Håber, at I forstår

Hver dag får jeg rigtig mange spørgsmål sendt direkte til min mailbox. Jeg har sagt det før og gør det igen; jeg læser alle mails, men har desværre kun tid til at besvare ganske få.

 

Siden mailen blev ’opfundet’ er det en kendt sag, at vi ulejliger hinanden med en masse ting, fordi det er så nemt og hurtigt lige at sende en mail i stedet for selv at undersøge tingene.

 

Hver dag får jeg spørgsmål om, hvor man kan købe dette eller hint. ’Jamen’, tænker jeg – ’hvad med at søge på nettet’? For eksempel får jeg dagligt op til flere mails omkring, hvor man kan købe ’Rootrainers’, til trods for, at det er nemt at finde forhandlere på nettet. Også danske.

 

Flere spørger også på ting, som de har læst om på bloggen, men nu ikke kan finde, for eksempel mine stativer af jern. Prøv at søge på bloggen. Så vil I ofte finde det, I søger.

 

Handler det om spørgsmål til tv-udsendelser, vil jeg bede om, at I kontakter DR. Jeg ved kun noget om indslagene fra min egen have, ikke om de andres.

 

Derfor håber jeg på forståelse for, at jeg kun sjældent svarer. Mængden af mails taget i betragtning har jej simpelthen ikke tid.

 

For eksempel har jeg de sidste tre dage været på Sjælland og har morgen og aften ’stjålet’ mig tid til at lave blogindlæg. Også for mig har døgnet kun 24 timer!

23 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Det er dejligt med så fyldig og spændende blog med nyheder op til flere gange daglig. Det er mere end imponerende, men ja for selv den bedste har døgnet kun 24 timer...
    Pas på dig selv og dit helbred... vi er vist rigtig mange, der gerne vil have dig til at holde rigtig mange år fremover. Du er også "kun" et menneske.
    Venlige tanker og hilsner fra
    Helle Aagaard Hansen
    Sydfyn.

    SvarSlet
  2. Det er fullt forståelig, jeg synes det er imponerende hvor mye du rekker og lurer til tider på om du ikke har noen timer ekstra:) Ta godt vare på deg selv, og jeg er enig med helle over, vi vil ha deg i maaange år til:)Klem

    SvarSlet
  3. Jeg bakker 100% op omkring det som Helle fra Sydfyn så korrekt skriver. Claus pas godt på dig selv - du skal holde i MANGE MANGE år endu.

    Med ønsket om et dejligt forår til alle på bloggen.
    Marie

    SvarSlet
  4. Sådan her finder man feks. 'Rootrainer':

    Besøg denne adresse:
    www.kortlink.dk/8uyt

    SvarSlet
  5. Kære Claus,

    Hvor har du bare ret! Og hvor er det godt at du evner at "sige fra".

    Det kan ikke siges tit nok: GOOGLE, GOOGLE, GOOGLE(!!!)

    Jeg ønsker for dig, at dine have- og blogvenner vil udvise forståelse... og ikke mindst respekt (et begreb som efterhånden desværre er blevet en mangelvare...).

    De bedste hilsner med tak for en smuk og indholdsrig blog...

    *SMIL* fra Lisbet

    PS. Man kan Google sig til stort set alt i denne verden... undtagen flere timer i døgnet!

    SvarSlet
  6. Det er da klart, din blog er jo netop ikke en brevkasse - heldigt, for der er som regel både kedelige spørgsmål og kedelige svar...Det er meget bedre at indvies i alle de skønne projekter, planer, tanker og billeder af de lækre detaljer vi slet ikke har fantasi til overhovedet at spørge om.
    Hilsen Pia Kbh.

    SvarSlet
  7. Hej Claus
    Fint du melder klart ud. Håber for dig at de "spørgelystne" tænker sig om en ekstra gang og selv prøver at undersøge tingene.
    Jeg vil bare sige tak for en fantastisk blog og skønne bøger med mange smukke billeder og nyttige oplysninger.
    Med venlig hilsen
    Pernille H.W.

    SvarSlet
  8. Ja tenk, at den slags mail håper jeg inderlig du ikke svarer på. Den tiden foretrekker jeg og mange med meg at du bruker på ganske andre ting.

