Det kunne være interessant at høre, hvor mange af jer her på bloggen, der er medlem af Haveselskabet eller ikke? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg er medlem på grund af bladet Haven, som redaktør Kim Fjord og hans redaktionelle stab sender på gaden elleve gange om året.
Desuden modtager jeg Haveselskabets nyhedsbrev på mail hver torsdag. Man behøver ikke at være medlem for at modtage dette. I kan tilmelde jer her.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Haveselskabet år for år har mistet medlemmer, så enhver ny indmeldelse tæller. Tænk på det - også, hvis I skal give en gave til en ny haveejer. Her ville et medlemsskab være en kærlig gestus.
Jeg meldte mig ind pga deres havemagasin. Jeg synes nemlig at de havemagasiner der ellers er på markedet er knap så gode til prisen og hvis indhold bærer meget præg af reklamer. Nyhedsbrevet får jeg også:-)
SvarSletJeg var medlem i mange år, men for nogle år siden meldte jeg mig ud. Syntes ikke rigtig bladet "gav" mig noget igen. Var blandt andet træt af madopskrifter, bunker af reklamer, artikler om parker....... Alt i alt har jeg ikke fortrudt.
SvarSletHer hos os er vi medlem af Haveselskabet, og har været det gennem efterhånden mange år :-)
SvarSletDer er flere grunde til, at vi er medlem.
Bladet "Haven", som vi modtager 11 gange om året, syntes jeg er rigtig godt, fyldt med gode artikler, som spreder sig over mange forskellige haverelaterede emner.
Prisen for et medlemsskab er heller ikke særlig høj, når man tænker på, hvad haveblade koster i løs salg.
Ud over bladet, er vi meget glade for vores lokale havekreds (Billund). Det er en meget aktiv havekreds, hvor der i løbet af året er en del fine arrangementer, og der møder heldigvis altid mange mennesker op til arrangementerne.
Året starter altid i januar med generalforsamling og et foredrag. I maj er der arrangeret plantemarked, ligeledes er der i maj i år arrangeret et besøg i den nyrenoverede barokhave ved Engelsholm slot.
I maj og august er der havevandring. I år bliver det for første gang samme have vi skal besøge begge gange, men det er også en stor have, hvor der er meget at se på, og hvor haven helt sikker er meget forskellig ved de to besøg. Almindeligvis plejer vi at besøge 2-3 haver, når der er havevandring.
I juni er der en heldags udflugt med bus, i år går turen til Midtjylland.
I september er der wookshop, hvor man kan komme og lave dekorationer af havens blomster og i november juleworkshop.
Sidst i november er der et arrangement, hvor man kan hente inspiration til årets juledekorationer.
Alle disse forskellige arrangementer, kan vi som medlemmer deltage i til en billigere pris, end hvis vi ikke var medlemmer.
Et spændende blad og en god lokal havekreds gør, at vi er medlemmer.
Det er meget givende, at være sammen med andre der har samme interesse som en selv, og det er der rig mulighed for, ved de forskellige arrangementer. Det giver altid en god plante og have snak :-)
Jeg kan varmt anbefale jer, der ikke allerede er medlemmer, at melde sig ind.
Hilsen Vivik
Er medlem af haveselskabet. Dels på grund af bladet - når det ligger i postkassen er der dømt hygge og en god kop kaffe, enten i sofaen, drivhuset eller pavillonen alt efter årstiden og vejret. Jeg modtager også nyhedsbrevet.
SvarSletJeg er medlem for bladet, foreningsarbejdet og er aktiv i deres spørgepanel.
SvarSletEr ikke altid enige med dem i Lyngby, men så for de det at vide. Der er jo langt til Vestjylland.
Anne Marie
Kære Claus.
SvarSletJeg er medlem af Haveselskabet af præsis samme årsager som dig. Det er synd de mister medlemmer, da det er et super godt medlemsblad der hører til medlemskabet. Det er lækkert det er fagligt godt, samt bringer gode tips og ideer. Godt du også sætter focus på selskabet.
Tak for dine ideer og link.
Anne Grete
Selvfølgelig er vi det (min mand og jeg)... Og ligesom dig, Claus, er det p.g.a. det skønne blad, HAVEN.
SvarSletJa, jeg er medlem, har været det i mange år.På grund af bladet....for her på Nordfyn sker der ikke noget i foreningen, den hører under Odense, og der er ikke så meget gang i arrangementerne, som en del andre steder i landet. Desværre.
SvarSletHej Claus
SvarSletJeg er medlem af haveselskabet, på grund af deres gode blad hvor der er mange gode artikler og god inspiration - og samtidig er der en god kalender hvor vi kan se hvad der sker rundt omkring.
Det er bestemt anbefalelses værdigt.
Mange Hilsner
Dorte
Har lige betalt for en ny sæson. Sidste sommer benyttede vi os af en del af deres tilbud om åbne haver og vi var også på et par stykker af deres plantemarkeder. Til sommer skal vi til England også igennem haveselskabet.
SvarSletOg ja så er der også alle de skønne artikler i bladet.
Skal også lige reklamere lige lidt for Dansk Dahlia selskab, som har en pragtfuld database på deres hjemmeside.....OG OG OG , hvis man melder sig ind, har man hvert år i november mulighed for at bestille stiklinger fra Holland, som så leveres året efter i maj, det har jeg gjort og får 30 stiklinger.......glæder mig.
Jeg har været medlem af Haveselskabet siden jeg købte min kolonihave tilbage i 2003. Bruger specielt deres medlemsblad som inspiration til stort og småt i min have. Senest er jeg blevet inspireret til at skulle plante et mindre tag til med husløg - det bliver noget helt nyt for mig.
SvarSletJamen jeg er da medlem af haveselskabet og har været det i flere år. Haveselskabet bl.a. for at være med til at bevare lidt kultur. Og som medlem der jo også visse fordele. Jeg er med i Mit hjem er Mit slot på Frederiksberg Runddel, det er fantastiske rammer om denne livsstilsudstilling. Er også medlem af Alt om Haven. Anne Gine
SvarSletKære Claus.
SvarSletJeg har været medlem af Haveselskabet i en del år. Grunden til at jeg meldte mig ind i sin tid var, at jeg ikke havde nogen i omgangskredsen der var haveinteresseret. Det gjorde at jeg var - og stadig er meget alene med min helsende have interesse. I bladet haven fandt jeg mange gode artikler, som jeg nød at læse. Selvom jeg har fået en del blogvenner, så har jeg ikke tænkt mig, at melde mig ud som den første ;-)
Ha' en dejlig aften .-)
Kh - K
Jeg er naturligvis medlem af Haveselskabet. Ikke mindst for at få bladet Haven. Det er bl.a. her, man ser nogle af sæsonens nye planter, og hvordan andre har valgt at indrette deres have.
SvarSletEndelig er der den fordel - undskyld Claus, at man kan tage bladet med i seng og læse der. Det er et problem med pc'en - især når det er en stationær.
I bladet kan også læses om nogle af de mange lokalforeningers arrangementer.
Også det lille torsdags nyhedsbrev ville jeg nødig undvære.
Men når det er sagt, så er det skønt med en daglig dosis vitaminier fra blokken her.
Hilsen Hanne
Undskyld stavefejl..bloggen og ikke blokken.
SvarSletJeg er medlem pga tidningen HAVEN som jeg godt kan lide - dessuden vil jeg gerne väre opdateret i hvad der sker havemässigt i Danmark (da jeg bor i Svereige).
SvarSletDet kan virkelig kun anbefales at melde sig ind i Haveselskabet. Dels p.g.a det virkeligt gode og interessante blad, gode medlemstilbud o.s.v.
SvarSletEndelig er det rigtig godt at deltage i de lokale kredses mange arrangementer - der er rigtig mange interessante ting på programmet!
Det kan kun anbefales at melde sig ind i Haveselskabet. Dels for det gode blad og dels fordi der rundt om i landets lokale havekredse er rigtig mange gode og interessante arrangementer. Er man bare lidt "havetosset" vil man bestemt ikke fortryde sit medlemsskab.
SvarSletHej Claus
SvarSletEr netop blevet medlem af Haveselskabet, og er nu haveafhængig af to ting. Din blog, og medlemsbladet Haven ;)
VH
Martin
Hej jeg er medlem af haven for bladet,som jeg syntes er rigtig godt får også alt om haven og venter på at et engelsk have blad Skal dumpe god af døren. Syntes det er så lækkert med have magasiner
SvarSletHilsen Sussi
Jeg er selvfølgelig medlem og har været det i mange år. Jeg synes, det er dejligt at få havebladet hver måned. Der er også arrangementer rigtig mange steder og det er godt at mødes med andre og dele oplevelserne sammen. Du kan vælge ud, hvad der interesser dig og så deltage i det.
SvarSletJeg er 45 år og har selv stor landbohave.
Ja selvfølgelig er jeg medlem.I Tønder havekreds, som i øvrigt har haveudflugt både til Camilla Plum og en tur hinsidan nemlig Sofiero d. 14. og 15. maj. det står også på haveselskabets hjemmeside, som gennem årene er blevet bedre og bedre. Du har ret Claus nyhedsbrevet er en meget velkommen mail hver uge :-)
SvarSletSelvfølgelig er jeg medlem af Haveselskabet!Det er for det meste et dejligt blad man får. Der er mange gode arrangementer i Haveselskabet. Man møder mange dejlige mennesker med samme interesse som én selv - og nogle er lige så nørdede som én selv. Og disse forbindelser giver ofte mulighed for at beesøge andre skønne haver.
SvarSletHej Claus
SvarSletJa er da medlem af haveselskabet, og er også bestyrelses medlem i den lokale forening,for mig er det vigtig at støtte en god sag og tage del i det.
Hilsen Jensole.
Hej Claus
SvarSletJovisst, jag är medlem i Haveselskabet.(sen 6-7 år) Jag tycker tidningen är mycket väl värd medlemskapet... Fina artiklar om trädgårdar, presentationer av utbud och nyheter bland olika växter, mycket inspirerande! Dessutom är kartan och förteckningen över öppna trädgårdar guld värd. Har också nyhedsbrevet varje vecka på mailen med massor av aktuella och goda råd.
God valuta för pengarna!
By the way- har just kommit hem från besöket i Gartneriet Spiren i dag. Vi behövde skohorn för att komma in i bilen när vi skulle hem. Vilken syn att komma in bland alla dessa blommande Hellebores! Så härligt att gå i klinch med dem och leta upp sina egna speciella plantor. Oj, vad vi njöt....och köpte. Det underbaraste av allt var nog Marianne.... Henne och hennes julrosor besöker vi gärna fler gånger.
hälsar Gullan
Ja, jeg er medlem. Det kan anbefales. Det er altid en glæde, når bladet Haven ligger i postkassen. Arrangementerne Åbne Haver er også en fin ide.
SvarSletmette, djurs
Hej Claus,
SvarSletJeg har været medlem et års tid og er meget glad for min abonnement. Desuden er det en skøn hjemmeside de har hvor man kan se alle de havearrangementer der er rundt om i Danamrk og hvor der er åbne haver. Især det sidste er skønt, så kan man rigtig blive inspireret. Bladet er fyldt med gode artikler.
Det kan varmt anbefales at blive medlem!!
Hej Claus
SvarSletVi har været medlemmer af Haveselskabet i mange år, og nyder kontakte med andre ligesindede havefreaks. Medlemsbladet Haven giver megen inspiration og ny viden om både haveanlæg, nye planter, haverejser og spændende mennesker. Vi deltager også gerne i haveudflugter og foredrag i den lokale havekreds, hvor vi træffer andre, der også er smittet med havebacillen.
Ærgeligt, at du ikke har tid til at holde foredrag - det ville garanteret trække fulde huse.
På opfordring vil jeg gerne fortælle hvorfor jeg er medlem af Haven på 15. år.
SvarSlet1. -der er mange inspirerende, lærerige artikler.
2. - der er skønne billeder.
3. - mængden af reklamer er reduceret markant.
4. - medlemsskabet giver mig adgang til alle de lokale kredse, hvor man møder andre havenørder. Der udvikles venskaber og brugbare relationer omkring den fælles interesse.
5. - både min mormor og mor var havemennesker og holdt Havebladet og jeg mindes at det blad var længe ventet hver måned. Vi børn måtte ikke se i det. Det var også dengang omgæret med respekt.
Jeg kan varmt anbefale et medlemsskab af Haven.
For 7 år siden meldte jeg mig ud af haveselskabet efter 4 års medlemskab. Jeg var også medlem pga bladet. Men med tiden blev jeg træt af de meget grundige gennemgange af forskellige sorter inden for arterne og synes at pengene var bedre givet ud på nye bøger. Det faldt så sammen med at havebogsmarkedet pludselig eksploderede i lækre udgivelser, så der var nok at tage af.
SvarSletMen det er jo også bloggere som dig, som går Haveselskabet i bedene. Pludselig kan vi ganske omkostningsfrit zappe rundt i bunker af lækre haver og indlæg om planter i modsætning til at vente på det månedlige blad.
Synd for Haveselskabet, for jeg falder da over et blad i ny og næ hos venner, som er ganske interessant.
Hilsen Trine Dahl
hej Claus
SvarSletjeg har holdt bladet ,men flyttede til københavn i en lejlighed på 3,sal uden altan,så jeg mente ikke at jeg havde behov for et haveblad,men nu er jeg tilbage i jylland og har en dejlig landbrugshave,jeg havde egentligt glemt "HAVEN" ,men måske må jeg eje det igen .
mange hyggelige blomsterhilsner fra maj britt,højmark
Jeg har modtaget nyhedsbrevet et par år, og været medlem af Haveselskabet siden jan. 10. Først og fremmest var det pga. bladet men siden har jeg også haft stor glæde af at følge de forskellige arrangementer og åbne haver. Bladet er lækkert og med seriøse, dybdegående artikler, og som regel får jeg læst bladet fra den ene ende til den anden :o) Til sammenligning syntes jeg at nogle af de andre danske havemagasiner nok ser lækre ud, men ofte er mere overfladiske i deres artikler.
SvarSletPrismæssigt koster Haven ca. 45,- kr. pr. blad (i abn.) hvor løssalgsmagasinerne nemt koster omkring 60,- kr. Skal jeg sige noget negativt, må det være omkring de abstinenser jeg fik, da det gik op for mig at august er "Haven"-fri, - det var ikke rart!
For mig er der ingen betænkning, "Haven" er en klar vinder, og jeg glæder mig hver måned!
- og nu må marts nummeret da lige være på trapperne... ;o)
Jeg er medlem, og setter stor pris på 'Haven' som kommer hver mnd, og havenytt hver uke:) Synes det danske haveselskapet har mer å komme med enn det norske desverre, men jeg må jo gjerne alltid tenke på at jeg bor litt mer mot nord...
SvarSletSynd at haveselskapene mister medlemmer, men mange melder seg nok inn, og når de etter noen sesonger føler de er kommet i gang i haven så trenger man kanskje ikke blader og slikt mer.. Men det er jo egentlig en veldig viktig jobb haveselskapene gjør, som vi nyter godt av, og om det stadig blir færre medlemmer som støtter opp, blir det mindre ressurser for dem å jobbe med sine/våre prosjekter... Så jeg vil også oppfordre alle til å melde seg inn for til sist nyter vi alle godt av jobben de gjør:)
Kære Claus
SvarSletDer er mange gode grunde til at være medlem af Haveselskabet - ikke kun det dejlige medlemsblad. Jeg er nemlig også glad for at deltage i de mange arrangementer, der arrangeres rundt om i landet. Ja - nogle af dem kører jeg faktisk langt efter!
Det er altid dejligt at møde andre 'havefolk', og det gør jeg både til arrangementerne, og når jeg som en del af bestyrelsen i Odense Afdelingen selv er med til at planlægge årets aktiviteter. Jeg har nemlig valgt ikke blot at 'dukke op i ny og næ', men derimod at deltage aktivt for at skabe en vedkommende forening til glæde for havefolket i alle aldre.
Haveglæde smitter - og den er dejlig også at være fælles om :)
Ja jeg er medlem af haveselskabet. Jeg syns nærmest det er en pligt når nu jeg er gartner ;-) Det gælder jo om at følge med og mange kunder refererer til bladet Haven. Jeg læser bladet med glæde og nysgerrighed. Glædes og irriteres over specifikke sortsnavne! (Fordi det er dejligt at lærer nye at kende, men øv når der er så få planter på markedet at jeg ikke kan få dem hjem til mine kunder)
SvarSletFor nylig var der om Martsvioler - Viola odorata. Ja dem er jeg altså bare helt syg med!
hej claus
SvarSletjeg har været medlem af haveselskabet i ca 2o år og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Jeg syntes bladet er godt,og vil ikke undvære det,for der er rigtig mange spændende artikler
som er gode at læse og blive kloge af.men måske engang imellem lidt for teknisk for folk som ikke er uddannet inde for gartneri faget, (det er jeg selv).Og hvor det måske bliver lidt for kompakt læsning.Tilgengæld syntes jeg de laver en masse dejlige ting som foredrag, plantebyttedage, havebesøg dem vil jeg nødig undvære.Jeg har selv sættet i bestyrelsen her på midtfyn.
hilsen Pia
Hej Claus
SvarSletJa, jeg er medlem af Haven - jeg nyder den næsten månedlige havetur, især her i vintermånederne trænger jeg til havelitteratur når man nu ikke kan gøre noget derude. Jeg har aldrig handlet i shoppen - men dog benyttet mig af nogle af de tilbud de indhenter fra forskellige forhandlere. Og bliver altid fristet af de planlagte haverejser.
Hilsen
Helle
Hej Claus jeg er medlem og har været det i mange år. Syntes det er et dejligt blad, med mange gode artikler og nyheder. Så er det jo også rigtigt dejlig godnat læsning.
SvarSletJeg har været så heldig at få 1 års abonnement af bladet "Haven" til min 36 års fødselsdag. Det er et spændende blad, hvor jeg henter megen inspiration. Der er flere fordele ved at være medlem af "Haven" - f.eks. gratis rådgivning af haveeksperter, kurser, havebesøg mm, ting jeg selv har haft glæde af. Et af mine store ønsker er, at "Haven" kunne tilbyde deres medlemmer at besøge din (Claus Dalby) have. Jeg vil fortsætte mit abonnement hos "Haven", og vil varmt anbefale bladet til andre.
SvarSletJeg har været medlem af Haveselskabet i mange år, men trådte ud for et års tiden. Der er for meget parcelhushave over det og grimme, moderne digitalbilleder med alt for aggressive kulører.
SvarSletJeg fordtrækker engelske haveblade og lægger mine pensionistkroner dér, idet jeg synes, at jeg i mit lange liv har gjort min havepligt ift Haveselskabet.
Happy gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
Jeg er medlem af Haveselskabet og har været det i mindst 15 år. Jeg er rigtig glad for modtage bladet, med inspiration og emner der er aktuelle for årstiden. Det er et virkeligt flot blad/magasin med masser af flotte billeder,som jeg gemmer, så man altid kan finde tilbage til noget man har set eller læst om. Haveselskabet arrangerer også et væld af arrangementer i løbet af året, eksempelvis foredrag, havevandringer, rejser, udstillinger og kurser f.eks i forbindelse med jul og påske. Jeg kan kun varmt anbefale bladet og vil opfordre alle, der ikke allerede er medlem, til at melde sig ind i Haveselskabet.
