Grønt i grønt

Det er utroligt spændende at lege med forskellige bladvækster og udnytte den grafiske virkning, de kan give. Dette gør jeg især i Skovhaven – min woodland garden.

 

20110727_170632

 

De planter, I ser her, er vinterglans, Pachysandra, julerose og hosta. Vinterglans er en rigtig dejlig plante, der – som navnet siger – holder sig smukt grøn hele vinteren. Det er en fin bunddække. I sur jord er det virkelig en hurtigløber (måske er den lidt for ivrig, vil nogen mene), mens den i min kalkrige jord er meget nemmere at holde i ave.

 

20110727_170717

 

Som I ser her, vokser planterne omkring mine to rektangulære spejlbassiner, og snart supplerer vi med hvide pyntekål, der står klar i drivhuset. Det skal I nok få at se.

8 kommentarer:

  1. Hej Claus.
    Skønne billeder. Jeg har også et skovbed hvor jeg bl.a. har disse tre planter. Jeg synes det er spændende at lege med de forskellige bladformer.
    Venligst Elsebeth

    SvarSlet
  2. Hej Claus
    Har også et woodland bed, ihvertfald min version - dog kaldet Julerosebedet for det er fyldt godt med Mariannes smukke juleroser. De fik nemlig ha deres eget bed tæt på huset så vi kan se dem fra vinduerne. Det fungerer samtidig som mit hvide/gule bed om sommeren.
    Hosta, anemoner (2 hvide og 2 gule), liljenkonvaller, primula, hanekam, solhat og hvide violer. Hegnet er dækket med kaprifolie som lokker med sin søde duft.

    SvarSlet
  3. fin.. fin.. sammensætning, hostaer dominere perfekt i dette bed..

    SvarSlet
  4. Meget spændt på pyntekålen - uh, bedet bliver vist endnu flottere.

    SvarSlet
  5. Kære Claus.

    En virkelig god sammensætning, jeg synes, Hostaer er en dejlig plante, der fylder godt, jeg vil prøve din sammensætning.
    Også billedet du viste i går onsdag af dit "flammebed" ser da helt vidunderligt ud, -- tænker på, hvor skønt det må være i virkeligheden .. kan godt forstå du nyder det---
    Det gør jeg også--
    mange hilsner jmn

    SvarSlet
  6. Kære Claus og alle I andre

    Så er der lige tid til lidt tilbagemelding på mange dages blok kiggeri, men ingen tid til at lægge kommentarer.
    Først må jeg sige at det var dejligt at se din hotensia allé. Jeg havde tænkt på at spørge, hvordan det gik med den. Flot er den, og som Gro (var det vist), pas på ikke at få den kunstig blå. Sådan en lys blå/lavendel er flot, men det syntes jeg også de røde er.

    Det har også væet skønt at se flammebedet virkelig leve op til sig navn - jeg kommer til at holde mere og mere af det bed.

    Tænk jeg troede ikke du havde sommerfugle buske. Syntes ikke jeg har lagt mærke til dem i din have, men jeg har en drøm om at ændre en bed, så de bliver fyldt med sommerfuglebuske i alle farver. Bedet står i mellem to indkørsler til vores gård og er vel ca. 3x3 meter. Jeg forestiller mig, at det i blomstringstiden kan være et flot syn for forbi kørende/gående med blomster og sommerfugle i industrielle mængler:-). Men så skal jeg finde på noget, der kan være der, når buskene ikke syner af meget. Forslag modtages gerne.

    Det har også været sjovt at høre om dit nye projekt: Porte. Det glæder jeg mig til at følge.

    Så var der de fine buketter du har fået/selv lavet, de skønne skærmliljer og ikke mindst dine weekend-videoer. Det er noget jeg glæder mig til hver weekend.

    Tak fordi du er den du er og gør mig og så mange andre i godt humør på trods af alt det grumme, der sker.

    Nu har jeg ferie, og så den skal tilbringes i haven - uanset vejret.

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  7. Hej Claus

    Flot med den brogede hosta. Og vinterglansen er jeg jo blevet forfalden til efter "Havedrømme" hvor du viste os en meget flot have hos Stella og Ove på Bornholm.

    Den kombination af vinterglans og bregner..Det var et syn for guder.

    kh
    Eva
    Evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  8. Hej Claus,

    Dejlige billeder. Jeg har en tid gået og grundet noget over Hosta, og i går købte jeg de sidte 8, de havde i Plantorama. Så i dag skal der plantes ved husmuren ved gavlen og nordsiden af huset. Det kræver lidt tålmodighed, siges der, eftersom det tager 4-5 år, inden de er fuldt udvoksede.
    Jeg er meget glad for dine billeder. Video er ok, men skal jeg være helt ærlig foretrækker jeg faktisk dine altid fantastiske billeder, som man kan sidde og meditere over. Dine forklarende kommentarer og altid haveglade og llivsglade beretninger om blomsterne på billederne giver et løft - for at citere en bekendt af mig, så er det - i dit "selskab" - svært at bevare pessimismen.

    God have week-end til alle.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet