Sikke en påske …

… og så er den ikke en gang ovre. Der er vist ingen tvivl om, at der er blevet arbejdet rigtig meget i de danske haver i de forløbne dage. Og selv om det var lidt småt med kommentarerne i begyndelsen, skal jeg love for, at I kom til tasterne.

 

Jeg fik også enkelte kommentarer fra folk, der kaldte mig en krukke, og det, der var værre (de røg lige i skraldespanden). En ’krukke’ har jeg ikke noget imod at blive kaldt og henleder opmærksomheden på Wolmer Sørensens ord: ’Jeg har ikke noget imod krukker. Men der skal være noget i dem’. Det håber jeg så, at der er!

 

Flere har skrevet, at I ikke kommenterer, fordi I ikke synes, at I har noget klogt at sige eller noget på hjerte. Det er slet ikke det, det handler om. Bare kom med et lille ’pip’, et ’hej’ eller et ’kuk’. Fortæl gerne, hvad I oplever etc.

 

For mig handler det lidt om at stå på en scene og kigge ud i det mørke rum. Er der mon nogen derude? Man ved, at rigtig mange har løst billet, men man kan hverken se eller høre dem. Jo mere, I er til stede, jo mere får I. Sådan er det.

 

20110423_150300

 

Og så en helt anden ting: Hvordan går det med pinseliljerne. Jeg ved, at flere af jer købte løg fra ’vildmedblomster.dk’. Er de kommet? Og er I glade? Jeg er totalt afhængig af deres duft.

 

20110423_150252

69 kommentarer:

  1. pinseliljerne er her og deres duft er så dejlig:-)

    SvarSlet
  2. Jeg har efterhånden fået opformeret en pæn flok, der ligner dem du fremviser. Jeg har været heldig, at mosegrisene ikke kan li´ dem. De er startet med løg jeg har tiltusket mig, det er jo ´det bedste´, så har de en historie.

    Når jeg skal skrive en kommentar, skal jeg faktisk trykke på ´send kommentar´ optil 5 gange, før jeg får et intastnings-ord. På andre blogs har jeg også problemet, dog ikke på alle. Måske noget med opsætning af min pc. Hvis nogen ved hvorfor, så skriv det venligst.

    SvarSlet
  3. Hej Hej.

    Ja sikke en dejlig påske har idag været i bilka Ålborg efter hortensia anne bell men den var desvære udsolgt.Ja jeg kommentere jo ikke så meget men lære da meget af dig.fortsat god påske til alle.
    Mvh Jensole

    SvarSlet
  4. Hermed et lille hyggehejsa fra mig, for at sige at pinseliljerne har det fremragende og er sammen med hvide tulipaner, forglemmigej og perlehyacinter starten på mit lille-bitte-dalby-inspireret-hvide-bed. Fortsætter det som nu bliver det fantastisk :o)

    SvarSlet
  5. Hej Claus. her kommer så lidt mere en et pip fra mig :-) Jeg har i dag været på en lille køre tur for at hente en granit bænk til min have, så jeg få endnu et sted man kan sidde 5 min og nyde ens have, så mens jeg kørte hørt jeg dig på Cafe hak. Det var en fornøjelse. For dem som gik glip af det skal ind på P4 hjemmeside og høre cafe hak fra i dag. Forsat god påske

    SvarSlet
  6. Hej Claus

    Jeg har ingen pinseliljer, vasen er dog rigtig flot!

    God påske!

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  7. Hej Claus
    Jeg ligger da gerne en kommentar her på din side. Du har en flot hjemmeside og jeg nyder at sidde og kigge på dine billeder og videoer. De giver mig inspiration til at indrette min egen have. Og mange af de råd du har lagt ud har jeg taget til mig. Så tak for en super lækker blog.
    Pia

    SvarSlet
  8. Pip!
    - fra en med haveabstinenser - jeg har brugt påskeferien på at sætte tapet op i et helt hus og trænger frygtelig meget til jord under neglene igen

    SvarSlet
  9. Jeg har gået og kigget på mine bede og planter hele dagen, og tænk, det var først her til aften lige inden, jeg drog hjem (har kolonihave), at jeg opdagede, at pinseliljerne var sprunget ud! Eller måske havde de først foldet sig ud her hen under aften... Smukke og vidunderligt velduftende er de i hvert fald.

    SvarSlet
  10. Hej Claus. Min have er transformeret over de sidste par dage. Det vælter op med stauder og de smukkeste tulipaner og narcisser. Pinseliljerne er endnu ikke sprunget ud, da mine bede ikke ligger i fuld sol, så det har jeg tilgode. Tror næsten jeg elsker denne tid mest i haven, hvor det hele er friskt, nyt og ventet på med længsel. Synes jeg lagde rigtig mange løg i efteråret, men skal vist ha' endnu flere lagt til det kommende efterår.