SvarSletHavehilsen fra Fru Naver
Hej Claus
SvarSletJeg startede som medlem i 1999, da jeg stod med en 2200 m2 have og ikke havde meget kendskab til krudt og ukrudt. Jeg er fortsat medlem og læser "Haven" når posten har været her, jeg har både opfordret nogle til også at være med og fået indmeldt andre.
MvH Maibritt
Hej Claus
SvarSletJeg har lige tilmeldt mig for 14 dage siden, det var på opfordring fra dig, da du et sted på din blog skriver at deres medlemsblad er hele kontigentet vær.
God aften lena
Er medlem av Norske Hageselskapet, pga Tommy Tønsbergs flotte blad. Den dagen han slutter, slutter nok jeg også.
SvarSletJeg meldte mig ind i haveselskabet første gang 19 år gammel i 1976 - dengang primært p.g.a. Min faglige interesse og bladet Haven som bød på nogle ret nørdede artikler forsøg o.l. Alt i alt har jeg været medlem ad 3 omgange. Jeg holder af tanken om et interessefællesskab og muligheden for at deltage i udflugter m.m. Og bladet Haven er jo med årene blevet mere alment anvendelig og jeg synes det indeholder nogle super gode artikler.
SvarSletJeg må med skam meddele at jeg ikke er medlem. Jeg låner bladene på biblioteket og får nyhedsbrevet. Den eneste forskel er at jeg må vente en måned med at låne det nye blad med hjem. Men det er faktisk rigtig strengt og hvis nu biblioteket ikke havde bladene, ville jeg melde mig ind. Så måske skulle jeg bare gøre min borgerpligt og melde mig til. Der er jo rigtig mange gode tilbud og ture :o))
SvarSletBedste hilsner fra den ærlige
Flora Danica
Hej Claus. Jag är med i trädgårdsamatörerna i Sverige. Ett trevligt sätt att lära sig mer om trädgård, köpa fröer från andra amatörer och besöka öppna trädgårdar hos andra. Kram Katarina
SvarSletHeeej - jeg lagde en hilsen tidligere - hvad sker der? Jo jeg er medlem og elsker bladet, der kommer en gang i måneden ca. Men der er ikke meget medlemsliv i mit område - det er Nordfyn, og der er vel egentlig mange havefolk, men området hører sammen med Odense - og der sker intet...eller næsten intet...
SvarSletMedlem i 5-6 år nu. Meldt ind i ren trodshandling. Jeg/vi var såååå trætte af vores have, der dengang bestod af forvoksne træer og stedsegrønt. Og ingen blomster ville lykkes (måske pga indsatsen, for vi interesserede os absolut ikke for haven dengang). Må dog indrømme at det var lidt inkognito, var desværre fordomsfulde og ikke det rette "segment".
SvarSletTænkte at få et blad i postkassen en gang pr måned måtte vække en glød, hvis den fantes. Hmm, det skete ikke helt, men vi besluttede alligevel at få besøg af haveselskabets havearkitekst Karen Dahl. Det virkede og kan absolut! anbefales.
Vores budskab til Karen var: "Vi ønsker os en have, der er let at holde, men med flere blomster og farver". Effektiv have, tak. Karen svarede, omend lidt stille, "I skal nok forberede jer på, at det kun går et par år, så har I lyst til at ændre noget". Vi smilte overbærende til hinanden "ej, det sker ikke for os"
Karen kiggede sig rundt, specielt i vores stue. Talte lidt med os hver især. Tog et lille fad fra en reol, "se her, denne viser faktisk jeres personligheder - her er mit forslag til, hvordan kombinerer det med jeres hus". Og så tegnede hun. Vi talte lidt. Så hev hun "Den levende have" og et par andre bøger frem. Vi fandt de blomster, der skulle plantes.
Og nu. Nu ventes hver udgave af Haven med længsel. Nu pilles ukrudt med glæde i foråret. Havebesøg i DK og udland prioriteres over meget andet i ferie. Dalbyske og andre havebøger nærlæses. Hvem skulle nu have troet det? Gløden er for alvor tændt.
For ja, Karen fik 110% ret, nu har vi hele tiden lyst til at ændre, optimere, dele, plante nyt. Vi er helt sikre på at de timer med Karen var den bedste investring i vores have, vores livog grunden til at vores have-glæd er tændt for fuld blus. Og det er da bare voldsomt livsbekræftende, når livet slår sine helt egne sving ind imellem.
Så stor anbefaling af haveselskabet her. Måske er man ikke enig i alt, men der er rigtigt meget godt at hente. Og man får kontakt med de mest hjælpesomme mennsker ved f.eks. åben have arrangementer. Torsdagsmailen er i øvrigt et rigtigt godt tiltag, helt enig, fyldt med mange guldkorn.
Lang mail, beklager, men der er så meget godt at sige.
Have-hilsener
Anne Mette K
Hej Claus
SvarSletDet er jeg og jeg elsker bladet! Kan simpelthen ikke forstå Haveselskabet mister medlemmer. Der er så meget dejlig info at hente og alle de spændende aktiviteter (blomstermarkeder, foredrag, undervisning osv)Desværre er butikken nu lukket, det var ellers et spændende udvalg. Medlemsskab er en af de bedste gaver jeg har givet mig selv :)
Hej
SvarSletJa men jeg er da medlem af Haveselskabet, både for bladets skyld og for at være med i Åbenhave arrangementet. Jeg modtager også nyhedsbrevet hver torsdag, det er ofte spændende læsning.
Dejligt at sidde med et helt nyt frisk haveblad i hænderne, derfor holder jeg også Alt om haven, når jeg kan få det på tilbud.
Venlig hilsen
Lisbeth
Hej Claus
SvarSletJeg er også medlem af Haveselskabet på grund af bladet Haven - må jeg med skam melde. For Haveselskabet kunne godt bruge noget engagement og ildhu på foreningssiden.
Mange hilsner
Anne
Hej Claus!
SvarSletIndenfor de senete par år har jeg fundet ud af at jeg er et rigtig "havemenneske". I starten famlede jeg mig lidt frem og vidste ikke helt hvilket haveben jeg skulle stå på. Sidste år meldte jeg mig ind i Havelyst - det viste sig ikke at være helt det jeg søgte, omend meget nyttig hjemmeside. I løbet af 2011 har jeg læst en masse bøger og hver dag været ind på din fantastiske blog og har fundet min havesjæl - bla. takket være din entusiasme og alle de vidunderlige fotos, som du har lagt ind på bloggen.Jeg vil nu videre ind i haveverdenen og har fornemmelsen af at Haveselskabet har meget at tilbyde mig, desuden vil jeg også gerne være med til at bibeholde, at vi har sådan en forening i Danmark. Jeg har i week-enden bedt om at blive meldt ind - og jeg glæder mig sådan til første udgave af Haven kommer..
