Smagsdommeri

Jeg har med stor interesse læst alle jeres kommentarer til mit indlæg – ’En had-/kærlighedsplante’ fra i går– og jeg skal love for, at der har været gang i diskussionen.

 

Da den siddende regering for nogle år siden proklamerede, at smagsdommeriet skulle afskaffes, troede jeg ganske enkelt, at jeg havde hørt forkert. Men, nej … Desværre.

 

Jeg har ikke noget imod at blive kaldt smagsdommer. For det er jo i bund og grund, hvad jeg er. Når jeg formidler, viser jeg, hvad det er, jeg kan lide! Min taktik har altid været at fremhæve de (efter min mening) sublime og smukke ting, mens jeg lader det (efter min mening) grimme ligge.

 

Nu har jeg lyst til at ruske lidt op: Jeg mener nemlig, at man godt kan skelne mellem det smukke og det grimme. Det handler for mig om det gennemtænkte kontra det ligegyldige.

 

Jeg har en stor interesse for design og synes for eksempel at en Margretheskål er smuk, mens andre skåle ikke er mere end blot skåle. For mig har dette ikke noget med snobberi at gøre; men er blot en erkendelse af, at der her er en designer, som har tænkt sig om.

 

dahliasforwebsit[1]

 

Dette synes jeg også kan overføres til haven. Lad os bare tage dahlierne som eksempel igen. Om beplantningen herover kan man komme med flere superlativer: festlig, farverig og frodig, og det er fint nok for mig. Men jeg vil gerne videregive og formidle det enestående, og det kan man langt fra kalde eksemplet her. Det handler om, at man her på må og få har plantet et sammensurium af planter uden at tænke på, om de danner en helhed. Jeg er flintrende ligeglad med, om min nabos have ser sådan ud, og det er da også skønt at have blomster til buketter, men for de havekunstneriske udtryk må jeg give bundkarakter.

 

20090920_144658

 

Lad mig så vise nogle eksempler på dahlier brugt med omtanke nemlig i The Red Border på Hidcote Manor Garden. Det kan godt være, at man ikke er ynder af rød, men det er (efter min mening) helt uomtvisteligt, at dette er havekunst på et meget højt plan.

 

20090920_155543
20090920_114614

 

Jeg er ret sikker på, at nogle nu vil føle sig gevaldigt provokeret. Flere vil givetvis mene, at denne havestil er for stringent, fordi de meget bedre kan lide den vilde stil eller i hvert fald den mere uformelle. Dér må jeg sige, at jeg har en meget vid smag, men det handler altså for mig om, om man har tænkt sig om og rent kompositorisk fået planterne til at danne et hele.

 

Lad mig afslutningsvis nævne, at jeg ikke kun er fortaler for den monokrome havestil (tone i tone), selv om jeg mest planter sådan. Jeg har set mange eksempler på koloristiske og farverige haver, som jeg er faldet i svime over.

 

Lad mig nu høre, hvad I siger til dette. Mon ikke nogle er vildt uenige med mig?

28 kommentarer:

  1. Utrolig interessant å lese! (Det er så moro at du åpner bloggen din for diskusjon og tilbakemelding.) Jeg må bare si at det var et veldig bra poeng, det med å tenke gjennom hagen - lage et kunstnerisk uttrykk. Kontra ren likegyldighet. Sjelden har jeg hørt noen forklare det så bra! Toppkarakter på ditt innlegg!

    SvarSlet
  2. jeg har ikke så meget erfaring som havekunstner, men jeg kan dog sige at jeg er særlig glad for ´et bed ud af mine fire, nemlig bedet med grønne og røde blade incl. græsser og enkelte røde blomster. Så jeg er helt enig, der skal være harmoni for beskueren. mvh Birgit

    SvarSlet
  3. Kære Claus.

    Måske er vedkommende blevet inspireret af dette maleri: http://www.claudemonetworks.com/painting/the-artists-garden-in-argenteuil

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. Kære Claus

    Jeg elsker din måde at se livet på - du er på ingen måde statisk, men udfordre dig selv konstant. For ja, hvorfor er noget smukt og noget grimt?

