Hu hej hvor det går

I går eftermiddags og lidt af aftenen gik tiden med at lægge tulipaner ud på jorden i Flammebedet. I dag hjalp tre unge fyre så med at få dem lagt.

 

20110927_084144

 

Det gik tjept, og når Preben går i gang, sker der virkelig noget. Måske er I nysgerrige efter at høre hvilke tulipaner, det gjaldt. I dag blev det til 500 ‘Apeldoorn Elite’, 500 ‘Orange Princess’, 500 ‘Orange Emperor’, 500 ‘Princess Irene’ og 300 ‘Queen of Night’. Desuden 1500 Allium spaerocephalon.

 

20110927_084319 20110927_084301 20110927_084310

 

Nu mangler vi blot 500 ’Sensual Touch’ og 300 ’Ballerina’. Begge tulipaner. Desuden er der forskellige botaniske tulipaner og 100 kejserkroner på vej hertil fra Holland. De løse potter indikerer, hvor der er gjort plads. Det er altså mange løg, der lægges, men heldigvis har vi diverse udstyr.

 

20110927_084416

 

Emil spurgte, om vi kunne bruge ham her i efteråret, hvor han alligevel gik og ventede på at skulle i gang med sine studier. Det kunne vi selvfølgelig, så nu hjælper han til de næste uger. Det samme gælder Mads, som ikke lige var her, da der blev taget billeder.

 

20110927_084357

22 kommentarer:

  1. Efter at have besøgt din have og ved selvsyn konstateret hvor tæt du planter, så er jeg godt nok benovet over at du får puttet så mange løg i jorden også. Ikke for ingenting at du har klippet en mængde stauder ned.

    "Industrielle mængder" er et veldokumenteret begreb i din haveverden. Vi andre må nøjes med lidt mindre, men kan se med og nyde hos dig.

    Fortsat god arbejdslyst.

    Ulla

    SvarSlet
  2. Jeg synes jo, det er imponerende, som du lægger alle de mange løg! Jeg spekulerer dog noget over, hvordan du klarer, at tulipanløgene helst skal lægges i frisk jord. Skifter du jorden ud?
    De bedste havehilsner, Helle.

    SvarSlet
  3. Kære Helle - jeg har for første gang i år sprøjtet jorden med et smampemiddel for at undgå, at tulipanerne bliver inficerede.

    SvarSlet
  4. Du godeste. SÅ stort er flammebedet da vel heller ikke :-) Jamen jamen. Hvor bliver det betagende. Det er mig en gåde, hvordan du får plads, for der er jo også rå mængder af andre lækkerier i bedet. I følge kloge hoveder (dig måske?) bør man ikke lægge tulipanløg, hvor man tidligere har haft løg. Så nu presser et par gåder sig på:

    1. Hvordan undgår du at grave løg op fra sidste år og
    2. Hvordan kan du blive ved med at finde "nye" huller

    SvarSlet
  5. Hmm...Jeg kunne også godt bruge et par Preben´er.
    Har nemlig også ligget og rodet rundt i jorden her til aften. På et par timer kom der vel - en femtedel af løgene i jorden. Det er bare et hestearbejde, men jeg ved at jeg kan læne mig tilbage og glæde mig til det helt store show, - og så er det faktisk sliddet værd.

    Pøj pøj med det. Jeg glæder mig til at se hvor vildt det bliver hos dig til foråret.

    knus
    Eva
    Evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad redskabet til højre hedder. Det ser smart ud!! På den måde kan man jo bedre »skrue« løg og planter ned! Nogen bud?

    SvarSlet
  7. Kære Nette - se mit indlæg over dit.

    SvarSlet
  8. Kære Nette - glemte at skrive, at bedet er tre hundrede kvadratmeter. Ikke så lille endda!

    SvarSlet
  9. Hold da op - løg i industrielle mængder! Glæder mig til at se billeder, når showet starter næste år :)

    SvarSlet
  10. Kære Bente - se her http://froebutikken.dk/product.asp?product=788

    SvarSlet
  11. Vil du røbe, hvad du sprøjter med?
    Jeg graver nemlig heller ikke mine "gamle" løg op, det bliver for uoverskueligt. Selvom jeg lægger løg samme sted, kommer ca 80% op.
    Glæder mig til at se billeder fr flammebedet til foråret

    SvarSlet
  12. Det er helt fantastisk. Jeg glæder mig godt nok også til synet til foråret, med mange billeder forhåbentlig :-)
    Jeg forstå nu ikke helt princippet. Har du taget alle de gamle løg op i foråret?
    Eller gør svampemidlet at de ikke er noget problem?
    Jeg må indrømme, at jeg rask væk planter nye løg ved siden af gamle. Men måske man burde tænke lidt mere over det.

    SvarSlet
  13. Hei Claus
    Ja nå frister du en stakkars nordmann:) Det er rett før vi bare må få komme og nyte hagen din på våren også når du lager det til slik. Det er jo vidunderlig vakkert å lese om og jeg tror jeg kommer til å besvime av det synet som kommer til våren. I tillegg elsker jeg de kraftige farger, spesielt på våren. Kos deg videre, og snart kan jeg også det da det er meldt pent vær fra torsdag og tre dager framover. Da skal snu på, dele og plante nytt i et gammelt staudebed. Å hvor jeg gleder meg:):)
    Kos deg videre med hagearbeidet!
    Hilsen Unni

    SvarSlet
  14. Hej Claus,

    Ja, så kan jeg godt se, at de 900 stk. narcis hvid cherfulnes jeg har købt i dag ikke syner af meget i sammenligning. Vi har en knap 100 mtr lang grusvej ind til huset, og der er slået græs på begge sider af denne grusvej, så løgene skal skrues ned i græsset langs den ene side af vejen. Men jeg må altså gøre arbejdet selv med en spade, så kære Hr. Claus Dalby, jeg skal aldrig mere i mit stille sind gå og småhyggegrine af din pandelampe, for jeg må nok også tage aftenerne i brug, inden jeg bliver færdig. Der er ikke meget dagslys tilbage, når man først er hjemme efter arbejde og lige skal nå at have aftensmaden på bordet, før man kan gå igang.
    Hvorfor i alverden lader man sig da også rode ind i sådan noget? - Men jeg er sikker på, at det bliver meget flot til foråret.