Jeg har været medlem af Haveselskabet i 20 år, begyndte da jeg var studerende og boede i lejlighed med lille altan. Fortsatte medens jeg boede i Grønland i 3 år. Så da jeg endlig fik min egen have (vi købte et nøglefærdigt hus, da vi kom tilbage fra Grønland) så var jeg ikke på herrens mark. Jeg nyder bladet der er på et ordenligt fagligt niveau.
SvarSletLone Norre, Tilst
Jeg er medlem på 7. år. Bladet Haven er et rigtig godt blad med mange gode faglige artikler for haveejeren. Det er også et æstetisk og inspirerende blad, som jeg nyder hver gang. Får også nyhedsmailen om torsdagen.
SvarSletJeg deltager også jævnligt i deres arrangementer, og benytter mig ofte af medlemstilbudene.
Deres nuværende vandkampagne støtter jeg fuldt ud.
Altså alt i alt er jeg et ret tilfreds medlem, som absolut vil anbefale det til alle haveinteresserede.
Hilsen Ina
kære Claus
SvarSletjeg er medlem, også pga. bladet. Der har været nogle fine artikler om engelske (!) haver - herligt!!
kh
Mette (i Horns Herred)
Jeg har været med i 20 år, også dengang jeg var studerende og boede i lejlighed med lille altan, og da vi var 3 år i Grønland. Så da vi endelig fik hus og have (helt nyt hus og have) så var jeg ikke på herrens mark. Bladet er rigtig godt og på et fagligt højt niveau.
SvarSletLone Norre, Tilst
Hej Claus Dalby
SvarSletJeg er medlem af Haveselskabet p.g.a. det udmærkede blad, som jeg synes er blevet meget bedre inden for det sidste halvandet år.
Venlig hilsen
Kirsten Miran
Kære Claus.
SvarSletJeg er naturligvis også medlem på grund af bladet haven og får også Haveselskabets nyhedsbrev. Det ville jeg ikke være foruden. Bruger det også som gaveidé.
Venlig hilsen
Lise
Hej Claus!
SvarSletGodt spørgsmål ;o)
Min mor er/har været medlem af Haveselskabet, så længe jeg kan huske.
Som barn kunne jeg godt lide at bladre igennem bladet Haven - mange forskellige haver - helt anderledes end vores 10.000 m2 derhjemme.
Jeg selv er ikke medlem af Haveselskabet, idet jeg er bosiddende i udlandet. Men idet jeg nu ordner min mors adm. har jeg tilmeldt mig til Haveselskabets nyhedsbrev, så jeg bliver holdt lidt up-to-date.
Venlige hilsner fra Charlotte fra Holland hvor påskeliljerne inden længe står i fuld flor
Kære Claus
SvarSletJeg har igennem 4-5 år fået havenyt.dk hjem i mailboksen og er i mit 3. år som medlem af Haveselskabet og får mange dejlige oplevelser (nu er jeg sågar kommet i bestyrelsen i min egen havekreds, så det kan føre langt med et nyhedsbrev og et medlemsskab;-) Flotte og inspirerende artikler i vores haveblad.
kh Lone.g
Jeg er medlem av Norsk Hagetidend og Hagen For Alle.Storkoser meg når bladene kommer:-)
SvarSletJeg er også medlem. Dels på grund af havebladet men også for de fordrag, åbne havearrangementer og de råd og tips man kan hente der.
SvarSletMvh.
Michael
min interesse for planter er ikke ny, læste allerede haveselskabets blad som barn.
SvarSletdet var et lille tyndt hæfte uden farver. tænk sig.
i dag er bladet bare så flot, og så godt.
mette, djurs
Fik ikke lige det hele med i mit første indlæg ;-)For ud over det skønne blad og nyhedsbrev er jeg nemlig også rigtig glad for at deltage i de mange arrangementer, der arrangeres rundt om i landet. Ja og lige som Anne Louise, køre jeg gerne langt for at deltage i nogle af de rigtig spændende. I morgen skal jeg således til podekursus i Ulstrup og på lørdag til drivhus arrangement i Odense ;-)
SvarSletSKØNT !
Synes også der er nogle rigtig gode tilbud om både korte og lidt længere haverejser - hvilket jeg bestemt vil benytte mig af i fremtiden.
Jeg har også i en periode siddet i bestyrelsen for den lokale havekreds.
Mange havehilsener Sanne O.
Hej Claus!
SvarSletForstår ikke helt det faldende medlemstal i haveselskabet, synes jo at der gennem de sidste år, ja, vel egentlig siden Isabella gik i luften for hen ved 10 år siden har været en stigende interesse for havelivet, det romantiske haveliv :o), hun var lidt banebrydende for min aldersgruppe, det var bestemt her at min egen spirende interesse blev vagt for alvor, Jeg er selvfølgelig medlem og nyder hver måned "Haven", synes at der er mange spændende artikler og ved at læse bladet bliver man opdateret på plantenyheder og mange andre trends inden for havelivet, i øjeblikket nyder jeg meget Claus Pedersens indlæg om "Månedens dekoration", synes han er utrolig dygtig, og i den forbindelse vil jeg gerne lige sparke en fodnote ind om at Ribe havekreds har inviteret Claus til at komme og give os inspiration til påsken blomsterdekorationer ( d. 30.marts 2011). Jeg er selv medlem af bestyrelsen i Ribe havekreds og nyder at være med til at ha´ indflydelse på vores arrangementer, vi har en rigtig aktiv forening og kan kun anbefale andre at melde sig ind i bestyrelser rundt omkring i landet, kun på den måde kan vi få noget til at ske, al det der brokkeri om at der ikke sker noge i "vores kreds", det er jo sådan set folks eget ansvar, så må man på banen bestille noget :O)
Venlige havehilsner
Piv
Jeg forsøgte mig for et par år siden med et årsabonnement. Jeg foretrækker dog at investere mine penge i en god bog og et medlemsskab af Geografisk Have's Venner. Fællesskab omkring haveinteressen har jeg med en god del venner/bekendte på nettet, som jeg også mindst en gang årligt mødes med. Og nettet i det hele taget bugner af inspiration - denne blog ej at forglemme... Jeg modtager ugentligt "Haven week-end" pr. mail - og den del gav jeg gerne "et par kroner" til.
