"There'll be Blue Birds over …

 

… the White Cliffs of Dover" som Vera Lynn - der i 1975 blev adlet med titlen Dame – sang. Jeg er ikke så langt fra Dover, men kommer ikke til at opleve ’The White Cliffs’ i denne omgang. Men nu må jeg komme med en lidt pinlig indrømmelse:

 

 

Jeg har altid troet at, Dame Vera Lynn (som jeg er en meget stor beundrer af – hun er i dag 94 år) sang "There'll be Blue Bell’s over …” Hvad hjertet er fuldt af …

 

Det handler nok om, at jeg altid har ønsket mig at se de engelske blue bells mere end eventuelle blå fugle!!!

 

 

NU har jeg set dem. De er over alt hernede i Kent. Jeg kender mindst én, der vil gå fuldstændig i selvsving, når hun ser disse billeder. Ikke sandt Tante G? Sådan noget kan hun slet ikke stå for, ved jeg. Det kan jeg for øvrigt heller ikke.

 

 

I får her en lille historie, som jeg har skrevet i ’Mit haveliv’

 

 

Blue bells

I England omtales blue bells med stor veneration og i et nærmest kærligt tonefald. Den latinske betegnelse er Hyacinthoides non-scripta, men planten har aldrig fået et egentligt dansk navn. Hyacinthoides kan dog oversættes til ’med udseende som en hyacint’.

 

Blue bells er en del af den britiske folkesjæl og lige så elsket som vores anemone. Den ville vi jo også meget nødigt være foruden. Imidlertid er der kommet en slange i paradis. H. non-scripta er ved at blive fortrængt af en anden art inden for samme slægt, nemlig Hyacinthoides hispanica. Noget englænderne virkelig begræder, fordi de i bund og grund helst vil have, at tingene er, som de altid har været. Problemet er, at H. hispanica er stærkere og derfor mange steder er begyndt at kvæle de originale blue bells.

 

Jeg har selv Hyacinthoides hispanica i haven og har haft dem i rigtig mange år. Troede indtil sidste forår, at den var identisk med den originale blue bell. Det var en englænder, der gjorde mig opmærksom på, at jeg var helt fejl på den. Han fortalte mig, at den originale blå klokke blandt andet kan kendes på, at klokkerne hænger ned fra en buet stængel, og at der ikke er klokker hele vejen rundt. Desuden dufter den sødere og meget mere end H. hispanica.

 

I efteråret fik jeg løg af den originale blue bell, Hyacinthoides non-scripta, sendt fra England, og de er nu lagt i grupper op mod skoven. Jeg glæder mig til at sammenligne de to arter og er ret sikker på, at de begge har kvaliteter, som jeg vil skønne på.

 

 

Skal vi så ikke lige høre Dame Vera Lynn synge?