    SvarSlet
  9. Kære Claus
    Jeg synes faktisk, at du er ualmindelig flink til at give links til steder, hvor man kan købe planter og andet, du viser på bloggen. Men det forhindre jo ikke, at vi forsøger at trække endnu flere informationer ud af dig. Så tag du det helt roligt og svar på det, du har lyst til. Jeg er sikker på, at vi er mange, der er glade.
    Med venlig hilsen
    Heddie

    SvarSlet
  10. Det er super at du skriver dette indslag.
    Det er lige så hurtigt at søge selv som at sende en mail til andre om et eller andet spørgsmål.
    Jeg har lidt meget af hensynsbetændelse men er blevet kureret. Og sikke en lettelse :-)
    Jeg har altid respekteret at du siger fra.
    Tænk hvis flerer kunne det.

    SvarSlet
  11. Det er fuldt ud forståeligt:)

    SvarSlet
  12. Ja, Google er en smart opfindelse :-))

    Ligeledes søgefunktionen i øverste højre hjørne her på bloggen.

    Mht. roottrainers har de dem forresten nu i de fleste havecentre.

    Tror alle har forståelse for, at de ikke får svar på spørgsmål. Bare at LÆSE alle de indkommende mails, må være noget af en opgave.

    SvarSlet
  13. Kære Claus
    Du kender vist godt det gamle sigende: "Når man rækker Fanden en lillefinger etc ............."

    Desværre findes sikkert også mennesker her, som måske ganske har misforstået, hvad intentionen er med denne blog - og endnu værre - folk som ganske enkelt ingen hæmninger har.

    Det er så fint, at du sætter hælene i engang imellem. Yderst forståeligt.
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  14. Kære Claus.

    Det burde være ganske overflødigt at bede om forståelse! Men sådan er det måske nok at være SÅ populær og folkelig, at man på det nærmeste drukner i henvendelser.Det bør ihvertfald ikke slide på din samvittighed. Din blog er en kilde til skøn, skøn inspiration - og kræver i forvejen "sin mand".

    Kære medlæsere. Google er min ven ;-) på adressen google.dk kan man søge "alt" mellem himmel og jord. Jeg bruger den nærmest dagligt. Et fif er iø, hvis man har et dansk navn på en plante og søger på det, at man så i nogle af resultaterne vil finde et botanisk navn for planten. Det botaniske navn bruger jeg så til en ny søgning og får derved ofte langt flere muligheder for at finde den information, jeg søgte...

    Noget andet er, at der idag findes virkelig mange fora og lignende, hvor plante-/haveinteresserede mødes og hjælper hinanden - de kan også findes via Google. En af deres styrker er, at der trækkes på manges erfaringer og man derfor kan få belyst eks. en plantes trivsel forskellige steder i landet og under forskellige forhold. Og lur mig om ikke også, der er forumbrugere en masse, der læser denne blog og derved har set samme tingest/plante/dims og måske allerede har søgt og fundet svar ;-)

    Hjerteligst

    SvarSlet
  15. Kære Claus
    Min fulde forståelse. Du har den mest spændende blog jeg kan finde og jeg nyder og gå ind og læse hvad du skriver. Jeg ser det som en lise for sjælen og et stop på dagen med en masse skønne fortællinger og oplysninger. Og når du for gud ved hvilken gang fortæller om noget rigtig spændende, som jeg gerne vil have fingrene i, ja så søger jeg på nettet. Så jeg siger som de andre, pas godt på dig selv og tak for din skønne blog.
    Mange skønne havehilsner

    SvarSlet
  16. Kære Claus,

    Jeg tror faktisk, det mest af alt handler om, at der er mange, der gerne vil have lidt af dit tryllestøv så at sige. Du har evnet at skabe rigtig meget med succes her i livet, så når folk rækker ud efter dig, så er det for at have kontakt med deres helt.
    Venlige hilsner
    Suzette Larsen

    SvarSlet
  17. Absolut kun fuld forståelse herfra, og det er da bare luksus for os, når du skriver links til diverse gode sager på bloggen. I dette informationssamfund kan man jo finde stort set ALT på nettet! Personligt sætter jeg stor pris på den inspiration, vi kan få her på bloggen. De praktiske detaljer kan man altså selv finde frem til.