SvarSletMen nu er det ikke sådan, at jeg slet ikke bryder mig om bladet "Haven". For et par år siden fik jeg en stak forærende; Udgivet fra sidst i 60'erne og 15-20 år frem (dog ikke alle numre). Dém har jeg ganske stor fornøjelse af som natbordslæsning.
Hjerteligst
Er medlem, syntes det er et dejligt blad.
SvarSlet- birgitte
Jeg var medlem i mange år, men i takt med at 'alt' kan læses på nettet, sparede jeg medlemsskabet væk.
SvarSletDet er dog muligt jeg melder mig ind igen når Haven på Vilhelmsdal er færdig . . .
I am not a member but I read every issue at the library. I always wait for the next issue with great anticipation. Many a times I have been tempted to buy an issue from the 'kiosks'. From what I have gathered from the other bloggers, membership is worth considering.
SvarSletJeg er medlem af Haven, men ikke på grund af bladet. Jeg bliver så irriteret når der forvrænges og manipuleres med foto af blomsterfarverne!
SvarSletJeg tror jer er medlem fordi jeg er blevet opdraget til at fagforeninger var noget man bakkede op om uanset hvad. Ser Dansk haveselskab lidt på samme måde!
Hej Claus
SvarSletJeg er medlem af haveselskabet og får også nyhedsbrevet hver uge. Jeg har været medlem i ca 14-15 årsiden jeg var sidst i tyverne
Jeg har været have intreseret siden jeg var barn hvor jeg tog et stykke af mine forældres have og lavede til min have hvori jeg såede forskellige frø jeg købte for mine lommepenge.
Elly siger
SvarSletDet ser ud til, at der er flest medlemmer der skriver her. Jeg fik et årsabbonement, i julegave, for et par år siden, mest for at få bladet. Blev meget skuffet,gider da ikke alle de artikler fra udenlandske haver, nu når der er nok spændende danske. Den smule der blev skrevet om planter, er meget nemmere, på et senere tidspunkt, at finde, og læse om i en bog. Vores kreds, har højest et arrangement om året, jeg gider. Synes da også, det er for dårligt, at kredsen, kun får 24 kr. af kontingentet. Det eneste gode jeg kan sige om selskabet er, deres åbne haver. Ved dog, der er flere spændende haver, der ikke vil være med, fordi der skal meldes til, så lang tid i forvejen.
Får mit behov, for at drøfte have, dækket ved at være på flere forummer, her på nettet. Får deres nyhedbrev, lige som fra mange andre.
PS. Hvad tid udgiver du en bog om stueplanter ??
Var inde ved Bog og Ide, som ikke havde èn eneste, men flere meter havebøger.
Hilsen Elly.....som ikke helt ved, hvordan indlæget skal postes.
kære Claus
SvarSletJeg er en ældre dame og jeg har været et trofast medlem i over 30 år. Jeg har næsten alle bladene, sjovt at læse i de gamle. Jeg tager hvert år ind og besøger deres have. Den er bestemt værd at ofre en dag på.
Hilsen janne fra Greve
Jeg har været medlem af Haveselskabet siden 1982, da jeg blev konfirmeret fik jeg et medlemsskab og siden har jeg været medlem. Jeg har så siddet i bestyrelsen for vores lokale havekreds siden 1993 og frem til 2008, da vores havekreds blev opløst og lagt sammen med nabokredsen. Jeg er så indtrådt i denne bestyrelse igen her i 2011.
SvarSletJeg kan også varmt anbefale at man tegner et medlemsskab, da man får et meget spændende haveblad, som indeholder en del gode artikler. Heriblandt nogle af Claus Dalby, det er altid spændende at se det nye blad når det kommer, jeg læser det med velbehag så man har læsestof til flere dage frem.
Det er ingen hemmelighed at Haveselskabet har tabt en del medlemmer, der har også været en del polimik angående ledelsen, som nu er udskiftet og resten af selskabet er efterhånden ved at være ændret en del. Man nedlægger nu det Jydske hovedsæde på Clausholm og flytter det hele til Lyngby.
Bladet Haven udkommer som før nævnt 11 gange om året, og man har desuden mulighed for at deltage i en del forskelllige foredrag og plantemarkeder og ikke mindst Åben Have arrangementer. Det kan anbefales at man melder sig ind og så vil man få adgang til en ny spændende verden, møde ligesindede som brænder for havesagen.
med gode havehilsner Martin Haubro Jensen
jeg er selvfølgelig også medlem af haveselskabet og rosenselskabet, og det meget interessante ved have, blomster, planter og m.m. er at man aldrig bliver "mæt"...
SvarSlethilsen
Tim
Jeg har været medlem i næsten 20 år og har gemt ALLE numre af det pragtfulde blad HAVEN. Får også den ugentlige nyhedsmail. Jeg har flere gange besøgt haveselskabets butik (samt plantemarkeder) på Clausholm og er virkelig ked af at det ikke eksisterer mere.
SvarSletVenlig hilsen
Marianne Kruse
Jeg har været medlem i ca. 10 år og modtager også nyhedsbrevet. Jeg er stadig glad for bladet, men kigger nu også mod England for at modtage blade derfra. Jeg er ligeledes medlem af Rosenselskabet.
SvarSletJeg deltager i de fleste foredragsarrangementer inkl. generalforsamling i vores lille, lokale kreds Odder. Jeg er ikke typen, der stiller op til kampvalg, men alle genopstiller desværre i afdelingen, hvor de aktive, som jeg møder, tilhører mine forældres generation. Jeg kunne godt tænke mig at se nogle på egen alder eller yngre i afdelingen og ville gerne kæmpe for nogle flere interessante foredrag (og mindre amerikansk lotteri og blomsterbinding). Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage i årets haverejse (har små børn og hjertesyg mand). Vi drager også indimellem på Åben Have arrangementer.
Mange hilsner, Annette Halling
Jeg har været medlem de seneste 10 år. Læser med stor fornøjelse bladet HAVEN. Følger med i aktiviteterne i foreningen via websiten.
SvarSlet- Jeg må flovt indrømme at jeg har været "have-snylter" i mange år ... dvs. jeg låner bladet på biblioteket og modtager/nyder nyhedsbrevet uden at være medlem.
SvarSletFornylig er jeg blevet meget misundelig på Dem, der gennem deres havekreds har været til foredrag med Jørn fra http://havetid.blogspot.com/ (Jørn og Inger har en SKØN,SKØN HAVE) og nu må det være på tide at jeg selv skal opleve fællesskabet i en havekreds.
Tak for skubbet - Jeg vil fluks melde mig ind.