    Vi har nok alle en indre måling på det - MEN selvfølgelig kan vi flyttes, og det er spændende!!! :)

    Da jeg var ung, vaskede jeg grundigt krukkerne for mos og alger - i dag elsker jeg de mosbelagte krukker og glædes over de ældes med ynde. På samme måde glædes jeg over planter, som måske er lidt yt, hvis de bare er sat rigtigt sammen.

    Øhhh, jeg skrev `rigtigt sammen`, her mener jeg noget der skaber harmoni og ro i min hjerne og mave...lige nu :)

    Men uhhh, jeg er ofte blevet overrasket over farver der var gode sammen - tænk bare på den buket du fik lavet(husker ikke af hvem) hvor der kun var sarte farver, men den orange morgenfrue, gjorde det hele ;-)

    SvarSlet
  5. Hej Claus.

    Jeg kan ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet. Det første foto minder mig om min barndom, hvor jeg sammen med mine forældre kørte ud og besøgte et ældre, meget sødt ægtepar. Deres forhave så sådan ud ;-) Ikke min egen havestil, men samtidig synes jeg der er et el andet befriende over denne farve-eksplosion. Jeg dyrker selv dahlia i krukker (Snegle...!!!) og prøver på at holde grupperne i samme tone.

    /Bo

    SvarSlet
  6. Jeg for min del har lyst til at sige det ganske kort.
    Billederne taler efter denne madammes mening for sig selv.
    k.h.

    SvarSlet
  7. Jeg holder af utroligt mange forskellige haver og sådan tror jeg også du har det. Hvis alle haver var plantet efter de samme idealer ville det hurtigt blive kedeligt og tit er nye tendenser vel en reaktion på en anden trend der var blevet for dominerede.

    Hvis jeg skal være uenig med dig i noget bliver det nok at det smukke er et resultat af at nogen har tænkt sig om. Tit er jeg nemlig allerlykkeligst for den helt tilfældige skønhed som selvsåede og vilde planter kan skabe og intet er for mig så smukt som en vaskeægte grøftekant, en strandeng eller en hede.

    SvarSlet
  8. Jeg tror simpelthen, de har fået en kasse dahliaknolde forærende af svigermor, og så SKAL de bare i jorden. Men måske der er gået lidt Jens Jørgen Thorsen i den - eller Lady Gaga.

    SvarSlet
  9. Mycket intressant inlägg. Jag håller med dig, men jag har också lärt att det finns de som har sin trädgård för att samla så många (helst ovanliga) växter som möjligt så att det hela liknar ett frimärksalbum. Och det ger mig ingen glädje att se en sådan trädgård. Men jag hoppas att dessa samlare upplever glädje och skönhet för dem, för att först och främst har man sin trädgård för att uppleva den för sig själv. Det sämsta är när man inte kan upptäcka någon kärlek överhuvud taget i vad man åstadkommit.
    Vacker design i olika stilar gläder mig även om inte alla stilar skulle intressera mig att försöka spegla i min trädgård.
    Tack för alla dina inlägg och ditt pedagogiska sätt att vilja förmedla det du kan till oss alla.
    Lillemor

    SvarSlet
  10. Det er ihvertfald dejlige billeder ovenover. Jeg er ikke ubetinget dahliaelsker og det er heller ikke alle påskeklokker jeg synes om selv om Helleborus er min yndlingsplante f.eks. synes jeg nogle af de dobbelte er for meget af det gode og sådan er vi forskellige.
    Idag fik jeg et Bagger katalog sammen med Haven og morede mig over at det stadig er muligt at få folk til at købe de extreme planter som der findes i det katalog hvad siger I til en podning af rød gyvel på guldregn?? Ha, ha her trænger vi da vidst til en smagsdommer for det burde forbydes!

