Det gløder

Jeg faldt lige over nogle billeder fra foråret 2009, der viste Flammebedet, som det så ud, efter at jeg i 2008 havde lagt en del tulipanløg.

 

20090506_151454

 

Men som de fleste ved, forsvinder der hvert år en del af de forædlede tulipaner, og derfor besluttede jeg mig i år igen at give den hele armen.

 

Inden løgene kom i jorden, blev den behandlet med Rizolex vandet ud for at undgå, at de nye løg blev smittet af svampesygdomme fra de gamle løg.

 

20090505_181023

 

Som I kunne se af gårsdagens indlæg, supplerer jeg de orange tulipaner med den mørke ’Queen of Night’. En fin kombination, synes jeg.

8 kommentarer:

  1. Man kan rigtigt se de frække farver på nederste billede. De får smilet frem hos mig.

    Tak for yderligere inspiration. Tror jeg nok. For kom lige til at købe yderligere 100 løg på vej hjem fra arbejde. Men NU er det vist også slut! Tror jeg nok. En kan jo aldrig være HELT sikker. Ellers går det lige som sidste år, hvor jeg fór forvirret rundt som en flue i en flaske 2 minutter i frosttid, for at finde plads til løgne. Jeg var ikke så begejstret for det arbejde på daværende tidspunkt. Det blev jeg til gengæld, da det blev forår :-)

    SvarSlet
  2. Det må jeg lige ha slået op. Rizolex.
    Tak for tippet :) Det er da næsten ærgerligt græskar og tulipaner ikke er i samme sæson! Ku lige se et par store flotte der imellem. Smukt smukt bed - og billeder! Ren eye candy! Synes det er så godt tænkt at lave det i etager og alligevel få det til at blive en flydendende blomstrende væg. Et af mine absolutte yndlingsspots i din fantastiske have.

    SvarSlet
  3. Kære Claus
    er fuldstænding vild med dit flammebed, sikke skønne, skønne farver.
    Kærlig hilsen Lisbeth, Silkeborg

    SvarSlet
  4. Kære Claus.

    Jeg sidder og er ved at boble over hihi. Idag stødte jeg på flere marts violer med farvede knopper og tænkte med et smil, at de da var i lovlig god tid. Men det er jo altså også forår herinde hos dig, kan jeg se... Og HVILKET forår!

    Iø kan jeg da fortælle, at jeg i dagens gravearbejde ved grøften, fortrinsvis en lang række af buskads og vilde uønskede planter, som jeg år for år får gjort lidt mere ved, stødte på forårsblomsterløg med flere cm. lange spirer, tæt ved jordoverfladen. Sådan bare, hvis nogen skulle synes, at foråret er langt væk... De kom iø op i zinkbaljen, som nu er flyttet i næsten tørvejr og beplantet med et par Heuchera og en flot græs og snart skal prydes med et udskåret Græskar gnækgnæk.

    Tak for synet af de overlækre Tulipaner!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Jeg er normalt ikke vild med røde og orange toner, men jeg må indrømme, at jeg overgiver mig. Så længe det foregår i din have...
    Det sidste billede med queen of night og de orange tulipaner er en fantastisk kombination

    SvarSlet
  6. SUK!!
    Gid man dog kunne have tulipaner.
    Men, men så kan man jo forsøge at lægge narcisser og vintergæk i nogenlunde store mængder.
    Dem kan man nemlig beholde for sig selv uden indblanding fra rådyr, mosegrise eller andre uindbudte gæster.
    Her i området virker meget stille i dag. Og pludselig er det gået op for mig hvorfor.
    Kronhjorten må have overstået sin brunstperiode!!
    Nu har den nemlig brølet næsten i døgndrift den sidste lille måneds tid. Det er en virkelig ur-agtig lyd, når den begynder sit kurmageri, hvor den bl.a. også påfører sig parfume.
    Jo, jo - den er go' nok med parfumen.
    Den laver en fordybning i jorden, hvori den urinerer, har sædafgang og derefter ruller sig i blandingen.
    Det må jo være en besnærende duft - for hinderne!!

    Håber, du nyder den fine septemberdag i dag.

    Kærlig hilsen
    Karen O.

    SvarSlet
  7. - Godt man ikke er en hind!
    Morsom fortælling :-)

    Og: WAUW! Lækre tulipaner. Glæder mig til at se det næste år, Claus.

    Hjerteligst, Lisbeth K

    SvarSlet
  8. Hej Claus,

    Utroligt smukke billeder. Kan tulipaner virkelig blive så blå? Jeg må desværre også undvære tulipaner i haven. Har prøvet det for år tilbage, hvor mosegrisene festede lysteligt på mine tulipanløg. Man føler sig lidt dum, når man kan trække tulipanhoved + stængel op - og løget så er spist og der er efterladt en fint tandsnit nederst på stængelen. Vi har nu boet her i 30 år og har aldrig set en mosegris - men deres gange og huller er der. Jeg har prøvet at grave naftalin ned - efter et godt råd - men det hjalp ikke. Jeg har i år sat tulipanløg igen - men i krukker. Disse to farver frister - men det betyder investering i flere krukker, hvis jeg falder for fristelsen.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet