Jamen, men han har jo ikke noget tøj på …

’Du er altid så positiv’, får jeg gang på gang at vide, men i dag har jeg besluttet mig for at være lidt på tværs. Som nævnt er jeg i hovedstaden, og i formiddags var jeg forbi staudebedet i Kongens Have.

 

20110730_083718

 

Jeg bliver altså nødt til at indrømme det: Jeg har aldrig været særlig begejstret for det bed. Det mest positive man kan sige om det, er, at det er imponerende med alle de blomster. Men, men, men …

 

20110730_084226

 

Det er meget ufølsomt anlagt. Planterne er placeret i aflange rektangler, og jeg kan ikke finde hoved eller hale i den overordnede idé, hverken farver eller former. Det siges, at bedet er anlagt efter Gertrude Jekylls principper, men det vil jeg tillade mig at kalde en fornærmelse. Hun ville – efter min bedste overbevisning – aldrig have plantet på denne måde.

 

20110730_083808

 

Og lige nu ser bedet mere trist ud end nogensinde før. Jeg ved godt, at det har regnet meget, men det er ikke en undskyldning. Flere steder mangler der planter, og meget er vissent. Så kom da ud med den saks!!!

 

20110730_084119 20110730_083942

 

Jeg synes, det er flovt, at vore turister og vi selv skal være vidne til noget så trist. Det er i hvert tilfælde ikke nogen god reklame.

 

20110730_084108 20110730_084028

 

Hvad pasningen angår handler det selvfølgelig om, at der bliver skåret ned og sparet hele tiden. Og det er rigtig trist. Men bedet er i sin grundidé forkert bygget op, og det er derfor, der hele ser så trøstesløst ud. Lad mig foreslå at begynde helt forfra. Vælg for eksempel tredive til fyrre driftsikre stauder og plant dem i store gentagne grupper bedet igennem. Så vil der hele tiden være lyspunkter ind imellem dem, der er blomstret af eller er på vej.

Hvad siger I? Er jeg for kritisk?

27 kommentarer:

  1. Nej, det synes jeg ikke du er.
    Jeg bor jo uden for København, og jeg har været inde for at se det staudebed flere gange.
    Og hver gang er jeg blevet rigtigt skuffet. Men så har jeg tænkt at jeg nok var kommet på den forkerte årstid, at det har været for tørt, varmt, vådt.
    Men du har ret, idag findes der planter som kan klare de vejrforhold.
    Jeg synes det er så trist, når man er vant til at komme til England, for et lignende bed bestemt ikke ville se sådan ud. Og de har jo ikke flere penge end os.

    SvarSlet
  2. jeg synes jeg genkender den enårige blå salvie som er så pæn, men som er for sart og lille i så stort et bed. De gule rølliker er gode men der er mange rølliker i spændende farver som kunne bruges. Jeg tror at vi ser et bed som det så ud på Jekylls tid men nu viser bla Dalby os hvad der kan lad sig gøre i en have og så blive sådan et bed gammeldags og uvedkomment

    Inger Knudsen

    SvarSlet
  3. DEN HAVE MANGLER KAERLIGHED!!!det er ganske tydeligt , det sker tit med ofentlige haver, dem der passer den gòr det kun for den lòn de faar for arbejdet....men maaske nu efter at du viser disse billeder frem sker der en forandring!!!lad os haabe!!

    SvarSlet
  4. Jeg ser bedet med jævne mellemrum på vej hjem fra arbejde - bruger det som et lille pusterum i hverdagen at stoppe op der og gå en lille tur langs bedet.
    Jeg vil faktisk give dig ret i at meget kunne gøres bedre. Jeg har taget billeder med farvesammensætninger der "skriger til himlen" og som jeg ikke vil vise på min blog. Der er inddelt i store bede og de kunne have hver sine farveblandinger evt. symmetrisk ud fra midten af muren.
    Om det skal være monokrome bede eller flerfarvede/kontrastbede det er ikke så væsentligt - bare det bliver mere roligt at se på.
    Det jeg har fået mest ud af ved besøgene er at se efter stauder jeg ikke kendte i forvejen eller se hvordan stauden vokser under optimale lysforhold og i god jord.
    Ja, her kunne gartnerne godt tage udfordringen op og "nytænke" bedet til glæde for os alle - fastboende og gæster i hovedstaden.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  5. Hahaha Claus. Ikke fordi det er særlig morsomt men fordi jeg da aldrig har set sådan et indlæg fra dig, Claus. Er da glad for du ikke gik over gaden til botanisk have. Vor herre til hest hvor ser der ud med ukrudt allevegne! Blev dybt skuffet! Deler så absolut din mening. Når man tænker på hvor in skandinavisk havedesign er i udlandet i øjeblikket, så skammer jeg mig over det vi har at vise frem i hovedstaden. Ovenikøbet en slotshave! Jeg skæver over til den fantastisk slotsgartner John Taylor i sverige. De kan! Og de har frivillige til at hjælpe sig. Måske man ku bruge det i DK også. Eller haveglade arbejdsløse? Terapihavearbejde?

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    Det er lang tid siden, at jeg har været på visit i Kongens Have. Ud fra billederne at dømme, er jeg ikke gået glip af så meget, da det ikke blot dårligt holdt, men også sammensat forkert. Et bed må da godt være "gammeldags" .... blot det er på en smagfuld og hensigtsmæssig måde. Dvs. der skal naturligvis tages højde for, at der ikke er råd til en daglig nussetur til bedet. Men det behøver skam ikke se ud, som det gør nu.

    Så jo. Jeg kan skam også godt se, at han ikke har noget tøj på :-)

    SvarSlet
  7. Du har jo fuldstændig ret Claus, det ser forfærdeligt ud. Trist, vissent og rodet. Det kan vi ikke være bekendt. Man kan nemlig sagtens lave det hele om og få noget i som passer sig selv stort set uden megen ingriben.

    SvarSlet
  8. Hej Have elsker. Du har helt ret, jeg synes de fleste haver og parker i KBH er i bedrøvelig stand, var i Botanisk have, den har igennem de seneste år været så dårligt passet, at det er en skamplet, jeg har også været i England og set de mest fantastiske haver og parker. Turid

    SvarSlet
  9. Kedelig bed, må jeg sige. Men flotte græskanter. Hvordan kan jeg få flotte bedkanter i min have...?

    SvarSlet
  10. Nej,det er jævnt kedeligt rodet og trist.

    Bodil Klitholm

    SvarSlet
  11. Helt enig Claus, det ser KEDELIGT ud. Har du i øvrigt lagt mærke til krukkerne i Århus kommune i år, plantet med små lave gule blomster, tæt og flot (har glemt hvad de hedder). Tænker hver gang jeg passerer "ja det er simpelt og sikkert resultat af at man skal spare - men godt ser det ud"
    Mette

    SvarSlet
  12. Nej det er bestemt ikke alt kommunalt der e lige kønt. Skammeligt :-( Heldigvis findes de steder hvor det er flot og pænt anlagt, bl.a. langs med HC.Andersens Boulevard ved Rådhuset er der et rigtig flot bed som sikkert også er kommunalt.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  13. Åhhhhhh, hvor gør det ondt!

    Jeg har ikke været i København i nogle år pga svigtende helbred; men dengang jeg kom der mange gange om året, stillede jeg altid bilen ved denne min yndlingshave og begyndte opholdet der, og nu gør det rigtig ondt at se Jer fortælle om dens forfald.
    Gud ved om det ikke er en myte, at ordentlig vedligeholdelse koster mere end samvittighedsfuldt arbejde og god arbejdsmoral? Man kan vel lige så godt gøre sit arbejde ordentligt i stedet for at sjuske, hvad enten man er den, der står med ansvaret, eller man er manden/kvinden i mulden!
    Og Claus, har du ikke lagt mærke til,at Danmark går fuldstændig i stå i skolernes og industriens sommerferie? Alle skal have ferie på samme tid, så der er ingen ansvarlige til at holde øje med planter, der går ud eller bliver væltet om af regnen eller skranter eller ligefrem dør i perioder med tørke. Det er en ynk!
    Not so Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  14. Jeg tror at kommunerne gerne vil jævne bedene til fordel for græs, og det må være fordi de mennesker der bestemmer og arbejder med det, ikke har kærligheden til have og blomst.