    SvarSlet
  11. Spændende indslag og emne. Jeg håber alle, der ønsker det, har den have, hvor de finder ro for krop og sjæl (altså udover den tid hvor der pilles ukrudt osv).

    Personligt er jeg helt enig med dig, Claus. Og jeg synes da også at mange af dine andre billeder, fra både England og Holland f.eks. viser, at du holder af andet en 'tone-i'tone og har øje for, hvor smukt man også kan 'blande' farver, dahlier eller ej.

    Som alt andet kunst, så er smag, og dermed behov for farver, jo nok forskellig - heldigvis, ellers var verden lidt kedelig. Man kan f.eks. godt blande gul, rød og blå, men det skal gøres med omtanke, hvis det skal give ro i sjælen. Mener jeg. Oplever jeg.

    Camilla Plum har fortalt om et bed, som hun havde gjort sig stor umage med. Men noget nagede, der var ikke ro. Hun fjernede en enkelt, i dette tilfælde hvid, plante og straks var der ro i bedet. Selv om hun mente at hvid passer de fleste steder. Det har jeg ofte brugt som ledetråd - sammen med dine bøger. Men min ægte-have-mand er ind imellem svær at overbevise og lader sig ikke så meget 'forstyrre' (mon det mere er fordi han skal grave, igen...) - eller måske er smag og grænser også her forskellige.

    Farve-afstemte hilsener
    Anne Mette K

    SvarSlet
  12. Enig. Et meget uroligt billede med alle de farver sammen - Der er helt sikkert mange flotte dahlier i det farverige bed - men de ses ikke i virvaret. Så fuldt ud enig. Glæder mig til programmet i morgen.

    SvarSlet
  13. Smagsdommeri kan vist diskuteres. En gammel floskel, hvis alt er lige godt, er det jo lige meget. Men det må da været helt på sin plads også at give have kritik. Teater, billeder og biler bliver jo også anmeldt. Meget kunst er brugskunst, hvilket vel i sig selv er et prisværdigt formål. Selvom det bruges til hverdag kan det vel godt være smukt, vores haver er ingen undtagelse. Måske vi kunne få smukkere haver hvis vi kunne sige til naboen ! Dit stakit er grimt, kan vi plante noget levende i stedet...
    Henrik

    SvarSlet
  14. Nu forholder jeg mig kun til det første billede, du viser. (Det der ved første blik kan ligne en blomsterdekoreret kiste).

    De andre billeder er jo bare smukke, og dem er der ikke så meget mere at sige om.

    Jeg begyndte at søge på nettet for at se, om farveladen dog ikke også kunne være frydefuld at kigge på. Og jeg fandt rigtig mange eksempler. Hvis det ellers lykkes, viser jeg et enkelt via link.

    Se her (link), er det bare spændende. En dahliasammensurium jeg gerne ville kigge nærmere på, og som jeg finder mange gange mere interessant og oplevelses/indtryksrig, berigende, udviklende (hvor mange ord skal jeg finde :-), end f eks den tone i tone du viste tidligere. Jeg vil holde mig fra at give karakter men jeg kan da godt sige, at hvis jeg var dommer, ville tone i tone have svært ved at klare sig :-) Måske der ville blive brugt et ord som kedelig;-) (Jeg håber, det jeg skriver bliver læst med et smil og et glimt i øjet, det er sådan det skrives).

    http://www.flickr.com/photos/song113/3844810848/in/faves-sabreur/

    Hilsen Mette djurs, som arbejder videre på udfordringen.

    SvarSlet
  15. Kære alle - tak for jeres fine og tænksomme kommetarer. Det er herligt at få vendt sådanne ting.

    SvarSlet
  16. På min rejse efter noget "grimt" i haver, rundt på nettet, havnede jeg også hos Kjeld Slot. Det skal ikke forståes sådan, at jeg troede, jeg kunne finde noget grimt der. Jeg har været mange steder men hos Slot fandt jeg et interessant (japansk, tror jeg det var) citat, som I skal hører. Nu bliver jeg nødt at skrive det, som jeg mener, det var, da jeg lige nu ikke husker det ordret:
    "At tilbede det smukke og hade det grimme er umodent."
    Måske er had/kærlighed blot et del af en udvikling mod større modenhed ;-)
    Mette djurs.