    Mange tak til Mette for rådet m.h.t. stiklingeformering af Dronning Ingrid Pælargonien. Jeg har nu en kasse stående ude med 18 små potter med hver sin stikling af et topskud. Det gjorde lidt ondt, eftersom der var flere blomster/knopper, der måtte lade livet. Så må vi se, om der overhovedet er nogen af dem, der overlever. Ellers sælges de vel også næste år i butikkerne.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  15. Flammebed = 300 m2. Hele min have med Kagehuset m.m. er på 200 m2. Den der havde en større legeplads :-) Suk.

    Jeg lægger nu også bare nye løg ned, hvor jeg kan finde plads uden hensynstagen til forrige års løg. Ind i mellem kommer jeg nok til at grave ned lige ved siden af eller oven i de gamle, men sådan må det være. Tror jeg i år vil anskaffe mig den dersens spyddims til de små løg. Kan godt se at jeg ikke skal gå i bro over de få hundrede løg jeg skal lægge. Er spændt på hvor mange fra sidste år, der viser sig igen til foråret.

    SvarSlet
  16. Kære Claus,
    Kan ikke rigtig stå for dine blåbuksede havenisser.
    Dem kunne jeg godt bruge nogle stykker af p.t., idet jeg synes, tingene er ved at løbe lidt fra mig! Men så er det jo godt at bo midt i naturen og ikke have en pyntehave!
    Imponerende, at du stadig kan finde plads til løg alle vegne.

    Dine dahlia'er er ovenud skønne.
    Har i år for første gang købt stiklinger via Odenia.
    Mørkbladede af slagsen med citrongule enkelte blomster. De er først nu begyndt at blomstre, men løvet har stået SÅ smukt hele sommeren (også selv om sneglene har været på besøg trods krukkeplantning!).
    Håber, de til næste år sætter endnu flere blomster, hvis de er i live til den tid.

    Hvor er det dig vel undt, at du tager en pause fra skriveriet, når vejret er så fantastisk, som det har været de senere dage.
    Det er jo med at komme ud og få D-vitaminer i øjnene og "lykke-piller" under neglene, så længe det overhovedet kan lade sig gøre.

    Kærlig hilsen
    Karen O.

    SvarSlet
  17. Hold da op med løg :) Du er heldig sådan at ha 3 friske fyre til at hjælpe dig. Har også lagt Pricess Irene, Orange Emperor, Orange Princess og en masse Queen of the night - dog ikke i samme mængder som du. Kun 400 kvm begrænser helt naturligt. Hvad hedder det du sprøjter med? Fik det råd at grave alle op efter blomstring og sprøjte med atamon. Virker uoverskueligt synes jeg så jeg lægge nye løg hvert år og støder ofte på "gamle" løg.
    Forresten skrev jeg 4 kommentarer forleden men de er ikke med kan jeg se - har jeg mon gjort noget forkert?
    Knus Cendie

    SvarSlet
  18. 1000 TAK for svar på redskabet....og så hurtigt!
    Ikke at jeg skal lægge løg i industrielle mængder, men hvor er den smart!! Kan jo også bruges til stauder og andet....
    Glæder mig til at se løg i industrielle mængder hos dig til foråret!!!

    SvarSlet
  19. Åh, hvor jeg ..... nej, jeg misunder Jer ikke, for det er ikke pænt; men jeg ville vel nok ønske, at jeg også kunne have en hel masse tulipaner til foråret.

    Jeg eeeelsker tulipaner; men det gør de dyr, jeg deler matrikel med også, så nu har jeg opgivet. Hvis muldvarpene overhovedet overser nogle løg, er det stensikkert, at rådyrene mæsker sig siden, hvis der er nogle, som blomstrer. Til gengæld kan jeg så glæde mig over et rigt dyreliv. I år har en hind fx regelmæssigt fourageret i min have sammen med to årskid og et fra sidste år. Og de er altså så søde!

    Og ja, jeg har prøvet at lægge tulipanløg i krukker; men dels bliver de så ranglede, dels går rådyrene også om bord i dem!

    God arbejdslyst med løgene allesammen
    Jytte
    wwwidanishknitdesign.com

    SvarSlet
  20. Jeg er utrolig glad for at du har hjelp til denne jobben! Jeg jobber jo til daglig med oppfølging av sykefravær, tilrettelegginger, avstressing osv. og jeg ville være svært bekymret dersom du skulle plantet alt dette alene, etter arbeidstid og på lørdag formiddag :) Jeg ønsker meg desperat et besøk i hagen din ;) God planting - du er vel ikke ferdig tenker jeg! Mvh Hanne

    SvarSlet
  21. ...glæder mig meget til at se resultatet til foråret.

    Ps...syntes altid der kommer flere og andre blomster op, end vi har plantet - kan osse være fordi jeg bare husker dårligt ;-)

    SvarSlet
  22. Kæra Hanne - nej, jeg graver ikke gamle løg op. Indtil nu har jeg ikke haft problemer med smittede tulipaner, men har altså som sagt sprøjtet jorden med et svampemiddel.

    Kære Hannemor - ja, jeg synes altså, at du tager godt fra med den mængde løg. Tillykke, det er virkelig en investering i fremtiden.

    SvarSlet