    SvarSlet
  18. Du deler av dine kunnskaper og "reklamerer" for alt mulig av haveprodukter og opplevelser. Mange blir kanskje bortskjemt av sånt og tar det for gitt. Et automatisk svar til alle som sender deg e-post kunne kanskje vært noe? Vi kan klare oss med litt ferre innlegg i uka Claus, men si ifra hvis du "senker farten" ellers kan vi bli fortvilet og frykte at du ikke har det bra. Det gir lykke i hverdagen for
    en hageelsker å surfe på nettet og deriblant finne din blogg å bli inspirert av. Så er det kunsten å prøve å nyte dette på samme måte som man nyter å være i sin egen hage. Noen kommer nok ofte over i "MÅ HA" modus og da blir det stress og mange dumme spørsmål, ikke godt for kropp og sjel!
    Ha en god vårdag!

    SvarSlet
  19. Hej Claus
    Godt du kan sige fra. Det må ikke være nemt at være den alle vil ha et stykke af! Jeg kan kun tilslutte mig alle de andre, DU SKAL HOLDE LÆNGE ENDNU. Så brænd ikke lyset i begge ender for at tilfredsstille alle. Google er god hjælp og glæden ved jagten på info og selvhjælp burde være nok for de fleste. Så doven kan et rigtigt havemenneske simpelthen ikke være. SÅ! Giv lige manden plads og luft! Han gør så meget godt for os i forvejen. Brug din planteskole hvis det kniber med viljen til at google.
    Pas godt på dig selv, Claus. Tiden er som en elastik - trækkes den i begge ender knækker den på midten.
    Knus Cendie

    SvarSlet
  20. Kære Claus

    Opret en ny emailadresse som kun gives til "indviede" forretningsforbindelse, privatkontakter, hvis du ikke allerede har det.

    Med ønsket om at du holder længe og og let kan gennemgå en mailboks og prioritere.

    SvarSlet
  21. Kære Claus
    Jeg synes også det er fint du melder fra. Dog tror jeg ikke det vil hjælpe meget, og da slet ikke i længere tid.

    Jeg har lagt mærke til, at stort set hver eneste gang vi har en forsamling af mennesker, er der altid nogle få, som søger at dække egne behov på bekostning af hele gruppen. Så du kan lige bruges som "stik i rend dreng" og løse diverse småproblemer for de få som ikke gider selv.
    Hvis problemet går dig på, synes jeg du skal finde en mere varig løsning. Personligt ville jeg blive meget berørt og trist hvis vi dine besøgende på bloggen skal bidrage med negativ stress og med risiko for udbrændthed og tab af kreativitet til følge.
    For mig er denne blog et åndehul hvor jeg enten kan lade mig inspirere eller "bare" sidde lige så stille og nyde de dejlige indslag. En daglig selvforkælelse som jeg nødig vil undvære..

    Så Claus lad ikke de få ødelægge hverken dig selv, eller denne blog for alle os andre som kigger ind uden, at skrive beskeder.

    Med venlig hilsen
    Annette

    SvarSlet
  22. Kære Claus

    Selvfølgelig skal du ikke svare på mails fra folk, som - sikkert i mange tilfælde - ville kunne finde svaret i bog eller på nettet. Du må endelig ikke få stress. Vi kan jo ikke undvære dine daglige indlæg på blokken, hvor du iøvrigt er flink til at komme med små svar.
    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  23. Jeg har ofte tænkt på, at det var SÅ uretfærdigt, at dit døgn havde 37 timer, når vi andres kun havde 24. Du når i hvert tilfælde en frygtelig masse.

    Men jeg kan nemt forstå din frustration. Når nogen beder om ens hjælp, vil man jo gerne hjælpe. Det er bare ikke muligt i så stort omfang som her.

    Du kan opfordre dine læsere til at hjælpe med til at besvare forskellige spørgsmål, som dukker op på bloggen. Dette gør bare bloggen her endnu mere aktiv, og der er garanteret altid en eller anden, som har et svar at byde ind med.

    Nogle af de spørgsmål, som kommer ind, kan du jo også bruge som pejlemærke til, hvad et af dine kommende blog indslag skal rumme og derfor betragte det som en gave og ikke som en byrde.

    Du gør det super godt Claus, og jeg tror, at vi alle har forståelse for, at du ikke overkommer at være brevkasseredaktør og problemløser for alle.

    SvarSlet