Nye tendenser

Dette indslag skrev jeg i går aftes og bad mit ’system’ om at publicere det kl. 10.20 - samme tidspunkt, som jeg lander i Köln. Allerede kl. 4.00 blev jeg hentet i Taxa på Klitgården og kørt til Aalborg Lufthavn. Derefter gik turen til Amsterdam og derfra videre til Köln. I dag er jeg nemlig på messe sammen med indkøberne fra Bilkas havecentre. Det er den årlige haveudstyrsmesse – Spoga+Gafa – vi gæster for at være med til at udvælge produkter til næste års sortiment.

 

5709121_32d7de0709_m[1]

 

Jeg var lige inden på messens hjemmeside, hvor jeg faldt over dette skønne legehus fra Sverige.

 

5709122_c2e4e0ccf3_m[1]

 

Jeg har aldrig været på denne messe før, men glæder mig rigtig meget, for havelivet har jo mange facetter. Og jeg vil gerne følge med i det hele …

18 kommentarer:

  1. Kære Santa Claus,

    kunne du og den rare Bilkamand ikke overveje indkøb af nogle små, smukke victorianske drivhuse, både til vindueskarmen og til haven? Jeg TROR på jer begge:o)

    Hav en inspirerende og spændende dag. Accesories kan vi havepyntesyge kvinder jo aldrig få nok af.

    De kærligste hilsner og tanker
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  2. Det er da bare det skønneste legehus!

    Randi

    SvarSlet
  3. PS: Det svenske legehus er skønt:o) Jeg elsker røde svenske træhuse:o)

    Det kunne da være et fint hønsehus, kunne det ikke?:o)

    Tirsdagshilsner fra Det Grønne Tanteri

    SvarSlet
  4. Ja, haveliv er mangt og meget - inklusiv vildfarne fodbolde i blomsterbedet, katte der ligger i og spiser katteurten så den aldrig når at blive højere end 25 cm., eller solbader i højbedene i køkkenhaven oveni de nyspirede gulerødder, cykler der vælter krukker og knækker blomster af hist og pist og ikke mindst balancegangen når der skal være plads til hele familien og de forskellige interesser! Vi har et legehus der ligner dette i haven - det var en foræring da datterens børnehave for år tilbage skiftede legehuse ud - børnene leger ikke i det men tumler gerne rundt på taget. Men jeg ville ikke undvære det, for det er så hyggeligt et indslag i haven. Så det er faktisk lige blevet repareret og malet påtrods af manglende brug. Kattene bruger det til gengæld og nyder at ligge derinde på en regnvejrsdag og kigge ud - når de altså ikke lige indtager drivhuset eller spiser katteurt! :o) PS Claus, hvis du falder over nogle lækre hængesofaer så ser jeg dem gerne i Bilka til foråret - ved godt det er lidt "mormor-agtigt" men vil så gerne have en hængesofa - har de skønneste erindringer om middagslure i regnvejr under taget i en hængesofa..........

    SvarSlet
  5. Kære Claus, hvor er det godt, at mennesker med gode smag og stil er med til at bestemme Bilka's udvalg. Jeg synes der mangler flotte og stilfulde legehuse, skure, lysthuse m.m. i Danmark, som er til at betale. Jeg personligt er træt af de afskyelige, sjælleløse løsninger i byggemarkeder og rund omkring. Mere klasse og romantik til vores haver, tak:)
    Glæder mig til at høre mere.

    SvarSlet
  6. Kære Claus
    Du er en fantastisk mand, alle de jern du har i ilden,det kan man næsten blive rundtosset af. Det med den automat med flere timer i døgnet, kunne du vist godt nyde godt af. Jeg glæder mig til at høre mere om hvad du har oplevet på messen i køln.
    Knus herfra det Midtfynske Pia

    SvarSlet
  7. Åh det var det! Hvad vi andre ikke ville gi for at komme med!! Det er bestemt den forkerte branche jeg er i - dybt misundelig. Rigtig god fornøjelse og find nu nogle guldklumper til os dødelige ;)
    Stort knus

    SvarSlet
  8. Det er det mest bedårende legehus jeg har set. Ærgerligt at jeg ikke har haven til det :-)

    Bedste hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  9. Kære Claus

    Lige som man tror du sidder på dit lønkammer på klitgården og skriver er du taget på messe, jeg må sige du får noget fra hånden. Rigtig god messe, jeg er sikker på at du finder nogle gode ting til havefolket:-)
    Det er sådan et legehus skal se ud:-)

    Engblomsten

    SvarSlet
  10. Fin oplysning, at sådan en messe findes. Så vidt jeg kunne se, er der billetsalg, så det er måske ikke kun forbeholdt indkøbere?

    Man kan jo altid drømme om sådan en efterårstur en gang, i kombination med andet ´godt´.

    God tur.

    SvarSlet
  11. Jeg har allerede et yndigt legehus - eller rettere sagt havde, for efter at børnebørnene er vokset fra at lege, er det gået over til at blive Tehus. Det er ikke ret tit, vi drikker te derinde, for der er jo også haven og mit orangeri, men det hedder Tehus, fordi vindue og dør næsten ligger over for hinanden, som kineserne (tror jeg nok, det er) foreskriver.
    Mit Tehus er mauvelyserødt lige som hovedhuset, og når jeg har liggende gæster, sover jeg der, mens gæsterne breder sig på de lidt større faciliteter.
    Jeg behøver altå ikke noget legehus, men jeg ønsker mig brændende et DRIVHUS - bare et lille et, som Hartley Botanic har på udsalg for øjeblikket - rød murstenssokkel og flødefarvede sprosser til alt glasset. Helt uimodståeligt! Pokkers også med den finanskrise!
    God fornøjelse dernede i det mellemeuropæiske, Claus! Vi glæder os som små børn til at se, hvad du hitter til os til næste år.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  12. Jeg er lidt i tvivl om mit indlæg blev lagt ind, så derfor vil jeg fatte mig i korthed: spændende med indkøb til Bilka, og husk os som også kan lide de naturlige vilde haver. Hilsen Christine - den nye haveblogger

    SvarSlet
  13. Vi venter spændt på hvad du og Bilka finder interessant af nye tendenser.

    Jeg er med på de små viktorianske drivhuse til vindueskarmen, som Tante Grøn har sat på ønskesedlen... :)

    SvarSlet
  14. Skønt legehus. Jeg er enig med Tante Grøn, Victorianske mini-drivhuse er også et stort ønske hos mig. Ha´ en god tur.
    Hilsen Lisbeth, Silkeborg

    SvarSlet
  15. Hej Claus
    Det er godt du er med, så du kan vejlede dem til indkøb af smagfulde haveting. Det må være en super oplevelse for dig.
    hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  16. Jamen det er jo Emil og Ida fra Lønneberg! :-)

    Kærlig hilsen
    Marianne Kruse

    SvarSlet