Der skal ikke meget til

Som jeg nævnte forleden, er det ligeså ofte interiøret, som der er planterne, der gør en god have med en særegen stemning.

 

claus20090622_154128


Her er et eksempel på en skøn overdækket terrasse, som giver haven her en helt særlig stemning. Og drivhuset, som skimtes udenfor gør da også sit.

 

claus20090622_153144 claus20090622_153201


Dette er endnu et lille blik ind i en af de hemmelige haver beliggende for enden af en blind vej, hvor man kun kommer, hvis man har et ærinde her.

 

Et lille åndehul, hvor der også er masser af blomster omkring hjørnet. Men dem får I ikke at se nu.

13 kommentarer:

  1. Hei igjen.
    Haver med noe å se på i tillegg til blomster er veldig spennende. Ikke langt fra Larvik ligger en bondegård med en have med fine og velstelte blomster. I tillegg har de så mye å se på, at en fint kan vandre rundt i etpar timer i den haven. En bruktbutikk på låven har de også.

    De bor litt utenfor allfarvei, og har dessverre ikke bredbånd til internett, så de har ikke egen hjemmeside/blogg.
    Her er noen bilder jeg har tatt, hvis du er interessert. Stedet heter Seterløkka:

    http://rosesommer.blogspot.com/2010/07/seterskka-1-episode.html

    http://rosesommer.blogspot.com/2010/07/seterlkka-2-episode.html

    http://rosesommer.blogspot.com/2010/07/seterlkka-3-episode.html

    SvarSlet
  2. Hvor ville jeg gerne se noget mere fra de haver.
    TÆNK SIG hvis vi kunne nyde dem i et tv program!

    Jeg er ked af at løbe med din tråd, Claus, men jeg har i aften set Drømmehaver, og ville SÅ gerne have set meget mere til dig! Og jeg ville gerne opfordre de læsere her på bloggen, som er af samme mening, til at gøre noget ved det!

    Der er flere ok programmer om haver i TV. Det være sig "han, hun og haven", "Drømmehaver", ”Bonderøven” osv. Ingen af disse udsendelser er hands-on udsendelser. De kan være ok at se, men der er ikke nok ”guf”, som vi kan tage med ud i vores egne haver. Det kan gøres meget bedre!

    I "drømmehaver" vises der klip fra stilmæssigt forskellige haver, men det er lynhurtige klip, som jeg synes er sammensat på en uhensigtsmæssig måde. Vi suser fra haver med lilla plastikgræs, til romantiske haver der bugner af vidunderlige blomster. Umådeligt mange af os danskere med haver (og vi er MANGE) ville gerne nøjes med at se længere udsendelser med f.eks. Claus Dalby (og evt. gæster), som både er vanvittig inspirerende og fyldt med så mange praktiske råd, at der er noget for de fleste at tage med ud i haven bagefter. Hvis han fik noget mere kunstnerisk frihed, føler jeg mig overbevist om, at han kunne sammensætte et spændende, brugbart og lødigt program.

    Personligt vil jeg gerne dvæle og have tid som i det klip fra Tasha Tudors have, I kan finde i højre panel under ”Kender I Tasha?”. Har I ikke allerede set det, synes jeg, I skulle unde jer selv 10 min med hende. Følg linket som Claus har sat ind.

    Danmark har brug for programmer i lighed med BBCs "Gardeners’ world", hvor de om programmet selv skriver: "Gardening show packed with good ideas, tips, advice from experts and timely reminders to get the most out of your garden, whatever its size or type". Der er en årsag til, at personer som Claus Dalby på ca. 9 måneder har haft over 500.000 besøgende på sin blog.

    Jeg kan garantere, at et sådan program ville tage kegler! Faktisk er vi mange, der er ærgerlige over, at vi ikke kan tage BBC 2.

    DERFOR: Hvis ikke I allerede har gjort det, så skriv til DR og giv dem jeres mening. Hvis nok skriver, er der større chance for at få bedre kvalitet på haveprogrammerne.

    I kan gå ind på http://www.dr.dk/OmDR/Kontakt_DR/Kontakt_DR/20060614143129.htm
    Tryk på Web: Kontakt DR og følg de få trin.

    Beklager det blev lidt langt.