    Og ville egentlig kommentere lidt på det med kommentarerne, men vælger alligevel ikke at gøre det. Vil bare sige at du er min yndlingskrukke :-)
    Kh Mette, Åbyhøj

    SvarSlet
  11. Ja sikke en påske!!! Vi har virkelig nydt det skønne vejr, været i haven, haft gæster og har glædet os over alle de fantastiske blad rosetter og forårsblomster der kommer op.
    Vi nyder meget at læse og se videoer fra din blog, vi har dog ikke lagt så mange kommentarer, da jeg synes det er svært at finde på noget skrive, som andre også vil finde interessant. Men jeg må bare springe ud i det!
    Vi bruger meget tid i haven, men ser det ikke som en byrde at ordne og passe haven. Vi synes det er spændende at lave om og se på alle de forskellige fantastiske løgplanter, staudetoppe og sommerblomster der pibler frem. Ja Claus du beskriver dem selv f.eks akelejernes blade, man bliver så glad af at se dem vokse!!
    God påske til jer alle herfra Anne-Mette fra Bornholm.

    SvarSlet
  12. Kære Claus.
    Jeg har en krukke (den eneste form for krukke, jeg kender) med pinseliljer på min altan - men der kom kun 5 stk., så for mig er de 5 meget, meget dyrebare.
    Tusind tak for de sidste dags skønne videoer! Jeg har været et par dage i Thy og kørte så hjem over Mors!!!.
    Jeg tvang mig selv til at pakke ud, inden jeg måtte kigge på bloggen her - og jeg skal da love for, der var "gang i den".
    Kære Claus: Du giver "os" simpelthen alt, også mere end nogen nogensinde kan forlange eller forvente af dig.
    Den er god med, at du føler, du ligesom står på en scene, og du ved, vi er der - men alle sidder med et tørklæde over hovedet og hverken klapper eller griner eller nogetsomhelst. Det vil jeg huske på, for jeg er jo en af dem, der er med til "alle dine forestillinger".
    Fortsat rigtig god påske.

    SvarSlet
  13. Hej Claus

    Sig mig, er dine pinseliljer allerede kommet op og i blomst? :)

    Vi har desværre ikke fået pinseliljer indført i haven endnu, men det skal vi da helt klart ha'.

    Jeg husker ganske tydeligt min barndoms have hvor de var i store mængder - og HVOR de dog DUFTEDE fantastisk - og jeg blev sat til at hjælpe med at knibe de visne frøstande af, så der kunne komme store blomster året efter.

    Til gengæld nyder vi vores ny-udsprungne tulipaner i forskellige farver. En skøn tid.

    Mange hilsner, Ulla

    SvarSlet
  14. Kære Claus.

    Jeg er tæt ved at tro, at jeg kunne skrive bøger om mine oplevelser ;) De er mange, når det handler om de grønne glæder!

    Denne dag blev noget uventet, for det besøg, vi havde tænkt at lægge imorgen blev fremrykket, så jeg midt på formiddagen fløj ud og plukkede Tazetter, Påskeliljer, Vibeæg, Lærkesporer, hvid Kobjælde, blå Perlehyacinth, violet Kugleprimula og blade af Akeleje til den buket, jeg ellers ville have bundet imorgen i stativ med gelelys... Og i køkkenet kom der gang i gryde og ske for ikke at tale om håndmixer, for tanken var at medbringe walesboller til eftermiddagskaffen... Da telefonen ringede og således fik sat mig i sving, sad jeg ellers og satte min spinderok op i den solbeskinnede, påskepyntede havestue, hvor påskemorgenmaden kort tid efter skulle indtages.

    Og alt det leder såmænd til min aftentur i haven, da vi var vendt hjem. Der sker så meget i disse dage, så det er ganske ufatteligt! Og min vej faldt ikke mindst forbi nogle ganske små og himmelblå, som fik mig til at tænke på min barndoms poesibog. I den skrev min engelsklærerinde, Kirsten Ahlefeldt i 1983;

    "The song og the Forget-me-not

    So small, so blue, in grassy places
    My flowers raise their tiny faces.

    By streams my bigger sisters grow
    And smile in gardens in a row.

    I've never seen a garden plot;
    But though I'm small, forget me no"

    I parantes under står (C. M. Baker)...

    Men med tanke på skriverier om fairies tidligere her på din blok, faldt tanken mig lige ind, om der monstro skulle have stået C.M. Barker - Cicely Mary Barker

    Takker for dejlig video fra haven, som jeg nød til min frokost!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  15. Jeg elsker krukker, og nu er alle mine plantet til, og haven top trimmet, God påske Claus.

    Lone.

    SvarSlet
  16. Hej Claus.
    Det har været en kanon påske indtil nu.
    Vejret er der hvis ikke nogle der kan klage over, det har været ideelt til både havearbejde og nydelse.
    Rigtige smukke pinseliljer:)
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  17. Hej Claus,

    I "den levende have" viser du på s. 106 billede af en smuk historisk rose, som du ikke kendte navnet på. Har du mon i de forgangne år fundet navnet? For den kunne jeg godt ønske mig.

    Venligst Signe

    SvarSlet
  18. Kære Claus,
    Jeg er netop kommet hjem fra 7 fantastisk dejlige dage i sommerhuset og sidder her med lidt forbrændte kinder,ømme muskler og et stort smil på og tænker glad på alle de bede jeg fik ryddet op i, alle de frø der blev sået og de 6 nye Iris Sibirica der blev plantet (indkøbt fra England). Nu skal jeg så til at se alle dine videoer - det glæder jeg mig til.
    Hilsner fra Berit

    SvarSlet
  19. Kære Claus.

