Tænksomme ord

Her til morgen lå der en dejlig mail og ventede til mig fra en af mine bedste havevenner, som skrev:

 

20090903_150100 20101019_094118

 

Når vi nærmer os efterårsjævndøgn kommer denne forbandede melankoli og træthed altid snigende og jeg får lyst til at udvikle vinger og flyve med trækfuglene sydpå. Jeg lever fuldstændig symbiotisk med naturens og årstidens rytme. Jeg fatter ikke selv, hvordan man i den grad sådan kan trække vejret sammen med naturen og årstiden. Men faktum er altså bare, at det gør jeg. Jeg kan mærke helt ind under huden, at nu bliver der flere mørke end lyse timer og jeg går lidt i dvale. Gad vide, om jeg i virkeligheden ER en plante, Claus?!?!:o) En rigtig mærkelig een af slagsen?!?!:o)

 

20090916_054752 20090916_055746

 

Fantastisk skrevet, ikke?

Jeg takker min herre og skaber for, at jeg ikke hører til dem, der udvikler ’tungsind’ om vinteren. Det må virkelig være en meget, meget stor plage. Jeg har på et tidspunkt prøvet at være helt nede at vende rent psykisk og kan derfor godt tale med om, hvordan det er at være dér. At have prøvet det på egen krop gør, at man får en meget større medmenneskelig forståelse, og det er da også derfor, at jeg helt ind i sjælen fornemmer, hvordan man kan få det, når både natur og sind formørkes.

 

20090916_054207 20090916_054551

 

Jeg håber og tror på, at det i disse mørke stunder hjælper at tage havebilleder frem og tænke – ’det går over. Det bliver snart forår’. Hvad skulle man gøre, hvis man ikke havde sin have?

 

Billederne her er valgt for at vise, at sensommeren også er smuk i sit forfald.

19 kommentarer:

  1. Kære Claus,
    Sidste vinter var min første med det positive sjove selskab i haveblogland og med en pæn portion havebilleder i arkivet.
    De to ting gjorde faktisk vinteren og den mørke tid meget nemmere at komme igennem. Jeg lider ikke af vinterdepression, heldigvis - men vinteren kan føles så lang for en haveglad sjæl. Nu skal vinteren bruges på at ordne billedarkivet og planlægge næste sæson og dette sker jo i selskab med jer andre havebloggere og vores læsere - det bliver jo også så hyggeligt.
    Sensommerhilsner fra Berit

    SvarSlet
  2. Smukke og tænksomme ord!

    SvarSlet
  3. Dejligt indlæg, du har - jeg er godt på vej ud af en depression, som har varet det meste af et år, så jeg forstår også, hvordan det er at gå rundt i "mørket" - for nogle år siden havde jeg stress,og da lærte jeg, hvor meget planter specielt blomster betyder for mig. Derfor kigger jeg også med glæde ind på din blog. Tak fodi du deler din skønne have med os.

    SvarSlet
  4. Det må være rædselsfuldt at blive påvirket af årstiden på denne måde og jeg håber at tungsindet også har sine grader op og ned så det ikke er en lang permanent følelse efteråret og vinteren igennem. Jeg genkender en vemodig stemning over at sæsonen er slut, og jeg finder stor glæde i billeder som dine af sensommerens smukke forfald og den daglige skovtur med mine hunde, hvor jeg kan stå ved Bagsværd sø og kikke ud over vandet og tage dybe vejrtrækninger, mens jeg ser mine hunde nyde friheden uden snor.
    Heldigvis for alle os haveglade ser det ud til at søndagen bliver smuk og solrig og jeg vil ønske alle en rigtig god dag. Mange hilsner fra Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hei Claus
    Jo det er godt skrevet, og hvem kjenner ikke at ting går litt senere/tyngre på denne årstid. På våren og sommeren er en full av overskudd og gyver løs på det ene prosjektet etter det andre, men nå går det liksom litt tyngre selv om hagen fremdeles står veldig fin, ihvertfall hos meg. Dette året har jeg hatt så mange prosjekter at jeg kjenner det skal bli godt med litt "sofahaging". De første løk er kjøpt og det er også frø som skal såes nå og tidlig vår. Så helt sofahaging blir det ikke riktig ennå. Og selvfølgelig er der en bok jeg gleder meg til... og den skal nytes både i kjøkkenet og i vinterhagen. "Vinterens påfyll" velger jeg å kalle den, og den sammen med din og andres hageblogger, er skjønne vintersysler. Å hvor vi hagefolk er priviligerte:):)

