Tarveligt?

I forrige indlæg nævner Nette, at det er smadderhamrende uretfærdigt, at jeg ikke fortæller om, hvad Mads fra Bilka og jeg har indkøbt til næste års sæson Ja, hun skriver ligefrem, at jeg risikerer at komme ’over knæet’, når hun besøger mig til ’Åben have’ d. 26. Jeg tager nu ’truslerne’ helt roligt. Mon ikke, at de er venskabeligt ment?

 

Selvfølgelig kan jeg ikke afsløre noget. Det kan jo være, at der er ’spioner’ på bloggen. Sagen den, at jeg ligefrem er blevet ugleset af flere danske planteskoler, fordi jeg har allieret mig med ’fjenden’. Faktisk fik jeg – da samarbejdet blev offentliggjort – en mail fra Foreningen af danske Plantecentre, hvor formanden skrev, at mange planteskoleejere havde fået kaffen galt i halsen, da det kom dem fotr øre. Til det kan jeg kun sige, at jeg er stolt af, at man tilegner mig så stor indflydelse. Men lad mig sige: Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Jeg er sikker på, at den massive omtale i Bilkas avis også giver omsætning til andre havecentre.

I denne sammenhæng bør også nævnes, at jeg har fået mange venlige ord med på vejen af danske gartnere, som producerer til Bilka. Det er jo ikke kun hollænderne, der kan!

 

Nok om det. Jeg har lige taget afsked med indkøberen Mads, som i aften flyver hjem til DK. Vi var begge enige om, at det har været et par meget udbytterige dage. Vort samarbejdet er knapt startet sammenlignet med, hvad der kommer til at ske næste år. Der vil komme en del nye planter, som endnu ikke er frigivet til salg. Spændende bliver det.

 

Jeg er nu på vej til Riet Brinkhof, for jeg bliver hernede til på mandag. I morgen skal Riet og jeg på et meget populært haveshow – herom senere.

 

 

claus 022

 

I går lovede jeg at vise billeder fra en af de planteskoler, Mads og jeg gæstede. Nemlig et sted, hvor man producerer lavendler i den helt store stil.

 

 

claus 028

 

Det er virkelig en fabrik, der er tale om. Utroligt fascinerende er det at se, hvordan planter i tusindvis hver dag finder vej herfra og ud til haveejere over hele Europa.

 

 

claus 031

 

Aldrig tidligere har jeg fået sådan et indblik i denne teknologiske verden, og det har været meget lærerigt.

 

 

claus 034

37 kommentarer:

  1. Arrh, jeg tror også du kan tage det ret roligt, og at Plantecentrene kan gøre lige så. Jeg bor selv ret langt fra Bilka men har set ting du altid fremhæver på de lokale planteskoler - fx. prydpære der var ret meget pænere end eksemplarerne jeg så de jeg faktisk kom i Bilka.

    Så for alle dem der ikke magter rejsen til Bilka skal det nok komme plantecentre/skole til gode. Jeg tror nok at Ninja hos Stovby Stauder er ret tilfreds.

    SvarSlet
  2. Kære Claus

    Der har du da besøgt et sted, der kan følge med, når du taler om "industrielle mængder" :-) Og selv sådan et produktionssted/fabrik kan du jo tage flotte billeder af - det er slet ikke så ringe. God fornøjelse hos Riet - billederne fra hendes kønne morgenbord til dig sidste år står stadig mejslet i min erindring som noget helt specielt.

    Beklager, at det er længe siden du har fået en kommentar fra mig - men vi har holdt ferie - og blandt andet benyttet lejligheden til at besøge BUGA 2011 i Koblenz, men er nu hjemme igen og nyder skiftevis haven og bloggen - sådan lidt afhængig af vejret....

    Mange forhåbentlig snart regnfulde hilsner (vi kan sagtens bruge mere vand her...)
    Trine V.

    SvarSlet
  3. Må bare sige wauw.....

    Vi har lidt for langt til Bilka, sådan til 'hverdag'. Men vi får reklameavisen. Og ja, vi bliver inspireret - men 'må' netop oftest finde det andre steder end lige i Bilka. Ærgerligt for os, men godt for vores - i øvrigt ganske fine - planteskole.

    God tur til Riet's paradis - måske får vi en video :)

    Met wensen voor een goede rit (iflg google)
    Anne Mette K

    SvarSlet
  4. Kære Claus,
    Jeg ved med garanti at de danske planteskoler de senere år har haft rivende travlt med at fremskaffe planter hjem, som folk har hørt om gennem dine bøger og udsendelser på tv. Ja, når det regner på præsten drypper det på degnen. Det er ren og skær misundelse, fordi de ikke har formået at følge trenden og ikke har allieret sig med den rigtige mand til at hjælpe med at udvikle sortimentet på de danske planteskoler. Jeg har stor forståelse for din stolthed, men det er også sådan, at lykken står den kække bi.. Og lad dem da kvappe i deres kaffe. Jeg er ret sikker på at din passion for haven og formidlingen heraf gavner alle i branchen. Fortsat god tur. Michael, Horsens

    SvarSlet
  5. Hej Claus
    Have a nice stay at Riets lovely B&B.
    Hilsener til Riet / Groetjes aan Riet

    SvarSlet
  6. Hei Claus
    Lavendel er fantastisk:) Jeg elsker denne planten og stryker den med nevene når jeg går forbi den og får da virkelig med meg den skjønne duften.

    Men har du lavendel Claus, det tror jeg ikke at jeg har sett?

    Hilsen Unni

    SvarSlet
  7. Sikke et smukt syn ud over alle de lavendler!

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  8. Ja der er sket ting og sager siden jeg var i lære i gartneri i 1975 - dengang fandtes der dog pottemaskiner, men planterne blev slæbt rundt i tunge våde trækasser - det var meget hårdt for håndleddet og ryggen.
    Jeg tænker det værste i dette gartneri må være den overvældende duft af lavendel som er skøn i små doser, men så mange i sammen hus....uha!
    Smukt ser det tilgengæld ud - hold da op jeg får simpelthen lyst til en tur til Provence:))
    Jeg tror du har ret i at det drypper på degnen - jeg var nemlig i Bilka en aften i foråret, hvor der ikke så så pænt ud i plantecentret og planterne jeg var kommet efter var tørre og triste (jeg var tæt på at skrive det til dig dengang), derfor tog jeg i planteskolen og købte ind dagen efter. Jeg vil tilføje at da jeg næste gang var i samme Bilka - så det generelt fint ud -Bilka finder vel også ud af det ikke er gjort alene med dit billede og din vejledning til indkøb - der skal også vand og afpudsning til:o)

    SvarSlet
  9. Hej Claus

    WOW, SÅ mange lavendler kunne jeg ikke have forestillet mig på forhånd!!! Hvor må duften have været helt igennem overvældende.
    Lavendler er skønne - hvor er det sjovt at se hvad industrielle mængder også kan være ;-)

    Fortsat god tur Claus. Bedste hilsener Lisbeth K :-)

    PS. Pyt med Bilka-mukkeriet Claus!

    SvarSlet
  10. Du har helt ret, når det regner på præsten osv. Vi er trods alt mange der ikke liige kan komme i Bilka,
    så vi kører til div. planteskoler.
    Og så må de bare til at oppe sig, må de.
    Hvordan kan du være i tvivl om din
    indflydelse?? fnis, vi har jo hørt om pludselig udsolgte planter på diverse netbutikker, fordi planten
    har været nævnt på en bestemt blogg.
    Håber du får bedre vejr dernede end herhjemme.
    kh Gunvor

    SvarSlet
  11. Hej Claus
    Egentlig ville jeg også gerne se på dit Bilka-engagement således, at du blot er med til at sprede haveglæde og forhåbentlig vække en spirende ditto hos mange... Men når jeg ser på planterne i den Bilka-butik, jeg plejer at besøge, er det et trist syn. De bliver ikke passet! De lyser langt væk af vandmangel... Dét er ærgerligt - og så hjælper det ikke så meget, at der er et fint skilt med dig på ;)
    Og når en dansk planteproducent oven i købet har fortalt mig, at dét, der ikke sælges, skal han tage retur, så hopper kæden af - efter min mening...