    SvarSlet
  17. Jamen, jamen, jeg vil også være med.
    Jeg har bestemt ikke fået en kasse georginer foræret af min svigermor. Jeg har selv helt egenhændigt udvalgt dem jeg synes er flottest. I alle regnbuens farver og jeg er altså VILD med det bed.
    MEN MEN jeg synes igen at Claus har så ret,så ret, når han skriver at han stræber efter det sublime, det er da derfor at jeg gider blive ved med at læse denne blog. Jeg får jo den ene godbid efter den anden serveret. Får indblik i farver og former, som jeg helt sikkert ikke selv har mulighed for at konstruere. Og blive ved med at udfordre os Claus og blive ved med at fortælle os hvad der er smukt. Jeg kan sagtens se det, måske en gang når jeg ikke skal passe 2-3 ha kirkegård, så skal der rigtig leges derhjemme, men indtil da, så skal der kunne plukkes oceaner af georginer i alle regnbuens farver.........tror jeg

    SvarSlet
  18. Det er super godt at du kommer med nogle meninger og synspunkter der er til at føle på, og hvis du rusker lidt op i os - er det jo bare dejligt. Som nybagt haveejer, har man virkelig brug for en inspirator og en der har kant - så kom endelig med flere meninger :-)

    SvarSlet
  19. Det er ret morsomt at følge denne debat.

    Som planteskoleejer hører jeg om og om igen om tone-i-tone bede a la Claus Dalby. Og det er jo fantastisk, at du har så omfattende en indflydelse på havelivet i Danmark :-)

    Alle mere eller mindre havekyndige kan med det ene øje lukket se, at tone-i-tone bede er flotte - ret neutralt, som hvide vægge i hele huset. Når man ser billeder her på siden og i de bøger, er det jo vanvittigt, så flot det ser ud.

    Men ja.... som Mette skriver, så bliver det også lidt kedeligt i min verden, fordi det hele passer sammen - og fordi alle pludselig skal have det.

    Jeg er helt klart mere til kontraster a la Christopher Lloyd (Great Dixter), men det skyldes måske også, at jeg er en ret barnlig sjæl, der egentlig helst ville bo i Pippi Langstrømpes hus, så det er jo som alt andet smag og behag. Jeg bliver glad ved det lidt barnlige look, som jeg f.eks. også oplever, når jeg besøger Camilla Plums have.

    Jeg kan følge dig 100% i, Claus, at det er designet og kvaliteten, der er afgørende for, om en ting er pæn eller smagfuld, om du vil. F.eks. køber jeg hellere én dyr designertaske (UDEN logo) end 10 billige (ja, ja, jeg er jo kvinde!).

    Mht. dahlier så er det måske også de svulstige former, der gør, at det ser helt forkert ud, når forskellige farver sættes sammen.

    Men hvor er det dejligt, at vi alle har forskellig smag :-)

    Mange hilsner

    Marlene

    SvarSlet
  20. Hej Claus
    Herligt stygt foto du lægger ud med.:-)
    Som du ved,praktiserer jeg lige det modsatte af tone i tone i vores 3ha have, hvor der slet ingen sommerblomster er. En samlerhave hvor jeg 'maler' med bladfarver,-former,dufte,bær,høstkolorit og vækstform. Hvor de enkelte grupper klæder hinanden hen over året som de skifter farver.
    Lige nu er det ('Guld i haven' som du mente Anne Just ville have kaldt den) Orange lind, der ligner? ja,guld.
    Der behøver ikke være skove af blomster, for at en have er en oplevelse. Men det er en anden stil og glæde at arbejde med.
    Vi er heldigvis forskellige. Selv Søren Ryge har sine fans.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  21. Ja, jeg er også helt klart til den mere rolige og harmoni-have, da det beroliger og er "pæn" med vores vestlige øjne; MEN når man tager øst-på- altså Kina og de mere frodige lande derover, vil jeg bare lige sige at de har en helt anden farverig sammensætning i deres haver og buketter.
    Måske er ejeren af denne farvelade-have blevet inspireret af de østlige strøg. Jeg må helt ærlig sige, at jeg smilte og blev glad, da jeg så på billedet;-)))) Det gjorde I vel også?? Måske er vi for engelsk inspireret og det kan da hurtigt blive for english-like det hele. Jeg kender en sød og glad kineser, som synes at vores buketter og haver er "kedelige" og forudsigelige. Det var så lige en anden vinkel på pragten;-)
    Kh
    Renate

