I godt selskab

Det, der i den grad betager mig, er, når forskellige vækster er plantet sammen i hinandens selskab, for gjort på den rigtige måde, får de det bedste frem i hverandre.

 

claus20090514_143345 claus_20100519_170309


Forårsbillederne her er fra endnu en af de ’Hemmelige haver’ – en skøn kolonihave i Storkøbenhavn, ejet af et ungt par. Læg mærke til, hvordan alle løgvæksterne kommer op imellem stauderne, der – når løgvæksterne takker af – dækker over det nedvisnende løv.

 

claus_20100526_181308 claus20090514_140321


A pro pos de sidste dages snak omkring parcelhushaver kontra de mere prætentiøse og store vil jeg sige, at denne have er på blot 400 kvadratmeter. Og der er masser af inspiration at hente også for parcelister.

 

claus_20100526_181254

8 kommentarer:

  1. Kære Claus.
    Mit største problem til min lille parcelhushave, er egentlig, at jeg får så megen inspiration på din og andres skønne haveblogge, at det mest handler om at finde det rigtige sted at starte. Det må da siges at være et luksusproblem... :o)

    Og så er der lige det med tålmodigheden! Kan vi da ikke snart komme i jorden...!?
    Glæder mig også rigtig meget til "Hemmelige haver".
    Ha' en dejlig dag fra fru friis :o)

    SvarSlet
  2. Yndigt og meget smukt vildskab. Ellers har Fru Friis sagt det der skal siges.

    Ha' nu en dejlig blæsende solskins dag. Her skinner solen, og der er for en gangs skyld plus grader.

    Kh - K

    SvarSlet
  3. Hej Claus. Ja nogle kan jo det med at sætte farver og løv sammen.

    Nu skal vi jo snart selv til det, da vores frø og klokkeranker er kommet.

    Glæder mig til at arbejd sammen mod målet.

    God skriveri deroppe

    Michael Birkelund

    SvarSlet
  4. Der kan du bare se - den bog er jo totalt uundværlig. Og så har jeg lige lånt hele sæson 2010 af Haven på biblioteket. Så må jeg se om der kommer noget ud af det :o)

    Jeg kan lugte forår :o))

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  5. SUK HJERTE - ville ønske, at der var nogle rådyrsikre løgvækster i lighed med tulipaner, som blomstrede på samme tid.
    Nogen der kender en 'substitut', der kunne bruges?

    Dette unge par har sandelig sans for have.
    Glæder mig til at se resten, når bogen udkommer.
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  6. Ja, jeg har også fået klokkeranker oma. men jeg venter til startskudddet går fra Claus!!
    Herligt, at vi skal »med« på tur til England, hvis ellers teknikken bliver i orden. Glæder mig allerede.
    Skønne farver i ovenstående fotos!
    Herlig dag her i Lyngby med solskin og plusgrader! Jubiiii!
    God lørdag til alle

    SvarSlet
  7. Hvor ser det smukt ud.
    Den bog bliver helt sikkert et must :-)

    Glæder mig også utroligt til England ... skal endda selv af sted i Maj (JUHUUU!)

    Bedste hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  8. Mette Gøtterup-Tang28. februar 2011 kl. 07.31

    Sidder med min morgente og ser weekendens indlæg - så begynder jeg at glæde mig endnu mere til forår og blomster!!

    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet