Jeg faldt lige over denne …

… (nye?) tulipanskønhed ’Sensual Touch’. Ikke så snart strejfede mit blik den, før jeg var i gang med at sende en mail til Jane fra vildmedblomster.dk, som er min løgleverandør.

 

5ea1892355e9b845_1024x768_crop_rozmiar-niestandardowy[1]

 

Jeg kunne slet ikke stå for de grønne dækblade og den dejlige farve, som vil passe perfekt i Flammebedet, der rent tulipanmæssigt bliver frisket op med en del nye sorter i år.

 

Tulipa%20Sensual%20Touch%20-%20visi39671%20-%20300dpi[1]

 

Når det gælder blomster med stærke effekter som denne, skal man også huske, ind imellem, at vælge enkeltblomstrende uden de store effekter.

 

MHJ3994

 

Derfor lægger jeg også en del løg af ’Apeldoorn Elite’. Det er en af de gammelkendte sorter, der kommer igen år efter år. Måske ikke en, så mange ville vælge i dag, men i den rette sammenhæng er den en smuk statist.

 

Husk, at der i bund og grund ikke er nogle blomster, der er grimme. Det er blot det selskab, de bringes ind i, der kan være forkert.

15 kommentarer:

  1. Sensual touch satte jeg sidste år (fra Bilka tror jeg) - den er helt fantastisk! Lige fra den kommer op med sine små pigge på knoppen og ligner noget man bare må røre ved for at forvisse sig om det ikke er plastik. Farven er skøn abrikos med en smule lyserød. Den er fyldt som en pæon - faktisk den mest fyldte tulipan jeg har haft og jeg har virkelig haft mange. Så du kan godt glæde dig til foråret. Jeg kan ellers forstå du ikke er til fyldte flødeskumskager? :) Det er nok den mest ekstravagante tulipan du kan få fat på, kære Claus. Rigtig god fornøjelse

    SvarSlet
  2. Kære Cendie - du har ret i det med flødeskumskager (jvf. et tidligere indlæg, hvor jeg skrev, at jeg ikke er så vild med de nye dobbelte purpursolhat), men jeg synes nu også mere, at denne tulipan ligner en pyntekål!

    SvarSlet
  3. Jeg har faktisk også købt den i Bilka en gang, tror det er 2 år siden. Den er så smuk, uanset pyntekål eller flødeskum. Kender du Artist (som jeg også fandt i Bilka)? Og/eller Dordogne? Dem kan jeg ikke undvære.

    Det er farligt at følge din blog lige for tiden, med alle de forårsløg. På den gode måde, for jeg holder så meget af dem alle (næsten da). De sætter skub i alle de gode fornemmelser, når man tvivler på om det nu bliver sommer igen. Tak for alle dine lokkerier, Claus

    Forårshilsener (eller er det at stramme den)
    Anne Mette K

    SvarSlet
  4. Claus, altså! Du er uforbederlig :) Er til alt det fyldte for dig så :)

    SvarSlet
  5. Kære Claus. Du har helt ret i, at den er vidunderligt, og jeg er helt enig med dig i, at der ikke findes grimme planter. Der findes kun "dårligt" selskab ;-)

    Ha' nu en dejlig aften ;-)

    SvarSlet
  6. Det er en rigtig spændende blomst. Jeg er ellers slet ikke til tulipaner, men den der har noget vildt og råt over sig, som er ret fascinerende :-)

    SvarSlet
  7. Den er ret speciel og jeg er sikker på at den er fantastisk i virkeligheden:) For 14 år siden fik jeg 100 Apeldoorn Elite i fødselsdagsgave og de kommer stadig jeg er mest glad for dem inden de springer ud - jeg har ikke noget flammebed og de passer slet ikke ind i det bed de står i.

    SvarSlet
  8. Dén Tulip har jeg også siddet og set på med fugtige øjne. Den er så SEJ, synes jeg - rå og eventyrlig på en og samme tid! Men den er ikke havnet i indkøbskurven - endnu... Apeldoorn 'Elite' er SÅ lækker, når knoppen har fået farve og lige inden, den springer ud!

    Jeg er ikke meget til Tulipaner i haven (min have altså). Kan faktisk bedst lide dem i vaser og arrangementer, når jeg skal være ærlig. Men ingen regel uden undtagelse ;)

    Og så lige et dybt suk over den gulgrønne Allium. Åååååååååååååh for en lækkermås!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  9. Tulipaner er en FANTASTISK opfindelse.... Man har gavn og glæde af dem to gange om året. Første gang om efteråret når man skal udvælge og købe løg og anden gang om foråret når alle dejlighederne blomstrer.

    Apeldoorn Elite er gode og også smukke nok. Vi har en ordentlig portion uden for køkkenvinduet og der kommer de troligt år efter år, nu på 10. år. De får lov at blive selvom de ikke helt passer ind i sammenhængen. Der er jo sket et og andet med ens haveforstand og -interesse siden de første planter blev købt!

    Ha en dejlig torsdag.

    Ulla

    SvarSlet
  10. hej Claus,
    lækre tulipaner du disker op med dér - har selv Apeldoorn-tulipanen, den er så sød i al sin enkelhed.

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    SvarSlet
  11. Hmmm...ja speciel er den i hvert fald. Nu er alt jo en smagssag, og jeg synes faktisk slet ikke om den, og rigtigt at den minder meget om pyntekaal, dem kan jeg nemlig heller ikke lide! Men jeg glaeder mig til at se, hvordan den vil tage sig ud i dit flammebed.

    SvarSlet
  12. `Sensuel touch`er bare helt nydelig, og i et flammebed vil den bli henrivende. Og du har så rett i at det ikke finnes stygge planter, bare dårlig selskap!

    SvarSlet
  13. Blev så glad for et tip til en tulipan der kommer igen af sig selv! Nu bliver jeg helt nysgerrig efter at se et billede af den i knop ... men jeg har godt set den i haver, jeg kendte bare ikke navnet.

    Du har også fuldstændig ret i at der ikke findes grimme blomster.

    Bedste hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  14. Hej Claus
    Den er skøn, men jeg bliver altid så ærgerlig når tulipaner viser sig at være et-årige, så jeg planter flest narcisser og kun ganske få pålidelige tulipaner heriblandt Queen of Night og Spring Green. Måske lidt kedeligt, men sådan er det.
    kærlig hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  15. hej claus
    hvor er den skøn .Den minder mig om en lyserød variant jeg så i bilka Herning for nyligt.fik den ikke handlet , men er overbevist om at jeg skal ind forbi igen,og ha et par stykker med i kurven..god aften til dig
    Diana

    SvarSlet