Ingen vej tilbage

I morges stod jeg ret tidligt op for at færdiggøre registret til ’Hemmelige haver’. Det absolut sidste, jeg skulle gøre, inden bogen kunne gå i trykken.

 

 

Kl. 9.00 hastede jeg til trykkeriet i Viborg, hvor bogen gik i trykken kl. 10.00. Så var der ingen vej tilbage. Og det er faktisk altid en lettelse. Indtil da kan man stadig rette, men på et tidspunkt skal man jo stoppe! Også selv om det kan være svært ...

 

 

Her ser I et par prøver på en af bogens hemmelige haver, og jeg glæder mig rigtig meget til at præsentere dem for jer. Håber, at mange vil komme forbi BogForum mellem fredag d. 11. og søndag d. 13., hvor bogen kan købes. Tilmed med messerabat.

En lille fin tulipan

Jeg er konstant på jagtnefter nye løgvækster og falder gang på gang for herlige fristelser.

 

 

F.eks. denne lille botaniske tulipan med navnet ‘Shogun’. Den glæder jeg mig rigtig meget til at se i blomst. Den er en del af den kraftige upgradering, der i år har fundet sted i Flammebedet.

Video d. 30. oktober 2011

Lidt mere efterårsstemning.

Video d. 29. oktober 2011

Efterårsstemning!

Opråb

Dette indlæg er inspireret af Nettes kommentar under forrige indlæg, hvor hun skriver, at det er trist, at der er så få ting i Bilkas– og i andre havecentre – på denne årstid. Der er også nogle, som har foreslået, at butikkerne ligefrem skulle lave en julekalender til havefolket. God idé!

 

 

Men ... Mit nye samarbejde med Bilka har lært mig, at havebranchen har et problem, der tilsyneladende bliver større og større: Det er næsten umuligt at trække den almindelige forbruger ud i havecentrene i efteråret. Ja selv i sensommeren er det et problem.

 

I år har det været rigtig grelt. Og her snakker jeg ikke Bilka som sådan, men også andre i branchen, som jeg taler med. Man kunne vælge at tro, at det skyldes den meget våde sommer. At mange simpelthen har opgivet haven. Hvad siger I?

 

Jeg ved, at en del af jer ikke vil give mig ret. Men I er ligesom jeg tændt af den hellige ild. Vi er så hardcore havefolk helt ind i hjertet, at vi vil gå gennem ild og vand, og intet skal stoppe os. Men det er den mere almindelige forbruger, som er med til at danne fundamentet.

 

 

Tingene går så hurtigt i dag. Et kyndigt medlem af havebranchen fortalte mig, at for femten år siden blev 80 % af alle udplantningsplaner – inkl. stauder – solgt i efteråret og resten i foråret. I dag er det helt omvendt, ja måske er det nu faldet så meget, at vi taler om 10 % i efteråret og resten i foråret. Det er da noget af en udvikling.

 

Samtidig har forbrugeren af i dag vanskelligt ved at forholde sig til en plante, hvis den ikke akkurat er sprunget ud. Igen: Man kan kun tage de færreste af jer som eksempel, fordi I har vist en større interesse ved at følge med på denne blog. Men prøv at tænke på jeres bekendtskabskreds: venner, naboer, familie. Hvis de ikke også er tændt af den hellige ind, tror jeg godt, at jeg tør sige, at deres besøg på planteskolerne slutter med sommerferiens begyndelse. Hvor er det altså synd.

 

 

De snyder jo sig selv for kæmpe oplevelser, for jeg tror, at vi er mange, som godt kan blive enige om, at august/september er nogle af de bedste havemåneder. Ja selv nu, hvor naturen gløder, er det fantastisk at være ude. Men lad mig igen spørge: Hvor mange i jeres bekendtskabskreds er i haven i disse weekender? Med garanti ikke mange. Før i tiden var der meget større aktivitert i haven på denne årstid; man skulle være klar til vinteren.

 

Det er lidt paradoksalt: Det hedder sig, at haveinteresseren er større end nogensinde. Ja måske. Men i mange tilfælde handler det altså mere om herregårdssten, webergrill, volumeniøse havemøbler og lignende.

