En af de skønneste

Mon ikke, at mange af os i tiden går og glæder os over de skønne dahliaer? Jeg gør i hvert fald.

 

20090901_124518

 

Der er så mange skønne sorter, blandt andet denne, som bærer navnet ’Evelyn’.

 

20090901_124535

 

Ellers er jeg ikke så meget for dahliaer i to farver, men denne er fast på mit program.

15 kommentarer:

  1. Den er utrolig skøn og er straks kommet på listen til det hvide bed.

    Du kan i det hele taget få æren for den megen snak rundt omkring på bloggene om "hvide bede", "lyserøde bede" osv. Man laver lister, flytter rundt osv for vi er jo blevet inspireret gennem længere tid nu. Og tak for det... :)

    Måske har du endnu flere dejlige og specielle Dahliaer, som du vil dele med os? Kom nu...


    Ulla

    SvarSlet
  2. Kære Claus

    Det er første år (som med så meget andet), at jeg har dahlia i min have. Bl.a. Evelyn fordi jeg havde set netop den sammen med violfrøstjerner i din bog Mit haveliv. De billeder havde brændt sig ind på min nethinde. Nu står Evelyn ikke sammen med violfrøstjerner (duh), men med andre violette planter. Havde jeg en større have, ville jeg helt sikker begive mig ud i andre af slagsen, men Stolze von Berlin og Aztec Veracruz er også kommet for at blive. De to sidste står sammen, da de har samme nuancer men meget forskellige former.

    Så ja. Jeg nyder dem. Meget.

    SvarSlet
  3. Kære Frk. Anemone - tak for søde ord. Jeg er da rigtig glad for at inspirere. Til foråret 2014 kommer jeg med en bog, der får titlen 'Mine mange haver'. Den skal fortælle om mine farveafstemte haverum og vil byde på et væld af tone-i-tone plante-forslag. Jeg prøver at finde nogle flere dahlier ...

    SvarSlet
  4. hej
    den er rigtig flot, fin og sart i farven.
    Jeg nyder også rigtig meget mine Dahliaer, og de er bare kanone, der kommer så mange flotte blomster og plukker man en enkel har man nok til at pynte med inden for også...

    SvarSlet
  5. Hvor er den smuk og ballerinaagtig ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Claus,

    Utroligt skønne dahlia. Jeg havde et par i to krukker sidste sommer, men de nåede først at komme i blomst lige inden frosten tog dem. Jeg blev så skuffet, at jeg smed knoldene ud. I år har jeg dog også plantet to krukker fulde, og ingen af dem er i blomst endnu. Men jeg har så lige hørt i dag fra en haveglad kollega, at de blomstrer bedre som anden årige, så jeg har besluttet at prøve at overvintre dem og lade dem komme igen næste år. Vi må se. Meget i mine krukker har ikke just været nogen succes, men det er sjovt og hyggeligt. Dronning Ingrid pælargonierne er dem, der har gjort det bedst. Så jeg vil forsøge selv at tage stiklinger af dem, når de er afblomstret.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  7. I år har jeg ikke haft en eneste Georgin, så jeg har lidt abstinenser. De veg pladsen for andre sommerblomster og to-årige. Næste år vil jeg have mange igen (for mig er mange 20-25). Jeg har udtænkt et bed, der starter ud med masser af studenternelliker i blandede farver. Når de er halvfærdige graves de op og erstattes af forskellige georginer. Dem vil jeg forberede i store potter, så der kan være blomstring lige efter plantning. Skønt at planlægge/drømme.

    SvarSlet
  8. Kære Claus.
    Der er noget helt specielt over denne Dahlia, den fangede ihvertfald min interesse. Søgte efter den, men ´udsolgt´, så det må blive næste års ønske. Kan lige se den for mig, denne rene friske Dahlia ´Eveline/Evelyn´ sammen med Thalictrum delavayi `Splendide`. Er ret sikker på de vil syne smukt, i hinandens selskab. Måske fås de begge i Bilka, næste forår ... Pyh, med alle de skønheder og dejlige produkter du lancerer næste år, priser jeg mig lykkelig over vores ´Van´ ... MED anhængertræk. Claus, hvis du vidste hvor jeg glæder mig, til alle overraskelserne ...
    Kærligst Iris.

    SvarSlet
  9. Mycket vacker dahlia, tack för tipset!

    SvarSlet
  10. Til Hannemor
    Det kan være svært at tage stiklinger af pelargonier og få dem til at slå rødder hvis du først tager dem når blomsterhavet er forbi. Jeg har prøvet masser af gange og min erfaring er at stiklingerne skal tages NU, slå 2 fluer med et smæk og klip dem ned til vinteren, og sæt alle de afklippede stængler som stiklinger
    mvh
    Mette

    SvarSlet
  11. Jeg tillader mig lige at løbe af sted med emnet, da flere har nævnt noget om pelargonier.

    Jeg har netop haft fødselsdag, og flere havde fundet vej til boghandeleren for at købe havebøger til mig. Vidunderlig dejlig idé! Den ene af Dalby-bøgerne skulle imidlertid byttes, da den allerede stod på min boghylde. I stedet købte jeg:

    Marian Haugaard Steffensens bog Pelargonier - en smittende glæde.

    Jeg bliver aldrig samler af pelargonier, men det er en flot og informativ bog. Bogen har stået på min hylde i mindre end 48 timer, men jeg har allerede smugkigget, og det ser ud til, at man vist helst skal tage stiklinger om foråret. Men jeg har ingen erfaring med det, så måske kan man godt forsøge sig nu.

    SvarSlet
  12. Pelargonie stiklinger kan tages hele sommeren, lige nu er det sidste udkald vil jeg mene, jeg har en samling på ca 50 pelargonier så lidt ved da om det.

    Henriette

    SvarSlet
  13. Hej Claus
    Hvor kan jeg tilslutte mig frk. Anemone mht. Eveline (der også er på min ønskeliste til næste år) og om din inspiration omkring flytten rundt i forskellige bede - ømme ben i dag, farver oppe i hovedet, også i dag. Tak for al din inspiration.
    Hilsen Lisbeth, Silkeborg.

    SvarSlet
  14. Nej hvor sjovt. Det er jo min georgine! Jeg havde den også sidste år, men med næsten ingen blomster i. Til gengæld har den været en kæmpesucces i år og står stadig med blomster. Jeg har den i en stor potte.
    Desværre har egnen været lidt hård ved den, så en del af blomsterne er rådnet før de helt har været færdigudviklet.

    Den rose du viser i indslaget ovenfor er også skøn.
    Bedste hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  15. øh... kan se på mit indslag at det er fyldt fejl! Ved godt at "den lyserøde" ikke er en rose men en georgine/dahlia.

    Jeg må hellere skynde mig seng,
    Lisbeth K :-)

    SvarSlet