En uundværlig skønhed

Før i tiden så man gyldenlak, Erysimum, i rigtig mange haver, især på landet. Men så gik de noget af mode – måske på grund af deres lidt skrappe orange kulører, og i dag er de ligefrem sjældne.

 

a0a0d00d9e05538975ef2eb8dc1c6619_large[1]

 

Men så for en halv snes år siden blev jeg opmærksom på en helt ny type gyldenlak med grågrønt løv og de flotteste lilla til violette blomster. Dengang var den ikke til at få i Danmark, så jeg hjembragte nogle eksemplarer fra England. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt, var, at de ikke er hårdføre i det fri i DK, så året efter måtte jeg igen til England.

 

erysimum_bowles_mauve[1]

 

Heldigvis er ’Bowles Mauve’, som den hedder, nu også blevet tilgængelig i herhjemme, og jeg tror, at mange dyrker den i krukker. Har man vinteren over mulighed for at opbevare krukken i et frostfrit lyst rum (med ikke for meget over ti grader), er det nemt at overvintre planten. Det er heller ikke svært at tage stiklinger af den. Det har vi allerede gjort, for det er en plante, som er umulig at undvære, når man først har lært den at kende.

 

NB. Jeg holder også af den gammeldags orange og mere hårdføre type, som jeg nyder i mit Flammebed hvert forår sammen med tulipanerne.

12 kommentarer:

  1. Hej Claus.
    Hvor er den sød. Minder den ikke lidt om vellugtende aftenstjerne? Køn farve. Hvor høj er den?

    kh
    Eva ;)

    SvarSlet
  2. Den er da også dejlig. God søndag!

    SvarSlet
  3. Jeg elsker gyldenlak - og ikke mindst duften. I år har jeg sået en del, så til næste vil jeg "vælte mig" i buketter.

    SvarSlet
  4. Kære Claus,

    ja den er skøn:o) Mine to eksemplarer vidste ikke, at de ikke kunne overvintre, så de har holdt i to sæsoner......men det er mere held end forstand, for jeg anede ikke, at den ikke er vinterhårdfør.

    Jeg ELSKER gyldenlak. Det er een af mine allerstørste kældægger. Duften og den gammeldags, nostalgiske charme kan gøre mig helt salig. Jeg kan og vil under ingen omstændighedeer undvære den i forårshaven.

    Jeg vil faktisk forlade dig nu, for - meget apropos - at gå ud og udplante nogle gyldenlak, som jeg såede i foråret. Det er den brændte orange, der hedder "Covent Garden" og den er fuldstændig fantastisk sammen med orange tulipaner. De får det bedste frem i hinanden, som gode partnerskaber jo har for vane at gøre:o)

    Mange gyldengakkede hilsner
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  5. Åh, den har jeg da helt glemt at plante i år, sikken en uorden.
    Dejligt flittig blomstrende skønhed.

    Kh.Engblomsten

    SvarSlet
  6. Den er ret skøn - jeg synes den ligner Lunaria som jeg desværre ikke fik til at spire i år. Den gamle orangegule Gyldenlak minder mig om min barndoms have.

    SvarSlet
  7. åh det glemte jeg at købe frø af i foråret, gyldenlakker, øv, jeg elsker duften.
    Den engelske skønhed du viser er en rigtig musthave, mon den er til at få fingre i til foråret? Og den venusvogn i går uhmmm. Det er godt jeg liige har fået et gavekort til planteskolen, det får meget nemt ben at gå på.
    Og din bog om juleroser og påskeklokker, Claus, fik jeg osse,så nu skal benene op og så skal der læses.
    God søndagaften
    kh Gunvor

    SvarSlet
  8. Kære Claus.

    Ligeosm den kjæreste Tante Grøn, så har jeg også gang i planter til næste år. Ganske vist ikke den "blå". Jeg har haft den - også overvintret. Men da vinteren så viste tænder i 2010, så var det bal forbi. Det er de brændte farver, der kommer til at pryde - og især dufte næste år her! Og netop duften er det allerallerskønneste og det mest uimodståelige ved dem.


    Ligesom Mjødurt, jeg duftede til for første gang i år! Hold da op! Den er på linke og måske endda næsten bedre end Ærteblomster og Gyldenlak. Håber jeg en dag får etableret fugtige nok forhold til at have den på matriklen!

    Lige nu er det Kaprifolien, der forfører mig morgen og aften... Og selvfølgelig Lathyrus Matucana, som slet ikke er at foragte på et badeværelse ;)

    Hjerteligst hende, som leder efter en automat, hvor man kan trække et par timer mere i døgnet ;)

    SvarSlet
  9. Kære Zeb - sig lige til, hvis/når du finder sådan en automat.

    SvarSlet
  10. Jeg havde også mange gyldenlak i haven i de år, hvor vi havde milde vintre. Men de er væk allesammen nu. Jeg har kun lidt pink tilbage i en krukke som jeg sætter ind i drivhuset.
    Men jeg SAVNER dem om foråret, så jeg må igang igen.
    Planter du dem først ud om foråret, Claus. Eller får du dem også igennem vintre så hårde som de to sidste?
    Jeg vil også gerne høre nyt om den automat, Zep :-D

    SvarSlet
  11. Kære Hanne - jeg planter som regel ud om sommeren, og heldigvid bor jeg så mildt, at mine gyldenlak plejer at klare vinteren.

    SvarSlet