Min hvide verden

Jeg har altså et eller andet med hvide blomster, især i foråret, og jeg faldt lige over disse fotos med krokus. De er fra midt i april sidste år, og der er trods alt kun to måneder til, at sceneriet igen tager sig sådan ud.


_20100418_155054 _20100418_155044

 

Det er endnu et eksempel på, hvorledes man kan plante ’i lag’, så det ene afløser det andet. I husker jo nok billederne her fra forleden. Sådan så det ud kun en måneds tid efter. Det er da utroligt, som man kan få sceneriet til at skifte.


_20100418_155325

 

Og det er netop det, jeg konstant arbejder på i haven. At det ene skal tage over efter det næste.

23 kommentarer:

  1. Hej Claus,
    Efter at have set dit link fra Sissinghurst forleden har jeg besluttet at lave mig en hvid have bagest i haven, hvor mit drivhus skal opføres. Jeg har gravet ud til mit 28 m2 store drivhus og fjernet ca 70 cm jord fra hele arealet. Al den jord der er blevet fjernet er brugt til at lave nye bede rundt om i haven. Nu står der adskillige kvadratmeter jomfruelig jord, som jeg blot skal have plantet til - og det skal primært være hvide planter og blåligt løv. De flotte billeder du viser på bloggen sætter virkelig gang i drømmene. Lysten til at gå på din blog er meget stor i øjeblikket, og det skyldes nok at det begynder at krible i fingrene for at komme igang med den nye havesæson. Som inspiration kunne jeg ønske flere billeder på bloggen fra din hvide del af haven. Bruger nemlig også tiden på at kigge på nye spændende vækster. God skrivelyst.
    Hilsen Michael, Horsens

    SvarSlet
  2. Kære Claus.

    Skønt med forårsbilleder! For idag, hvor det er gråt, isende koldt og stormfuldt, trænger jeg i den grad til at huske, at foråret (ifølge kalenderen) ikke er så langt væk. :-)

    Jeg må prøve at lure af, hvordan du gør dét med at plante i lag, for når min have kun er på omkring 500 kvm, så vil det være meget nyttigt at lære, hvordan pladsen bedst udnyttes. :-)
    Mange hilsener fra Solsikke

    SvarSlet
  3. Åh, hvor smukt, "rent" og poetisk:o) Lige det forårsscenarie man går og higer og sukker efter i denne ubarmhjertige kulde, der får een til at fryse helt ind i sjælen.

    Claus, jeg synes du skal ære Preben, ved at opkalde din gartnerdreng-statue efter ham. Er han af fransk afstamning, kan du jo bare kalde ham "Le Prebs".

    Nu må Kong Vinter altså godt se at få pakket sine sydfrugter og forlade os for iår. Vi er vist ikke nogen, der vil savne ham.

    De kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
  4. Kære Klaus
    Jeg har nu i et par måneder været forbi din side flere gange dagligt og slugt til mig af inspiration. Jeg har for første gang fået egen have og ser meget frem til selv at komme igang. Jeg har besluttet at kaste mig over sommerblomster.
    Du skriver et par gange her og flere gange i dine bøger, at du bruger tilskudslys ved forkultivering. Her skriver du at man kan bruge a-pærer. Vil det sige, at man kan bruge ganske almindelige sparepærer fra et hvilket som helst fabrikat eller er der noget der er bedre end andet? JEg har søgt og søgt og kommer frem til alverdens kreative (og noget dyre løsninger for en nybegynder) så hvis en ganske almindelig sparepære kan gøre det, vil det da være skønt.

    Måske nogen af dine søde læsere også kan svare mig :)

    Ellers ville det da være skønt med et lille indlæg omkring, hvordan du bærer dig ad med tilskudslys. Altså sådan tips til dem af os, der ikke har fornemme væksthuse, men "blot" et almindeligt drivhus og en vindueskarm *s*.

    God dag.