    Du kan tro, vi er til stede!!!!!!
    Dejligt med Krukker -- de fås i mange smukke farver og former-------
    Tak fordi du vil bruge din tid sammen med os.
    mange hilsner
    jmn

    SvarSlet
  20. Kære Claus

    Hvot er det dejligt, at du forventer lidt af os læsere. Jeg er en af de stygge og dette er min første kommentar - lover dog det ikke bliver den sidste :)

    Jeg kom i gang med projekt klokkeranke ca. en måned efter jer andre (ultimo marts) og må indrømme, at jeg ikke er fan af de små frø. De første sprang ud ca. 10 dage efter såning, men siden har der været længe i mellem. Så sent som i dag er der kommet en nu ranke op. At give op gør jeg dog ikke - glæder mig til at se hvad det bliver til til sommer.

    Fortsat god påske! Og i øvrig stor ros for din fantastiske blog, der med billeder, video og tekst er helt i særklasse. Keep up the good work.

    Christina

    SvarSlet
  21. Hej Claus

    God påske til dig også!

    jeg har netop i år påbegyndt min haveplan, som jeg har fået tegnet af Jane Fuglsang.
    jeg har fået startet med to aflange, store, staudebede og jeg har købt planter for en mindre formue. Det glæder mig derfor, at se dine videooptagelser, hvor jeg kan se at alle stauder skal være små før end de bliver store- jeg mener når man nu et "ny" så ser det altså ikke ud af så meget når man har købt den ene potte efter den anden, hvor der kun lige kan anes lidt grønt (kan ikke unslå mig at have tænkt at jeg måske var blevet snydt). Planter er dog kommet i jorden og så glæder jeg mig bare til det vilde flor!!. Fortsåt god påske til alle!

    SvarSlet
  22. Hej Mester.

    Her til aften sprang min første pinselilje ud, så imorgen bliver der nok gang i den.
    Jeg er vild med krukker, så hvis du er sådan en........ :-) og samtidig står på den scene, som jeg hver dag indløser billet til, så går alt jo op i en højere enhed. Håber du kan se/høre min applaus, efter hver optræden. ;-)

    Forårshilsner Bettina

    SvarSlet
  23. Hej Claus
    Pinseliljerne sprang ud tidligere på ugen, jeg lagde nogle løg forleden år, som nu står og svajer i vinden. Har lige været ude med skraldespanden, mest for på tilbagevejen at ligge på knæ og indsnuse duften - godt mørket var ved at falde på, jeg tror mine naboer synes det er højst usædvanligt og tangerende det utilregnelige at ligge det og rode!
    Kan du efterhånden høre klapsalverne og koret af vores stemmer råbe: "Ekstra nummer, ekstra nummer..."
    Jeg håber det!
    Hilsen Pia Kbh

    SvarSlet
  24. Kære Claus.

    Gaaab, gud hvor er jeg træt. Halvdelen af påske i Sverige med venner, derefter hjem og lægge fliser om i drivhuset og 1000 andre gøremål, som skal være færdig inden vores nye lille hvalp Danny kommer hjem :-)

    Ang. pinseliljerne som ligner dine, er det mon som mine Recurvus? Ja, de er begyndt at blomstre med nogle få blomster, men rigtig mange er på vej. Jeg har dem i en meget stor krukke, og efter blomstringen kommer de ud i bedene. Måske er det bedst at tørre dem, og først lægge dem til efteråret?? Ja, det finder vi ud af.

    Fortsat en dejlig påske til dig ;-)

    SvarSlet
  25. Sikke fint dine pinselinjer står , desværre har jeg kun en lille håndfuld af dem , så de bliver i haven, men til efteråret skal der købes fler løg og de skal i krukker , for her elsker vi krukker, det gir nemlig en nem og hurtig mulighed for at variere, blot ved at ommøbler lidt :-)
    Mange have hilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  26. Den var god den med yndlingskrukke, osse min,hi hi.
    Der må være flere typer pinseliljer, mine er heller ikke sprunget ud, man kan faktisk næsten ikke se knopperne endnu. Det er vist osse en meget gammel sort, den var her i tidernes morgen da vi købte stedet. Og den dufter øredøvende, men er forholdsvis lille i blomsten.
    Men hwa hedder den der blomster nu? Bare den dufter, det "skal" en pinselilje.
    En medkommentar trøst,, jeg skal osse trykke minst 4 gange på kommentar for at kunne komme videre, og det er sket at jeg er blevet smidt af. Det al den teknik, det lever sit eget liv.
    mange hilsner Gunvor

    SvarSlet
  27. Jeg købte en ordentlig portion for to år siden. Både fra vildmedblomster.dk og fra England. De er sat forskellige steder i haven. I æblehaven under de endnu små æbletræer, så kan de vokse sig store og flere sammen. Ad åre forestiller jeg mig den skønneste have med krogede æbletræer og masser af pinseliljer i græsset under dem. I mit myntebed, hvor de kommer op imellem mynternes tætte rodnet.Under de opstammede stikkelsbær, der giver højde i krydderurtehaven. Og i et bed med hvide/flødefarvede botaniske tulipaner, Spring Green tulipaner (set i din have tror jeg nok), Kærminde søster og Hortensia Annabelle.
    Alle stederne er de blevet flere, men under æbletræerne trives de bedst.
    Jeg elsker dem og deres duft.
    Er det ikke tidligt de kommer i år?
    Kh Lotte

