De kære børn

Nu er det vist på tide, at jeg skriver noget om de kære børn - klokkerankerne. Jeg har lidt på fornemmelsen, at nogle af jer måske føler jer ladt lidt i stikken af mig, fordi jeg ikke omtaler klokkerankerne så tit. Helt ærligt; så handler det om, at jeg er lidt på gyngende grund.

 

20110405_161017

 

Jeg har lige taget et billede af mine, som jeg har ude i væksthuset, hvor der om natten kun er 5-6 grader, og det betyder, at væksten holdes noget tilbage. Faktisk har jeg ikke en gang pottet dem om endnu.

 

Nogle af jer har skrevet, at jeres ranker er ved at være temmelig lange, og I kan da godt vove det ene øje og plante nogle af planterne ud på et beskyttet voksested, for eksempel ved en sydmur. Blot er det vigtigt, at I så dækker dem om natten, hvis der varsles frost. Problemet er, at man godt kan sætte dem noget tilbage i vækst, hvis de plantes ud så tidligt. Jeg er i vildrede om, hvad I skal gøre.

 

Nogle har spurgt, om de eventuelt nu skal foretage en anden omplantning, og det er også lidt svært at svare på. Det, der vil ske, er at planterne får endnu mere fart på.

 

Er planterne ’helt vilde’, foreslår jeg, at man klipper dem ned til ca. 1 cm over det første bladpar. Så vil der komme to nye skud derfra, og hvis de igen bliver meget lange, må man klippe igen.

 

Det gælder om at holde planterne i ave til første halvdel af maj, hvor jeg ikke vil tøve med at plante dem ud.

27 kommentarer:

  1. Mine har nå kommet alle sammen, men de er ikke så lange enda, bare et lite bladpar enda. Kjekt å vite at de kan flyttes ut i drivhuset og at de klarer netter på fire fem grader. Det kan jo være løsningen på plassproblemene som jeg vet vil oppstå etterhvert, he, he:) men enn så lenge står de fint inne, og jeg tror de klarer seg frem til førsten av mai:) Trygt og godt med din støtte underveis:)

    SvarSlet
  2. Hej Claus,
    kan se af dit billede, at mine klokkeranker er helt rigtige :-)
    Det er jeg meget stolt af, for det er første gang jeg prøver dem!
    Jeg har pottet dem om een gang. De står i vores soveværelse ved et østvendt vindue, som står på klem, dvs. der er ca 15 grader i værelset og det lader til at bekomme dem godt.
    De har også været nede i drivhuset (uopvarmet) de dage hvor det var temperaturer til det.
    Jeg har 13 blå og kun 7 hvide, dem var jeg vist ikke så heldige med ud af de 15 frø der var i posen, nå pyt. Det er jo første gang.
    Og så en kommentar til den flotte helt bedårende lyserøde lupin ... den er HELT VIDUNDERLIG ... den burde jeg også have i min forhave, hvor jeg netop holder de lyserøde, pinke farver.... jagten er gået ind :-)
    Hav' en dejlig aften.
    Kh Helle Torning, Fyn

    SvarSlet
  3. Hej Claus,
    Jeg vover ingenting.. De står fint her i vindueskarmen. De er plantet om og lader ikke til at de vil skyde for meget i vejret. Jeg vil nok vælge at holde dem i ave indtil maj og så må vi tage den der fra. Jeg er ikke helt tosset, hvis jeg påstår at du tidligere skrev, at du i en weekend for et stykke tid siden ville ligge en video på bloggen, hvor du ompottede de små klokker..? Meget dejligt at se et billede af dine planter. De ligner til en forveksling mine egne og det er jo god stil, hvis de ser ud som mesterens. Mange tak for opdateringen. Kh Michael, Horsens

    SvarSlet
  4. Kære Claus Dalby
    Ja, jeg har ventet på du skrev lidt om "de kære børn" ----
    Jeg har for længst pottet mine om, de står i et køligt rum, og jeg synes de trives godt. De ligner i hvertfald dit foto.
    Mine har også været en tur ude i solen.
    Det er jo lidt længe at vente med udplantningen til medio maj.
    Men vi må se, hvordan de udvikler sig, nu ved jeg da hvad man KAN gøre.
    Godt at vide Claus, at du også kan være i tvivl.
    mange hilsner
    jmn

    SvarSlet
  5. Hej Claus,

    mine klokkeranker ligner til forveksling dine :)
    så jeg følger bare trop. De har stået ude i dagtimerne de seneste par dage i det gode vejr.