 

Dette skifte hos forbrugerne vil betyde, at I vil se, at have- og plantecentre (også Bilka) i fremtiden vil skrue endnu mere op for aktiviteterne i foråret og forsommeren, hvor strømmen af kunder alligevel er der. Mens sensommer og efterårsmånederne bliver endnu mere døde. Det er da en træls spiral.

 

Da jeg påbegyndte samarbejdet med Bilka, fik jeg godt nok at vide, at det forholdt sig sådan, men nægtede at tro det. Derfor foreslog jeg en række farvetemaer med meget flotte stauder i store potter til virkeligt fornuftige priser i sensommeren. Desværre var afsætningen meget lille. Det har jeg så lært af. Næste år satser Bilka og jeg ekstra meget på foråret og sommeren. Her kommer der til gengæld også til at ske en masse.

 

Heldigvis er der i dag en lang række mindre staudeplanteskoler, som kan servicere alle os, der ikke mener, at sommeren slutter den 1. juli.

 

Lad mig høre, hvad I siger til dette indlæg.

’Ryk tilbage til start’

Mange vil sikkert skrive under på, at det at skabe et smukt og velfungerende staudebed ikke hører til havens nemmeste discipliner.

 

 

Som tiden går, er der nogen planter, som breder sig. Måske mere, end man lige havde regnet med. Og andre forsvinder og efterlader et hul.

 

 

Derfor graver vi med nogle års mellemrum planterne op, deler dem, bytter ud og replanter.

Ofte bliver jeg spurgt, om jeg tegner mine bede, inden jeg begynder at plante. Men, nej ... Det kan jeg ikke finde ud af. Jeg stiller planterne ud på jorden og visualiserer mig frem til, hvordan det vil blive.

 

Desværre bliver resultatet ofte anderledes end det, jeg havde drømt om, og så må jeg til at flytte rundt. Men det er noget af det, jeg holder allermest af i haven. At man kan lave en hel masse forandringer, uden at det skaber for megen ravage. Tænk på hvilket bøvl, det er, hvis man inden døre for eksempel finder ud af, at man vil flytte en dør eller lignende!

Et lille pust

Ja, et lille pusterum skal der til ind imellem, når man som jeg i disse dage sidder inde det meste af tiden, fra tidlig morgen til sen aften, for at få de sidste ord på papiret.

 

 

Efterårsfarverne bliver bare flottere og flotterede uden døre. Og det er da klart, at de skal nydes. Derfor gik jeg en lille tur med kameraet i haven i eftermiddags. Er de ikke smukke de gule lind?

 

 

Lige nu er der talrige bunker fra manus til ’Hemmelige haver’ på mit bord. Er ved at kontrollere rettelser. Der er mange tråde, som skal knyttes, og mange ting, der skal tjekkes en sidste gang.

 

Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi jeg har et stort meget kompetent, flittigt og engageret team bag mig. Jeg sidder blot her i min ’kommandocentral’ og prøver at styre det hele. Og det går rigtigt godt. Melder, at planen holdes!

At gøre en dyd ud af nødvendigheden

Jeg har faktisk altid troet, at kongelilje, Lilium regale, var helt hvid. Det skyldes nok, at jeg har forvekslet den med madonnalilje, Lilium candidum.

 

 

Kongelilje er hvid indeni men lyserød på ydersiden, og det har jeg nu taget konsekvensen af – gjort en dyd ud af nødvendigheden! I stedet for at have kongeliljer i mine hvide bede, hvor jeg ikke rigtig synes, at den passer, har vi nu lagt en masse løg i det rosa bed ved søjlepavillonen.

 

 

Når det gælder hvide blomster, kan de godt virke for ’hårde’ sammen med andre farver. I hvert tilfælde i større grupper. Men sammen med rosa er hvid fin, og jeg tror, at det bliver ekstra destinkt, nu hvor liljerne har det rosa link.

 

 

Har for øvrigt fundet ud af, at der også findes rent hvide kongeliljer. Her skal man gå efter Lilium regale ’Album’.