    SvarSlet
  3. Kære Nette - jeg vil med meget stor glæde lave programmer med f.eks. 'Hemmelige haver'. De haver, der vises i 'Drømmerhaver', har jeg ingen indflydelse på.

    SvarSlet
  4. Hej Nette, Claus og resten af blog-banden.

    HØRT HØRT!!!! Hvorfor er det lige vi sidder der - klistret til skærmen - torsdag klokken 18? Vel næppe for at dække haven til i lilla græs eller bruge plastik som rumdelere. Næ, vi sidder der for at suge til os og blive inspireret. For at få gode ideer til vores egne haver også selvom vi hverken bor på slotte eller herregårde. Så mere Claus, mindre af hende den moderne og helt klart noget med de hemmelige haver. Men samtidig vil jeg gerne komme med en udfordring og så må vi se om du, Claus, vil eller tør tage den op. Jeg ved godt at det er Åhh og Ihhh så smukt med bondehuse, patricierstil, smedejern og gamle urner på søjler. Men det efterlader os med parcelhuse i et vacuum. Så udfordringen går på at finde de her noget så gængse huse, som det dansek land er overbroderet med, hvor have og hus går op i en højere enhed, så det ender med at blive uovertruffent. Det er vi sikkert mange, som også kunne anvende. For selvom jeg sidder og sukker over drømmehaver og drivhusdrømme, så må jeg bare konstatere at jeg ikke bor i noget der ligner det som triller over skærmen og at meget af det ikke kan anvendes hjemme i min have. Så hvis opgaven med at bringe os ud i haven skal følges helt til døren, så skal parcellerne med på banen :o))

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  5. Kære Flora Danica - Jeg er ked af, at du siger, at der ikke er meget af det, der vises, som kan bruges hjemme i din egen have: Lad mig remse op fra aftenens indslag: Du kan da både plante ærteblomster, rosenslynger, klematis og snerler i krukker og kar os skabe frodighed. Og du kan plante hække for at skabe indre rum. Intet er så trist som en parcelhushave med en terrasse tæt på huset, en græsplæne omkring og et busket ude langs kanten. Man skal pase på, at haven ikke bliver 'flad' - derfor er hækforløb og små rum gode. Prøv at kigge på den overdækkede terrasse herover. Den kan nemt bygges ved et parcelhus. Galt går det først, hvis man anvender for mange materialer fra byggemarkedet og deslignende. Brug i stedet fantastien, anvend loppefund og lignende. Prøv for eksempel at kigge i mine bøger 'Drivshusdrømme' og 'Havedrømme', der er også en del mere ydmyge boliger imellem. Ikke kun slotte og herregårde. Jeg kender kunstnere og kunsthåndværkere, som ikke har den store indtjening, men alligevel har de smukkeste og mest indtagende haver. Nuvel, de bor måske ikke i et parcelhus, men i et gammelt sommerhus eller lignende. Det er jo op til én selv, hvordan man indretter sig. Hvis man er gået i stå, kan jeg kun anbefale at få en landskabsarkitekt - f.eks. Kjeld Slot - til at slå nogle streger. Det handler i høj grad om at få hun og have til at hænge sammen.

    SvarSlet
  6. NB. Send mig meget gerne billeder af vellykkede parcelhushaver. Det ville være mig en glæde at formidle dem.

    SvarSlet
  7. Kære Claus.

    Jeg tror, at folk nok vil holde sig lidt tilbage med deres egne haver, da mange har den opfattelse, åh min have er da ikke noget osv osv. Men personlig synes jeg, at der vises mange rigtige skønne parcelhushaver i bloglandet. Prøv næste gang du tager på rundtur og kigge lidt nærmere på bloggene, hvis du da ikke gør det i forevejen. Det var blot et forslag.

    Kh - K

    SvarSlet
  8. Nu vi er ved snakken om programmet i går, som jeg i øvrigt nød, så er her et spørgsmål, du måske har tid til at svare på:
    - Hvordan var det med dine snerler: planter du dem i krukker? Jeg er lidt betænkelig ved netop snerler, fordi jeg har set haver hvor de helt har overtaget og ødelægger alt hvad de kommer i nærheden af. Hvordan bærer du dig ad med at kontrollere dem?
    Jeg synes også de er smukke, men er de besværet værd?
    Ærteblomstene var jeg vilde med! Rart at de også dufter, den dimension må vi jo desværre undvære på tv.