    Jeg har netop i dag lagt billeder ud af mine klokkeranker på min blog...

    Hilsen Ulla

    SvarSlet
  6. Kære Claus,
    Godt at høre at der var nyt om vores kære små.
    Jeg har netop flyttet mine i drivhuset, men de har lidt stearinlys om natten for en sikkerheds skyld. De er meget fine og faktisk noget større end dine og meget smukt grønne. Jeg håber det går. Ellers må de tilbage i det kølige rum indendørs.:-) Jeg er også helt vild med den lyserøde lupin, bare så smuk.
    God aften derude til alle.
    Kærlig hilsen fra Søsum
    Lise

    SvarSlet
  7. pille-triller med de grønne fingre5. apr. 2011 kl. 20.41

    Mine klokkeranker er flyttet ned i kælderen i et lyst vindue og der ser de ud til at trives. Ca. halvdelen har fået de blivende blade hvor resten har været langsommere om at spire men dog er på vej. Jeg trækker ompotningen lidt, men et par er sået i meget små potter så dem må jeg hellere få pottet om her en af dagene. Så ingen ranglede stængler her

    SvarSlet
  8. Hej Claus

    Mine ligner dine, jeg har potte dem om og nu står de i læ ved en sydvendt mur, her står de både nat og dag, da jeg ikke har et drivhus og det gik for hurtigt når de var inde. Tjekker dog vejrudsigten for frost. Jeg vil følge dit råd og klippe dem ned i morgen.
    God aften Lena

    SvarSlet
  9. hei hei:) Jeg bare lurer på hvor det er mulig å bestille og få tilsendt større mengder blomsterløk. Når jeg ser utallige bilder tundt med enger av løk, ønsker jeg meg en del til i hagen. Men her koster de 70-80 kr får bare noen få løk... Og martagonlijen finner jeg ikke noe sted... Kanskje jeg må reise til amsterdam til høsten... Du skriver satdig så flott om steder du reiser til og steder du bestiller fra, og det er supre tips som settes stor pris på. Mulig du har sagt noe om hvor man kan bestille løk, men da har det gått meg forbi... Klem

    SvarSlet
  10. Hej Mester.
    Det var dejligt endelig at høre om de "kære små". Mine ligner dine på en prik, de er pottet om for en uge siden, og står i mit "orangeri" (drivhus) hvor der er ca 5-6 grader om natten, og det ser ud til at passe dem godt.
    Et lille spørgsmål, skal de "knibes", og er det noget du vil anbefale man gør ved alle planter:-), eller kun latyrus?
    Alt i alt går det fint med alle mine forskellige forspirringer, kun min blomstertobak er total mislykkes ØV, så det ser ud til at mit først år som "FRITIDSGARTNER" ser lovende ud.:-)

    Forårshilsner Bettina

    SvarSlet
  11. Jeg har for en uge siden flyttet mine klokkeranker ud i min udestue, (uopvarmet) og som også holder en 5° om natten. Mine blå klokkeranker er vokset mere end de hvide, så de er nu pottet om, og jeg har ved hver plante sat en plantepind, i tilfælde af at de skulle begynde at vokse sig høje. Det går nu mere roligt med at vokse, efter at de er kommet ud fra huset. Men jeg venter til efter påske med at plante ud. Fra lørdag-søndag kommer temperaturen ned omkring 0° igen så jeg tager ingen chancer!!
    Men dejligt at høre om og se dine klokkeranker - så der er noget at sammenligne med! Ellers bruger jeg 9haven's fotos så kan det ikke gå helt galt!