Kh Lone
I 1974 meldte jeg mig ind i en apolitisk interesseforening. I år har jeg meldt mig ud af en imo politisk miljøorganisation med focus på genbrug af vand. Kort sagt: jeg bryder mig ikke om den profil Haveselskabet har fået og jeg bryder mig i særdeleshed ikke om den formand selskabet har.
SvarSletJeg har savnet information fra foreningen. Et eksempel: hvorfor var en stor del af rygraden i selskabet - konsulenterne - pludselig væk?
"Haven" har imo altfor meget præg af coffee-table publikation.
Mine penge bruges til køb/abb. af udenlandske havetidsskrifter, især svenske.
Apropos brug af penge: det stort tænkte PR-fremstød for selskabet sidste år ( obs! ikke specielt et fremstød for "havesagen") resulterede i 200 indmeldelser.
venlig hilsen
Kirsten Buna
Hej Claus
SvarSletJeps, er lige blevet medlem af Haveselskabet igen efter et par års pause. Det er helt sikkert på grund af deres flotte blad haven, der også pynter i vores venteværelse. Jeg æææælsker flotte billeder af haver og planter og følger derfor også din blog dagligt. (det er faktisk den ENESTE blog overhovedet, som jeg læser, så dén fjer må du godt pynte dig lidt med ;-) )
Der er desværre et udtalt misforhold mellem min trang til pæne havebilleder/lækre havebøger/teoretisk haveviden og så mit faktiske tidsforbrug i haven, for ikke at tale om havens udseende!!! Der er lidt rigeligt med "naturlige" elementer i "bedene" så at sige... Men, men men, bare vent, når jeg bliver gammel, SÅ bliver min have fantastisk (tror jeg da selv på)
Indtil da nøjes jeg med at nyde andres lækre haver, bl.a. din, (-og min egen, når vejret er så ustyrlig godt, at jeg bare MÅ ud og kratte, grave, klippe, flytte, luge, plante, hærge og eksperimentere lidt...)
Mange have-ambivalente og have-kærlige hilsner fra
Sanne-Pande-Kaffekande
Kære Claus
SvarSletJo - jeg er også medlem af Haveselskabet - for anden gang.
Var medlem i nogle af de år, hvor Søren Ryge var ansv. redaktør, og hvor bladet havde A5-format men egentlig indeholdt næsten flere interessante artikler end p.t.
Flyttede så i lejlighed og opsagde abonnementet.
Men nogle år efter manglede jeg så igen kvalitativ læsning om haver, og mulighederne inden for Haveselskabets rammer har altid tiltalt mig.
Er dog uendelig ked af, at de har måttet lukke deres netshop med lækre 'haveting'. Det er rigtigt ØV - er det!!
Vores lokale kreds er ikke særlig aktiv, men det kan jo være det kommer en dag, når interessen herude på landet bliver større.
Orker ikke rigtigt som andre at køre langt efter arrangementerne, så skal de i hvert fald være ganske særlige og dragende!
Det bliver interessant at se, hvad den nye ledelse 'driver det til'!
Kærlig hilsen
Næ, jeg var ikke medlem.
SvarSletMen det er jeg så nu!
:-))
Haveselskabet? Jeg meldte mig i 1974 ind i en interesseforening med omdrejningspunktet haver/havebrug. Herunder vægt på aktiviteker og rådgivning. Jeg meldte mig i år ud af en (imo) politisk miljøorganisation med vægt på genbrug af vand - vel at mærke den gratis gave ovenfra.
SvarSletDette ændrede formål passer mig ikke og formanden passer mig i særdeleshed ikke. Kort sagt: jeg kan ikke mere støtte denne forening, især ikke med den ledelse, der er.
Jeg har savnet information fra selskabet. F.eks. hvor blev konsulenterne af? Jeg kan se, de nu er aktive på anden vis men den hjælp, haveejeren fik gennem selskabet er væk.
"Haven" - imo er bladet mere og mere blevet en flot opsat coffee-table publikation der har udviklet sig til den fremmeste aktivitet i selskabet.
Jeg bruger mine penge til køb/abb. af haveblade, især de svenske er glimrende. Og apolitiske.
venlig hilsen
Kirsten Buna
Jeg læser alle numrene - har ingen have, men den dag jeg får det, vil jeg selvfølgelig også gerne abonnere. (Jeg læser det på biblioteket. Det er ok at læse på biblioteket, for så får Haven bibliotekspenge, og de får også penge for de abonnementer de sælger til bibliotekerne, så det er faktisk helt fint for dem).
SvarSletDet er et rigtig godt blad: der er faglig dybde uden at det bliver alt for nørdet, det er æstetisk i sin opsætning (modsat de blade man kan købe i kioskerne) rimeligt fri for trælse reklamer, og fyldt med inspiration.
Deres shop har jeg brugt og den vej rundt støttet dem økonomisk, men den har de desværre valgt at lukke. Jeg er også ked af at de ikke længere vil have haverne ved Clausholm, der kom jeg årligt.
Det er jo desværre generelt for alle tidsskrifter at de er i tilbagegang. (såvel som aviserne). Hele den trykte branche har problemer fordi folk nøjes med at læse på nettet. Problemerne strækker sig også til forlagene og boghandlerne - generelt har folk en dalende lyst til at købe noget på tryk i papirform. ... Naturligvis med undtagelse af Claus' best sellere :-)
Det er lidt ironisk at internettet er udråbt til et sted hvor vi får et stort udbud, men det bliver på bekostning af det udbud der var der i forvejen. Og bliver det bedre? Jeg vil til enhver tid foretrække at læse dybdegående artikler i Haven fremfor hurtigt googlede opslag. Og det kan jeg sagtens kombinere med en fornøjelig blog som denne. Hvis vi vælger abonnementerne fra, hvad enten det er Haven eller noget andet, så må vi også være bevidste om hvad det får af betydning fremover. Det elektroniske medie er godt til lynopslag, men det trykte kan nu engang noget andet. Bare vi kan beholde begge dele fremover.
Hilsen Lisbeth k.
Jeg meldte mig ind i Haveselskabet i 1974. Jeg meldte mig ind i en interesseforening. Her i år har jeg meldt mig ud af den imo politiske miljøorganisation, Haveselskabet har udviklet sig til. Den linje, ledelsen har lagt passer mig ikke.
SvarSlet"Haven" har jeg haft fornøjelse af. Ligesom jeg har haft fornøjelse af rådgívning, aktiviteter ( som ofest åbne for alle).
Nu er "Haven" tilbage som en flot coffee-table publikation.