    Mvh. Charlotte

    SvarSlet
  5. Det bliver dejligt når der ser sådan ud igen i din have:) Hos mig blir der blåt af scilla, det glæder jeg mig til:))

    SvarSlet
  6. Vakre bilder. :) Som jeg lengter etter våren og haven....:)

    SvarSlet
  7. Hvor ofte skifter du de løg ud? De aftager jo med tiden.

    Spørgsmål 2: Hvilken temp. har du i din kovøse? Prøver at lave en selv.

    Hilsen
    Michael Birkelund

    SvarSlet
  8. Kære Claus

    Det ser utroligt smukt ud! - men når det er forår(især efter denne og sidste vinter), så vil jeg ikke se på mere hvidt....så vil jeg se farver :)

    Men hen på sommeren, når det hele steger og bager, så er de hvide farver velkommen i min have igen :)

    SvarSlet
  9. Hej Claus!

    Dette er egentlig ikke for at kommenterer på dit fine indlæg, - bortset fra det også handler om hvidt!

    Igår søndag, læste og nød jeg "Mit haveliv" og er kommet til kapitlet med selskab til roser, hvor du bla. fortæller om at sætte gulerødder som blomstrer med en hvid skærmblomst (har også været vist her på bloggen), som du syntes passer perfekt med roser.

    På min egen blog har vi haft en lille dialog om roser og lus, og her har flere åbenbart haft god erfaring med at plante hvidløg imellem roserne.

    Og nu er vi så ved sagens kerne, da jeg kædede de to ting sammen og tænkte at hvidløgspurløg (kinapurløg) måtte da være genialt mellem roser. Dels er der duften af hvidløg som (måske) skræmmer lus og så blomstrer de med smukke hvide skærme. De kaster villigt frø, men så har du jo allerede lært os, at vi bare fjerner frøstandene inden de modner og ellers er de nemme at kende og fjerne.

    Du har sikkert allerede kinapurløg i haven, men lige da tanken kom til mig, syntes jeg selv jeg var lidt genial... ;o)... og så kunne jeg jo nyde det et kort øjeblik!

    Håber du nyder det deroppe nordpå og ikke blæser helt væk.

    Masser af smukke hvide havehilsner fra fru friis

    SvarSlet
  10. Skøøøøøøøne billeder...:-o)
    Lige hvad vi trænger til i den isende kolde Sibiriske østenvind.
    Jeg synes vi har været ved at blæse væk længe nok nu.
    Du må da mærke det ekstra meget der oppe i Skagen?
    Blæs nu ikke væk Claus...:-o)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  11. Underbart, Claus!
    Kram på Alla hjärtans dag,
    Charlotta

    SvarSlet
  12. Kære Claus,
    Man forstår til fulde dit udtryk; "Industrielle mængder" - når man ser ovenstående billeder.
    k.h.

    SvarSlet
  13. Smil, nu har jeg forstået det med at plante i "lag". Prøver selv, men det bliver vildt spændende at følge med i din haves udvikling gennem forår og sommer. Kan den sne da ikke bare snart forsvinde :-)

    SvarSlet
  14. Hvite blomster er vidunderleg.

    SvarSlet
  15. Kære Claus.

    Jeg fristes til at spørge, om dit hvide bed lyser i mørket på den årstid?

    Når min hvide rose; Mme Plantier blomstrer i juni/juli, gør den. Nej det er selvfølgelig ikke helt sandt, men det ser sådan ud. Den er noget af det sidste, man kan få øje på, når mørket falder på - uden at bruge lys. Og jeg er næsten sikker på, at den ville være noget af det første, når dagen gryer. Men jeg har endnu ikke været så stædig, at jeg er stået op for at se det med egne øjne.

