Noget af en overraskelse

Sikke en dag! En mindeværdig en af slagsen … I formiddags var jeg rimelig flittig og skrev en del, og kl. 12.30 gik jeg ned for at spise frokost. Jeg nåede at få et enkelt stykke rugbrød og en halv sild på tallerkenen, da dobbeltdøren pludselig gik op og fire mennesker med flag festligt og højlydt råbte hurra, hurra, hurra. I begyndelsen ænsede jeg ikke, hvem det var, og at det var mig, jubelråbene gjaldt, men så så til min store overraskelse, at det var fire af de allermest trofaste venner og kommentatorer fra bloggen.

 

 

Jeg blev noget forvirret og nåede at tænke. Jamen, det her er jo frygteligt. De må tro, at jeg har fødselsdag, og hvordan skal jeg fortælle dem, at det har jeg altså ikke, når de nu var kørt så langt. I hænderne havde de vin og boblevand og en kæmpe pokal med den skønneste buket, jeg længe har set. Noget chokeret var jeg stadig, og lettere overrasket, da de alle fire kom hen og gav mig et knus, mens de sagde tillykke, tillykke, tillykke … Mon det er skjult kamera, nåede jeg at tænke.

 

 

Hvad er dette her for noget? Hvad går det ud på? Jeg var fuldstændig blank. Den fine pokal fik jeg overrakt, og da jeg læste, hvad der stod på det fine bånd, var det, at noget faldt på plads: ’1.000.000 Besøgende’.

 

 

Jeg var godt klar over, at jeg hver dag, siden jeg begyndte at blogge i marts 2010 gennemsnitligt har haft mellem 2.000 og 3.000 besøgende dagligt, men at jeg næsten havde rundet den hele million besøg, havde jeg altså ikke den fjerneste anelse om. På ære …

 

 

 

Dette var altså grunden til at disse fire skønne mennesker, kom helt til Skagen. For at sige tillykke til mig og takke for bloggen. Det er da rørende.

 

På et medfølgende kort stod bland andet:

Vi lister os af sted på tå,

for vi skal ud og tælle.

Hvornår en million han nå,

ham Claus og så hans fælle …

 

I skal selvfølgelig vide, hvem de fire gæster var: Fra venstre: Inga fra Ringkøbing, Syrenprinsen (John – gift med Jytte), Paw fra Amager og så Tante Grøn (Jytte) fra Mors.

 

 

Er der noget at sige til, at jeg blev utroligt glad for og stolt over at få besøg af disse fire dejlige mennesker, der kom langvejs fra? Både Inga og Paw stod op i morges omkring kl. 3.30 i hver deres ende af landet for at være med til at hylde mig, og Tanten og Prinsen samlede dem op på vejen. Det er da bare rørende.

 

Heldigt var det, at det var en smuk, smuk dag her i Skagen, så vi gik ind til byen og slog os ned i cafeen bag Skagen Museum og fik rigtig snakket. En mindeværdig eftermiddag for mit vedkommende. Tak til jer fire og alle I andre. Uden jer var der ingen blog, og jeg glæder mig til at fortætte. Mange år endnu …

 

Afsluttende skal siges, at der går et par dage eller tre, før millionen virkelig er rundet, men de fire ’musketerer’ ville være helt sikre på at træffe mig hjemme inden. Derfor …

 

En meget stor tak skal også lyde til Jesper fra 9haven, som også ville have været med i dag, men desværre blev forhindret. Det var ham, der fulgte med på min tæller. Uden ham var der sikkert gået måneder, før jeg eller andre havde tænkt på ’jubilæet. Også Frøken Iberis skal nævnes, for det var nemlig hende, der var bestilt til at lave den overmåde skønne buket. Tak, tak, tak …