    SvarSlet
  22. Hej Claus.
    Egentligt er det at plante indenfor farveskaler vel års afprøvning og konstatering om noget passer godt. Jeg mener man godt kan blive for pæn eller kedelig - både når det gælder have, mode, malerier og fotos. Hvad er det der gør, at det ene sæt gråt-i-gråt-tøj virker dødsygt, uinspireret og kedeligt, og det andet bare er vellykket? Hvorfor er det ene foto jeg tager ligegyldigt eller kikset, og det næste er et pletskud - når farverne ellers er ens? Det handler vel om harmoni, mod, og det at få tingene enten til at spille med eller op mod hinanden. Og det er vel også der, at vi bevæger os fra ligegyldigt plantet i haven for der er der plads, til bevidste valg om hvad der klæder hinanden - enten i samspil eller til et twist.
    Det kunne være spændende at se hvor du også twister din have..
    -Lina fra Kolorteland

    SvarSlet
  23. Hvad synes vi så om tagetes? - jeg har endnu ikke fundet en enkelt jeg bryder mig om...
    http://www.google.dk/images?um=1&hl=da&safe=active&noj=1&biw=1579&bih=995&tbs=isch%3A1&sa=1&q=tagetes&aq=f&aqi=g1&aql=&oq=

    SvarSlet
  24. Kære Claus

    Dette indlæg satte sandelig tanker i gang. For kan smag diskuteres? Ja, vel kan den det.
    Blot må man være forberedt på aldrig at blive enige.

    Når vi holder os til havekunst, må vi skelne mellem mennesker, som hælder til det vilde look alene fordi, de ikke gider/har tid/lyst til at holde deres have og andre som målrettet indretter deres have til at virke vild og frodig på den "tilfældige" måde. Og så er der dem, som ved, hvad de kan lide, men har svært ved selv at etablere det udtryk, de har for deres indre øje. Hvorfor synes nogle, at et farveharmonisk udtryk er langt mere attråværdigt frem for det skrigende og kontrastfyldte? Der gik en prås op for mig, da jeg læste den første Dalby-bog og læste om tone-i-tone princippet. Her var en opskrift med meget vide rammer, som jeg kunne bruge. Det gik op for mig, hvorfor jeg fandt nogle haver kedelige eller direkte grimme og andre gav mig en positiv følelse og oplevelse.

    Claus, du kan sagtens være ligeglad med naboen. Men for mange danner naboens have og hus kulisse til deres egen :-)) Selvfølgelig må folk selv om, hvad de gør inden for deres egne rammer.

    Forskellighed gør afgjort verden meget rigere og en del mere spændende.

    SvarSlet
  25. PS: Undrer mig hvis nogen synes, at tone-i-tone er forudsigelig og småkedelig. Det er efter min mening noget vrøvl. Der er en million milliard kombinationsmuligheder ..... også her. Plads til MASSER af overraskelser!