 

NB. Lige nu har jeg det som sportsmanden, der snart er i mål. Heldigvis er jeg ikke tappet for kræfter, men det kan være, at det ikke bliver til megen søvn i nat. I morgen skal jeg nemlig sætte punktum for ’Hemmelige haver’. Og jeg når det ...

Nu med patina,

Da jeg for nogle år siden fik min søjlepavillon, flere urner og krukker og rekonstruktionen af gartnerdrengen her, var de skræmmende hvide.

 

 

Ja, de så alt, alt for nye ud. Jeg kender godt råd om at pensle med yoghurt, kærnemælk, hvidtøl og meget andet. Men har aldrig fået det gjort.

 

Nu begynder naturen at gøre en del af arbejdet, og den fugtige tid, vi går i møde, gør blot udtrykket endnu smukkere.

Som en nyredt seng!

Sådan håber jeg, at alle vore bede vil tage sig ud, når vi lukker ned for vinteren.

 

 

Men så skal vi have mindst en måned eller halvanden uden hård frost og sne. Får vi det, vil jeg godt nok være glad.

 

 

Herover ses et af de hvide bede, hvor der er blevet suppleret med blandt andet prærieliljeløg (hvide), en mængde hvide digitalis, hvide natvioler og hvide akelejer. Dernæst blev der kultiveret, før vi ønskede ’godnat og sov godt!’

En fræk sammensætning

I en kommentar til forrige indslag skrev Bente, at lilla/purper en fræk sammensætning, og det er det helt klart.

 

 

De første år med mit Flammebed anvendte jeg alene blomster i orange farver. Men for nogle år siden fandt jeg på at inddrage purpurfarvet, som I ser en prøve på her.

 

 

Det gav et modspil og en spænding, som jeg manglede før. Men det handler ikke kun om blomster. Især er jeg rigtig glad for de purpurfarvede bladvækster, jeg har plantet.

Udplantningstid

Pyha, jeg arbejder lige nu på højtryk for at nå at aflevere ’Hemmelige haver’ til trykkeriet på fredag. Men jeg når det!

 

 

Og SÅ glæder jeg mig også til at komme ud og lave noget. Blandt andet skal vi have plantet en masse akelejer – nok et par tusind eller tre – ud i bedene. Lige nu står de i kasser og venter. Ih hvor jeg glæder mig til at se de skønne blomster akkompagnere forårsvæksterne.

 

 

Adskillige hundrede af den skønne ’Black Barlow’ er allerede plantet ud i Flammebedet, hvor den kommer i selskab med orange tulipaner og den farvemæssigt identiske tulipan ’Queen of Night’.

Høstfarver eller ej

Det er interessesant at se, hvordan nogle træer og buske fuldstændig skifter farve her i efteråret, mens andre stort set holder farven.

 

 

Det gælder for eksempel de flotte blodblomme, som jeg har nævnt flere gange her på bloggen.

 

 

De bliver ved med at være flot røde, til de forlader grenene. Læs mere om blodblomme her.

Video d. 23. oktober 2011

 

Atter en gang bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke altid har styr på, hvor jeg har mine tanker. I dag kommer jeg for eksempel til at side 23. juli i stedet for 23. oktober.

 

Det er da et paradoks, at det stort set altid lykkes for mig at udgive omtrent fejlfrie bøger.

 

Levende billeder 22-10 1011

Væksthusstemning …

Husker I Holger og hans have?

Ja, det tror jeg, at der er rigtig mange af jer, der gør. Han er en af hovedpersonerne i ’Hemmelige haver’, og jeg talte med ham i telefonen i går for at fortælle, at nu har jeg skrevet teksten om ham, og at jeg sender den til gennemlæsning.

 

 

Jeg var noget spændt på at høre, hvordan Holger havde det, for han er i dag 97 år! Det var dejligt at tale med ham, for han lød nøjagtigt ligeså frisk, som sidst jeg talte med ham. Nuvel, hørelsen er ikke, hvad den har været og bentøjet ejheller, men intelektet er i aller højeste grad i behold. Holger fortalte mig, at han havde læst de bøger (nogle af mine egne), som jeg havde med til ham sidst. ’Og hvor er de altså gode,’ sagde han. Det glædede mig virkelig.