    Men jeg synes det er dejligt, du introducerer så mange skønne planter på denne blog - også de engangsblomstrende roser, så bliv endelig ved med det :)

    SvarSlet
  12. Det lyder simpelthen super spændende med alt det du oplever Claus. Og jeg synes det er helt fair at du ikke kan fortælle hvad der kommer i Bilka med tiden, man fortæller jo heller ikke hvad man giver i julegave. :o) Og du har fuldstændig ret i at havecentrene rundt omkring slet ikke skal være kede af det - i øvrigt er det jo ikke kun Bilka ting du skriver om, men mangt og meget. Og jeg ved da at havecentrene i min omegn godt kan mærke når du skriver om en skønhed her på bloggen! :o) Jeg vil i hvertfald glæde mig til at se hvad det kommende år bringer i Bilka - men kan allerede nu afsløre at din smukke Alchymist rose får jeg simpelthen ikke plads til - jeg må prioritere benhårdt og synes i øvrigt også jeg har så rigeligt med roser - i øjeblikket bruger jeg uanede mængder tid på at klippe afblomstrede roser af - men jeg nyder hvert sekund, for det er jo skyndt at kravle rundt midt i al den skønhed og velduft! Mine redoute roser har fået en sjov ide med at lave blomster i forskellige nuancer - oprindeligt meget sart rosa, men nu fra helt mørk rosa og til den oprindelige sarte. (Og nej, det er ikke vildskud, den har forskellige farver på samme skud). Det ser faktisk helt utroligt smukt ud og heldigvis kan jeg nyde synet fra mit ene vindue når jeg ikke lige er derude!
    Mange havehilsner fra Trine - der ligner en der har været oppe og slås med en kat - for handsker og lange ærmer er jo ikke nødvendigt bare fordi man skal mase sig ind i rosenbuskene! :o)

    SvarSlet
  13. Fantastisk Claus.......glæder mig til at se sortimentet næste år og selvfølgelig kan du ikke røbe noget.
    Jeg er jo med på klokkerankeholdet og i mine klokkeranker er der kommet sådan nogle sjove vingede kapsler......øh er det klokkerne...eller hvad?
    Og hvad siger I andre har jeres også sådan nogle ?

    SvarSlet
  14. Åh mit hjerte! Så mange lavendler på samme sted - de sølvfarvede ser dejlige ud! Ha´, ha´!

    SvarSlet
  15. Anette, muffyshoppen16. juni 2011 kl. 22.03

    Hej Claus! Ærgeligt med kritikken fra plantecentrene..., men til deres trøst er vi altså stadig nogle haveejere, der ikke har en Bilka i baghaven og som derfor stadig konsulterer de lokale planteskoler!! Tak for din ihærdighed og stadige utømmelige inspirationsstrøm!

    SvarSlet
  16. Ja...jeg tænker jo på det stormløb du skaber på planteskolerne efter dine præsentationer af forskellige planter.
    Net-butikkerne skriver jo rask væk at der er udsolgt efter din omtaler... så helt utilfredse kan de da vist ikke være.
    Jeg syntes det er super godt at du skaffer specielle, gode og ikke mindst prisdygtige planter hjem til danskerne. Jeg tænker at du gør havelivet smukkere og mere interessant for det almindelige havefolk.
    Rigtig god weekend.
    Susan

    SvarSlet
  17. Hej Claus
    Jeg bor ikke så Bilka ligger i mine normale cirkler, men en enkelt gang i foråret var jeg forbi, og købte nogle af de fine krukker du har omtalt - i et antal som min pengepung ikke ville række til på den lokal i øvrigt meget indspirende planteskole, men til gengæld så købte jeg ingen planter - for de var så tørre og slatne, så de ikke var pengene værd, sikken en skam, der var så ufattelig mange blomster der var stort set uanvendelige! For mig er det her, at planteskolen kommer ind i forhold til supermarkederne, for hvis man ikke kommer lige når supermarkederne får planterne leveret så ved man ikke hvad de har været udsat for. Så jeg mener du har ret i, at når det regner på præsten så drypper det..........osv. jeg har jo fyldt en del af mine Bilka krukker med blomster fra min lokale planteskole og det havde jeg jo gjort alligevel bare færre krukker. Også er der jo bare nogle der har fået en god ide før andre, så bliver tranebærrene sommetider lidt sure ;-)
    Også et forslag til Bilka;staude/blomsterstøtter der er flotte, altså en et eller andet metal fx jern eller aluminium og i en højde så de kan støtte pæoner eller kæmpevalmuer relativt højt oppe på selve blomstergrenen, sådan at blomsten kommer op over løvet, specielt efter tung regn - men til en god pris så jeg kan købe 30 til mine pæoner. Dem jeg har kunne finde er enten for lave eller også overtrukket med grim grøn plast og i øvrigt ikke pæne, eller også havde de en for høj pris.
    Fortsat god tur. Susan

    SvarSlet
  18. Hej Claus
    Lavendler er min yndlingsplante, særligt lige nu, hvor de står i knop. Når jeg tænker over det, er der så ikke langt mellem lavendlerne i din have, eller har jeg ikke set ordenligt efter?
    Jeg gætter på, at du mest er til lavendler i krukker.
    Hils gederne og Riet, som vi jo her på bloggen efterhånden alle er på fornavn med.
    Hilsen Pia Kbh

    SvarSlet
  19. Foreningen af danske plantecentre har så al mulig grund til at satse ekstra på Bornholm - hvor Bilka ikke ka' ;)

    Fortsat god fornøjelse, kære Claus!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  20. Hehe, Jamen jeg ville da gerne vide, hvad jeg skal gøre plads til i haven næste år! "Der vil komme en del nye planter, som endnu ikke er frigivet til salg. Spændende bliver det." Det kalder man vist at drille! Og det må man ikke.

    Det med spionerne kan meget vel være rigtigt, men jeg tilslutter mig din formodning om, at omtale vil skabe interesse, som vil komme flere til gode. Jeg er selv ny kunde i Bilka, hvor jeg ikke satte mine ben, før du entrerede med dem. Og der er hoppet lidt mere end planter og krukker i kurven. Når det er sagt, ligger Bilka ikke på hvert gadehjørne, så jeg er tilbøjelig til at give dig ret i det med drypperiet på degnen.

    SvarSlet
  21. Kære Claus. Du skal ikke tage dig af at de siger at du alliere dig med fjenden, tænk engang hvor mange menesker du hjælper med det nye udvalg i Bilka, og hvor tit har man ikke stået på en planteskole for at bede om hjælp, men hvor personalet ikke har tid eller lyst(København)Jeg syntes at du skal være rigtig stolt af at du tør at gå andre veje end kun lige de sikre, det er jo også en stor satsning for dig. Nu nok om det.. Flot syn med den lavendel farbrik, whaoo må jeg sige, og der må jo dufte helt vidunderlig,hvor er vi heldige, at du er på farten for os alle. lige nu regner det rigtig dejlig her i København, det trænger også til vand . Jeg har købt 2 citron træer i Kvikly i dag, pæne store og de står fint i krukker fra Bilka nu ude i regnen, til vinter må jeg på plante hotel i Dragør med min samling der ikke tåler frost.. dejlig at det kan lade sig gøre. I morgen går turen til Whasington DC igen igen, spændende by at besøge, men du ved.. kort men godt, så hjemme søndag morgen igen. nu godnat og mange tak for i dag, jeg skal tænke på jeres have show i morgen, når jeg hænger over atlanten. kærlig hilsen Paw.

    SvarSlet
  22. Nu må de da lige STRAMME OP. Hvis du kan få haveglæden og interessen ud til folket (os) med gode råd og planter der lykkes har du da samtidigt skabt et langt større kundegrundlag til alle planteskoler. Det er jeg helt overbevist om. Specielt når jeg tænker på de mange penge jeg efterhånden (med glæde må jeg tilføje) har spenderet på forskellige planteskoler i Århus og omegen samt på nettet.

    Forsæt du endelig med samarbejdet og vær glad. Det er vi andre!!!!

    SvarSlet
  23. Kære Claus.
    Du har fuldstændig ret i, at dit samarbejde med Bilka altså også smitter af på de andre planteskoler. Jeg starter da ikke bilen og kører 50 km hver vej for at købe en omtalt plante i Bilka - nej, jeg tager på vores udmærkede lokale planteskole - og så har jeg forøvrigt foræret mig selv et sæsonkort til deres store rosenhave. Så kan jeg cykle derud og nyde de roser, du omtaler på bloggen.
    Prøv nu at lade dig forkæle lidt hos Riet. Det trænger du til, tror jeg!
    De kærligste hilsner

    SvarSlet
  24. Har lige læst alle de mange søde opmuntringer til dig Claus.
    Det er helt tydeligt at Bilka selv må arbejde for sin succes - og hvor er det ærgerligt for dig at du skal udsættes for kritik på den måde fra andre handlende.
    De klagede vel ikke da du optrådte på tv? Og de vil sikkert heller ikke klage over at du bliver gæsteskribent i Haven?
    I mine øjne er du "blot" en havemand, der arbejder ihærdigt for at engagere danskerne (og andre interesserede) i at dyrke deres have på en kreativ og personlig måde - og du benytter mange platforme til dette. Det var trods alt også derfor du fik en pris for nylig ;-)
    Vi vinder alle på at folk bliver mere engagerede i deres havedyrkning: frodige haver bør findes overalt, for det gør det mere interessant at gå en tur i sit nabolag.


