fra Inga

    SvarSlet
  3. Uh ser vældig dejligt og fredsommeligt ud.

    SvarSlet
  4. Åh, der kunne jeg da bestemt også bruge et par uger.
    Måske ikke så fint som på slottet....men bare i vores eget lille sommerhus i Højen.
    Skagen er jo min fødeby. Jeg blev døbt i Skagen kirke for mange år siden.
    Den er jo bestemt også et besøg værd, ligesom min far er en af mange der i de seneste år har fået kunst-udformede gravsten (på Skagen kirkegård).
    Der er ved at være en hel samling, med bl.a. kunst af Niels Helledie og glaskunstneren Janusz Walentynowicz.
    Du har sikkert rigtig travlt, men ellers skulle du unde dig en "kunstpause"...
    Karen

    SvarSlet
  5. Ett så vackert hus! Den Skagengula färgen är så fin och speciell. Ha några riktigt bra veckor. Ser fram emot din bok om 'bonderoser og pæoner'. Pæonerne er mine yndlingsblomster!

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    Sikke en smuk villa! Hvis kvaliteten på den indvendige ånd og atmosfære matcher det udvendige, har du skaffet dig nogle vidunderlige rammer til din kreativitet. Håber for dig at pennen flyder let, så du får nydt tiden trods arbejdspresset.

    SvarSlet
  7. Hej og rigtigt godt nytår.
    Puha, her starter det nye år nærmest med stress. Computeren har været gået ned siden lige efter jul, men nu er jeg endelig kommet i gang igen, og jeg må da godt nok sige, at jeg bliver helt forpustet, så langt jeg er kommet bagud her. Jeg fik således ikke stemt i billedkonkurrencen, men kan se, at 2 af mine favoritter vandt - dejligt! Tillykke til de dygtige fotografer.
    Også en dejlig nytårstale - dronningens er nr. 1, men din kommer ind på en stærk 2. plads - den var super. Nu vil jeg blot ønske dig et produktivt og behageligt skriveophold.
    Og så lige til sidst et ønske om et godt nytår til alle I andre Dalby-fans.
    Ha' en god aften.
    Anita

    SvarSlet
  8. Jeg håber at du får nogle gode og produktive uger deroppe og ikke er blevet for rastløs efter Tante Grøn har fortalt at hun var i haven med saksen idag:))

    SvarSlet
  9. Håper du får det fint i Skagen!Har selv vært der på vinteren og synes det var herlig å vandre der på en annen årstid enn det de fleste nordmenn ellers gjør! Det var snø og sterk vind, noe som gjorde spaserturen ut til Grenen meget spesiell! Vi skal tilbake men neste gang blir i juli. Kos deg!

    SvarSlet
  10. hej claus ,jeg vil ønske dig et godt ophold,er spændt på at høre hvordan dine dage skrider frem.

    SvarSlet
  11. Ønsker et rigtig godt nytår og et godt ophold på Klitgården.
    Tak for mange gode, kloge, givende og indspirerende ord i det forløbne år.
    Mange venlige hilsner

    SvarSlet
  12. Kære Tante Grøn - hvor er det skønt for sådan een som nmig, der kun har gået ni år i skole, at lære nye ord. 'Kartasis' måtte jeg lige 'slå op'. Herligt udtryk.

    Kære Karen - ja, jeg skal da en tur på Skagen Kirkegård. Tak for tippet.

    Kære Anita - er meget glad for, at jeg vandt over Statsministeren. Vor Dronning kan ingen slå!

    SvarSlet