 

 

De af jer, der lige skal have genopfrisket hukommelsen eller vil se/gense lidt mere Holgers eventyrlige univers, kan trykke her.

Pottemuld

Ikke så få gange er jeg blevet spurgt om, om jeg kommer frisk muld i alle vore potter hvert år. Og hertil kan jeg svare: kun delvist.

 

 

Vi tømmer nemlig krukkerne for muld (hvis der ikke er planter i). Meget af mulden bliver kasseret, men vi gemmer alligevel en del. Det bliver brugt til at drøje med næste år. Man kan jo godt være lidt omkostningsbevidst! Den nederste tredjedel af krukken fyldes med genbrugsmuld, og derefter kommer der frisk muld i.

Nu vil jeg altså også prøve

Tager man til England nu, vil man se, at en af deres foretrukne efterårskrukkeplanter er stedmoder og også hornviol. På planteskolerne og i havecentrene står bakkerne side ved side, og de går som varmt bagerbrød en søndag morgen.

 

 

Herhjemme ser man af en eller anden grund stort set kun stedmoder og hornviol om foråret. Men da de tåler en del frost, er der ingen undskyldning for ikke at gøre englænderne kunsten efter.

 

 

Jeg såede for et par måneder siden stedmoder ind i drivhuset og plantede dem ud for en fjorten dages tid siden. Hvis de næste uger bliver milde, tror jeg, at jeg kan have stedmoderblomster først i december. Havde jeg sået en måneds tid før, ville jeg have haft blomster nu. Men det nåede jeg ikke.

 

 

Det er min yndlingssort ’Lilac Shades’, der er plantet ud. Smukkere stedmoder findes ikke. Synes jeg.

Rettidig omhu

Flere af jer har skrevet, at I har svært ved at huske, hvor forårsløgene er lagt, og det forstår jeg til fulde.

 

 

Men hvad så med hostaerne? De forsvinder jo helt fra jordens overflade i løbet af blot få uger, når bladene rådner. Mon ikke de fleste af os i det tidlige forår har prøvet at køre en kultivator eller lignende gennem bladspidserne i jordoverfladen? Gør man det, mærkes de for resten af sommeren, idet de beskadigede blade ikke kan erstattes. Derfor går vi i disse dage rundt og stikker plantepinde ned, hvor der er hostaer. Så husker vi placeringerne til foråret, hvor bedene rengøres. Det samme kan man jo for øvrigt gøre, hvor man har lagt løg.

Endnu en medspiller

I går fortalte jeg om, at jeg skabte ét planterpartnerskab med gule kejserkroner, hvide allium og svagt gule liljer.

 

 

Det siger sig selv, at vi også ’skruer’ meget andet ned. Imponerende skal det jo være.

 

 

I morgen kommer der en sending pæonknolde fra Holland, og de får også plads her. Flere vil sikkert huske, at jeg forrige år plantede en mængde pæoner, og næste år tror jeg, at de fleste vil blomstre. Det er nemlig sådan, at nogle pæoner lige skal vænne sig til det nye sted, før de sætter knopper.

 

 

Men den, som får plads mellem førnævnte løgvækster, plejer at blomstre første år. Det er ’Jan van Leeuwen’, som er en enkeltblomstrende hvid pæon. Et sikkert hit. Når jeg har valgt denne sort, er det fordi, den både har det hvide og det gule i sig og derved forener løgvæksterne.

Løglægning

Mange af jer er sikkert færdige med at lægge løg, men her mangler vi stadig en del. Med nogle går det som en leg. Det gælder de små løg som for eksempel krokus og scilla.

 

 

Men når det kommer til kejserkroner, skal der straks flere kræfter til. Deres løg er nemlig større end en knyttet hånd, hvis det er løg af god kvalitet.

 

 

Selv om jeg lige nu har travlt med at skrive og sidder inde meget af tiden, vil jeg alligevel gerne have en finger med i det meste. Således er det mig, der lægger løg ud på jorden, hvor jeg gerne vil have, at blomsterne dukker op næste forår. Og tænk en gang, når jeg kommer ud igen senere, er løgene ’forsvundet’ ned i jorden! Er jeg ikke en heldig mand?

