Statelige blomster

Bliver nødt til at indrømme det: Jeg skriver ikke på min bog hele tiden. Ind imellem er det frø-, staude- og ikke mindst løgkatalogerne, jeg har gang i.

 

 

Jeg elsker forårsløg og løgvækster i det hele taget, og i dag er der blevet udvalgt adskillige. For eksempel har jeg bestilt en mængde kejserkroner. En vækst, som jeg tror, er ved at gå lidt af mode, men nu vil jeg altså slå et slag for den. Jeg ved godt, at nogle mener, at den lugter lidt fælt, men det lever jeg gerne med, fordi den er så statelig.

 

 

De orange får selvfølgelig plads i Flammebedet, mens de gule skal være partner til blandt andet hvide prydløg og andre hvide blomster i bunden af haven. Ih, hvor jeg glæder mig.

 

 

Kejserkronen, som er artsfælle til den lille fine vibeæg, hedder på latin Fritillaria imperialis. Det er en blomst, som har været kendt langt tilbage i historien.

Som skabt af en sølvsmed

Når jeg ser på de skønne perlehyacinter, slår det mig altid, at de ser ud, som var de skabt af vor berømte sølvsmed, Georg Jensen.

 

 

Så smukke er de, at man næsten ikke kan tænke sig en blomst, som er finere skabt. De fås i alle toner af blå, og en meget fin porcelænsblå sort er ’Valerie Finis’, som ses på billedet ovenfor.

 

 

Jeg kan heller ikke stå for de hvide perlehyacinter. Nogle stængler i en lille vase på bordet i foråret er den rene luksus.

 

 

Et nyt bekendtskab for mig er ’Peppermint’, som skifter fra blå til hvid. Den er ganske enkelt bedårende.

 

 

Og så er der noget af en nyhed, som jeg første gang så afbildet for et par år siden. En lyserød perlehyacint – ’Pink Sunrise! Er der nogen af jer, der har prøvet den? Er den virkelig så smukt rosa som på billedet? Da den blev introduceret, var prisen helt i top, men nu er den ved at være nede på et tåleligt niveau – omend den stadig er ret høj. Jeg har bestilt nogle håndfulde, og vil i første omgang dyrke dem i potter i væksthuset.

De skønne prydløg

Jeg har en forkærlighed for prydløg, fordi de runde blomsterstande i den grad bidrager til havens grafiske udtryk.

 

 

På en af mine rejser til Holland i sommer faldt jeg over en ny skønhed, nemlig Allium ’Summer Drummer’, som på sine strunke stilke først blomst4er i juli og august, altså et stykke tid efter Allium ’Purple Sensation’ og ’Globemaster’, som jeg har så mange af i forvejen. Den er også særlig derved, at blomsterstandene er næsten massive, og farven er på linje med de dejlige mørkt purpur middelhavsprydløg, Allium spaerocephalon, som er et must i min have.

 

Jeg har bestilt nogle hundrede af ’Summer Drummer’ og glæder mig i den grad til, at de næste sommer folder sig ud.

Hele tre ting på én gang!

Den plante, som jeg vil beskrive her, har en mængde fortrin, og jeg vil nævne tre: Den er sent- og længeblomstrende; springer først ud hen i september, og hvis det ikke bliver hård frost, varer blomstringen ved til et stykke ind i november. Til dens fortrin hører også, at den bliver høj – to til tre meter uden at vælte – og at den får de smukkeste purfarvede blomster.

 

 

Navnet er Vernonia crinata ’Mammoth’. Sorten er fundet og udvalgt af den kendte hollandske landskabsarkitekt og plantsman Piet Oudolf, og det er en meget fin selektion.

 

 

Det er så belønnende med sentblomstrende stauder, og når jeg kommer hjem fra Skagen midt i september, satser jeg på, at den er sprunget ud og danner et smukt akkompagnement til den sene venusvogn.

 

Det er ikke en ret kendt plante. Er der mon nogle af jer, som har den i haven?

Visuel ro

De sidste to-tre år har flere af havens designmæssige projekter gået ud på at åbne op; at skabe visuel ro.

 

 

Vi begyndte for omkring femten år siden på at anlægge haven, som dengang for det meste bestod af en stor græsplæne. Der blev plantet hække, lagt belægninger og skabt rum, men på et tidspunkt blev det åbenlyst for mig, at der var brug for ’pauser’.

 

 

Man kan nærmest sidestille det med et torv i en by, hvor himlen åbner sig, og der er plads til stille vegeteren.

 

 

Den nedsænkede have – The sunken garden – virker i dag som sådan et torv, og jeg har virkelig måttet styre mig for ikke at plastre alt til med krukker.

 

 

Det skal lige nævnes, at der på dette sted ikke var græs, da vi flyttede ind, men en stor swimmingpool og også et lille bassin samt en stedsegrøn beplantning, som blev droppet for at give mere rolig plads. Et godt bytte synes jeg.

Vel ankommet

Efter et hyggeligt arrangement i Hune i går er jeg vel ankommet til Skagen, hvor jeg er installeret på Klitgården. Sidder nu ved mit arbejdsbord og skuer ud over vandet, havnen og byen og er allerede i fuld gang med skriverierne.

 

Med mig har jeg et lille lager af billeder til bloggen, men I skal også nok få nogle stemningsbilleder her fra Skagen.

 

 

Det er vist ikke gået manges næse forbi, at det har været en ret våd sommer. Og det har betydet, at planterne virkelig har haft gode vækstbetingelser.

 

 

Se for eksempel blodblommetræerne her. De har skudt meget villigt, efter at jeg for omkring halvanden måned siden gav dem en let sommerstudsning. I kan se, hvordan træerne så ud midt i jul, hvis I klikker her.

Video d. 28. august 2011

 

Weekendbilleder …

Sådan lidt fra oven

Når man fotografer haver, er det ofte godt at komme lidt op – måske blot på en stige. På den måde bliver havens linjer mere tydelige.

 

 

Billederne her er fra i dag og taget fra balkonen ud for soveværelset, og hver morgen, når jeg står op, nyder jeg det skønne skue. Året rundt …

 

 

På denne årstid er forandringen ikke så stor, men jeg bemærker alligevel små ændringer dag for dag.

 

’Haven er det langsomme skuespil!’

Blomster i kasser

Det er som om, blomster- eller altankasser ikke mere er på mode. Mange opfatter dem givetvis som gammeldags eller ligefrem småborgerlige. Men jeg vil nu opfordre til at sætte mange flere kasser op på altanerne, så vore byer ville blive meget grønnere.

 

Under vore køkkenvinduer, ved vort lille bibliotek og også ved havestuen har jeg kasser med blomster; forholdsvis store og lange kasser af zink, som jeg har fået fremstillet hos en smed.

 

 

Ved køkkenet er det de gule farver, som dominerer, og den måske mest iøjnefaldende blomst er nok petunia ’Veranda Yellow’.

 

 

I samme farve ses tagetes ’Vanilla’ (sig så ikke, at tagetes ikke kan være kønne) og marguerit, Argyranthemum ’Vanilla Butterfly’.

 

 

Bladplanter er også vigtige, og her her har jeg kombineret den grå Helichrysum petiolare og den gule Ipomoea ’Sweet Caroline Green’.

 

Den fine tagetes har jeg fremdrevet fra frø, men alle de øvrige planter er fra Odenia.dk

Måske ses vi?

På søndag d. 28. august kl. 15.00 kan I møde mig i ’Haven i Hune’, hvor jeg fortæller om mit unikke møde og venskab med Anne Just. Overskriften er ’Blomsterkærester’.

 

 

Meget tyder på et flot fremmøde, og det ville naturligvis også være hyggeligt, hvis nogle af jer fra bloggen dukkede op.

En dejlig tid

Jeg nyder virkelig denne tid på året, hvor haven bugner af blomster. Det er så berigende med al overfloden.

 

 

År for år bliver haven mere fyldig, og tre arter jeg virkelig sætter pris på nu, viser jeg billeder af her. Herover er det den oprette pileurt, som jeg nødigt vil undvære i min august- og septemberhave.

 

 

Det samme gælder floksene, som jeg har adskillige sorter af, og desuden den høje hjortetrøst, der med sine smukke skærme er med til at give haven det lidt vilde look, jeg er så glad for.

Løg i krukker

Hvert forår, når krukkerne med løg står opmarcheret udenfor porten nede ved vejen, er der rigtig mange, som spørger mig om, præcis hvad det er, jeg gør, når jeg lægger løg i krukker.

 

 

På Bilka.dk kommer der i fremtiden forskellige små video-sekvenser – Claus Dalby Haveskole – hvor jeg fortæller om mange af havekunstens discipliner. Således beretter jeg nu om at dyrke løg i krukker. Klik her.

Og det er ganske vist …

Sådan slutter mange eventyr, men her handler det om et, som snart begynder: Mange af jer vil vide, at jeg er en stor ynder af roser (hvem er for øvrigt ikke det?), og derfor var det med megen stolthed, at jeg for nogle måneder siden modtog en henvendelse fra Poulsen Roser, som forespurgte, om de måtte opkalde en rose efter mig. Om de måtte? Det var virkelig en stor ære.

 

 

Kimen til eventyret blev lagt, da vores elskelige Tante Grøn sidste år foreslog, at jeg skulle have en rose opkaldt efter mig. Det var der rigtig mange af jer, der bakkede op omkring og skrev til Poulsen Roser. Uden jer var jeg nok ikke kommet i familie med Victor Borge, Ghita Nørby og Ingrid Bergman. Tusind, tusind tak skal I have.