    Bedste hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  25. Hvis ellers plantecentrene følger med her, har de en stor fordel, ved hurtigt at få hjem, hvad der pt står på manges ønskesedler, og alle vil være glade. Der er for rigtig mange lang vej til Bilka, og plantecentrene skal bare være vågne, tak.
    mette,djurs

    SvarSlet
  26. Kære Claus
    Sikke et fantatisk vidunderligt syn af så mange lavendler! Det må nærmest være breathtaking, også i bogstavelig forstand, da lavendler jo har en ret stærk duft, når de står i industrielle mængder, smiler.
    Foreningen af danske Plantecentre kan da bare kløjs i kaffen, for de er da helt galt afmarcheret, for som du skriver, når det regner på præsten, så drypper det .... Forøvrigt er det jo ikke alle der har mulighed for at køre i Bilka og de lokale planteskoler nyder da godt at dit sprudlende arrangement, da de absolut også kan trænge til ny inspiration, og det kommer så helt automatisk, når vi haveejere forespørger om diverse planter, som du har vist og fortalt om, så fortsæt du bare dit gode arrangement. God tur til Riet.
    Hilsen fra Sydfyn Jeanne

    SvarSlet
  27. Kære Claus

    Når krybben er tom bides hestene. De sidder og kikker ned i nisseøllet og ærgrer sig over at de ikke selv fik den gode ide at få dig ind i folden. Men det skal nok dryppe på degnen.
    Der må have været en berusende duft i de væksthuse, der er da tale om industrielle mængder. Sundt og lærerigt for os alle at se hvor mange hænder planterne skal igennem, inden de når ud til butikkerne, godt hjulpet af teknologien heldigvis, så de ikke skal slæbe sig en pukkel til som i gamle dage.

    Engblomsten

    SvarSlet
  28. Planteskolerne kan tage det helt roligt efter min mening. Nok kører jeg måske til Bilka en enkelt gang og køber på netplanteskoler en anden gang, men det er nu stadig rigtig dejligt at gå rundt selv på planteskolerne og udvælge sig den ene plante efter den anden, som vi nu især fra dig har lært at skrue ned oven i div. løgvækster og ved siden af meget andet, som vi har lært at farveafstemme og variere i.f.t. løv, højde, blomstring m.v.
    Men jeg skal da nok love, at planteskolerne har lært at sætte prisen op på modeplanterne så som geranium, hosta, pæoner, påskeklokker m.v. Dér må virkelig være nogle, der tjener kassen?!
    Med venlig hilsen, Annette Halling

    SvarSlet
  29. Jeg melder mig desværre også til koret af 'hylere'! Jeg synes bestemt, at der i Bilka er plads til forbedring - både hvad angår kvalitet og service. Jeg er helt klar over, at man ikke skal forvente den store rådgivning i Bilka - men pga. planternes tilstand, manglende etiketter med plantenavne og forkerte prisskilte på planterne, så er jeg gået skuffet fra Bilka nu 3 gange!
    Måske jeg bare har været meget uheldig og al begyndelse er jo som bekendt svær - men jeg håber meget, at der kommer styr på det - for det kan da blive helt forrygende lyder det til!
    Mange hilsner
    Birthe, Horsens.

    SvarSlet
  30. Din kærlighed til planter smitter helt sikker af på alle os der læser din blog - bare det også kunne smitte af på Bilkas ansatte. Her i Odense skal man kun købe planter i Bilka, hvis de er kommer i butikken samme dag. Ellers kan man være ret sikker på at planterne har været tørret ud indtil flere gange. Havde stor lyst til at tage et billede af en flok hvide lupiner, hvor det eneste der struttede, var det fine skilt med dit billede på - men kunne ikke nænne det! og Paw - jeg har ikke mødt nogen med plantekendskab i Bilka... Kh Helle

    SvarSlet
  31. Det var da trist, at de reagerer sådan på samarbejdet. Det er jo ikke fordi man køber færre blomster hos sin lokale planteskole. Snarere køber man bare flere blomster generelt - både hos Bilka og hos planteskolen.

