En had-/kærlighedsplante

Kan man både hade og elske på samme tid? Måske; måske ikke! Nu er had sådan et hårdt ord, men jeg må indrømme, at når det gælder dahlier, har jeg det lidt blandet.

 

HAMPTON2008

 

Hvis alt for mange dahlier i forskellige farver sættes sammen, bliver det for meget for mig. Faktisk har jeg oplevet haver kun med dahlier, og det er altså slet ikke mig. Så synes jeg, at dahlierne virker kunstige og mest ligner noget fra et skydetelt.

 

2150 ANDREW LOCKWOOD 2197 MOOR PLACE 2275 NORMAN LOCKWOOD

 

På den anden side elsker jeg også dahlier, hvis de er farveafstemte og skaber fylde i krukker og staudebede i sensommeren. Her er de helt uforlignelige - især de runde pomponer. Jeg har rigtig mange knolde, som vi hvert år overvintrer, og en del er fra Winchester Growers i det sydlige England. De huser den Nationale samling med mere end 1700 sorter, som man kan bestille via hjemmesiden. Klik her.

 

Hvad siger I, er jeg strid, når jeg omtaler dahlierne i så modsatrettede toner?

28 kommentarer:

  1. Helt enig. De er vildt flotte, når de passer farve- og formmæssigt ind i havens bede. Nogen sætter en række med mange forskellige i køkken/skærehaven, så man har til at plukke og sætte i vaser. Det synes jeg er langt bedre, end i staudebedene, hvis man gerne vil have mange forskellige.
    Hilsen Ina

    SvarSlet
  2. Kære Claus.
    Man er ikke strid, når man fortæller, hvad man selv kan lide i sin have. Hvis man som udgangspunkt lader andre om at glæde sig i deres eget haveparadis og måske oven i købet giver nogle gode idéer videre, så...... :)
    Har det i øvrigt selv lidt blandet med dahlia, men synes de enkle eller mørke er meget elegante og smukke.

    SvarSlet
  3. Jeg giver dig ret Dahlia er en utrolig smuk blomst, men man skal ikke blande i alskens farver. Så bliver det bare noget værre rod.

    Men står de i en farveafstemt have, er der ikke den farve jeg ikke kan lide. Jeg plejer at køre forbi Hjortespring planteskole i sæsonen og forkæle mig selv med masser af flotte - friskplukkede buketter.

    At lykkedes med dem - må jeg desværre indrømme - har været en svingende succes. Jeg har prøvet at overvintre for 2000 kr. knolde, i dertil indrettede kasser, og kigget til dem hele vinteren, - og vupti - da jeg skulle bruge dem, havde de alle fået noget svamp og var desværre gået til. ÆV....

    Så prøvede jeg i min nuværende have...og det gik supergodt, de voksede og voksede og - så kom der oversvømmelse. Endnu en gang mistede jeg - for en mindre formue - så må jeg indrømme - har jeg fokuseret lidt mere på det lidt mere sikre flor.
    Men - en dag - så kommer lysten igen. Måske er det i år?

    Den karminrøde pompom du viser i midten - ser pænt fristende ud. ;)

    Lidt samme farve som en jeg har set i et maleri - jeg har et godt øje til.

    kh
    Eva i Greve

    SvarSlet
  4. Min genbo har taget en i alle de farver hun kunne finde, tænker jeg, og plantet dem med solid afstand i hele forhaven. Fin bar jord inde i mellem og det ene gyselige stativ efter det andet til at støtte rædslerne. Jeg kan kun sige at jeg virkelig er glad for den hæk, som tager udsigten. Hun mangler kun at hænge kulørte lamper på huset og opsætte en plastik-stork. Gyseligt!!! Lige præcis Dahlia er altså med måde.

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  5. Strid - nej....ærlig - ja. Jeg bliver da aldrig fornærmet når nogen siger at de ikke kan fordrage gule blomster - jeg bliver bare ved med at holde af dem (både blomsterne og menneskene) alligevel.
    Mon ikke vi alle har både vores yndlingsblomster og så også vores yndlings-aversioner indenfor blomsterverdenen?
    Heldigvis er der så mange arter blomster at vælge mellem at der er noget til enhver smag for form og farve. Når det kommer til Dahlia så er der så mange sorter og former så vi alle kan finde nogen til både yndlings-Dahliaer og "hade"-Dahliaer. Jeg er ikke til de små nuttede kugle-Dahliaer - skal det være, så skal det være de store kaktus-Dahliaer til mig.
    Jeg synes at denne haveblogverden kan give mig overraskelser, som f.eks at se en yndlingsaversion i en flot sammenhæng i en andens have. Det kan blive en aha oplevelse - andre gange bliver man bekræftet i at en bestemt plante eller stil ikke lige er ens egen "stil".
    Fred være med det :o)

    SvarSlet
  6. Kære Flora Danica - spændende, om din nabo læser med her!

    SvarSlet
  7. Nææh Claus! Jeg tror, at der er mange, der mener som du, inklusive migselv.
    For resten kan jeg heller ikke fordrage betegnelsen Dahlier, så jeg bliver stædigt ved med at kalde dem Georginer. Det synes jeg passer meget bedre til dem.
    Nu vil jeg tage din anbefaling til efterretning og slå et smut ind om Winchester Growers.
    Tak for tippet - og også tak for dine venlige ord i mail for nylig om min datters og min hjemmeside med strikdesign.
    Happy gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  8. Ha ha. Et skydetelt !! Sådan har jeg nu ( endnu) ikke tænkt på dem.

    Jeg misunder ofte haver med en masse geoginer, for her kan man jo bare gå ud og plukke præcis den farve buket, som man lige er i humør til den dag. Og er man i skydetelt humør, så laver man en favnfuld af dem alle :)

    SvarSlet
  9. Jooee.. lidt strid syntes jeg faktisk du er, men da det handler om din blog og din have, så kan du jo heldigvis ha' lige de meninger du lyster og så kan vi andre jo tage hvad vi kan bruge og lade resten ligge! ;o) Smag og behag er jo forskellig og kan nogen lide "tivoli", skal de endelig ikke holde sig tilbage for min skyld!

    Når det så er sagt, må jeg jo indrømme at du nok trådte på en øm georginetå!! I flere år har jeg haft mine dahlia i krukker som kunne afstemmes lidt efter farver. Dette mest pga "dræber"snegle, har man først oplevet dem gnaske sig igennem dahlia, så gør jeg meget for at stoppe det buffétbord. På besynderlig vis har jeg været sneglefri de sidste to år, og har derfor planlagt et dahliabed foran drivhuset med ALLE mine dahliaer... - måske jeg kommer til at syntes det er noget rod og måske bliver det en overdådig frodighed, men så er det prøvet og jeg bliver en ny erfaring rigere.

    Forventningsfulde-georgine-hilsner fra fru friis :o)

    SvarSlet
  10. Kære Claus

    Tro mig, hun læser intet om haver :o)) Så jeg er home free og kan roligt udtale mig. Det næste hun foretager sig er at cykle til planteskolen for at se om der mon skulle være en Dahlia i en farve hun endnu ikke har :o)Hun må selvfølgelig selv om det - det er jo hendes have, men jeg må være ærlig og sige at det ikke lige er mig. Jeg bekender mig mere til din havestil og ihvertfald slet ikke til bar jord. Sidder bortset fra det lige og tænker at det nogen syntes er stridt, vel egentlig bare er ærlighed? Og det kommer man som bekendt længst med. Så du er ikke strid, men ærlig.

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  11. Det er sånn det er; Smaken er som baken - delt. Jeg for min del synes ikke om georginer i det hele tatt, så i min hage ser du neppe slike:)Dog ingen regel uten unntak. Morsomt med uttalelsen til Flora Danic. Håper ingen kjenner seg igjen, for å fornærme andre med annerledes smak er kanskje ikke det vi ønsker, vi hageglade.

    Vi kjenner til noen (herved anonymisert, hehe) som har sagd ned sitt lerketre til under det halve. Nå står den som en omvendt, gammeldags visp, kraftig og ca. 4 meter. Det skal noe til å slå den tror jeg. Ha en riktig god kveld.

