Af og til ser man på billeder store arealer af den skønne kranslilje, Lilium martagon, og det har jeg altid fundet helt fantastisk.
Hvor kransliljen virkelig trives, sår den sig, men jeg har på fornemmelsen, at det mest er i Sverige og måske også Norge, den gør det.
Det kunne være hyggeligt at høre fra vore broderfolk - og selvfølgelig også danskere - med erfaringer omkring denne lilje, der ikke findes skønnere, synes jeg. Hvad gør I for at få den til at trives?
Indlæg
.jpg)
15 kommentarer:
Kære Claus
Det er dronningen over liljer efter min mening. Har desværre ikke nogen erfaring med denne skønhed, kun at løgene er afsindig dyre. De steder i Sverige jeg har set den, har den stået lidt skygget og fugtigt.
Kh
Engblomsten
Jeg gjør ingenting spesielt med den. Den får litt gjødsel samtidig med de andre plantene i hagen. Frøene drysser jeg ned i bakken på høsten, neste vår kommer det en skog av små "gresstrå" opp. Jeg tynner litt i de evt potter opp de jeg vil ha andre steder i hagen før de replantes på høsten på nytt sted.
De helt hvite og de helt mørke er yummi...!
Hej Claus
Jag håller med dig, Lilium martagon (krolliljor på svenska) är verkligen en blomma man älskar och de är så fina tillsammans med många andra växter.
Här kommer en liten berättelse om vad krolliljorna hos mig trivs med: I min trädgård som är från 1917 fanns det några enstaka krolliljor när jag flyttade in 1995. Jorden bestod då av mycket styv lera. Varje år har jag tillfört kompost och ibland flis. Löven får också ligga kvar i rabatterna över vintern. Jorden är nu riktigt lucker och mullrik. Krolliljorna är både fler och större nu.
De har frösått sig hela tiden och ibland har jag hjälpt till att sprida dem genom att ta en lök ooch dela upp i de fjäll eller smålökar som den består av och sätta dem på nya platser. Liljorna trivs alldeles utmärkt i halvskugga. De som står i full sol klagar inte heller men de blir inte riktigt lika stora och frodiga.
På Botan i Lund växer ett halvvilt, stort bestånd i en dunge av gigantiska lövträd. De kanske skulle gilla att stå nära skogskanten hos dig!?
Ja, såhär kan det vara. Jag misstänker att det finns många andra erfarenheter för "krollisar" verkar inte vara kinkiga ....Så lycka till med dem Claus!
önskar Gullan
Meget smuk - jeg elsker liljer. Desværre har vi rigtig mange lilje-biller i Silkeborg. Så jeg er nødt til at dushe liljerne over hver aften i blomstingsperioden. Jeg har også hørt noget om, at hvidløg-fed i jorden skulle kunne holde dem væk. Ved du, om det er sandt?
Kærlig hilsen
Iben Louise
Hej Claus,
jag är också en fan av krolliljor. Vi bodde tidigare utanför Uppsala, där jag hade krolliljor som spred sig äverallt även till den angränsande skogen. Runt Linnes Hammarby år skogen full av dem. Jag gjorde absolut ingenting, men jorden var ganska kalkhaltig där,
Har nu flyttat till Sundborn. Jag grävde upp några stånd av liljorna i skogen och tog med hit. De kommer snällt varje år (om man jagar bort liljebaggarna), men har hittills inte spridit sig. Här ar jorden inte kalkhaltig, men jag har känslan att de är väldigt anspråkslösa. Har också sett fantastiska martagonliljor i norska trädgårdar i skarpare färger, som ägarna har köpt i England enligt uppgift. Jag tror din skog vore idealisk för dem.
Hälsningar
Lillemor
Hello! I really think that there should be Lilium Martagons at every garden. I don´t do anything special for it and it has succesfully been crowing in my garden for many many years. It even grows in sunny place where I accidently put few in a hurry. And it gets very big in sunshine and flowers are much more bigger that the ones in shade. But it is a plant for shade... if you believe all the guides. Ihave one white lilium martagon in shade, but the purple and pink ones are more vital.