    SvarSlet
  28. Hej Claus

    Jeg har været en af de tavse, men er ikke så ferm ved tasterne, men det skal der laves om på nu.
    Nu hvor der er kommet lidt gang i det grønne, samt livet i haven, taler jeg ofte med haveejere rundt omkring, hvor jeg kommer forbi som gartner. Der kommer altid et spørgsmål eller ti ved middags bordet når man er ude, eller over "hækken" omkring haver og beskæring mm. Men det nye som jeg er begyndt på, er at anbefale din hjemmeside, da mange af de spørgsmål bliver besvaret med billeder, tekst og video. til stor lettelse for mig, og der er gode tilbagemeldinger til mig og nu til dig. jeg kalder dig for min mentor, da man altid kan lære noget nyt.
    Jeg sidder troligt hver aften og får en dosis Claus Dalby i årerne. Bliv ved med det du gør det er du god til.

    syntes lige du skulle vide det.

    Hilsen Martin

    SvarSlet
  29. Mine har ikke kommet ennå - men det er jo Norge igjen... De er på vei, i mengder og gamle er de. De har stått i haven her i mange, mange tiår. Vi har en dobbel, duftende type også - veldig, veldig vakker. Må nok vente ennå to uker på mine. Kos dere med deres imens. Hanne

    SvarSlet
  30. Kære Claus

    Det er jo dine input, der er hovedattraktionen her på siden. I lang tid har jeg faktisk valgt ikke at læse kommentarerne, for jeg synes allerede at jeg brugte for lang tid ved PC´en uden dem.... Også får man jo heller ikke selv "kvitteret" så tit.

    Kan godt forstå behovet for respons; men tro os (for der er flere der har skrevet det samme) - det er dine guldkort, der er vores brændstof om det så er her på siden, i bøgerne eller på tv.

    Men ok - så laver vi en handel:-) Hvis vi har brug for dine indlæg og du har brug for vores (uanset at vi så synes at de er noget mindre interessante) - så ok! Det er et godt bytte - for os; tænker jeg:-) Glæder mig til jeg kan bestille Bonderoser og Pæoner - og håber på snarligt nyt om Hemmelige Haver, Haveplaner og....

    Kærlige - utålmodige - hilsner
    Trine V.

    SvarSlet
  31. Hej Claus. Jeg gik for sjov skyld lige ind og kiggede på din blog fra samme tid sidste - sådan bare for at se, hvor langt fremme alt var på det tidspunkt. For jeg synes det går meget stærkt i år. Og ganske rigtigt. Det er tydeligt at se, at den varme vi har haft i den sidste tid har gjort underværker.
    Tak for det daglige "skud" haveglæde.
    Kærlig hilsen
    Inge-Lise Thomassen

    SvarSlet
  32. Hei Claus. Jeg har nylig oppdaget din hjemmside, og kommer nok til å kikke innom ofte - den er meget bra! Særlig godt likte jeg bildene av de gulgrønne blomstene i innlegget "Nu går det hurtigt" den 20.4. Liker godt grønne blomster - kanskje du har flere slike å vise oss bilder av?

    SvarSlet
  33. Hej,
    Sikken et vidunderlig påske-vejr! Og alle mine sene tulipaner er allerede begyndt at blomstre. De er da mindst 2 uger for tidligt på den!? Måske er det derfor de er så korte? Er dine tulipaner også mindre i længden end de plejer? Jeg tænker, at det måske beror på de varme temperaturer vi oplever for tiden? Normalt når de at vokse sig længere inden de blomstrer, synes jeg.
    Desværre måtte jeg i dag erklære 2 af mine elskede roser for døde - Madame Alfred Carrière og Leander. De har ikke klaret den kolde vinter. Den ene, Madam Alfred C., blev straks erstattet af Lykkefund. som jeg altid har ønsket mig. Men Jeg ved ikke hvad jeg skal erstatte Leander rosen med. Måske bare Leander igen? Fortsat god påske!
    Kh Ulrika i Gråsten

    SvarSlet
  34. Herligt påskevejr - og god påske til blogmesteren him self og til alle jer, der er med på en kigger, som jeg selv. Det er sød krukke pinseliljerne står i. De sidste dage er brugt på påskefrokoster og lignende. Men i dag har den stået på havearbejde fra morgen til kvæld og nøj, hvor det kan mærkes i ryg og rumpe!! Jeg er ved at blive invaderet af skvalderkål og er begyndt fra en ende - ned på alle fire - og så ellers følge røddernes vej under jorden. Ved godt man skal elske sit s.kål men der er grænser, synes jeg...
    Dette var en sen påskehilsen og nu vil jeg se dyner...Godnat