    SvarSlet
  12. Hej Claus
    Jeg holder mine staudebede i tone-i-tone. MEN mine daliaer, havens skøger, får fuld gas. jo flere farver jo bedre. Jeg elsker det vilde farvemekka. Dårlig smag - måske, men guf for mit øje.
    Hilsen Laila fra Ørslevkloster

    SvarSlet
  13. Så er det nu, jeg sidder og tænker, at ligegyldigt, hvad jeg svarer, så vil det være forkert. Og jeg tænker det naturligvis ledsaget af smilerynkerne, kære Claus.

    Du har ret i, at det ville virke ganske forkert i din have med en regnbue af Georginer i et bed! Det er slet ikke noget, der umiddelbart spiller op til dit udtryk.

    Jeg møder også, på trods af at min have mest af alt er en kreativ legeplads i disse år, haveudtryk, som slet ikke taler til min forståelse. Eller sagt med andre ord, så er jeg "et andet sted" på lige netop dette tidspunkt i mit haveliv.

    Istedet har jeg en "mani" med at fremhæve og begestres over dét, der fanger mig - og resten lader jeg så være eller putter i baghovedet. Det gør mig glad!

    Jeg kunne bidrage med en masse dårlige erfaringer med Georginer - inkl. som fri salatbar for de slimede. Et eller andet sted er det jo dybt ærgeligt. Men alligevel fristes jeg igen i år, selvom jeg havde "svoret", at det var slut ;-)

    Jeg glæder mig næsten som et lille barn til at se Honka Surprice plantet og trives i zinkbalje i sommer med en eller anden form for ledsager til, som jeg ikke er helt sikker på endnu - men det må godt være lidt pangagtigt. Og mest af alt (næsten) glæder jeg mig til, at jeg kan plukke buketter fra de 3 planter i sensommeren/efteråret, hvor lige netop Georginer virkelig forstår at charmere!

    Glæder mig også til at se charmerne i din have, hvor Georginer harmonerer så fint med øvrige blomster!!

    Takker for Erantissvar.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  14. Bryder mig ikke meget om det øverste billede af "farveladepaletten".

    Når det er sagt, syntes jeg, at det er berigende at mennesker er forskellige og at smag eller mangel på samme er forskellig ;-)

    Vi skal hver især plante vores haver til på den måde, vi holder mest af, det er der glæden opstår :-)
    Jeg laver have på min måde. Kan andre li´det er det fint, kan de ikke li´det, er det lige så fint.

    Mange glade havehilsner fra Vivik

    SvarSlet
  15. Joooo altså, du har selvfølgelig lov at have din mening. Men jeg elsker nu mine skydeteltbede. Har oven i købet indtil flere på hver af mine kirkegårde og de mennesker som kommer både her og på kirkegårdene elsker dem. Så det bliver jeg nok ved med. Kan dog godt se at det ser flot ud med farveafstemte bede osv.
    Men Claus 1000 millioner gange tak for linket til de endelske georginer, altså altså altså.....suk...den side kan jeg vist bruge flere timer på at kigge på.

    SvarSlet
  16. Kære alle - hvor er det altså herligt med alle disse kommentarer. Og da jeg skrev indlægget, var det egentlig også bare for at provokere lidt. Poul Henningsen har blandt mange kloge ord sagt: 'Uenighed gør stærke'. Og det er virkelig sandt.

    SvarSlet
  17. Gahilor är jättevackra och så många olika fina det finns, jag tycker bara det är så tråkigt att man ska behöva gräva upp de små knölarna inför varjen höst/vinter. Tyvärr för mycket jobb

    Anna

    SvarSlet
  18. Pyyhh-ha Claus, Jeg er afgjort ikke til dahlia farvelade. Jeg har kun én gang forsøgt mig med dahlier i en krukke, og det blev ingen sucess. Der kom ikke mange blomster på. Jeg havde tænkt mig at forsøge igen til sommer. Jeg er vild med de billeder, du har taget med violette violfrøstjerner med hvide dahlier med lidt violet på spidserne. Havde også tænkt mig at sætte nogle i et nyt bed. De har det med at lyse op, når så meget andet er på retur.