    Det kan lade sig gøre at plante så tæt, at det kun er en grundig forårs rengøring i bedene og så en saks i løbet af sommeren. I alt tror jeg time forbruget bli´r det samme. Og vi bli´r da alle gladere af at se på noget kønt, både turister og alle os andre.

    Personligt ligger jeg MEGET hellere i et blomsterbed end løber efter slåmaskinen.

    SvarSlet
  15. Kære Claus
    Nej, du er absolut ikke for kritisk, for det er da godt nok noget at et forfærdeligt trist syn med sådan noget vissent og rodet sammensætning.Det kan da ikke være nogen undskyldning at der skal spares, for så kunne de da anlægge bedet så det var nemmere at passe og ikke så tidskrævende, for det er da en skamplet med alle de forskellige offentlige parker og anlæg, der ikke bliver vedligeholdt, især nu hvor turisterne er i landet, burde de da have sørget for at det så pænt ud. Vi må give de forskellige Kommuner en opsang, så vi igen kan få smukke offentlige anlæg og parker.
    Hilsen fra Sydfyn Jeanne

    SvarSlet
  16. De få gange jeg har set haven har det været et trist syn.

    God søndag
    Mvh Maibritt

    SvarSlet
  17. Skæld du bare ud Claus, det har de rigtig godt af, jeg har også af og til brokket mig over hvordan der så ud foran indgangen til vores rådhus, de har nogle forhutlede Fairy roser i et ekstrem kedeligt bed, det er så hvad det er, men når de så ikke engang gider give dem noget at leve af og heller ikke holder bedet rent, så går det da helt galt og det lige foran den dør hvor nye potentielle virksomhedsejere , som evt, overvejer at starte virksomhed i kommunen , ja og selvfølgelig også alle andre borgere skal gå ind, hvilket indtryk giver det så.
    Ikke særlig smart.

    SvarSlet
  18. PS.
    Rebild kommune sætter sådan nogle blomstersøjler ud på strategisk vigtige steder i kommunen, en i hver by, de indeholder Flittigliser. ved ikke om det er et beskæftigelsesprojekt, men jeg synes de er rædselsfulde.
    Jeg ved ikke hvem opfinderen af søjlerne er, men uha uha uha.
    I år har de så fået svamp, eller et eller andet og de har stået hele ferien og set forfærdentlige ud og ja det har da virkelig været dejligt for alle turisterne at se på
    Tror at vores kommune virkelig kunne bruge en landskabsarkitekt eller lignende, tænk sig hvor mange flotte ting der kunne laves, bare tænk på rundkørslerne, hvis de nu blev til staudebede.

    SvarSlet
  19. Jeg syntes nu ikke det er helt så slemt.....Men jeg kender det kun fra dine billeder. Selvom jeg netop har været i kongens Haven så jeg ikke det omtalte staudebed, men i stedet en masse elefanter. De var tilgengæld smukke:)

    SvarSlet
  20. Hej Claus

    Nu har jeg læst op dine indlæg for flere dage. Der var også for en del år siden hvor haven på Marselisborg Slot, Århus ikke blev holdt, men så kom der gang i læserbrevene i den lokale avis og så kan det nok være kommunen fik sat skik på haven. Håber det også sker for Kongens Have.
    Næ, så skal i se et haveanlæg her i Paris, hvor jeg pt.nyder ferien. Har i dag besøgt haveanlægget på Versailles slottet, og sikken et imponerende anlæg med springvand og velholdte bede med blomster. Det kan kun anbefales, at besøge stedet. Har du været der Claus? Jeg er sikker på du kan få nye ideer til din have derfra.