    Hilsen Unni

    SvarSlet
  6. Ufattelig mange bliver ramt af formørkede sind, når dagene bliver kortere, hvilket må føles som et fængslende helvede at komme igennem. Jeg oplevede det selv i vinteren 2001 02 bare på en anden måde. Efter en mislykkedes operation blev min hverdag sengen i fem lange måneder grundet en voldsom svimmelhed og vedvarende opkastninger. Da dagene blev mørke og kolde, og det ikke længere var mulig, at klæde sig på og side ude i de få lyse timer der var til rådighed mistede jeg simpelthen livsgnisten. En ny operation stoppede den værste svimmelhed og opkastningerene. Desuden fandt jeg nu glæden ved at se alt liv spire i de tidlige forår. Sådan har det været lige siden, og sådan kom min have til.
    Jeg har aldrig før syntes, at efteråret er så smuk som i år, og jeg glæder mig mere end nogensinde til havesæsonen er slut, da jeg vil få mere tid til, at træne med min skønne seks måneder gammel hund. Desuden bliver der tid til, at drømme om flere dejlige planter, som jeg måske lige kan få plads til at skrue ned enkelte steder i mit frodige paradis.

    Ha' en dejlig søndag ;-)

    SvarSlet
  7. Kære Claus.

    Sådan har jeg også haft det i nogle år. Men nu prøver jeg en anden strategi. Jeg håber det virker...

    Der er heldigvis ikke så længe til foråret. Tænk bare om lidt er vi i Oktober, så er der November og så December hvor juleforberedelser optager alt tiden, specielt med to lækre tøser på 4 og 1 år.
    Så er der Januar som ikke bør tælle med nogen steder fordi den er alt for lang, mørk og øv. Februar og så er det allerede forår igen.
    Tænk bare, måske når vi ikke engang at læse alle de havebøger vi har lyst til(mon man overhovedet kan det?). Vi skal også bestille frø og planlægge sommerens blomsterflor.
    Åhh det bliver en god vinter, også med en masse blomster, selvom de "kun" er på billeder.
    Så jeg kan kun opfordre til at du skriver endnu flere skønne bøger til os, så vi har dine skønne blomster billeder vinteren igennem.
    Eller hvad med en billedbog? Et billede til hver dag...

    Tak for al din inspiration.
    Rikke.

    SvarSlet
  8. Er en af dem der ved hvordan det er og er der selv lige nu. Så haven er en STOR STOR hjælp og en anden ting er alle disse skønne BLOGS om haven. Det er et lys i de mørke timer. Så tak til alle de skønne BLOGS og også til dig og din blog Claus.

    SvarSlet
  9. Hvilken fin e-mail! Og hvor er det dog et smukt og personligt indlæg Claus. Jeg synes du er modig at turde fortælle ærligt om dig selv på den måde.
    Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet dette før på bloggen, men ved jo at du også samler på havecitater, så her er et fra England:
    "When winter is near, spring is not far".

    - Det kan så måske også hænge sammen med at englænderne har en kortere vinter (?) Men her og nu vælger jeg at håbe på en mildere vinter i år. Jeg bliver tung i kroppen ved tanken om det modsatte, så jeg må hellere stoppe for nu.
    Kommer tid kommer råd og alt det der!

    Bedste hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  10. Hej Mester.
    Fantastisk godt beskrevet, hvordan man kan føle det på denne årstid, alting føles tungt og trættende. Jeg er nok det man må kalde et rigtigt sommer menneske, hvor dagene er lange og lyse og man kan blive varmet op helt ind i knoglerne. Nu er alt bare vådt, klamt ,koldt og mørkt, og energien helt i bund.
    Kan dog glæde mig hverdag over at læse din skønne blog, og selvfølgelig alle de andre.
    Men idag har været en dejlig dag, med skønt vejr, så det har stået på oprydning i haven idag.
    Fortsat god søndag til dig og alle andre havebloggere :-)

    Efterårshilsner Bettina

    SvarSlet
  11. Jeg kender en der siger hun vil være en bjørn i sit næste liv de sover hele vinteren.. Men hvor må det være træls at "gå ned" hver vinter.
    Men det er flot at turde indrømme det, personlig er det kun januar der kan være drøj, men så er der jo diverse havebøger osv der kan afhjælpe haveabstinenserne. Og din blog lyser af lys og posivitet, Claus, så den må da osse kunne bruges.
    Det er svært at sætte sig ind i hvordan det kan sortne, men jeg håber for de uheldige at vi får en kort lys dvs. solrig vinter.
    de bedste sol ønsker
    Gunvor

    SvarSlet
  12. Kære Lisbeth - tak for det fine citat!