    SvarSlet
  19. Jeg elsker de mørke og mørkløvede dahlier. Hvert år køber jeg nogle, men er efterhånden næsten selvforsynende.
    Hvert år når jeg kniber mine dahlier, sætter jeg masser af stiklinge.
    MEN det sjoveste er at så mine selvhøstede frø og se udkommet af dem. De når både at blomstre og for det meste at blive til knolde også allerede det første år.
    Alle mine dahler ser ud til at klare overvintringen godt, så det er med glæde jeg skal plante og "døbe" mine helt egne dahlier. Unika´er kan man vist kalde dem.
    Minimale omkostninger, store fornøjelser.

    Hilsen Helga, idehaven.

    SvarSlet
  20. Jeg kan rigtig godt lide dahlier - bare ikke i min have. Men det er nu mest fordi de tarvelige knolde ikke vil overvintre. Synes det er kedeligt, at skulle grave op og opbevare disse også. Har en del pelargonier, som jeg til gengæld værner og pusler om hele vinteren. Så det er vel egentlig bare et fravalg. Men jeg tror da, enhver bare gør det, der passer bedst i egen have. Jeg er den eneste på vejen her (lille lukket vej), som har så mange blomstrende blomster. Mange vælger græsplæne og lidt stedsegrønt, som jeg personligt synes er lidt kedeligt. Godt vi er så forskellige....

    SvarSlet
  21. Sagt generelt, vis mig din have, og jeg skal sige dig, hvem du er. Noget frembragt i kærlighed og ud fra en selv er altid smukt. Selv det "smukkeste" bliver hult, hvis det blot er en kopi af noget andet.
    Jeg er sikker på, at en farvelade af et dahliabed kan være umådeligt smukt nogle steder. Jeg har endnu ikke set det men jeg er sikker på, det kan findes. Eller måske har jeg været blind for det.
    Nogle har et meget snævert farvevalg, andre er til hele skalaen. Er det mon ikke blot et billede på, hvor meget vi rummer. Jeg er lige ved at sige, hvor indskrænkede vi er.
    Gid jeg havde en nabo, som ikke kunne få farvelade nok med stor lidenskab og kærlighed til dahlia, det kunne være spændende. Selv har jeg ingen dahlia. De få jeg har haft, har jeg ikke fået gravet op i efteråret. Og jeg har ingen nabohave, hvor jeg kan glæde mig over farver og overskud til arbejdet med dahlia.
    Men jeg takker, for denne tråd har fået mig til at se med nye øjne på farveladedahliabede. Når de er frembragt med kærlighed og lidenskab, er de smukke, og jeg er taknemmelig for ethvert udtryk for alsidigt farveglæde og frodigt overskud, der udstråler åbenhed. Det giver ikke bare smukke haver men også smukke mennesker.
    Jeg frygter mest, når bestemte farver, nuancer eller planter bliver stemt yt. Ja, så kan jeg slet ikke lade være, at se efter en ekstra gang, og begynde at holde af dem. Måske bliver det ikke hos mig selv, jeg kommer til at glædes over det frodige farverige dahliaudtryk men så hos andre da. Jeg er ihvertfald taknemmelig for ethver oprigtig farve og blomsterbegejstring, der bliver udtrykt i handling, også selv om jeg ved første blik finder det grimt. Det er ikke blomsternes skyld eller farvernes skyld.
    Ikke nok med at vores haver fortæller, hvem vi er. Den måde vi ser på andres haver på, fortæller måske lige så meget. Inspiration er godt, kopiering mindre heldigt. De mest levende, sprudlende, originale, oprigtige, utryksfulde (hvilke ord skal jeg bruge) have, har vi måske endnu ikke set, fordi der er for mange vedtagne fordomme. Kun nogle åbne spørgsmål.
    OK, så blev jeg da provokeret til at tænke nærmere over nogle af mine havefordomme.
    Hilsen fra en der tidligere ikke brød som orgie dahliabede, Mette djurs.

    SvarSlet
  22. En farvelade af georginer kan rent faktisk passe til ´én have-person/have men se forkert/skørt ud hos en anden. Det drejer sig meget om typen af have, synes jeg.