Mine penge bruges på køb/abb. af haveblade, som oftest svenske.
venlig hilsen
Kirsten Buna
Kære alle - tusind tak for alle de gode kommentarer. Jeg sender nu et link til Kim Fjord Havens, utrættelige redaktør, der sammen med sit team yder en fantastisk indsats.
SvarSletAt det er Haven, der trækker det store læs, er meget tydeligt!
Jeg er ikke medlem af Haveselskabet,læser Isabella og andre haveblade som passer til mig.
SvarSletDet er muligt at modtage deres nyhedsbrev via mail hver uge, uden at være medlem. Det er fint nok til mit behov.
Hilsen Jette
undskyld at jeg har postet flere gange. Jeg har haft svært ved at komme igennem; håber nu, jeg har lært "hvordan".
SvarSletvenlig hilsen
Kirsten Buna
Kære Claus Dalby,
SvarSletJeg ville forfærdelig gerne være medlem af Haveselskabet, meeen - er på folkepension, så hvis der skulle blive lidt tilovers, bliver pengene hellere brugt på gode havebøger ie Claus Dalby-bøger.
Jeg modtager Havens nyhedsbrev, og jeg går på byttemarked i Haveselskabets have i maj. Desværre er shoppen lukket, der var ellers mange gode ting at ønske sig.
Venlig hilsen, Lykke Elnif Bay
Så langt tilbage jeg kan huske, dumpede det ind af døren da jeg var lille. Min mor er stadig medlem og jeg vil bestemt ønske mig et abonnement til min fødselsdag. Har tilmeldt mig deres nyhedsbrev.
SvarSletHej Claus.
SvarSletJeg er medlem af haveselskabet, og har været det i 27 år, faktisk siden jeg var 18 år. Jeg er medlem fordi at haven er min store interesse, og haveselskabet holder mange gode arrangementer, bla. plantebytning, åbne haver og foredrag. Selve bladet haven er fyldt med gode ideer og læsestof, og altid dejligt at få med posten.
Hilsen
Anette Krogh Pedersen
Jeg kan læse, at nogle her er skuffede over, at haveselskabet er blevet en "miljøorganisation", som det bliver kaldt.
SvarSletJeg er meget glad for, at der er/kommer miljøbevidsthed i haveselskabet. Havebrug, uden tanke for miljøet, går simpelthen ikke mere. At tro, man selv er fritaget for miljøhensyn, er egoisme, som andre på et tidspunkt må betale for.
mette, djurs
Jeg har været medlem en meget stor periode af mit haveliv (som vel er omkring 25 år). Med pauser indimellem, da emnerne i bladet ´går lidt igen´. Lige nu er jeg på pause, og er i stedet medlem af det engelske haveselskab. Regner nu med at melde mig ind igen. Det engelske blad ligner faktisk det danke en hel del, men forandring fryder.
SvarSletJeg har tidligere - vist mere end ´en gange - fremkommet med min mening til haveselskabet. På et tidspunkt lavede de en brugerundersøgelse.
For at få flere medlemmer, tror jeg, at de skal ud i noget hvor medlemmerne kan være mere aktive. Mere hjemmeside, mere blog og forum aktivitet, gøre det nemt for medlemmerne at finde ligesindede til små interessegrupper/ plantebytter osv. Lave nogen foredragsforløb i de større byer, små kurser i havedesign. Jeg har selv været på en foredragsrække på folkeuniversitet i Århus om historiske haver. Jeg har gennem FOF været på et i havedesign. På det kursus drog vi rundt til en stor del af deltagerne og kiggede/snakkede og kom med forslag. Kurset var ledet af en kompetent havearkitekt/agronom. Det var rigtig sjovt og lærerrigt.
Nå slut nu, jeg kunne blive ved...........
Jeg har altid været glad for den nemme e-mail kontakt, når jeg har haft konkrete havespørgsmål. Altid hurtige og præcise svar.
Hej Claus
SvarSletJeg er medlem af Haveselskabet, men skal sandsynligvis snart flytte fra mit lille rækkehus med have, og så nøjes jeg nok med torsdags-mailen, den abonnerer jeg også på.
Hilsen Anette
Hej Claus.
SvarSletJeg er også medlem af Haveselskabet!
Det er et godt blad, de udgiver, ofte fine arrangementer - og så kan jeg godt lide at være en del af fællesskabet.
Hej fra Line
Er sekv medlem pga. bladet. Og har været det i mange år.
SvarSletTidligere var vores grundejerforening også medlem, men nu kan man ikke få konsulenthjælp, så vi har meldt os ud.
Susanne
Hej jeg er også medlem, har været det i omkring 20 år tror jeg. Elsker når bladet kommer og kikker dem gerne igennem igen. ( selv de første )
SvarSletDet er nok også en af grundene til, jeg holder åbent have. Så der kommer mange og ser til mine paeoner på den måde. Et dejligt blad.
Mange varme hilsner fra
Marianne www.paeonhaven.dk
Hej Claus
SvarSletJeg er selvfølgelig medlem af Haveselskabet. Har været det siden 2000, men før da med på en "kigger" hos min mor, som har været medlem i umindelige tider. Bladet Haven er uden reel konkurrence det bedste haveblad på det danske marked. Efter min mening.
Mvh. Karen Riemenschneider
Hej Claus
SvarSletFørst tak for en dejlig blog som følges hver dag. JA, jeg er medlem af Haveselskabet. Som Landskabsartiktekt og plantenørd, er det en pligt og fornøjelse at holde sig ajour med den botaniske verden. Dette gøres blandt andet ved magasinet 'Haven', men også mange andre kilder. Jeg har selv tegnet en del haver som konsulent for Det Kgl. Danske Haveselskab og nydt hvert et øjeblik.
Jeg er netop hjemvendt fra Kina, hvor jeg prøvede at skaffe de originale frimærker med pæoner. Men ak nej, på ingen posthuse i Syd-kina kunne de opdrives. Havde ellers planlagt at sende dig et ark. Måske lykkes det næste gang. Vi må håbe. Nu venter vi blot på en anelse mere sol og sommer, så vi for alvor kan få gang i haven og drivhuset. De bedste hilsner fra en planteven. Sanne
Kære Sanne, din søde omtanke gør mig da helt rørt.
SvarSletHej Claus
SvarSletJeg er medlem af Haveselskabet og modtager ugentligt deres nyhedsbrev skønt jeg bor i en 1. sals lejlighed uden egen have.Har dog annekteret en del af andelsforeningens fællesarealer som nu er forskønnet af diverse løgplanter, roser, katteurt, løvefod,storkenæb, solhatte,høstanemoner, prydgræsser ect.
Tak for daglig inspiration og dine fremragende havebøger.
Barbara Cathrine Ingholt