    SvarSlet
  12. Det går helt fint med klokkerankerne. Pæne planter, der er pottet om, har fået en pind og er sat ud i det uopvarmede men frostfrie drivhus. Spireprocenten på de blå var næsten 100, mens den på de hvide var helt nede på under 50. Endda er der rigeligt med planter til mig. Mange hilsner Ditte K.

    SvarSlet
  13. Har knipsat mina en gång och tackar för tipset om att man kan fortsätta knipsa dom så dom inte blir så långa.
    Mariana

    SvarSlet
  14. Mine klokkeranker er flyttet ud i et af mine 2 drivhuse, sammen med en mængde andre planter jeg har sået såsom, kristpalme, Blå Snerle, persille, Ærteblomster m.m.
    Jeg såede alle klokkeranke frøene og kun 1 frø spirede ikke, ellers står de øvrige vældig fint.
    Som Claus skriver, så vil jeg holde helt med ham, at de skal absolut ikke plantes ud i det fri endnu. Da vi sagtens kan opleve nattefrost flere gange endnu.
    Jeg har desuden sat Cannaknolde til den store guldmedalje, de bliver drevet frem i potter. Mangler stadig at sætte en del, hvis de altså ikke bliver solgt forinden. Vi har en Internetbutik, hvor vi som noget nyt er begyndt at sælge løg og knolde i år.
    Det har glædeligt overrasket os meget, at der er så meget interesse.
    Endvidere har vi også andre produkter, som også er efterspurgte, jo havefolket er for alvor vågnet op.

    SvarSlet
  15. Har bara fått en planta, av mina 10 frön. Men idag tittade det upp en till! Efter så lång tid. Jag hade redan köpt frön när du skickade ut erbjudandet om din kurs och ditt köpställe. Men den enda plantan jag har ser fin ut. kram K

    SvarSlet
  16. Mine har det efter omstændighederne det godt :) de står stadig i det østvendte soveværelsesvindue hvor der er køligt hele døgnet 16-18 grader. De blev plantet om for en god uges tid siden og har 2. sæt blivende blade på vej og er ca. "kun" 10 cm høje. så jeg tro mine klarer sig. og jeg potter ikke om endnu.

    vi skal være bortrejst i påsken og jeg er lidt spændt på hvordan jeg klarer den udfordring, forestiller mig at jeg potter dem om en uges tid før til større potte, og sætter dem i en bakke jeg fylder med vand så de er kan være fugtige de første dage vi er væk og så må være noget tørstige men forhåbentlig levende når vi kommer hjem efter 10 dage.

    SvarSlet
  17. Kære Claus,
    Jeg er ikke med på Klokkeranke-holdet - men jeg vil i stedet for spørge dig om hvordan det går med dine botaniske tulipaner Concerto du nævner i blogindlæg 4/3 - vores er sprunget ud her i byhaven. Jeg har lavet blogindlæg 4/4 på Irishaven og henviser til dit indlæg / din blog.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  18. Kære Michael - nej, du er ikke tosset, og du har ret i, at jeg varslede at ville potte op og videofilme det. Men i videoen fortalte jeg så, at jeg havde fortrudt og ville vente. Så ...

    Kære Linda - det lyder da som en god idé at tage til Amsterdam i efteråret. Forstår ikke, at du ikke kan finde martagonliljer på nettet. Jeg har finder adskillige.

    Kære Berit - nej, Concerto er ikke dukket op her endnu. Men de kommer snart.

    Kære alle - skønt at høre, at det går så godt med klokkerankerne. Så skal vi bare have dem i blomst også. Men det skal nok lykkes.

    SvarSlet
  19. Sjovt at høre hvordan det går med børnene både her og der. Mine står i en kølig vidueskarm i køkkenet med ovenlys og vinduet på klem, for at holde temperaturen nede - til stor fortrydelse for andre i huset, som ryster på hovedet.