    SvarSlet
  35. Jeg overtog en gammel have med store sammenvoksede kolonier af pinseliljer. Alle løgene blev skilt ad og sat i jorden på ny i et stort bed - nu skulle det blive fantastisk.
    Duften svigtede ikke, men synet af dem blev ikke så storslået. Det er som om, at de grå blade ikke er den bedste visuelle baggrund for blomsterne. (Upraktisk, når nu det er dem, der følger med blomsten).
    De forsvinder ligesom i virvaret. Hvis jeg satte en anden hvidblomstrende plante sammen med pinseliljerne, kunne den måske fremhæve dem. Hvilken plante skulle det så være?
    Mange varme påskehilsener
    Karina

    SvarSlet
  36. Jeg har engang arbejdet ved en kirke, hvor jeg fik gartnerne til at lægge pinselilje-løg på meget forskellige steder på kirkegården i håb om at nogen af dem faktisk ville blomstre til pinse. I år bliver det vist ikke til at opdrive en pinselilje til pinse. Sikke tidligt de er på den.

    SvarSlet
  37. Jeg har pinseliljer, de er bittesmå og er sat for mange år tilbage . . . og ikke af mig.

    Sikke da en smuk krukke! Jeg mener vase ;-) Rakubrændt og fine, sarte farver . . .

    Den passer rigtig godt til lige præcis denne buket - farver, former . . .

    SvarSlet
  38. Hej Claus!
    Skal vi snart se hvor store klokkerankerne er blevet?
    Hilsen Tine, Falster

    SvarSlet
  39. Kære Claus
    Lidt "Krukke" er der vel i os alle, Gudskelov.
    Tusind tak for alle dine indlæg og for at du deler din store blomsterglæde og viden, som jeg suger til mig dagligt.
    I min lille frimærkehave, har jeg hele påsken kæmpet en - vist nok ulige kamp - mod de skvalderkål, der har formastet sig ind i haven via naboens hæk. Og så er jeg ved at etablere et "Claus Dalby hvidt/lysegult" bed midt i min græsplæne med rosen Aicha som focuspunkt. Har jo hørt at skvalderen skulle have det svært med plæneklipperen. Glæder mig i den grad over inspiration fra din blog og ønsker dig en rigtig god tur til England.
    PS: Håber du har fået lært, hvordan man lægger video ind, så vi kan følge dig på rejsen.
    Mange Påskehilsner fra Vibeke i Odense

    SvarSlet
  40. Påskevejret har været vidunderligt. Jeg har fået tilsået køkkenhaven - bortset fra stangbønnerne. Gjort mit lille drivhus klar og sat alle mine dahlia som jeg har sat i potter derind... og de er på vej! Hvor vidt er dine?

    I dag skal vi på påskebesøg, men inden skal jeg lige en time ud i haven og jagte svalderkål. De gror så det er en lyst.

    Vi har en mark i nærheden som er beplantet med raps og jeg tror hvis man lægger sig i den, kan man høre rapsen gro!

    Påskehilsen fra Tina, Aabenraa

    SvarSlet
  41. Hej Claus

    Ingen pinseliljer, men Mount Hood, Actea og cherfullness står i fuldt flor :o)) Har sat 11 engelske roser og 100 stauder, så der er arbejdet godt i haven i denne påske, trods høfeber og enorme mængder af pollen. Jeg skal helt sikkert bestille i "industrielle mængder" når vildmedblomster starter salget.

    Bedste hilsner

    Flora Danica

    SvarSlet
  42. Hej Claus.

    Pip Pip :-)

    Med et færdigt Orangeri, skal der jo fyldes gode sagder derind.... SÅ jeg har været i Bilka og hente glasklokker og pelagonier. Ja - for dem har du vel også en finger med i spillet med... for de er godt nok flotte og speceille i forhold til hvad de plejer at have. Glasklokkerne - ja.. jeg kan se allerede at jeg må ud og købe nogle flere. Og sommerblomster og stauder..... ja det bliver vist det samme :-)

    Flotte billeder og skønne videoer du lægger på ...... som sædvanligt MEGET inspirerende.

    Susan

    SvarSlet
  43. hej Claus, jeg fik desværre sat nogle fejlfarvede pinseliljer forrige år :-( som jeg vil prøve at grave op igen... Det går virkelig ikke :-) Jeg gik vidst glip af www.vildmedblomster.dk det må jeg kigge nærmere på.
    Mange hilsner Gro, nu vil jeg snart gå i haven der er meget der skal gøres :-)

    SvarSlet
  44. Bente fra Bornholm25. april 2011 kl. 09.29

    Hej Claus

    Hvordan går det med klokkerankerne, det er længe siden vi har hørt om dem. Skal de nippes i toppen for at blive kraftigere eller skal de bare bindes op?
    Glæder mig til at høre om dem.
    Hilsen Bente

    SvarSlet
  45. Hilsen fra Elsebet25. april 2011 kl. 09.31

    Ja, jeg tilhjörer dem der hver dag gå in på din hjemmeside, men måske ikke alltid synes jeg har noget at tilföre af interesse. Jeg elsker denne årstid, speciellt når jeg har väret i haven en hel dag og med enorm tillfredsställelse går rundtog kikker på det jeg har nusset rundt med og pröver at finde ud af hvad det nu er der kommer op her og der. Pröver at skrive ned hvad jeg sätter i jorden, men er ikke altid konsekvent.
    Og det der med krukke(r)- så holder jeg meget af krukker och ville ikke väre dem foruden:). Missundelse skall "deletes" väk - det var også en af Anne Just:s valsprog - I quite agree!
    Endnu en fridag i dag - idag skal der vandes. Solen er herlig men samtidig bläst så törrer det hele hurtigt ud.
    Tak for fine video:s!