    Jeg har det svært med hvid i mine legeplads af en forhave. Den skærer mig i øjnene, fordi den ikke har en farve som alt andet - eller egentlig har den vel alle farver på en gang, hmmm. Hvorom alting er, så indføres der alligevel flere hvide i år i "eksperimentaret". Jeg har nemlig en drøm om, at jeg engang (når jeg er blevet voksen og færdig med at lege så meget ;-)) vil have mig et måneskinsbed. Altså et bed med hvide, måske sølv og evt. måneskinsgule til at lyse mine aftener op... Så inden da må jeg suge viden fra nær og fjern - og ikke mindst, som jeg netop gør i mit eksperimentarium af en legeplads, lære planterne at kend, som de formår at folde sig ud her hos mig.

    Jeg ved dog allerede, at bedet vil indeholde Mme Plantier, Juleroser og Dorthealijer, som hver især på deres egen måde og med egen historie for mig er selvskrevne. Og så har jeg forresten en yndlingskrokus; Cream Beauty. Men skal den med, så... Nå vi får se. Og så er der jo forresten også lige den der Kørvel, som jeg ikke kan stå for, selvom den og jeg ikke altid lige er helt enige om, hvor den må fæste rod. Inden den begynder at sprede sine gener efter den florlette, romantiske blomstring, klipper jeg flere af dem ned - de kvitter med nyt smukt grønt.

    Det er iø en rigtig yndig Primula, du viser dét! Tror jeg tager et smut til drømmeland igen ;-) (og takker for kigget!)

    Hjerteligst

    SvarSlet
  16. Kære Michael - ja, det er vigtigt at drømme, men også en gang imellem at føre drømmene ud i livet.

    Kære Charlotte - må indrømme, at jeg selv bruger professionelle drivhuslamper. Men det ville være fint, hvis nogle har lyst til at videregive deres erfaringer med kunstlys.

    Kære Fru Friis - lyder spændende. Det må prøves.

    SvarSlet
  17. Kære Claus
    Tak for svaret. Jeg forsøger at søge videre. Om ikke andet vil jeg eksperimentere lidt i løbet af foråret :) Jeg har læst en spændende debat på haveselskabets hjemmeside om LED lys i rød/blå. Jeg er jo "jomfru" på haveområdet så ser virkelig frem til at se om jeg får nogle succesoplevelser allerede første sæson. Om ikke andet får jeg mig vel en masse erfaring.
    Inspireres i den grad af både din blog og dine bøger og suger til mig af tips og tricks. God dag til dig.

    Mvh. Charlotte

    SvarSlet
  18. Kære Charlotte - pas endelig på ikke at begynde at så for tidligt. Du kan se mit svar til dig på din blog.

    SvarSlet
  19. Kære Michael - vi supplerer med nye tulipaner hvert år. Narcisserne holder ved. I min 'kuvøse' i væksthuset er der 15 til 20 grader.

    SvarSlet
  20. Hej Alle

    Jeg ville blot nævne at man kan plante citronmelisse mellem sine roser for at holde utøj væk. Ved ikke præcis hvilke specifikke dyr der ikke kan lide lugten - måske en anden blogger kan supplerer. Men i hvert fald bladlus vil holde sig på afstand.
    Har set et fint bed i Den Gamle By i Århus, hvor de har brugt citronmelisse som kantplante rundt om et bed. (Husker det som et rosenbed, men bliver pludselig lidt i tvivl). Andre steder (ikke offentlige) har jeg set det sammen med roser, og det giver et godt liv forneden til de bare roser.

    Bedste hilsner Lisbeth K.

    SvarSlet
  21. Kære Lisbeth og I andre - vær lige opmærksom på, at citronmelisse kan brede sig helt uhæmmet, hvor den trives. Så ...

    SvarSlet
  22. Uha, det er jo værd at betænke sig på.
    Jeg har prøvet med citronmelisse i vores gårdområde, og der har den holdt sig pænt i ave, så det faldt mig nu slet ikke ind.

    Så blev jeg det klogere :-) Lisbeth K.

    SvarSlet