Jeg kan ikke forestille mig noget smukkere end blomster. Det skulle da lige være dyr eller mennesker, vil nogle nok mene. Men det er en helt anden diskussion.
Der er så megen symbolik i blomster, og jeg tror, at blomster taler de flestes inderste følelser. Vi giver blomster, når noget smukt skal fejres, men også, når vi er i sorg.
Således var vi dag til bisættelse og havde denne bårebuket med. Jeg syntes, at den var så smuk, at jeg besluttede mig for at vise den. Der er bundet hos Blomsterværket Pindstrup her i Århus. Det er altid Karsten Pindstrup og hans dygtige medarbejdere, jeg tyer til, når jeg skal have lavet noget smukt.
Det er en meget smuk buket. Det berører mig altid at se en smuk bårebuket og jeg kommer altid til at tænke på den smukke krans med blå franske anemoner og forglemmigej som jeg fik lavet til min mors begravelse for mange år siden. Det er dejligt at have nogle dygtige mennesker at gå til og som man ved leverer varen.
SvarSletKære Lisbeth - sikke en smuk og enkel sammensætning. Jeg ser kransen for mig.
SvarSletKære Claus.
SvarSletMå jeg kondolere. En virkelig smuk sidste kærlig hilsen!
Hjerteligst
Jeg kondolerer. Smuk og overdådig buket. Er det kostnelliker allerede jeg skuer? Smukt!
SvarSletTil min haveglade farmors begravelse pyntede vi selv kirken med fuschia, som var hendes store passion. Blomster siger bare mere end ord..
Kære Claus
SvarSletKondolerer!
Meget smuk sidste hilsen.
Dejligt, når mennesker gør sig umage lige til det sidste.
Selv forsøger jeg at holde mig så tæt på afdødes ønsker/farver som overhovedet muligt, men det er ikke altid man har oplysninger om yndlingsfarver, og så må man jo forsøge at grave i hukommelsen efter små ting, der kunne være til hjælp.
Af samme grund har jeg anskaffet mig Birgit Meister's: "Bogen til mine kære".
I denne bog kan man notere sine ønsker om alt, der vedrører ens sidste 'arrangement' her på jorden.
Kærlig hilsen
Fin buket dejlige farver. Virkelig en skøn sidste hilsen med fine afstemte farver.
SvarSletKondolerer!
Alligevel havde du overskud til en video tidligere! Tak for det.
Kondolerer - en virkelig smuk buket.
SvarSletKære Claus
SvarSletjeg kondolerer og jeg håber i få en smuk bisættelse. Sikke en smuk buket jeg benytter mig også tit af Pindstrup hvis jeg er i Århus, de laver altid nolge fantastiske ting.
De kærligste Hilsner
Karoline
Beklagar din sorg. En riktigt vacker sista hälsning! Kram
SvarSletHej Claus.
SvarSletMeget, meget smuk buket. Tænk hvis man fik dem mens man levede, så måtte de for min skyld gerne nøjes med en enkelt rose på kisten. Blot en strøtanke.
Hilsen Jette
Kære Claus
SvarSletmå jeg kondolere. En smukkere sidste blomsterhilsen kan man ikke forestille sig.
For præcis 5 år siden blev mit 14-årige pap-barnebarn begravet og jeg har aldrig set en mere æstetisk og smuk kistepyntning, som bestod af blå franske anemoner, blå forglemmigej, blå perlehyacinter og blå hyacinter. Mener den var kreeret af "Ideen fra Feen" ved Randers.
Godt vi har blomsterne som talerør, når ord slipper op og vi helt mister mælet af lykke eller sorg.
Endnu en påmindelse om, at vi skal huske at forkæle dem vi elsker med de blomster, som de elsker, mens vi har dem i levende live. Hellere en buket for meget end en for lidt.
Vi skal huske at bruge denne søndag til noget livsbekræftende og indholdsrigt.
Kærlige hilsner og tanker til dig Claus, og til alle som læser med her.
Hei!
SvarSletKondolerer så mye, har selv nettopp vært igjennom en tøff begravelse i vår familie. Ett hav av blomster, ett vakkert farvell. Er faktisk blomstene og fargene jeg sitter igjen med som ett fint minne..
Blomster er både til sorg og glede i livet!
Ett hjerte bundet av kvister med store gåselabber, pyntet med sølvtråd med blomster var en av de. Ett vell av rosa roser og margeritter...
Kære Claus,
SvarSletJeg må også kondolere. Og hvilken smuk buket! Nu må jeg simpelthen forbi min lille datters Signes gravsted i dag. Måske er krokusene på vej op?
Mange hilsner, Annette Halling
Jeg vil også gerne kondolere ( vænner mig aldrig til det ord ). Som graver og blomsterbinder har jeg set rigtig mange bårebuketter, den du har vist på billedet hører bestemt til de smukkeste.
SvarSletJeg skal vist indenom Pindstrup når engang vejen falder forbi Aarhus.
KH
Annie
Kære Claus,
SvarSletJeg kondolerer, og vil også give udtryk for den meget smukke buket.
Kh.Helle