Lave gladiolus

Jeg holder vældig meget af gladiolus, men det skal helst være de lave på omkring en halv meter, for de høje er så slemme til at vælte.

 

Når jeg attråer disse løgvækster, er det fordi, de med deres oprette spir giver bedet et grafisk touch i stil med lupiner, digitalis, riddersporer og kongelys. Kan I ikke se for jer, hvor vigtige disse oprette ’streger’ er i et bed?

 

79151957.QsIL9E1O[1]

 

Jeg holder især rigtig meget af den vilde Gladiolus byzantinus, som man ser i mange engelske haver, men jeg har aldrig forsøgt mig med den herhjemme. Nu skal det være …

 

Den skal indgå i en kombination af pink, purpur, lilla og violet. Det bliver brandflot! Håber jeg …

11 kommentarer:

  1. Jeg må give dig ret Claus Gladiolus eller "Jomfru finger" er fantastisk smuk......jeg har dem i krukke og er helt forliebt i de hvide, men måske man i år skulle prøve at plante dem ud i bedene som du foreslår.

    Den du viser på billedet er da helt utrolig smuk.....du kan bare noget med at finde diamanterne blandt stenene :0)

    Med ønsket om en helt fantastisk søndag
    Dorthe

    SvarSlet
  2. Jo, den er meget flot. Jeg googlede den lige, og det er ikke kun på dit billede herover den er flot. Suk, hvordan skal jeg dog få plads til alle dine fristelser?! :-)

    SvarSlet
  3. Denne mørk lilla variant er da forfærdelig lækker, men jeg får vist ikke plads til mere i år.

    Kom lige i tanke om min gamle vicevært, fra min tid i Århus. Han havde sine helt egne navne til sine blomster i baghaven. Gladiolus blev f.eks. til 'Glade Julius', husker jeg :-)

    SvarSlet
  4. Har haft "skønheden" i flere år i haven, og til mig store glæde og overraskelse overlevede den sidste vinter,- også ude det helt store vinterdække. Venter spændt på at se om den også klarede denne vinter. Hvis det er tilfældet, er det jo blot endnu en bonus ved netop denne gladiolus :-)
    Fortsat god søndag
    Esther

    SvarSlet
  5. Ja den er Super sød. Det lyder godt med de farver du her mixer, er det til et staudebed eller i krukker. Jeg har selv planer om et stort staudebed i disse farver, håber ikke det bliver for meget, men man kan jo altid flytte igen. Anne Gine

    SvarSlet
  6. har prøvet at google dem, men kan ikke finde et sted hvor de kan købes. Er der nogle der kan hjælpe ???

    SvarSlet
  7. Jeg glemte nogle hvide gladiolus i bedene for 3 år siden og de er også overlevet og endda med sideløg, der vokser sig større for hvert år -er der nogen der ved hvor gamle løgene skal være før de blomstre?
    Mange hilsner fra Helle

    SvarSlet
  8. Hvor er det pudsigt at du tager fat på gladiolus. Det er en blomst jeg i høj grad forbinder med pensionister, så jeg ville ikke lige have forventet at se den hos dig :-)
    Men de er ganske rigtigt flotte.

    Bedste hilsner Lisbeth K

    SvarSlet
  9. Kære Anne Gine - hvorfor skulle det blive for meget?

    Kære anonyme - prøv igen. Der er masse af hits, men kun få danske.

    Kære Lisbeth - pensionister? Tja ...

    SvarSlet
  10. Kære Claus
    Jeg ved godt hvorfor jeg tænker på pensionister, når jeg ser gladiolus: På et tidspunkt da jeg var helt lille boede vi i en kort periode i et kvarter med meget velholdte haver. De fleste var pensionister, og de havde allesammen gladiolus på hjernen, om man så må sige. Så flyttede vi derfra, og siden hen har jeg kun set gladiolus i beskedent antal, og ikke så tit.
    Så derfor ... Men jeg synes det er en flot blomst - måske vil den nu få et come back :-)

    Bedste hilsener Lisbeth K.

    SvarSlet
  11. Mine høje gladiolus som er sat i store krukker har kun kommet med 2 ud af 20, hvorfor og hvad har jeg gjort forkert , de sat i halv spagnum og halv jord.

    SvarSlet