Best wishes from very snowy (still) Finland.
Hej Claus
I vores have i Ringsted dukker denne lilje troligt op hver sommer, og den bliver meget, meget høj. Sidste år var der to velvoksne tuer af den to steder i haven og begge steder var den ca. 180 centimeter høj. Jeg gør sådan set intet for at få den til at trives - den passer sig selv og er en nydelse at se på hvert år. Det eneste negative er, at liljebillerne elsker den
Ja de er en dejlig blanding af sydligt eksotisk og nordisk enkelthed. Hos mine svenske venner har jeg ofte misundeligt beundret deres store grupper af martagonliljer. Selv synes de ikke, det er noget særligt, ja liljerne er nærmest bare sådan nogen der passer - og formerer - sig selv rundt omkring i deres haver. Uden held har jeg forsøgt at plante dem her hos mig. Jeg tror de savner den svenske skov-muld mellem klipper. Stiv lerjord lader i hvert tilfælde ikke til at virke. Havehilsen Lise
Jeg vil ikke påstå at liljen stortrives i vores have, men halvandet løg (hjembragt til mig af min mor fra min brors have - en historie i sig selv) -er da blevet til en halv snes løg på ca 15 år.... godt jeg ikke er handelsgartner. Mit bedste råd: giv dem fred og ro.
Jeg er iøvrigt meget lyk'lig for mine turbanløg, jeg havde ledt længe efter dem, da min mor "fandt" dem til mig :-)
Glæder mig virkelig til at få et par fif her, sidste forår hakkede jeg toppen af den enlige martagonlilje som dukkede frem. I en brøkdel af et sekund fik jeg forvekslet den spæde lilje med en skvalderkål, desværre havde jeg et hakkejern i hånden... Har så købt løg og lagt i en krukke i drivhuset, og er nu i tvivl om, hvor kuldefølsomme nye løg er.
Hilsen Pia Kbh.
I min første have, for mange år siden, opstammede jeg et meget bredt grantræ. Året efter dukkede der kransliljer op i massevis - ja faktisk industrielle mængder. Jeg prøvede at flytte nogen, aldrig med held. I min nuværende have, har jeg forsøgt at etablere nogen, aldrig med held. Egentlig havde jeg ´glemt´ lidt, at jeg ønsker mig dem, men nu..........
Krans-lilje skal plantes i skyg og humus jord. Jeg har en hybrider af Lillium martagon med Lillium hansonnii - det heder "Gay light" http://www.sodogeles.lt/lelijos/lelija-miskine-gay-light/
Hvem der bare var den lykkelige ejer!
Kære Claus
Har ingen erfaringer med denne skønne turbanlilje - endnu.
Men håber i den grad at få det, idet jeg - ganske vist lidt sent (febr.) - såede dem i kasser og satte dem udenfor efter råd fra Tine Albinus fra Albinus Frø.
Der står de endnu, men naturligvis er der ikke skygge af spirer på nuværende tidspunkt.
Spørgsmålet er egentlig også, hvem jeg egentlig sår for/til?
Er det dyrene eller mig selv?
Og her tænker jeg ikke på 'lakbillerne'!!
Vi får se!
Men helt underskønne er disse smukke liljer, og jeg mener at have den helt rigtige plads til dem.
Apropos liljer så jeg for et stykke tid siden en artikel fra Tage Andersens svenske domicil.
Ikke nok med at han har hængebugsvin gående - men han har et kæmpestort 'langhåret' græsareal, hvoriblandt han havde sat store hvide liljer.
Lidt usædvanligt - men for pokker hvor så det godt ud!
Kærlig hilsen
Kære Iben Louise - her har jeg ingen erfaring.
Kære Pia - de er ret hårdføre.
Send en kommentar