En skøn dag

I dag har det været endnu en skøn dag, og I får lige et billede af mit hvide bed op mod skoven. Det er det bed, I kommer til at følge hen over sæsonen, når jeg forklarer, hvordan jeg planter i lag. I vil komme til at undre jer over, hvor meget jeg har fået klemt ned i dette jordstykke.

 

20110411_123616

 

De hvide krokus er så rene og skære, og i dag var lyset lige akkurat tilpas til, at jeg kunne fotografere dem og samtidig få solstemning. De af jer, som er vant til at fotografere, vil vide, at hvide blomster kan være noget drilske.

 

20110411_124242 20110411_124205

 

Selv om jeg kalder bedet for et hvidt bed, inkluderer jeg også lysegule blomster, som for eksempel her den skønne kodriver, som vi også finder i den danske flora.

 

NB. Jeg ved godt, at der ‘hænger’ en del spørgsmål I forbindelse med jeres kommentarer. Jeg skal nok få dem besvaret, men har lige nu RET travlt med at få ‘lukket’ Bonderoser og pæoner.

7 kommentarer:

  1. flotte bede, hvidt er så smukt , bare jeg nu kan husk hvad det var, når vi kommer til efterår og der skal sættes løg.Men så det jo godt man komme tilbage til siderne her :-)
    Birgitte

    SvarSlet
  2. helt enig, dejlige bede som jeg vil glæde mig til at følge;-)
    Det er bare så skønt at komme i haven igen og vejret er til det uden at "man" skal pakkes ind mod kulde og vind;-)
    kh Lone.g

    SvarSlet
  3. Så vakkert,Claus. Ja, det er mye og glede seg over.
    Klem fra Grete.

    SvarSlet
  4. Ja de er flotte dine hvide krokus og det hvide bed, Claus. Kender udemærket godt til lys der driller. Jeg synes også de røde toner kan være svære at fotografere, men det afhænger selvfølgelig af indstillingen på kameraet.

    SvarSlet
  5. Kære Claus
    Det er simpelthen et vidunderfuldt, skøndejligt, over-al-måde pragtfuldt, overdådigt, henrivende yndigt - ja der findes næsten ikke ord for dette forårssyn!
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  6. Meget meget smukt.
    Der er et eller andet roligt over hvide bede som jeg syntes rigtig godt om.
    Jeg har desværre ligget syg og gør det stadig, med en slem virus der hærger hele kroppen siden i fredags, så det har bare været så meget øv, ikke at kunne have været ude i det flotte vejr, og fået jord under neglene. Men jeg har heldigvis kunne ligge inde på sofaen og kigge ud i haven og følge dens udvikling og mine hundes leg på græsplænen, som min mand var så sød at slå i søndags, så skete der jo ligesom et og andet i haven.
    Men når man ikke har kunnet komme ud, så må haven komme ind i form af det daglige fix fra bloggen og læsning igen igen i dine dejlige bøger Claus, så nu er der røget noget mere på ønskelisten over planter til haven :-)

    Rigtig rigtig god dag til alle og håber I går ram forbi den virus jeg har fået mig.

    Knus Anne B.

    SvarSlet
  7. Hej Claus.
    Den primula du viser på billede er Primula elatior fladkravet kodriver, den primula jeg skrev til dig om er primula vulgaris storblomstret kodriver, jeg syntes der er ret stor forskel på de 2 og er selv meget glad for vulgaris.
    Det er en rigtig skøn have du har og jeg nyder dagligt at se hvad du har lagt på bloggen.
    hilsen jette

    SvarSlet