    SvarSlet
  26. Hvis der nu skulle sidde nogle med røde øren og end ikke tør lægge jeres dahliaknolde i jorden i år, skal I endelig ikke skynde jer at få dem af vejen. Send dem bare til mig, jeg vil hellere end gerne prøve at eksplodere i et orgie af dahlia.
    (men jeg tror nu nok, at de holder så meget af deres sommer dahliavildskab, at de for intet i verden vil undvære. Måske de bare vil gå lidt stille med dørene, eller indrette hemmelige haver, hvor lidenskaben kan blomstre, eller gemme farverne væk i baghaven.)
    Med alle de hvide vægge og tone i tone haver, må der på et tidspunkt opstå en modreaktion. Det bliver spændende.
    En oprindelig "cottage garden" har den vildskab. At kalde en tone i tone, afstemt, "smagfuld" og designet have for en cottage garden, må være en misforståelse, sådan som jeg ser det.
    Mette djurs

    SvarSlet
  27. Jeg synes det er godt og riktig at du sier som du synes. Mange greier ikke å skille mellom det at noen synes noe, og at det er bestemt at slik er det. Med det mener jeg at vi alle må lære oss å være stø og holde tro på hva VI liker, og også lære oss å se verdien i at ikke alle er enig.

    Jeg kan også like at bedd er gjennomtenkt, det gir en ekstra opplevelse å besøke en hage hvor hageeier har tenkt design og form og farger. Men ikke alle er slik, mange liker bare blomster fordi de er blomster og bryr seg ikke så mye med helheten. Andre har andre smakspreferanser, og synes det ville og "rotete" er finere enn det manipulerte og "strenge".

    Jeg synes nå forresten at dahliabeddet med vill miks var riktig så stilig. Mulig det ikke er direkte vakkert, men alt trenger heller ikke være vakkert! Ofte kan det at det er interessant å se på være like bra eller bedre enn at noe er pent.

    Ett eksempel: For endel år siden hadde jeg mye morro med å farge håret mitt i spenstige farger. Feks lilla. En riktig fin farge var det, og meget matchet fint andre farger jeg bar. (og nei, jeg var ikke pønker, helt normale klær ellers). Jeg var naturligvis penere når jeg hadde blondt "vanlig" hår, men jeg farget ikke håret lilla for å bli pen, jeg farget det fordi jeg hadde lyst til å ha det litt morro med utseendet mitt.

    Men hovedpoenget mitt, og jeg tror også ditt, er at man kan være tjent med å tenke gjennom hvordan ting ser ut, ikke bare nært på men som en helhet. Og så ta noen valg på hva man synes er viktig og hva man prøver å få til.

    SvarSlet
  28. Hejsa Claus og alle jer andre ... hvis flere ellers hænger på i denne debat :-)

    Jeg synes det er en god ting med smagsdommeri, i den forstand at kyndig vejledning og velafprøvede erfaringer altid er nyttige. Man skal ikke altid opfinde den dybe tallerken.
    Kyndig er nok kodeordet for mig. Jeg finder dig, Claus, kyndig, fordi jeg ved du har prøvet mange ting af. Jeg ved også du har set mange haver, mange flere end de fleste af os formentlig når på et helt liv (!)Jeg synes det er fint som du selv argumenterer for det du kan lide og har haft gode oplevelser med. Din stræben efter det perfekte - det sublime endda - den kan vi alle lære af.
    Det jeg opponerede imod tidligere, var mere den kraftige afstandtagen fra f.eks. en nabos valg af blomster. Det synes jeg er uforskammet af samme skuffe som at kommentere på andres påklædning.
    Jeg blev engang meget fornærmet da en venlig kvinde kom hen til mig og sagde: "Det er en pæn kjole du har på der, men den ville blive flottere med et bælte eller et stort tørklæde!" (Jeg var højgravid, temmelig besværet og ville under ingen omstændigheder overveje at låse min krop fast i et bælte eller tørklæde :-))

    Når det handler om at kommentere på andres smag - er vi så ikke nogen gange lidt for hurtige?
    Men hvis folk så ikke engang har bedt om det, hvem har så ret til at sige noget grimt om sin næste (eller næstens have)?

    Blot lidt reflektioner - men måske også en slags smagsdommeri ;-)
    Vh. Lisbeth K.

    SvarSlet