De oversete

Lige nu, hvor jeg er væk fra min have, kræver det lidt mere at ’finde på’ stof til bloggen. Jeg er jo i en helt anden verden; dybt begravet i manuskriptet til ’Hemmelige haver’.

 

 

Derfor har jeg de seneste dage valgt at vise nogle af de mange små og store yndlinge, jeg har rundt omkring i havens hjørner. Planter, som I mange tilfælde ikke er så kendte. Det gælder f.eks. den lille fine Semiaquilegia, som jeg viser her.

 

Den har klokkeformede blomster på størrelse med små skovjordbær, og den bliver da heller ikke mere end 20-25 cm høj. Denne plante er – som navnet siger – i familie med akelejen, men den adskiller sig ved, at den ikke har nogen har sporer. Endnu en lille beauty!

9 kommentarer:

  1. Hvor er den smuk. Skøn farve.

    SvarSlet
  2. Kære Claus

    Den ser aldeles yndig ud. Efter at have googlet den, ser det ud som om, den kommer i flere "former". Den ser også så tilpas lille ud, at den nok kan skrues ned mange steder.

    Glæder mig forresten rigtigt meget til at kunne bladre i Hemmelige Haver. Blev det forresten højre eller venstre forside? :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en perle.

    Jeg er jo ny-haveelsker - og er igang med at forme vores have - nu med drivhus og pergola, hængekøje og mange bede - lidt for lidt tager det hele form. Derfor er jeg jo helt opslugt i at læse om de mange blomster på din side, og fordybe mig i planteskolernes hjemmesider - jeg har nu ligget nærmere på Odenia og skal også en tur til Gartneri Spiren her til vinter.

    Jeg nyder at se podcast af "Haven i Hune" der nu kan ses digitalt (Dog kun 8 ud af 30 udsendelser) - så jeg har skrevet til DR om ikke de vil overveje at lægge dem alle ud og dermed også "Drivhusdrømme" og "Drømmehaver". Det er altid rart at have de gode tips ved hånden.

    Tak for dit overskud til at lære fra dig og hele tiden til at inspirere. Skulle jeg vælge om i dag, var jeg blevet gartner og startet et gartneri... ja man kan jo altid lade sig drømme.

    SvarSlet
  4. hej Claus
    jeg imponeres til stadighed - hvor finder du alle disse fantastiske skønheder/rariteter?? hvor er den kær, minder mig lidt om en anemone, både i blomstens og løvets finhed. Meget smuk :) er det en plante, du har i din have?

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    SvarSlet
  5. Kære Nette - så vidt jeg husker, blev det den højre.

    Kære Stina - herligt, at du suger til dig.

    Kære Mette - har haft. Men jeg har lige bestilt frø. Den er ikke specielt længelevende.

    SvarSlet
  6. Kære Claus.
    Man kan da så sandelig ikke mærke, det kniber for dig at finde på noget at lægge på bloggen. Du disker da op med den ene skønhed efter den anden. Tak, tak, tak.
    Håber det kører som smurt for dig deroppe, så vi snart kan få hemmelighedskræmmeriet overstået. Hvornår? hvor mange? hvorfor? hvorhen?
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  7. Det er guf for øregangene at høre at der arbejdes intenst på Hemmelige Haver, - så lad dig endelig ikke forstyrre! God arbejdslyst :o)

    SvarSlet
  8. HUSK at komme op til "overfladen" engang imellem for at få lidt luft :) ellers bliver du kvalt nede i dybet af bogen. ;)

    SvarSlet