    Jeg håber, du har sendt dem et venligt brev retur, for mennesker, der reagerer så skingert, har godt af lidt kærlig omsorg:-)

    De bedste hilsner
    Maria

    SvarSlet
  32. Hej Claus,

    Jeg kan tilslutte mig de mange, der skriver, at planteskolerne også nyder godt af dit samarbejde med Bilka. Jeg har langt til Bilka, og kommer der aldrig, men alligevel er jeg blevet hyppig gæst hos plantesælgere - så fra min pung drypper det meget på "degnen". Og Bilka er ikke alene om at "glemme" at vande planter. Jeg tror, mange planter dør af tørst ude omkring i de små dagligvarebutikker.
    I min have trives skvalderkål og ukrudt fint. Jeg blev så glad for en artikel i vor lille lokalavis - vist taget fra Haven: Lær at elske dine skvalderkål, så jeg vil tage deres råd til mig og forsøge med at plante Hosta - og ifølge tidligere indlæg fra dig - i den tofarvede "model" og naturligvis ikke kun "nøjes" med 1 plante - men flere. Så må jeg se, om det holder vand, at Hosta kan kvæle skvalderkålene.

    Mange varme hilsener fra Hannemor

    SvarSlet
  33. Her MÅ jeg simpelthen "smide" en kommentar, - Bilka i Næstved har i den grad strammet op, det er faktisk en fornøjelse at komme der nu. Alt strutter af sundhed og er velpasset og indbydende. Ved ikke om det evt. skyldes, at der er blevet ansat en/nogen som brænder for faget eller hvad det skyldes. I hvert fald handlede jeg der ikke ret gerne før,da det så frygteligt ynkeligt ud altsammen, men handler der gerne nu.
    Men man føler sig jo også lidt hjemme, når Claus Dalby smiler til en fra alle retninger.. he-he !
    Mange hilsener
    Helle

    SvarSlet
  34. Det er ikke ofte, jeg kommer i Bilka...kan ikke rigtig holde mængden af folk på familietur/indkøb ud. Men følger med i kataloget, det er fine ting, du anbefaler, men jeg støtter nu hellere de mindre foretagender.
    Lavendel kan jeg jo ikke andet end holde af, det viser sig at mine planter er så venlige at frøså sig, så jeg samler småplanter op og potter. Synes jo heller ikke, at hele Danmark skal ensrettes med "Hidcote Blue" eller hvad nu lige er smart :-)

    SvarSlet
  35. Härliga lavendelfät under tak:)

    Hos mig blommar nu säsongens första Dalby-vallmo!

    Ha en fin helg,
    Rebecca

    SvarSlet
  36. Hej claus
    Ja di er meget smukke og dufter jo fantastisk, men hvad med sommerfuglelavendel kan di overvindre .???
    på genlæs gitte

    SvarSlet
  37. Jeg synes lige at jeg vil komme med en kommentar mere.
    Den måde jeg bruger din blog på er, at jeg, for det meste køber mine planter i den lille lokale planteskole, som har nogle fantastiske planter som bliver passet efter alle kunstens regler og har ansat personale som er kyndige planteskole uddannede mennesker. Desuden har de en uovertruffen orden, og der er skønt at færdes og søde hjælpsomme mennesker, som jeg kender og det kan jeg godt lide.
    I kraft af mit arbejde køber jeg jo nok mere ind end de fleste, og er af sted flere gange end de fleste, derfor betyder det også noget at den lille planteskole kun ligger 10 km fra mig, hvor imod der er 35 km til Bilka eller Plantorama.
    Jeg kigger altid inden om Bilka og Plantorama når jeg er i Aalborg og synes at man kan se at Bilka har strammet op.
    Men du skal da regne med at de små planteskoler følger med her, alle de planter du anbefaler, kan jeg for det meste købe i min lille planteskole og det er helt sikkert fordi de spionerer Claus.
    Så hvad enten du vil eller ej , så er du blevet DEN toneangivende haveekspert i Danmark og det er jeg super glad for, jeg er vild med din stil.
    Alligevel ved jeg godt at det er urealistisk at få en have ligesom dig, men vi må alle have drømme og det er vel det du lever af.
    Vi er rigitg mange der er vilde med din blog og med god ret, der kommer såååå mange guldkorn.
    Så tak Claus.
    MVH
    Annie

    SvarSlet