    SvarSlet
  13. Fantastiske efterårsbilleder! Personligt elsker jeg denne tid med duftene, lyset og det skønne forfald.
    Efter vinter kommer vår, håber, din haveven kan finde trøst i, at det vist endnu ikke har fejlet i nyere tid :-)
    God søndag
    Lise

    SvarSlet
  14. "Septembers himmel er så blå" sådan lyder det i en af mine ynglingssange og det har da været sandt denne weekend. Jeg har knoklet de sidse 2 dage i haven, er helt radbrækket nu men godt tilfreds med mig selv. I går tog jeg den sidste tablet efter udtrapning af antidepressiva som jeg har fået de sidste par år grundet en svær depression. Dette som følge af nogle år med sygdom og flere dødsfald i den nære familie. Tænk, da jeg havde det værst, kunne jeg ikke engang gå i haven, for så kom der for mange svære tanker. Men læse dine havebøger og se " haven i Hune" det kunne jeg godt og det var med til at give lidt glæde i mine dage. Tak for din dejlige blok. Nu bobler jeg af glæde selv om efteråret kommer, for hvor er vi havemennesker privi
    ligeret og hvor er vi heldige at kunne sætte pris på det og på livet.
    Kærlig hilsen Lisbeth fra Silkeborg.

    SvarSlet
  15. Kære Lisbeth - hvor er det dejligt, at du er kommet dertil.

    SvarSlet
  16. Hejsa
    om vinteren er der heldigvis mulighed for en masse "armchair gardening" som der slet ikke er tid til når vejret er bedre. Frøkataloger, tegninger, bøger, billeder - tid til at fordybe sig en lille smule. Vi har prøvet med lysterapi derhjemme og det virker faktisk.
    Hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  17. Hej Claus
    Jeg kan faktisk godt huske, at vi en gang var bekymrede over at høre du havde en nedtur. Det var via min søsters kolonihave-nabo i Valby, som er veninde med din mor! Ja den er langt ude.
    Men det er jo læææænge siden nu, og det er slet ikke til at forstå, at du kunne komme derned.

    SvarSlet
  18. Det er rigtig synd og rigtig hårdt for de der lider af vinterdepresion.
    Jeg er et af de mennesker der heldigvis elsker alle årstider, næsten allermest tiden lige nu, alting går på retur, men alligevel er alting så smukt.
    jeg elsker også de lange mørke vinteraftener, hvor man er tidligt færdig og sidder inde og hygger. Jeg har altid blidt mig selv ind at det skyldes at jeg har så travlt om sommeren, både på job og hjemme, så er det skønt at kunne tillade sig at gå et gear ned om vinteren.... hmmm i hvert fald efter jul, jeg har jo en lille butik hvor jeg sælger juledekorationer, kirkegårdsting mm i december, så der går tiden også stærkt, men januar og februar bliver der slappet af ( altså med mindre jeg er på kursus )

    SvarSlet
  19. Kære Claus,
    Ja - det er et indlæg, der giver stof til eftertanke.
    For der er mange, mange mennesker, som lider af en decideret vinterdepression. Men for dem er der mulighed for at få et kunstigt tilskud af lys hele den mørke tid i form af en terapilampe.
    For øvrigt søger Rigshospitalet personer til forskningsprojekt netop mhp. at forsøge at kortlægge vinterdepressioner.

    For os andre, som er "midt-imellem og både-og" og ikke rigtigt ved, hvilket ben vi skal stå på gennem hele den lange vinter, er det straks lidt mere diffust. For hvad kan man egentlig gøre?
    Jeg tror, at een væsentlig ting, man skal forsøge at gøre, er at få dagslys HVER ENESTE DAG hele vinteren igennem uanset vejrliget.
    Gå ud og omfavne et træ, pille lidt i skovbunden, så man får lidt "lykke-pille-bakterier" op i næsen. Ved dog også, at det er utrolig svært at tage sig sammen til at stavle en masse tøj og støvler på, når først man er kommet hjem i sin varme stue.
    Men måske kan det blive en vane, der kan skabe afhængighed - ligesom når folk bliver afhængige af at løbe. Og så kan man jo friste sig selv med, at NÅR man igen er vel hjemme, venter en Claus Dalby bog på nøjere studeren sammen med en dejlig kop te/kaffe/chokolade - eller what ever.
    Jeg vil i hvert fald prøve at gøre alvor af det!

    Egentlig er indlægget i mail'en jo faktisk skrevet i en meget poetisk ånd (Tante Grøn's ånd!??).
    At leve og ånde med naturen er da faktisk en positiv ting, idet vi ved, at naturen efter forfaldet "genopstår" i al sin glans.

    Uha - det bliver en længere smøre, så nu må jeg hellere slutte, inden jeg går i selvsving.
    Kærlig hilsen
    Karen O.

    SvarSlet