Mon I kender …

… Amaracrinum howardii? En løgvækst, som jeg for nylig faldt over på nettet. I England har jeg ofte set den vækst, der hedder Crinum, men denne er jeg aldrig stødt på. Men som navnet siger, er der et slægtsskab.

 

20110319_104435 20110319_104523

 

Som I kan se her, er det en løgvækst, men den kan ikke plantes ud i haven, for den tåler ikke frost. Med andre ord er der tale om en rigtig væksthusplante. Den er da også i familie med Amaryllis.

 

Amarcrinum_DorothyHannibal_Umbel_JAY[1]

 

Nu glæder jeg mig til at få lagt løgene i potter, og når blomsterne kommer, er jeg der straks med kameraet. Ovenstående billede er lånt fra leverandøren.

9 kommentarer:

  1. Hej Claus
    jeg kan huske min farmor har forsøgt sig med den. Det er vist noget med den er en krydsning af amaryllis belladonna og en Jersey lilje - men hold mig ikke op på det! Så vidt jeg husker dufter den også dejligt og har ret mage blomster, men først sidst på sæsonen. (igen, jeg var ikke så gammel så ...)Tror forresten den er skyld i jeg altid har en lyserød amaryllis selvom jeg bedst kan li de røde og hvide! Underbevidstheden er en sær rad
    Glæder mig til at høre mere om den! God fornøjelse med den

    SvarSlet
  2. Kære Claus,

    Såvidt jeg kan se, skulle en af dette løgs styrker tværtimod være, at den foruden at dufte dejligt, have mange blomster og blomstre langt hen på efteråret, at den kan tåle frost (på en hjemmeside stod der helt ned til -50 graders frost:) Den er under alle omstændigheder ualmindelig køn, så tak fordi du introducerede den.

    SvarSlet
  3. Nøjjjjj, hvor er den smuk

    SvarSlet
  4. Den er meget yndig og altså fuld hårdfør ned til -50°, det er da ret smart. Men spørgsmålet er så, hvordan de røde liljebiller synes om den??
    Det kunne være godt at høre, når de begynder at vise sig. For så er jeg da helt med på, at sådan en vil jeg også have.
    Glæder mig til videoen i morgen!!

    SvarSlet
  5. Kære anonyme - tror du ikke, at det var Fahrenheit, der var hentydet til?

    SvarSlet
  6. Kære Claus,

    Her er linket til den hjemmeside, jeg hentyder til: http://www.hayloft-plants.co.uk/amarcrinum/howardii-1-bulb/prod3096.html

    Derudover står der på Anglia Bulb Company's hjemmeside (hvor du vist har købt den), "Amarcrinum has much to offer, being not only frost-hardy", direkte oversat "den har meget at tilbyde, ikke alene er den frosttolerant" (hvis man kan sige det på dansk?).

    venlig hilsen

    Karen

    SvarSlet
  7. kære claus og andre.
    jeg kender godt denne smukke løgvækst, da jeg af en eller anden grund altid falder for noget der enten ikke tåler frost, eller er mere sjældent.
    i øvrigt står der et gammelt exemplar i butanisk have i københavn, udenfor kaktushuset.
    og den kan også købes på aldershvile planteskole i bagsværd...

    SvarSlet
  8. kære claus.
    jeg kender godt denne smukke løgvækst, jeg har valgt at dyrke den i krukke, og overvintre den sammen med min alt for store samling agapantus. ikke ment som blær, mere bare for at sige at når man bliver bit af en plantegruppe så er det svært at stoppe igen. der står for resten et meget stort og gammelt exemplar i botanisk have i kbh. og til dem der er på jagt efter et løg, så har jeg set at aldershvile planteskole har dem til salg.

    SvarSlet
  9. Kære Claus
    I Politikkens bog står der noget om crinum. Er det det samme som en hagelilje? Sådan én købte vi sidste år, men er meget i tvivl om, hvor dybt vi skal plante den. Den er overvintret pænt i frostfrit redskabsrum, og i år håber vi på blomster. Det fik vi desværre ikke sidste år. Hvodan gør vi nu for at nå et godt resultat?

    SvarSlet