    Selv har jeg dem mest (en 10 stykker) i køkkenhaven og nogle i krukker. Jeg har sået selv de sidste par år, det kan anbefales. Jeg har opnået store fine planter, der blomstrede tidligt. Jeg har sået tidligt i drivhus. Mest fordi det er sjovt at se hvilke planter der kommer frem af blandingerne. Nogen gange er man mere heldig end andre. Den mørkbladede Bishops children blev rigtig fin, dog med flest fesent orange. Men det var umagen værd, da der også kom nogle skønne gule. De dannede fin knold, og nogen har jeg endnu.

    Jeg er sikker på at Flora Danica´s nabo elsker sin forhave og glædes over farveladen hver dag.

    SvarSlet
  23. jag har aldrig fallet för dalhier för jag vill inte ha det extra jobbet som de innebär. Varför inte det? Kanske för att de inte väcker den speciella känslan inom mig - kanske förälskelse - som jag får av tex rosor, klematis, julros mm För dem kan jag arbete hur mycket som helst...

    SvarSlet
  24. Tillhör också dem som har svårt för dahlior.. å ena sidan är de bara för mycket, men det finns sorter som även jag tycker är fantastiska. Dock känner jag att det här med att gräva upp och ner lökarna inte är min grej.

    Angående dina tidigare inlägg om julrosor så måste jag säga att jag blev helt lyrisk. Dessutom fick jag en liten språklektion - påskeklokker. Bra att veta!

    SvarSlet
  25. Mens jeg sad og læste alle disse udbrud planlagde jeg at skrive et indlæg. Men så kom jeg ned til Mette Djurs, og jeg kan kun sige "hørt, hørt!"
    Det er så sandt som det er sagt - jeg er overrasket over at man næsten kan lyde fornærmet over at opleve et blomsterbed, der ikke lige falder i ens egen smag.
    Ingen kan lide det hele, og man kan ikke behage alle med sin indretning - hverken ude eller inde. Ihærdighed og omhu i haveindretningen er da kun positivt at opleve.

    Har forsøgt mig med georginer i (én) krukke i år, (har ganske lidt plads at gøre godt med) og er spændt på om den klarer vinteren i kælderen. Farven kan vist ikke støde nogen :-)
    Det håber jeg da ikke, min oprindelige tanke var sådan set at min naboer forhåbentlig ville bifalde lidt liv i gårdhaven, men man ved selvfølgelig aldrig.

    Bedste hilsner Lisbeth K.

    SvarSlet
  26. Jeg giver flere af de ærede 'talere' ret. Noget, som i én sammenhæng ser gyseligt ud, kan tage sig fint ud i anden sammenhæng, og under alle omstændigheder tror jeg nok, at det ville blive rigtig kedeligt, hvis det kun var ens egen, fortræffelige smag, som herskede overalt.
    Selv omgiver jeg mig fx ikke med engelsk-fransk shabby-chic; men det udelukker ikke, at jeg kan værdsætte den stilart hos andre, især hvis den tilsættes lidt originale og rå detaljer, som sætter tingene i relief.
    Flora Danica har naturligvis ret til at synes, som hun gør, og .... det koster jo ikke noget, når der ikke er afsenderadresse på.
    Happy gardening for Everyone
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  27. Altså det er vel med som med alt andet - med måde. Skydeteltet deroppe stresser mig og jeg får egentlig ikke lyst til at se på blomsterne, hvilken form eller tone de har.
    Jeg har farveafstemte bede i haven og bruger meget georginer/dahliaer men helst kun tone i tone så øjet er roligt. Det kan jeg bedst lide. Sådan er vi så forskellige. Om naboen holder "skydetelt", det må hun helt selvom. Det der gør os lykkelige hver især er vel det vigtigste.

    SvarSlet
  28. Ej altså, Claus. Først siger du, at dahliaer er lidt "dårlig smag" og så henviser du til en hjemmeside med de mest fantastiske blomster. Det svarer til at sige "tænk ikke på en pink elefant". For hvad skete der? Jeg "kom til" at købe 17 af dem. Og i forskellige farver fordi jeg ikke kunne vælge. Less is more rimer bare ikke på dahlia.
    Hilsen den smagsløse:-)

    SvarSlet