Om mindre end seks uger …

… springer de første tulipaner ud her i haven. Det er en af de små botaniske typer med navnet ’Concerto’.

 

080407_3138_Ivy

 

Det herlige ved den er, at den troligt dukker op år efter år. Nuvel, der forsvinder nok nogle få om året. Det skyldes dog sjældent sygdom, men snarere at mosegrise, mus eller andre dyr tager dem.

 

080413_3894_

 

Billederne her er taget midt i april, og når ’Concerto’ takker af, går det slag i slag med narcisser og andre tulipaner gennem et par måneder.

 

080413_3850_

 

Jeg elsker forårsløg og er så heldig, at jorden her er suveræn til alle de skønne vækster.

17 kommentarer:

  1. Åååh så vackert. Här är ingen idé att sätta tulpaner, jag har för många rådjur och älgar.
    Tur att man kan titta på dem hos andra.
    Ha en skön helg
    Lisa/Lisas trädgård

    SvarSlet
  2. Oh, I just cant wait the tulips. And I really envy you, because you have all that earlier than we here in finnish periferia. I love tulips!

    SvarSlet
  3. Løsningen på at få lov til at beholde lidt tulipaner i haven er måske virkelig at have industrielle mængder, så man ikke kan se, såfremt der skulle forsvinde et par stykker eller 25, når der har været dyrebesøg!

    Var så uheldig at samtlige knopper på mine Helleborus niger (og der var mange) en morgen var pist væk.
    Begriber det egentlig ikke, idet planterne jo er giftige, så 'nogen' har gået rundt med ondt i maven - og det er da en trøst!!
    Kærlig hilsen og go' weekend

    SvarSlet
  4. Når du skriver det på den måde føles 6 uger alligevel ikke som lang tid! Det er alligevel en dejlig tid nu fordi vi har så meget smukt at glæde os til:)

    SvarSlet
  5. Hej Claus,
    I vinteren 2009 lagde jeg bl.a. en lang række tulipanløg, heriblandt Concerto og Spring Green. Jeg læste i "Den levende have" at det er tulipaner som gerne kommer igen flere år i træk, og det var grunden til at jeg anskaffede mig dem. Nu skal det stå sin prøve om jeg er så heldig at se dem igen i år. Spring Green hører klart til en af mine favoritter og den står i mit sart gule bed med bl.a. narcisser og fladkravet kodriver. Jeg elsker også de mange forskellige forårsløg og venter med stor længsel på foråret.

    SvarSlet
  6. Jösses, så fina och majestetiska de vita tulpanerna ser ut! Tyvärr har jag massor av små underjordiska krabater som äter upp alla tulpanlökar så jag får nöja mig med narcisser - tyvärr...

    Ha en skön helg!

    Sari från Puumuli

    SvarSlet
  7. Hej Claus,
    Endelig en morgen uden frost. Her i Nordsjælland er der 3 graders varme. Skønt og solsorten sang var det første der lød her til morges.
    Glæder mig til en rigtig god havedag, hvor der skal ryddes op og ses efter blomster, der titter frem. Fik set min lilla blå anemone i blomst i går sammen med de skønne fine vintergækker.
    Glæder mig oså til mange tulipaner i år, da jeg har fyldt haven i efteråret med løg i 3 toner af lyserød plus flere hvide. Mange hilsner
    Anne Vestergaard

    SvarSlet
  8. Ja nu kan vi begynde at tælle dagene til at de forskellige vækster kommer op. Ih hvor jeg glæder mig til at se alle de skønne forårsblomster igen snart - Ha' en eventyrlig forårs lørdag til Jer alle

    SvarSlet
  9. Ja tulipaner skulder ved skulder ser jo fantastisk ud.
    Og Karen det med Helleborus har jeg også været udsat for, det er surt når man lige har glædet sig over alle knopperne den ene dag og pist væk den næste. Rådyr var udelukket som synder så du har opklaret mysteriet.

    God weekend

    Engblomsten

    SvarSlet
  10. så godt det skal bli når en kommer dit:) men hos oss tar det nok litt lenger tid... men jeg håper på blåveisen i april:)

    SvarSlet
  11. Kære Karen - du har godt nok dit at slås med. De bæster ...

    SvarSlet
  12. Åhhhh sådan nogle vil jeg også ha. Der er mange ting på min ønskeliste :-)!!!
    De er meget smukke!
    Godnat fra Gro

    SvarSlet
  13. Hej Claus

    Tulipaner der kommer igen er super! Var det ikke altid sådan med de oprindelige tulipaner? Hvor er det ærgerligt at der ikke er penge i at fremavle sådanne kvaliteter. Det burde der være mere fokus på inden for avlernes branche. Tænk hvis der en dag slet ikke længere var den slags tulipaner tilbage som selv formerede sig og velvilligt blomstrede flere år i træk? Tænk hvis vi gjorde tulipanerne helt afhængige af os mennesker? Det kan blive den visse død i det lange løb ...

    Glade tulipan-hilsner fra en tulipan-elsker, Lisbeth k.

    SvarSlet
  14. Jeg tror de bedste sorte af hvid tulipaner er "Purissima" (http://www.sodogeles.lt/wp-content/uploads/2011/02/Tulpe-Purissima-2.jpg) men jeg kan godt se "Concerto" er også smum!

    SvarSlet
  15. Kære Lisbeth - det handler ikke om, at der ikke er penge i at fremavle tulipaner, der kommer igen. Det handler om, at mange af de skønnefarver, som vi ønsker, ofres på hårdførhedens alter.

    Kære Vilmintas - i bogen 'Mit haveliv' skriver jeg også, at 'Purissima' er den bedste hvide. Og det er da også den, der erstatter 'Concerto' i bedet.

    SvarSlet
  16. Tak for dit svar Claus.
    Jeg har ofte spurgt efter de hårdføre tulipaner i forskellige planteskoler, men får altid det svar at de ikke rigtig produceres, det kan ikke betale sig, og de er svære at skaffe hjem. Man ser dem heller ikke på tilbud i supermarkederne, der er det altid en særlig ny variant man kan få. Og så bidder det sig i halen, det med udbuddet og efterspørgslen... Man vil have det man ser.

    Når det er sagt, så er jeg også vild med mange af de nuancer og sarte eller sprudlende farver der er at vælge imellem. Men det er synd at man ikke kan få både nye og smukke farver, der også er hårdføre. Ikke fordi jeg ønsker at lyde som en der vil have i pose og sæk, men ... Jeg stopper her, inden jeg går i selvsving ;-)

    Bedste hilsner Lisbeth K

    SvarSlet