    Der er STOR forskel på de hvide og blå, som er sået samtidigt. De blå er 4 gange så langt fremme som de hvide og er vist ved at være ustyrlige teenagere. Måske de skulle forvises til tehuset i haven, så jeg kunne få lidt mere plads til et nyt hold anderledes bebser. Jeg har tilsyneladende forkøbt mig i frø. Ved ikke lige hvad jeg har tænkt på. Må jo have været splitterravende skør for jeg har ikke noget drivhus.

    SvarSlet
  20. Mine Klokkeranker ser meget ud som dine Claus. De var gået i står i en uges tid eller to, fordi de stod for koldt. Nu er der kommet gang i dem igen, efter de er kommet ind i stuen.
    Dine er vel flyttet i kuvøsen, hvis der ellers er plads.
    Har lige taget et par "1 månedsdag" billeder til min blog, www.9haven.dk

    Til Linda:
    Prøv www.bulbi.nl der koster de ned til 8,50 kr pr stk, hvis du køber 40.
    Oven i prisen koster det 300 kr i fragt (150 kr til Danmark) og du skal købe for mindst 750 kr.

    Har selv købt en del hos Bulbi.
    Er stort set tilfreds med dem, bortset fra nogle "fejlfarvede" Krokus (Se min blog om det)

    SvarSlet
  21. Hvor er jeg dog glad for, at mine klokkeranker ligner dine! Jeg har netop pottet alle om idag. Både hvide og blå. De hvide ser lidt skravlede ud i forhold til de blå, men det skyldes måske, at de blå er opfostret i rootrainer, mens de hvide har stået i tørvepotter (som hurtigt bliver meget tørre). De har alle overlevet at være på ferie i drivhuset om dagen, og der får de nu lov at være efter ompotningen. Dog vil jeg holde øje med temperaturen. Bliver det frost om natten, kommer de ind. Held og lykke allesammen!

    SvarSlet
  22. mine klokkeranker står rigtig fint, de er plantet om og står på en lukket altan, holder dem der, indtil videre:)

    SvarSlet
  23. Ett tips för omplanteringen av klockrankorna kan vara att försiktigt vända krukan upp och ner i handen. Om rötterna inte nått ut till krukanten kan man vänta. Om krukan är full av rötter är det dags! hälsar Christina S

    SvarSlet
  24. vil gerne vide , hvornår man skal begynde at gøde klokke rankerne

    SvarSlet
  25. Hej Claus

    vil bare lige hilse fra mine klokkeranker og sige at de har det godt. De står i drivteltet og ligner nogen der snart godt kan komme ud i haven, men jeg venter lidt endnu kølgere vejr kommer til os igen.

    Et lille pudsigt tip, jeg har svært ved at smide noget som helst levende ud og da jeg nippede toppen af dem i sidste uge satte jeg dem ned i nogle såpotter ved siden af hvor andre frø ikke rigtigt ville spire... og tro mig det ser ud som om at toppene slår rødder, i hvert fald er der nye blade på vej i hjørnerne ( jeg satte dem så dybt i jorden at et bladhjørne rørte jorden )

    Susanne

    SvarSlet
  26. Kære alle - er der nogen, der har plantet klokkerankerne ud endnu?
    Mine er ved at være store og kraftige - så jeg overvejer om de kan tåle de kolde nætter???
    KH-Marianne

    SvarSlet
  27. Så er mine små børn blevet plantet ud, og jeg må jo så som en vis herre i en af sine bøger bedyrer ; have bestået gartnerprøven, når man lykkes med "half-hardy-annuals".

    Kære Claus tusinde tak for kurset, jeg har nu mod på næste år at forsøge mig med flere af de sarte et-årige. Det er jo slet ikek så mystisk.

    Mange klokkerankehilsner fra Susanne

    SvarSlet