Sublime steder

Jeg er nu i fuld gang med at skrive ’Hemmelige haver’, og når jeg sidder og kigger på mine billeder, bliver jeg så glad for det udvalg af haver, som jeg har fundet frem til.

 

claus20090513_184959

 

Nu vil nogle nok finde mig meget provokerende, når jeg skriver, at der er langt mellem snapsene. Gode haver ligger bestemt ikke på ethvert gadehjørne.

 

claus20090522_081123 claus20090522_073723

 

Det kræver lang tids research at finde frem til haver, som ’tænder’ mig, og som jeg har lyst til at skrive om.

 

claus20090513_184433

 

Det handler ikke om, at de haver, jeg portrætterer, skal ligne min. Slet ikke. For ikke to haver er ens, og det er netop det, som er charmen.

 

claus20090513_183256 claus20090522_090616

 

Det er meget svært at definere, hvad det er, men det handler rigtig meget om kreativitet, og planterne er ikke alene det primære.

 

claus20090522_075553 claus20090522_072222

 

I haven her er der masser af planter og blomster, men jeg har alligevel valgt at vise billeder fra det tidlige forår.

 

Her er det nemlig tydeligt, hvor meget der er arbejdet med rum og form.

 

claus20090522_075516 claus20090522_075459

 

Og jeg kan heller ikke stå for alle de små herlige påfund og ting, man støder på rundt omkring.

11 kommentarer:

  1. Hej Claus

    Det er bestemt ikke provokerende, men blot en konstatering. Der er meget langt mellem flotte haver. Derfor er det jo fantastisk at vi kan se nogen af dem der trods alt er og kan blive inspireret, så os der ønsker os en flot have kan komme tættere på målet. Du skal bare have tak for ikke at sende en bog på markedet om de tyve mest kedelige parcelhushaver :o)) Så tillad mig at juble over det sublime og blæse på janteloven. De haveejere ER noget - nemlig de lykkelige ejere af sublime haver. Og jeg kan slet ikke vente til bogen kommer :o))

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  2. Kære Claus,
    Jeg har det ligesom Flora Danica.
    Det er meget, meget, MEGET svært at vente på denne bog, der uden tvivl vil vise os nogle haver, som vi ikke engang ville drømme om kunne se ud, som de gør.

    Tænker på, hvor mange år du egentlig har 'samlet på andres haver'?
    For bag denne bogudgivelse må der også ligge mangt og meget research.

    De få eksempler, vi allerede har snuset til, vidner også om nogle helt specielle mennesker i deres helt specielle haver.
    Så jeg håber også, at vi får en lille, bitte smule at vide om menneskene bag disse helt unikke steder - uden at du dermed røber for meget!!

    Men glurp! - er det der ligger på hylderne på de nederste billeder ikke forbudt??
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  3. Kære Karen - ved det ikke, men jeg skal spørge.

    SvarSlet
  4. Kære Karen - glemte at skrive: Jo, selvfølgelig får I noget at vide om personerne bag haverne. For mig er det nemlige vigtigt at fortælle HELE - historien: Hvordan er haven skabt, hvorfor ser den ud, som den gør, etc. etc.

    SvarSlet
  5. Hvis disse haver lå på hvert et gadehjørne, så var det jo slet ikke interesant at se dem, vel? Så HURRA for at du har øje for detaljer og smukke steder og gør dig den ulejlighed at dele det med alle os andre. :o)

    Hvad angår de fraflyttede huse på de nederste fotos, kunne jeg forestille mig at de er fra en tid, hvor det endnu ikke var en ulovligt, - og så er de jo lovlige... ;o)

    kh fra fru friis

    SvarSlet
  6. jeg ville da ønske, at der lå en hemmelig have på hvert et gadehjørne,,,,
    mette, djurs

    SvarSlet
  7. Ja, vel er der langt mellem snapsene. Jeg kender masser af mennesker med nydelige og pæne haver, men jeg kan kun komme i tanker om én, der ville være "bog-egnet". Netop det er årsagen til, at jeg synes, at der er forrygende at du sådan kan samle så mange skønne, smukke haver i dine bøger. Helt fantastiskt. Man skulle ellers tro, at du snart var løbet tør for skønhedspletter :-))

    SvarSlet
  8. Det er virkelig nogle lækkerbidskner du viser os, og nej selvfølgelig er der langt imellem så gennemførte steder!
    Det kan ikke vare længe før jeg har et skjold til egen samling - forrygende ide! Min russiske (nej min datters)russiske landskildpadde er vågnet fra hi, og spadserer rundt i stuen og nærmest hopper foran terrassedøren for at komme ud! Den vil ikke bo i sin kasse, men er udpræget friluftsskildpadde og kræver sin frihed. Det er desværre bare alt for koldt længe endnu til udendørsleg. Så måske en gang suppe og efterfølgende udstilling af skjoldet kan klare den lille sag ;o)
    Jeg glæder mig til bogen udkommer, det er jo netop den store mangfoldighed i udvalget af haver, der er så inspirerende!
    Hilsen Pia
    NB Har taget mad ud af fryseren, så skildpadden overlever denne gang...

    SvarSlet
  9. Jeg omgås heldigvis mange haveglade, og der er ikke langt mellem snapsene. Det spændende er tit at høre om de kommende planer, for alle tror jo heldigvis ´at næste år bliver det flottere´. Nogens haver er spændende pga. en kælegris i hjørnet andre fordi haven er velpasset og andre igen fordi haven er ´upasset på den rigtige måde´. Jeg synes, at det vrimler med spændende haver og mennesker, hvor er jeg heldig. Håber der sidder et par læsere og labber det i sig (vinker og smiler).

    I morgen skal jeg gøre drivhus rent. Skønt.

    God søndag til alle.

    SvarSlet
  10. Kære Hanne - du har helt ret i, at der er mange spændende* haver. Men for mig, er det ikke nok, at det er spændende, hvis jeg skal skrive om det. Så bliver det nødt til at være det ypperste.

    *Niels Hausgaard har udtalt, at kan man ikke finde på andet at sige, kan man altid sige: 'spændende'!!!

    SvarSlet
  11. Med hensyn til de forladte smukke skjold og huse, måtte jeg altså lige Google, hvornår Washington-konventionen blev vedtaget/underskrevet, for jeg har nemlig også haft 'forbudte ting' med hjem fra fjerne egne. FY!
    Washington-konventionen blev oprettet i 1973 - så kan man jo selv regne efter.

    Pia's historie om den russiske landskildpadde fik mig pludselig til at mindes en 'græsselig' historie fra for flere år siden.

    Jeg havde lovet at passe maboens skildpadde, der gik i en indhegning ude på græsplænen (vi delte have/dobbelthus dengang).
    Jeg nussede den i nakken, gav den foder og holdt i det hele taget et vågent øje - syntes jeg selv!
    Men pludselig en dag var den simpelt forsvundet!
    Vi så den aldrig siden - og ulykkelig var jeg.

    Måske har nogen fået ægte skildpaddesuppe den dag!?
    Msnge strålende solskins- og lørdagshilsner

    p.s. Niels Hausgaard er uovertruffen i sine iagttagelser!

    SvarSlet