 

 

Den rose, Poulsen Roser havde udset til mig, var en meget smuk hvid dobbelt rose, med et hint af creme og med den dejligste duft. Ca. 150 cm høj bliver den, har det smukkeste løv og er desuden meget sund. Jeg har fået nogle eksemplarer, som jeg de sidste par måneder har kunnet studere på nærmere hold. Og jeg har meddelt, at den vil jeg meget, meget gerne lægge navn til.

 

 

I sidste uge havde jeg besøg fra en af vore store rosenplanteskoler, og de gav ’min’ rose de bedste ord med på vejen. En forbedret ’Karen Blixen’ mente de ligefrem. Det kan jeg bestemt kun være stolt af. De spåede rosen en stor udbredelse, og jeg er da glad for på den måde at gå over i historien.

 

’Claus Dalby’-rosen kommer først i handelen i 2013, fordi det er en langsommelig proces at formere roser. I kan tro, at jeg glæder mig, og I skal nok blive inviteret med til dåben. Det lover jeg.

 

Jeg er meget taknemmelig fordi, det er Poulsen Roser, som har forædlet ’min’ rose. De er kendte og respekteret over hele verden, og når jeg besøger udenlandske haver, bliver familien Poulsen og deres roser ofte fremhævet. Kan I forstå, at jeg er en glad mand?

Varme roser

Roser i varme orange farver har jeg flere af i Flammebedet. Og her skal I se nogle af dem.

 

 

En af de forholdsvis nye er ’Lady of Shalott’, som kommer fra Austin i England. Den er pragtfuld.

 

 

’Summer Song’ til venstre er også fra Austin Roses, og her ses den sammen med en gammel klassiker, nemlig ’Doris Tysterman’ til højre.

Høstfarver?

Nej, heldigvis ikke. Det er blot et enkelt skud fra Flammebedet. En solsikke op ad en mørkbladet japansk ahorn.

 

 

Jeg har jo en del mørkbladede vækster i bedet, og det er så forunderligt, at de kommer til at virke orange, når solen skinner gennem løvet.

Man tror det næsten ikke

Kender I det. At sidde og kigge på vinterhavebilleder om sommeren og sommerhavebilleder om vinteren? Man tror næsten ikke, at den afbildede transformation kan være sand.

 

 

 

Se for eksempel vinterbillederne her taget i marts. Og derefter de andre billeder, som er fra i går. Tamkevækkende er det, at det kan lade sig gøre. Kun bygningerne og designet afslører, at det ikke er et helt andet sted.

 

 

Tænk en gang, hvor mange glæder, vi havemennesker har. At så et frø og bringe det til blomstring. Findes der størrer mirakler her i livet? Ikke mange, tror jeg …

 

En showstopper

Anne Just havde så mange skønne udtryk, og ovenstående er blot et af dem. ’Showstoppere’ døbte hun de planter, som blev bemærket af de fleste havegæster.

 

 

Til denne kategori hører planten med de stift oprette stængler og hvide blomster, som ses flere steder i min have.

 

 

’Hvad hedder den?’, spørger rigtig mange. Jeg bliver så glad, hver gang nogle bemærker denne diskrete skønhed, som på dansk hedder snebynke og på latin Artemisia lactiflora ’Elfenbein’. Virkelig en af sensommerens skønneste vækster.

Varmt lys

 

Det har været en skøn dag i dag. To hyggelige åbenhave-arrangementer er tilendebragt, og alle de søde bemærkninger og hilsener, jeg får på sådan en dag, er en stor, stor glæde.

 

 

Vejret viste sig fra sin bedste side. Sidst på eftermiddagen blev det dog overskyet. Men …

 

 

… omkring ottetiden blev haverummet pludselig badet af et rødligt varmt lys. Og så måtte jeg selvfølgelig ud med kameraet.

 

 

Her er et par prøver på de stemninger, jeg indfangede.

Video d. 21. august 2011

 

Her er flere levende billeder.

Video d. 20. august 2011

 

Blomstrende frodighed i augusthaven.

Bedårende buketter

Lige siden, at jeg for femogtyve år siden begyndte som forlægger, har jeg udgivet bøger om blomsterdekorationer. Mange vil for eksempel huske Hanne Ploug, som nåede at udgive hele 33 bøger. Hun var og er en af forlagets mest trofaste forfattere, og ingen andre har udgivet så mange bøger på Klematis.

 

 

Nye forfattere er kommet til, og for få dage siden udgav vi en fortryllende bog af Margit Engen, hvis have jeg for øvrigt også portrætterer i ’Hemmelige haver’.

 

 

Det var Margit selv, der fandt på titlen: ’Engen, haven og blomsten’. Og ja, selvfølgelig var det da det, bogen skulle hedde, når man har Margits efternavn in mente.

 

 

Billederne, der er taget af Peter Bilde Fogh, stammer fra den nye bog, som I kan læse mere om her.