Im memoriam

Det var med stor sorg, at jeg i går fik at vide, at en af Danmarks største rosenkendere, hvad angik historiske roser, Hugo Lykke, gik bort d. 6. april.

 

Hans kone Ellen viderefører den kendte planteskole i Hornslet. Vi er helt sikkert mange, der husker Hugo Lykkes altid store hjælpsomhed, og det er et meget stor tab for den danske planteverden, at dette fine menneske ikke er mere.

 

Jeg opfordrer alle, der kendte Hugo Lykke, til at skrive et par ord her på bloggen, så skal jeg sørge for, at Ellen Lykke får dem at se.

 

 

Æret være Hugo Lykkes minde.

16 kommentarer:

  1. Jeg kendte ikke Hugo Lykke personligt, men hans dejlige rosenbog "Gamle roser", har været en stor inspirationskilde for min roseninteresse og efterhånden mange roser i haven.
    Forhåbentlig vil Ellen Lykke stadig føle, at han er til stede igennem de fælles roser og herved finde lidt trøst over at have mistet sin mand.
    Tak for inspiration til den rosenglæde, som nu er en del af mit haveliv.

    SvarSlet
  2. I 1997 BESØGTE VI lYKKES ROSENHAVE - DET VAR EN STOR FORNØJELSE DELS AT SE HAVEN I DEJLIG AFSLAPPET ATMOSFÆRDE. VI SKULLE KØBE ROSER TIL VORES HAVE DA VI VILLE LAVE ET ROSENBED MED GAMLE HISTORISKE ROSER. HUGO LYKKE SATTE OS IND I LADEN VED BORDET OG SÅ BLEV DER HENTET BØGER, HVOR HAN FORTALTE OG FORKLAREDE. VI VAR MEGET OPTAGET AF HUGO`S PERSONLIGHED OG STORE VIDEN INDEN FOR ROSEN OMRÅDET. VI PLANTEDE EFTER ALLE DE GODE RÅD VI FIK MED OS OG VI KØBTE OGSÅ HANS BOG OM ROSER.VI FIK DE DEJLIGSTE ROSER MED VIDUNDERLIG DUFT. STORE VARME HILSNER TIL FAMILIEN OG DEJLIGT AT HANS KONE VIDEREFØRE HUGOES PATION OG LIV.
    KÆRLIG HILSEN
    SUSANNE BRAMSTRUP

    SvarSlet
  3. Rosenselskabets afdeling i Nordsjælland arangerede i efteråret en dejlig aften med Hugo og Ellen Lykke. Hugo holdt foredrag og viste billeder, Ellen"sekunderede" kærligt i baggrunden. Det var en dejlig oplevelse, man mærkede stor hengivenhed de to imellem. Det var første gang jeg hørte Hugo Lykke, men i min roseninteresse har jeg ofte støt på hans navn. Tak for en dejlig rosenaften og mange tanker til Ellen og familien.
    Ingrid Uldum

    SvarSlet
  4. Det var via Hugo Lykkes have vi så roser kunne bruges i træer , hvilket vi hurtig fik plantet, Valgte træklatrende rose på Hugo anbefalinger .
    Idag mange mange mange år efter kan vi kun anbefale det samme til alle andre.
    Den bedste i vores have er Pauls himalay must.
    Så varme tanker til familien.

    SvarSlet
  5. Min veninde og jeg har mange gange talt om at besøge hans (og Ellens) rosenhave og havde planlagt at nu skulle det være: vi skulle besøge den til sommer - hvor trist, vi havde glædet os sådan ...
    Så må vi få Ellen til at fortælle i stedet og så studere hans bog om roser.

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    SvarSlet
  6. Jeg kjente ham ikke - men jeg kjente til navnet hans. Det er sørgelig når store personer går bort - men jeg tenker at en liten trøst er at han har hatt et vakkert liv med alle rosene sine. Han vil ikke bli glemt uansett. Hanne

    SvarSlet
  7. Åh hvilket tab. Det er jeg meget ked af at høre.
    Det var en stor oplevelse, da jeg første gang var til konsultation på Lykkes kontor, placeret ved skrivebordet med rosenbøger foran. "Hvilken farve har dit hus" osv.
    Senere har jeg været der mange gange og også fået bragt roser til døren flere gange, både af Lykke og frue.
    Du skal komme en aften ved sankt hans, der er roserne på det højeste, hørte jeg tit.
    Roserne er der stadig, jeg kan kun anbefale besøg i rosenhaven og salgstedet.
    Jeg har svært ved at fatte, at Lykke selv ikke også er.
    Min Pauls Himalay Must, har jeg vist været for hård ved, ved flytning. Den var kæmpe stor. Jeg håber den kommer. Der skal vist et under til. Jeg må købe en ny. Men jeg beder stadig til, at der må komme et nyt skud fra jorden.
    mette,djurs

    SvarSlet
  8. Jeg har været på besøg i Ellen og Hugos have med min mor. Første gang var så sent som forrige sommer, men vi blev så fascinerede af Hugos enorme viden, og en hjælpsomhed der rakte langt, langt udover det gængse, at vi er kommet tilbage flere gange siden. Uanset hvor mange mennesker der var på stedet, følte man sig altid venligt imødekommet, og det lykkedes altid Hugo (på en måde jeg ikke forstår), at nå at komme rundt og få talt med alle.
    Det er et meget stort tab at Hugo ikke længere er i denne verden.

    De bedste tanker til Ellen og familien.

    Mange hilsner
    Line, Frk. Skovly

    SvarSlet
  9. For snart 20 år siden overtog vi et ældre hus med tilhørende have. Hurtigt så vi muligheder i den gamle men dog nedslidte have. Haven bestod af mange gamle træer og da jeg gennem min dengang nyligt afdøde morfar havde fået en lidenskab for gamle historiske roser, tog jeg kontakt til Hugo Lykke. Hugo gav sig tid til at lytte til mine ideer, gav råd og vejledning og efter 2 timers uafbrudt telefon samtale, kom vi frem til hvilke klatreroser vi skulle have i vores have. Hugo´s sidste kommentar til mig var; "hav tålmodighed, vent i 7 år og og du skal belønnes med den skønneste rose" Tålmodighed belønnes, hvert år til sankt Hans, har vi en rosenduft og et blomsterhav i snart 15 meters højde. Hvert år sender jeg en kærlig tanke til Hugo og til min morfar som gav mig kimen til en livslang passion nemlig havelivet´s glæder.

    SvarSlet
  10. Min familie og jeg var hos Hugo og Ellen for fire år siden og mine dengang små børn på 2, 6 og 8 legede rundt i rosenhaven og gemte sig forskellige steder i den forholdsvis afslappede have. Vi havde madpakker med og alle hyggede sig, blot syntes de, at mor brugte for lang tid på at udvælge sig historiske roser! Hugo "gik rundt om mig" og ville gerne hjælpe og fortælle, men jeg bliver altid så genert, så jeg turde ikke rigtig give mig til kende som "rosoman", så vi kunne have fået os en rigtig snak...Jeg burde nok have købt hans Raubritter Ellen, men det blev andre, vi fik med hjem. Af en eller anden grund tænker jeg altid på Hugo, når jeg studser min Ferdinand Picard! Det var godt, han fik skrevet den fine bog.
    Mange hilsner, Annette Halling

    SvarSlet
  11. Hugo Lykke var et dejligt menneske. kære Ellen, jeg håber, du kan bevare et lyst syn på tilværelsen trods savnet af din rare livsledsager og ven. Jeg besøgte jer og jeres dejlige sted i 2005 og nød det meget. Jeg vil ønske dig en masse glade timer i selskab med besøgende i haven. kærlig hilsen Vibeke Askou Jakobsen, BirgitsHus Butik&Have

    SvarSlet
  12. Kendte desværre kun Hugo Lykke af navn, men han må have været et meget smukt menneske, når han i den grad havde viet sit liv til roserne og deres trivsel.
    En person som åbenbart lagde vægt på alle de små smukke detaljer - jvf. mette, djurs notat - vedr. farve på hus etc.
    Sender hermed min kondolance til de efterladte.
    Mange hilsner

    SvarSlet
  13. Det gør mig virkelig ondt at høre for både Ellen og familien.
    Jeg har besøgt Hugos Planteskole 2 gange. Det er helt utroligt så megen tid Hugo kunne bruge på en, uanset om man skulle købe lidt eller meget. Jeg havde også et foto med af huset - for der er jo mange ting at tage hensyn til når der skal vælges roser. Hvilken viden, hjælpsomhed, og ekspertice. Og jo roserne blev også bragt og der blev ringet frem og tilbage mht. flere roser. I var hjemme hos mig i Skanderborg til kaffe en dejlig sommeraften i forbindelse med luksus-rosenlevering.

    Det er et stort tab at vi ikke kan få lov til at gøre brug af den rare mand. Jeg har netop tænkt på at jeg skulle ringe i næste uge. Men så bruger vi dig, Ellen.

    Mange hilsner

    Mette Marie

    SvarSlet
  14. På et familiebesøg for 20- 25 år siden, kom vi tilfældigt til Hugo Lykkes planteskole, oh hvilket paradis. Der blev min interesse for historiske roser vakt. Hugo Lykke fortalte vidunderligt og levende, på en bemærkning om at de gamle roser "kun" blomsterede en gang om året, svarede han at det var osse kun jul en gang årligt, så havde man noget specielt at glæde sig til.
    Han vil blive savnet, som det store menneske han var, mange venlige og kondolancer til Ellen Lykke.
    Jeg må hen og læse i hans rosenbog og mindes.
    mange hilsner
    Gunvor

    SvarSlet
  15. Hvor er det trist at Hugo Lykke er død, det kan jeg slet ikke fatte. Jeg var på besøg i haven i sensommeren sidste år og fik en dejlig rundvisning sammen med andre og fik beundret mange af hans smukke roser. Jeg havde desværre glemt rosenbogen hjemme og vi snakkede om at den måtte jeg huske næste gang og det skulle så være her til foråret!men nu vil jeg så huske de hyggelige stunder og Hugos kolossale viden omkring roser og ALT hvad der har med roser at gøre.
    Lige nu kan jeg slet ikke beskrive alle mine rosentanker, men dem kan jeg jo dele med Hugo i tankerne, når jeg nusser og hygger med hans roser i min have.
    Håber at Ellen vil have kræfter til at føre rosenplanteskolen videre i Hugos ånd.
    Kærligst Lone.g

    SvarSlet
  16. Jeg vil gerne på min families og mine egne vegne sige tak for oprettelsen af bloggen og de finde kommentarer.
    Det har været et stort tab for os at miste vores elskede far, men det er dejligt at høre den positive måde, han bliver husket på i rosenverden.

    Venlig hilsen
    Irene Lykke

    SvarSlet