    Jeg synes også der er mange ting du viser som kan bruges i mindre områder. Når man ser noget dagligt på denne blog som minder om det perfekte, så skal man huske på at det ikke behøver at kræve den ultimative sammenhæng. Langt de fleste må acceptere et mere eller mindre kedeligt skel ind til deres nabo frem for en bøgeskov. Men derfor kan man da sagtens være glad og stolt i/af sin parcelhushave, tænker jeg.

    Og man kan godt bruge dine råd Claus. Jeg bruger dem i den lille stykke jord jeg har tiltusket mig, og i mine krukker. Men jeg har accepteret at jeg ikke kan bruge alle rådene, nogle fordi jeg ikke er enig (smag og behag er forskellig) andre fordi der ikke er mulighed for det (plads/økonomi).
    Jeg tvivler på at nogen ville finde det særligt interessant at se et billede af mit meget lille beskedne bed, som ikke altid lykkes. Men jeg nyder det jeg har, og det synes jeg også man skal gøre som parcelhusejer. Mit bed ser f.eks. ikke særligt imponerende ud når man tager omgivelserne i betragtning. Men når man sidder op ad det i juni, og det er godt vejr, så gør det en verden til forskel. Jeg synes faktisk det har været spændende at opleve hvor meget jeg konkret kan få ud af denne blog, selvom jeg ikke ejer nogen jord. På en måde gør det udfordringen sjovere, at man skal gøre sig ekstra umage, for at indsatsen har nogen effekt.


    De bedste hilsener :-) Lisbeth K

    SvarSlet
  9. Kære Lisbeth - kan godt forstå, at du er på vagt overfor snerler, men dem jeg dyrker (i krukker og kar) er ikke af den invasive slags, som det ukrudt man kan døje med i haven.

    Du har fuldstændig ret i, at man godt kan være stolt af sin parcelhushave. Når 'diskutionen' startede, var det fordi, der blev efterlyst ideer til især parcelhushaver, og for mig er der ikke forskel på den ene eller den anden have, men rent billedmæssigt, er det ulige nemmere at skabe en stemning, hvis ikke alene haven, men også huset er noget særligt.

    SvarSlet
  10. Kære Claus

    Tak for svaret - selvfølgelig burde jeg have gættet at dine snerler var forarbejdede ... Men de ser så naturligt vilde ud!

    Jeg forstår fuldt ud hvorfor du gør som du gør med dine billeder. - Synes også at det er rigtig godt det du viser - og den rigtige vej frem.
    Jeg har bare svært ved at begribe at man som parcelhus-ejer kan sukke over ikke at kunne matche de billeder du viser. Jeg tror det er den gamle "græsset er grønnere på den anden side". I stedet skal vi hver især være glade for det gode vi har. Det er i det små at det store findes, også selv om det ikke altid så let lader sig indfange af et kamera.
    Jeg synes det er en spændende diskussion fordi det også rører ved en dybere holdning til livet i det hele taget ...

    Jeg elsker dine billeder og vil blive ved med det. Det er dejligt at de sætter drømmene i gang. Og selvfølgelig ville det ødelægge det hele hvis ikke det indgik i en fuldendt helhed.

    Man ser det også tydeligt med de engelske haver: Jeg tænker ofte at det vil aldrig kunne blive lige så godt i lille danmark. Her er ingen særlige stenmure, grafisk bindingsværk i flere etager, og ingen gamle solure/gamle skulpturer og andet sjovt ... men alligevel har du formået at skabe en have der på mange måder er engelsk i sit udtryk, også selvom huset ser pæredansk ud. - Det er vel den samme kunst i mindre skala som parcelhusejerne står over for. Og det kan lade sig gøre at tage udgangspunkt i sin drøm og så forvandle det til noget der passer ind i ens egen have og klima. Det har du jo vist :-)
    Jeg har stor respekt for det du gør og er fuld af beundring.

    Bedste hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  11. Det er bare for vildt - ELSKER DISSE SIDER, så mange tak til alle haveelskere for inspiration og glæde!

    SvarSlet