Dagen før dagen

Så er det i morgen, rigtig mange af os skal til at så klokkeranke, og jeg ved, at mange af jer er helt klar.

 

images

 

Når jeg har trukket det lidt, er det fordi, tiden arbejder med os, idet solen dag for dag står højere og højere på himlen. Og det er meget vigtigt, for varme alene er ikke nok. Der skal også lys til. Naturen er en smart opfindelse, for her er det jo sådan, at lys og varme hænger sammen. Når solen skinner, bliver det varmt, men også lyst. Derfor er det ikke nok blot at give planterne varme i for eksempel et varmt rum inden døre. Så er det nemlig, at planterne bliver lange og tynde, fordi de trækker efter lyset.

 

 

d7798a48dfb2f6d7_gardening-tools

 

Derfor handler det om - hvis man har det - at forkultivere i et lyst rum, der ikke er alt for varmt - gerne femten- seksten grader. Lad nu være med at gå helt i bro, hvis I ikke kan klare dette. Så kommer jeg med en løsning. Det handler så om på frostfrie dage at sætte planterne ud i dagtimerne og tage dem ind om natten. Ja, man kommer ikke sovende til en frodig have.

11 kommentarer:

  1. Næh, sovende kommer vi vist ikke til det, men de små "klokker" bliver jo vores "børn" en periode og dem er man jo også oppe om natten med...

    Det bliver spændende at komme i gang, mine frø kom i går :)

    Så glæder vi os til at tage hul på foråret.

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  2. Jeg ikke er med i projekt klokkeranke og der er jeg ikke fordi jeg lige har overtaget en ny have i efteråret og ikke ved hvad der er i haven, så jeg venter lige og ser hvad haven kan byde på, men det ændrer ikke ved at jeg synes det er enormt spændende og jeg vil følge med og suge lærdom til mig - jeg har ikke så mange års erfaring med haver endnu, men elsker blomster og har altid en masse blomster indenfor i mit hjem.

    Jeg så i formiddags et haveprogram med en svensk gartner som lagde sand øverst når han havde sået - det har jeg ikke set før - er det en god måde at gøre det på eller hvad er din erfaring?

    Tusind tak for en fantastisk blog, som jeg følger dagligt.

    Hilsen Janni

    SvarSlet
  3. MÅ bare lige kommentere... Jeg elsker det første foto med "uendelige potter" (har jeg døbt det i hovedet). Smukt!

    Glæder mig til at følge med og deltage i "Historien om Klokkerankerne" med Claus Dalby i hovedrollen. Det kommer man heller ikke helt sovende til... Tak, at du tager dig tid!

    Jeg vender frygteligt tilbage imorgen.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. Glæder mig så meget. Operation 'Klokkeranke', sæt i gang.

    Jeg ved endnu ikke hvor de skal pynte i haven, den tid, den glæde. Med mine evner i mente, tænker jeg "don't jinx it, Anne Mette" (som vi siger på dansk...). Og det på trods af vores fantastiske overlærer (...men hører jeg nu efter... :)

    Hmm, måske skulle jeg øve mig i at glædes for på forskud, så er der jo mindst forventningen at glæde mig over. Og sorger på forskud er dobbeltsorger, som en sød veninde en gang mindede mig om :)

    Klokke(de) hilsner
    Anne Mette K

    SvarSlet
  5. Slik en orden i pottene er en fryd for øyet. Det skal mye hardt arbeid til for å ha en frodig og flott hage og man må også tåle å mislykkes selv om man har arbeidet hardt. "Late hager" har blitt et begrep her i Norge. Har ingen tro på det. Uten en innsats står naturen klar til å ta over. Klokkeranker skal sås her, lykke til alle sammen!

    SvarSlet
  6. Klokkeranke har jeg sådd de to siste årene, og de rekker så vidt å starte blomstringen før frosten kommer. I år hadde jeg ikke tenkt å så, men siden jeg har noen gamle frø liggende, og du setter i gang et såprosjekt så bli jeg med på det :-)
    Får bare håpe på at frøene ikke er for gamle. Hmmm når jeg tenker meg om så har jeg et bilde av klokkeranke liggende på PC'en min, og om jeg finner det igjen så lager jeg et innlegg i bloggen min om lenker det hit til prosjekt klokkeranke :-)

    SvarSlet
  7. Hej Claus

    Vi er jo i de bedste hænder og så er der ingen grund til panik. Jeg læner mig forventningsfuldt tilbage og mediterer inden startskuddet :o))

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  8. Kære Claus,
    Tror ikke min chef bliver glad i morgen, hvis jeg ringer og siger "Hej Chef, jeg kommer ikke på arbejde idag, jeg skal så med Claus Dalby idag" :-

    Forårshilsner fra Lise

    SvarSlet
  9. Glæder mig som et lille barn og håber at få stor succes med klokkerankerne. Har købt dobbeltportion og lover at sætte krukker op på begge kirkegårde et læsted hvis jeg får held med klokkerankerne, så kan det blive en overraskelse for dem som kommer forbi

    SvarSlet
  10. Holder meget af ovenstående billeder!
    Har det mon bund i noget med ordenssans?
    k.h.

    SvarSlet
  11. Hej Lærer Claus :-)
    Jeg er oppe....sover du ???
    Er så klar til "skole"....fri fra job idag og klar til "Klokketimen"
    Hilsen fra Thy.

    SvarSlet