 

 

Her er det gule kejserkroner kombineret med hvide allium og ind imellem helt ensfarvede måneskinsgule liljer ’Deliana’ helt uden prikker eller andre dikkedarer. Ih, hvor jeg glæder mig til foråret.

En symbiose

Det er oprydningstid, og klokkerankerne må nogle steder lade livet, fordi de har fået et svirp frost. Men hvor har de været villige og blomsterrige i år med al den nedbør.

 

 

Jeg er så glad for og stolt over at have hjulpet til, at mange af jer har fået blomster i år. Håber, at I nu kan selv næste år. Nogle af rankerne her er blevet mange meter lange. Og de er ikke kun krøbet i højden, men også i længden. For eksempel som her, hvor een har indtaget en af plantekasserne.

 

 

Nu hvor den er væk, kan I se, at det var mørkbladede alunrod, klokkeranken havde forlovet sig med. Der har groet der et par år. Får blot en omplantning og frisk jord i foråret. Smukt på en diskret måde, synes jeg.

Hegn haven ind

Mange klager over rådyr, harer og andet ’skab’, der æder havens vækster. Pyha – det problem har vi heldigvis ikke her.

 

 

En løsning kunne være et hegne haven ind, men det lader sig selvfølgelig ikke gøre, hvis den er stor. Men hvorfor så ikke lave nogle små bede i haven og sætte et pænt hegn op omkring? Lad mig her foreslå kastanjehegn, som kan købes i Bilka til foråret. Hegnet er ikke kun praktisk, men også dekorativt.

Graverier

Må indrømme, at jeg ikke er så glad for gravemaskiner i haven, men at jeg holder meget af de resultater, de kan skabe.

 

 

Lige nu få vi hjælp fra ’vort’ faste anlægsgartnerfirma – Arne Skyum. Når de er rykket ind, er det fordi, nogle af havens stier skal gøres en brosten bredere.

 

 

Det betyder så, at Preben bedre kan komme til med sit nye legetøj. I en have som denne skal vi også tænke på logistikken.

 

 

Og når nu gravemaskinen er her, har den også lige gravet en rende, så vi kan få ekstra strøm ind i væksthuset, nu hvor vi har fået varme i flere borde. Ja, der er ikke noget, som kommer af sig selv.

Sikke nogle skrubsakker!

Mon I før har set sådan nogle skrubsakker som dem på billederne?

 

 

De ligner store døde edderkopper, men faktisk er der liv i dem.

 

 

Det er ’kroppen’, som indeholder noget spændende, og på billedet nedenfor ser I, hvad den vil åbenbare til foråret.

 

 

De flotteste orange spir ... Nu er der nok nogle af jer, der kender dem. Eremurus hedder væksten på latin og på dansk Cleopatras nål. Den fås i flere farver. Denne orange sort bærer navnet ’Pinokkio’, og det kommer vel ikke bag på nogle, at den får plads i mit flammebed? Her får den en masse sol, som der skal til, for at den vil trives.

På farten

I dag har jeg været på landevejen for at få de sidste portrætter til ’Hemmelige haver’ i hus. Det blev til besøg i både Nordjylland og på Mors.

 

Jeg havde den mest pragtfulde hjemtur, og da jeg passerede det skønne område ved Virksund, oplevede jeg det smukkeste varme lys.

 

 

Jeg er ikke i tvivl om, at de røde køer også nød det herlige efterårsvejr. I hvert fald var det et smukt sceneri, som jeg besluttede mig for at forevige.

 

 

Nå, jeg har - meget – travlt. ’Hemmelige haver’ skal snart i trykken.

Dårende dejlige

Mon ikke, at vi kan blive enige om, at asters er dejlige. Især på disse skønne solskinsdage?

 

 

Jeg har en del forskellige, og et par af mine favoritter ser I her. Det er – tv. ’Helen Picton’ og th. ’Marie Ballard’.

 

Jeg plukker gerne nogle store buketter, men lader dem stå ude på havebordene. For forskellen mellem temperaturen ude og inde er nu så stor, at blomsternes holdbarhed er kort, når de kommer ind i varmen.