Hvis der er noget, jeg ikke kan stå for …

… så er det Allium – prydløg. Disse skønne forårsløgvækster, som med deres farve og form gør så godt i haven.

 

Når jeg kommer hjem i næste uge, håber jeg, at der er kommet en sending løg til mig, og i år svælger jeg i prydløg. Bl.a. ’den skønne ’Summerdrummer’, som jeg fortalte om forleden, men også Allium atropurpureum, som er den mørkeste af dem alle.

 

40025[1]

 

Som det vil fremgå af billedet herover, er blomsterstandene ikke helt rund, men nærmere skærmformet. Jeg har haft den før, men den forsvandt efter bare en enkelt sæson. Mon nogle af jer også har prøvet det? Hvor om alt er har jeg fået abstinenser efter denne helt uundværlige farve igen, så …

 

BUALL25303_3[1]

 

En anden skønhed, som slet ikke dukkede op, efter at jeg havde lagt en anseelig mængde løg, er den helt igennem pragtfulde ’Silver Spring’ herover. Måske er det min egen skyld, at jeg ikke så den, for vi fik lagt løgene meget sent. Den vil jeg nok ikke eksperimentere med igen, for den er rasende dyr, og der skal jo være måde med alting. Har nogle af jer erfaringer med ‘Silver Spring’?

 

 

Har lige tjekket op med min gode veninde, Jane, fra www.vildmedblomster.dk Hun har Allium atropurpureum på lager, selv om den ikke fremgår af hjemmesiden. Den mørke skønhed kan altså bestilles der.

10 kommentarer:

  1. Hej Claus, så vackert. Det är verkligen en fin kombination med tulpanerna och 'Silver spring'. Den lille söta löken har jag inte sett tidigare.

    Tyra i KÖKTRÄDGÅRDEN

    Trevlig helg!

    SvarSlet
  2. Så smukke - må vist have fat i nogle hvide til det hvide/gule bed ;0)

    SvarSlet
  3. Hvis Silver spring er den lyserøde sag så er den yndig!!! og den ser meget smuk ud sammen med den mørke tulipan :-D
    K. Gro

    SvarSlet
  4. Hej Jubilar
    Jeg købte 12 silver spring sidste år, men jeg blev skuffet, stænglerne kom godt nok på men blomsterne blev aldrig rigtigt til noget ud over nogle slatne små blomster hist og her.
    Jeg har åbenbart ikke SÅ grønne fingre, mine klokkeranker (hvide) blomstrer heller ikke endnu selvom jeg synes jeg har fulgt din instruktion nøje
    Bedre held næste gang tænker jeg, det MÅ prøves igen
    Til gengæld har jeg bestilt en del andre forskellige allium, dem glæder jeg mig til at sætte. Dem jeg satte sidste år husker jeg svagt først blev sat midt i oktober - er det det rigtige tidspunkt? (de kom ihvertfald flot

    Mette

    SvarSlet
  5. Kære Mette - ja, oktober er fin til lægning af allium.

    SvarSlet
  6. Helt enig, Allium atropurpureum er ikke til at undvære, hvis først man har nydt dens skønhed. Og især i nærheden af liljen 'Landini', som du introducere tidligere i år. Tak Claus.

    Her er den kommet 2 sæsoner i træk, men jeg dog (et eller andet sted) læst at den ikke er helt så hårdfør som andre allium. Til gengæld mistede vi faktisk en del 'Purple Sensation' sidste vinter. Øv.

    Atropurpureum og Karataviense er 2 allium, som jeg meget nødig vil undvære i min have.

    SvarSlet
  7. hej Claus,
    enig med dig et langt stykke hen ad vejen, meeeen den tulipan, der har sneget sig ind i det ene billede, hold da op - den er jeg aldeles betaget af, og jeg lurer på, at det er den, der hedder 'Black Hero', hold da op, hvor er den flot, vil jeg gerne have til min have :D

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    SvarSlet
  8. Ja, Claus! Mine Allium atropurpureum forsvandt også efter første års blomstring - og dog! Efter ikke at have set skyggen af dem i fire-fem år dukkede nogle stykker pludselig op i år. Og det samme skete sidste år med nogle vidunderligt lyseblå Codicil Iris.
    Underligt! Men måske er det muldvarpene, som er på spil. Slæber rundt på dem og æder nogle af dem? Hvad ved jeg?
    Men nu har jeg taget frø af A. atropurpureum'en og sået dem i en isophorkasse, og jeg er meget spændt på, hvordan det mon spænder af.
    Hjertelig til lykke med dit høje besøgstal på bloggen! Når jeg sidder og kigger på den, tænker jeg tit på, at det er en speciel følelse at være del af et stort fællesskab derude i cyber space.
    Jeg glæder mig over din begejstrede formidling af havebrug, og jeg besøger også ofte nogle af de blogs, som du linker til, og hvis links jeg så rejser videre til. På den måde kan man komme rundt i hele verden i løbet af ingen tid, både til Frankrig og Cananda og Mexico og Sydafrika osv. osv.
    Mange, mange tak skal du ha'
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  9. Hej Claus.
    Allium er skønne , men jeg har nu prøvet med forskellige tyber i 4-5 år, men de kommer aldrig op. hvad mon jeg gør forkert
    kh.
    Lilian

    SvarSlet
  10. Ja, også jeg har haft vanskeligheder med nogle af mine alium - nogle af de helt store (ja, jeg får jo aldrig rigtig hæftet mig ved de latiinske navne, så ved ikke lige hvad den hedder:), Jeg overvejer derfor at grave dem op, og så sætte dem til foråret, mæææn mon det er en god idé Kh Christine

    SvarSlet