    SvarSlet
  46. Hei Claus

    Her i Norge varer det nok en stund til pinseliljene blomstrer, men det er et kjært gjensyn når de kommer.
    Hilsen Mette

    SvarSlet
  47. Jo skam. Pinseliljerne har stået og blomstret og spredt deres helt vidunderlige duft i nogle dage nu. Bliver vist nødt til at sætte nogle flere til efteråret, for det er en helt berusende duft.

    SvarSlet
  48. Hej Claus.
    God påske.
    Hørte dig i Cafe Hack igår, Som altid interessant at høre dig fortælle
    Hilsen lilian

    SvarSlet
  49. Ja - sikke dog en påske.
    Både Vorherre og Claus har forkælet os på det groveste. Hvad mere kan man så forlange!?

    Hm - pinseliljer! Må vist forsøge mig med indkøb hos Vildmedblomster.dk til efteråret, for de tilbudsløg jeg købte hos Blomsten & Krukken har aldrig vist blot skyggen af liv.
    Så på den igen!

    Tak for de dejlige video'er.
    Er ganske vild i varmen med skovhaven/-bedet!
    Men det er jo så lige før man kommer til at lide af præstationsangst.
    Har nemlig ikke - som så mange andre - knoklet fra morgen til aften i disse dage. Det kan desværre ikke lade sig gøre længere, grundet lidt drastiske ændringer i helbredet.
    Men jeg siger til mig selv, at man skal jo ikke fare rundt og forsøge at nå alt muligt.
    Det er også fint at nå LIDT af det hele (tror jeg nok - eller mener jeg nu virkelig det??!!).

    Claus - sender dig altid varme tanker, når jeg fylder mine krukker - store som små!!
    Krukkens indhold er nemlig af yderste vigtighed for, om man kan tåle at have med den at gøre i længere tid, ik'?

    Apropos krukker - har du (eller andre) nogen anelse om, hvorvidt Ivy Høegh's underskønne Glaucidium kan trives i en krukke?
    Det var jo et helt vidunderligt billede af denne blomst, en plante jeg aldrig tidligere har set - eller måske overset? - i din bog om Ivy Høegh. Må lige have den ned fra reolen igen.

    Håber, du og dine har haft en dejlig påske, og at I må nyde denne 2. påskedag i fulde drag.

    Vil gå ud og "snakke" lidt med fasanerne over en kop formiddagste.
    To fasanhaner har delt haven op i to dele - en del til mig og en del til dig!
    Og gud nåde trøste den coq, som kommer ind over "grænsen". Og p.t. er det lidt vanskeligt at overholde, for der færdes en lille yndig dame fra den ene ende til den anden, og hun er åbenbart værd at slås for.
    Sikke nogle hanekampe der kan overværes hver dag. Det går virkelig hårdt for sig med hug og spark og høje spjæt op i luften - mens yndigheden spankulerer rundt i ophøjet ro.

    Mange varme solskinshilsner

    SvarSlet
  50. Jamen, så en hilsen herfra også - god påske!
    Jeg har en lettere masochistisk tilgang til din blog i år. Vi har haft vores hus med en dejlig stor have i Kalundborg til salg i over et år nu. Jeg var overbevist om, at det var nemmere at sælge hus end at få nyt arbejde. - Så da muligheden bød sig for at få nyt arbejde - i Sønderborg - for os begge, slog vi til. Tjah - det betyder så, at det er første år i over 20 år, jeg ikke har kunnet nyde en påske med at arbejde og opholde mig i egen have. - Vi har end ikke altan i den lejlighed vi bor i nu. Jeg troede jo, det ville være midlertidigt. Så på den ene side, nyder jeg umådelig meget at kigge indenfor i din blog, da du bare i den grad rammer den havestil, jeg er vild med. På den anden side, er det frygtelig hårdt, at læse og se så meget godt havestof, uden at være andet end tilskuer.
    Mange påskehilsner, Helle Olsen (hende, der i 50 års fødselsdagsgave sidste august fik lov at se din have...)

    SvarSlet
  51. Pip fra en fuldstændig radbrækket have krop ...
    Har hentet bl.a hentet roser og liljer i bilka - og fået dem plantet.
    Klokkerankerne skyder på livet løs i drivhuset - glæder mig til at se om de klarer sig i vor vindblæste have senere ♥♥

    SvarSlet
  52. Kære Claus!

    Jeg har været på "påskeferie" og vender nu langsomt tilbage til mailen og pc'en og alt hvad den rummer! Jeg nyder at slukke for pc'en og holde mig fra elektronikken når der er ferie - så jeg har været borte og helt uvidende om alt hvad der er gået for sig på denne blog i påsken ... Men jeg skal da love for at der har været en hektisk stemning!