    Hilsen
    Jette

    SvarSlet
  21. Hej Claus

    Det bed ser altid halvtrist ud - det er vid udstrækning kedelige stauder, som er valgt, og sammensætningen synes tilfældig. Det eneste der lugter af England er muren bagved og formen på bedet. Det kunne være så smukt, men det er det altså bare ikke.

    Hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  22. Jeg har sendt en forespørgsel/forslag til Slots og Ejendomsstyrelsen med forslag om, at der i dette 10-år for dette renoverede bed gøres noget. Vi kan da altid håbe!
    Kirsten Buna

    SvarSlet
  23. Det første der falder mig ind er, at det er lidt kedeligt, og at det mangler styrke, farver som kan kaldes farver...

    SvarSlet
  24. Jeg var i Botanisk Have i sidste uge, og det var også noget af en skuffelse. Der var ikke mange blomster at kigge på men mest grønt...Hmm det kan da også være pænt men lidt kedeligt, synes jeg. Kunne dog godt se, at de er ved at renovere haven mange steder, så det skal nok blive flot.
    Til gængæld nød jeg også, som en anden læser, de mange flotte kunst-elefanter, der står rundt om i København....Og Tivoli er jo også altid en fornøjelse at besøge!
    Mange sommerhilsener
    Lise, Silkeborg

    SvarSlet
  25. Hej Claus,

    Jeg har aldrig selv været i Kongens Have, så jeg kan kun dømme ud fra dine billeder. Men jeg ville være lykkelig, hvis min have bare tilnærmelsesvis lignede billederne fra Kongens Have. Min er mestendels ukrudt - i industrielle mængder. Men nu har jeg så heller ikke dine garvede og kunstneriske øjne.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  26. Hej Claus

    Så er jeg så småt ved at have læst mig op på sommerens indlæg, som jeg har været helt uvidende om. Vil ikke begynde at kommentere på alt, men kan alligevel ikke dy mig for at bidrage her:
    Er enig med dig i, at det fremviste bed virker trøstesløst og misligholdt.
    Kom til at tænke på sidste sommer, hvor jeg besøgte en anden have i vores hovedstad: Landbrughøjskolens Have (eller måske hedder det i dag det jordbrugsvidenskabelige institut?) Den ligger på Frederiksberg med indgang fra bl.a. Bülowsvej. Sidste sommer i juli var jeg der og nød den virkelig! Der var bestemt ingen ferie blandt personalet at spore! Det var så fint og velholdt og både rosenhaven og staudebedene var imponerende. Der gik rent faktisk også gartnere rundt og passede haven mens jeg var der. Den er skøn, og der er lidt vand der risler og en lille dam og sjove træer og både sol og skygge. Haven er ikke særligt stor, så den er overskuelig og mere "privat" end en park. Kan klart anbefale et besøg der til alle :-)

    Jeg så også det mest fantastiske velkomponerede forårsbed i England i maj. Det var langs med hele den ene mur i Helmsley Walled Garden. Beddet var netop præget af en gentagelse af forskellige stauder og løg der harmonerede med hinanden - også en anbefaling til alle der kommer den vej forbi (ligger i North Yorkshire).

    Og angående besparelser - så forstår jeg ikke hvorfor det skal ramme kulturen og det som ellers skal forsøde det hele for os alle! Jeg har hørt om en samtale mellem Winston Churchill og dennes forsvarsminister under 2. verdenskrig. Ministeren foreslog at spare på kulturlivet, for at få flere penge til krigsindsatsen, hvortil Churchill svarede: "Hvad er det så vi kæmper for?"

    Det tror jeg af og til vores nutidige politikkere glemmer...

    De bedste sensommerhilsener, Lisbeth K.

    SvarSlet
  27. Jeg sitter nå og skal skrive noen sider om gertrud jekylls hagestil... ser du henviser til ens iden her, men vet du om flere gode sider om hennes hagestil? Jeg har funnet noe, men det som står er enten henvisninger til bøker og meget lite tekst... Kanskje du vet om noen mer fullstendige artikler?

    SvarSlet