    Vil bare sige: Skøn vase og SKØNNE pinseliljer. Har selv i går aftes plukket pinseliljer ind i buket med bøgegrene og røde tulipaner - ja, jeg ved det kvæler pinseliljerne lidt, men det er et skønt potpuri af forår, efter min mening.
    Tak for din buket af pinseliljer, den type buketter nyder jeg også :-)

    Jeg er så utrolig glad for din blog, Claus! Den giver mig lige et smil og lidt solskin, i overført betydning. De smukke billeder er helt afhængighedsskabende og dine indlæg er så velkomponerede og velformuleret at jeg konstant vender tilbage. Jeg læser næsten alle indlæg, men kommenterer kun på en mindre del af dem. Hvorfor? Det er bare så svært at få sig selv til kun at skrive en halv sætning, når det man føler er meget større :-) Dine indlæg sætter så mange tanker i gang hos mig - hvad jeg faktisk også tror mine kommentarer viser - at jeg af og til ikke ved hvor jeg skal begynde og slutte, når jeg føler trang til at give en bemærkning med på vejen.

    Jeg vil fortsat forsøge at gøre mit bedste, da jeg godt forstår dit behov for "et skulderklap"!

    Fortsat god dag, og mange påskehilsener fra Lisbeth K.

    SvarSlet
  53. Uuuuh jeg må altså have sådan nogle i min have næste år....nu sidder jeg for anden gang og ærgrer mig. SUK!
    De er smukke.
    Tak for nogle fantastiske oplevelser her på bloggen Claus.

    SvarSlet
  54. Kære Claus

    Jeg skriver også gerne en kommentar. Det er dog lang tid siden jeg har været fordi din blog. Det er så dejligt at du øser ud af al din viden, men man får sådan en lyst til at eje og have det hele. Du er sådan en heldig mand, men den fantastikse have du ejer. Her sidder jeg arbejdsløs ingeniør med to små børne og have fuld af skvalderkål. Så min opgave er at luge skvalderkål, men jeg er lige ved at drukne i det. Heldigvis er det kaninernes ynglings spise. Men jeg elsker min have.
    Mette

    SvarSlet
  55. Kære Claus.Åh hvor de flotte.Jeg har dog ingen pinseliljer,men jeg har plantet klematis i 2 krukker.Den ene i blå varianter og den anden i lilla.Jeg glæder helt vildt til de springer ud .Jeg har købt dem i Bilka og samtidig kiggede jeg på roser .Har ikke bestemt mig endnu,da jeg vakler mellem to.De bedste havehilsner Lilbrith

    SvarSlet
  56. Kære Claus

    Vedgår mig glad og gerne, at jeg aldrig får læst dine blogs, da jeg oftest har alt for mange gøremål med min egen business, der skal passes og plejes – som du gør med din. Det bliver derfor til sporadiske besøg og kig, men følger nøje med i, hvad der udgives på Klematis – eller som nu i går, hvor yndlingsprogrammet Café Hack kørte i baggrunden, og du pludselig tonede frem i æteren. Så sender jeg dig en kærlig og varm tanke. Fordi du er en ildsjæl. Og ildsjæle skal man passe på… op, til, og give respons ellers dør de ud.

    Du beskriver det selv så fremragende: ” det er lidt som at stå på en scene og kigge ud i det mørke rum”. Man ved de er der, men der er stille som i graven. Ved gud – jeg kender det! Men jeg har lært at forene mig med det. Vel vidende, at resultaterne kan ses et helt andet steds. I dit tilfælde måske på salget af bøger, eller fornyet kundetilstrøming hos Bilkas havecentre, lyttere til dine foredrag rundt omkring o.a. Tager jeg fejl?

    Når jeg kigger på min egen business-hjemmeside, ser jeg besøgstallet vokse dag for dag. Medlemstallet vokser i samme takt ligesom interessen for det der sælges. Så ved jeg, at mine anstrengelser og de mange timers markedsføring af ”produktet” virker. Det er min applaus!
    Det er sødmefyldt, som det første selvplukkede, solmodne, røde jordbær jeg putter i munden. Det er varmt og blødt. Der skal end ikke tygges, men jeg kan blot presse det med tungen mod ganen, og saften driver sødmefuldt i min mundhule.

    Giv ikke op!
    For der ude i mørket sidder dit publikum og dyrker hver deres jordbærplante, parat til at række dig det første solmodne bær.

    Mange hilsner og varme tanker

    Christel/Rørvig

    SvarSlet
  57. Hej Claus.

    Vel hjemme igen efter en skøn påske ferie med hele familien i Ebeltoft. Men hvad ser jeg? - sikke en debat der har været på bloggen!!! Ser at mange har skrevet lange og gode kommentarer til dig, kan ikke gøre andet end tilslutte mig dem.

    Prøver at skrive på bloggen mindst én gang om ugen - men det kan jo smutte. Jeg kan tilføje at jeg altid har fået svar på spørgsmål på bloggen el via mail - men prøver altså også at finde svaret selv inden jeg spørger - enten her el via google - - - (man må jo godt tænke selv)

    Håber du har nydt påskevejret fuldt ud.

    /Bo

    SvarSlet
  58. Denne påsken har vært fantastisk og maaange timer har vært tilbrakt i hagen:) Vårhagen planlegger jeg i disse tider, og løkhamstring skal gjøres til høsten. men litt blomstrer og spirer det da her og der:)

    SvarSlet
  59. Kære Claus
    Har ikke selv pinseliljer i haven endnu, men det må jeg da have, for hvor er de skønne. Bliver nødt til at lægge et bed eller to om, så det bliver sådan lidt Claus Dalby i det små, min have er ikke så stor, men så smager det da lidt af dit fantastiske haveunivers. Min mand har forresten lavet en kopi af dit showtheater til mig, og hvor blev jeg dog glad for det! Har sat de helt næsten sorte hornvioler med det orangeøje i små potter med zinkunderskåle, og hvor ser det godt ud med de sorte planter til det sorte showtheater. Tak for al den inspiration du giver. Ja, man bliver jo nærmest afhængig af alt de smukke du deler med os alle. Fortsat god påske.
    Venlig hilsen Jeanne

    SvarSlet
  60. Kære Claus
    Jeg er vild med din hjemmeside, og for en nybegynder som mig gælder det bare om at suge til sig af de gode råd. og det gør jeg!! jeg har haft en rigtig dejlig påske, jeg har lagt fliser i drivhuset og plantet og sået en masse:) Jeg er 16 år, og har ikke så meget erfaring så jeg læser bare alt det gode der står:)
    venlig hilsen Joan

    SvarSlet
  61. Det är en stor glädje att få följa din trädgård genom årstiderna. Tack för att du tar dig tid till det.I gengäld skall jag köpa en "Pionbok".
    Hälsningar från en ö på svenska västkusten.
    Gudrun

    SvarSlet
  62. Kære Claus

    Jamen med glæde - jeg har vist nærmest afholdt mig fra at skrive af respekt for din tid:o)

    Jeg gennemlever pt mit første forår som haveejer i Valby og er ved at tude af lykke, når det pipler frem med fine planter i haven!

    Hvilken vidunderlig gave det er at have en have:o)

    Jeg er daglig læser af din blog og bruger også megen tid på at læse gamle artikler - super god inspiration til de bede mv. som jeg er ved at anlægge.

    De bedste ønsker om et fortryllende forår for dig og dine,
    Stine

    SvarSlet
  63. Hej Claus
    Mine pinseliljer er på vej, dem der er kommet op... Jeg har købt dem her og der og flere forskellige slags. Men jeg syntes der er mange der går til og som altså ikke kommer igen efter 1. års blomstring. Jeg har lerjord og måske rådner nogle af løgene i løbet af vinteren...? Jeg har samme problemer med påskeliljer og det er så ærgerligt, da narcisser jo skulle være mere hårdføre end fx. tulipaner, hvor man ved at de ikke altid kommer igen.
    Jeg har dog ikke opgivet en dag at få så mange at jeg kan plukke dem ind som du gør :-) Jeg må på vildmedblomster.dk til efteråret og handle, om ikke i 'indistruelle mængder' så dog nok til at jeg kan tåle at nogen går til.
    Gode påskehilsener,
    Karen Riemenschneider

    SvarSlet
  64. Har nu fundet ud af hvordan man sender en kommentar(der ikke er anonym). Det har sikkert været dovenskab eller et hvad har jeg lige at bidrage med, som ikke allerede er skrevet.
    Men bare lige en kommentar for at give mig til kende, jeg er om ikke dagligt så mindst 3 gange om ugen lige inde for at se hvad du skriver på bloggen. Jeg lære rigtig mange ting og får masser af inspiration. Super blog. :) p.s. tjekker altid de levende billeder fra haven.

    SvarSlet
  65. Åh, ja sikken' påske - og jeg har fri helt frem til 3. maj, så for mig er den slet ikke slut endnu. Var godt nok i Jylland i 5 dage - og trissede noget nervøst rundt, for hvordan skulle alle de små planter fra Odenia klare sig i drivhuset i den hede? og alle pelargonierne i vindueskarmene, jeg havde jo kun bedt genboen fodre kattene, ikke passe haven. :-) Havde godt nok sørget for udluftning i drivhuset og vandet pelargonierne inden afgang, men alligevel. Heldigvis stod det hele og struttede da jeg kom hjem, så ingen skade var sket, pyha! Nu kommer alle pelargonierne så på dagsophold i et let skygget drivhus og de første småplanter skal meget snart have en større potte. Alting var simpelthen eksploderet i haven da vi kom hjem - mirabellen blomster, blommetræet blomstrer, kirsebærtræet blomstrer og ikke mindst mine fine bærmispeltræer blomster - et af mine absolutte yndlingstræer, fordi det bare er smukt gennem hele sæsonen. Pinseliljer har jeg også - arvet fra en ældgammel landbohave på Lolland og de blomstrer helt vildt. Uh, nu må jeg vist hellere se at komme derud hvor det sker i en fart - tænk at man først er nødt til at tage solcreme på!

    SvarSlet
  66. Tak for videoerne her til påske. En fornøjelse og til stor inspiration.

    SvarSlet
  67. Great post.

    Feel free to visit my web page - password hacking

    SvarSlet
  68. You need to be a part of a contest for one of the greatest blogs on the internet.
    I am going to highly recommend this website!

    Review my webpage ... how to bypass web surveys

    SvarSlet