Har I hørt det? At man fra hen på ugen varsler blot et par plusgrader om natten. Tja – hvad skal man sige? Ikke andet, end at der er langt fra de 26,5 grader, der blev målt i weekenden.
Heldigvis har vi vores opvarmede væksthus, men også det victorianske drivhus og det store telt yder planterne nogen beskyttelse.
Vi har meget, der skal pakkes væk og er allerede i fuld gang.
De planter, der først skal i jorden til foråret, bliver bogstavelig talt stablet. Inden længe er det omkring 80 kvadratmeter store telt pakket.
Kære Claus.
SvarSletTør slet ikke tænke på den logistik der ligger til grund for dit havearbejde...
Ganske enkelt imponerende.
De bedste havehilsener fra Majbritt
Kære Majbritt - du har helt ret. Jeg fungerer som 'hærfører', men har jo fantastisk dygtige medarbejdere. Det er rigtig sjovt at få tingene til at fungere.
SvarSletHold da op med kasser. Kan det virkelig overleve på den måde. Er det stauder eller sommerblomster. Anne Gine
SvarSletKære Claus.
SvarSletJa, det kan nok betale sig at følge lidt med hvad vejrudsigten angår. Det er jo på denne årstid at vejret kan skifte fra den ene yderlighed til den anden, og give en ubehagelig overraskelse, hvis man ikke er en smule forberedt. To-tre grader i det Sydvestjyske i løbet af ugen, uha, og nu da der endelig, langt om længe efter de sidste par vidunderligt lune uger, er kommet store knopper i én af klokkerankerne, snøft, jeg ville så gerne opleve ... bare én blomst inden nattefrosten evt. tager pusten fra dem. Sukk ...
Desværre står de ikke i plantebeholdere, så kunne jeg ha´ taget dem ind i min vinterhave, og kunnet nyde dem lidt længere. Jeg krydser fingre for et snarligt ´udspring´.
Ja, det er et kæmpe stykke arbejde at få alt bjerget og sikkert anbragt, men en absolut superfin løsning med overvintringsteltet.
Endnu en dejlig dag i haven, ... Sov godt, ja mit vækkeur ringer kl. 05.00
Kærligst Iris.
Kære Anne Gine - ja, de kan nemt overleve. Hårdføre planter dør nemlig ikke af kulde, men ofte af for meget fugt i potterne.
SvarSletPlanter, som står koldt, kræver ikke meget lys.
Det er mest stauder, jeg opbevarer på denne måde. Men de øverste planter er judaspenge, Lunaria, som jo er toårige. Når jeg ikke planter dem ud nu, er det fordi, de ikke er helt pottebundne.
Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at nattefrosten måske er lige om hjørnet. Jeg er slet ikke klar, til at tage afsked med alle mine skønne dahlia og sommerblomster.
SvarSletImponerende syn af alle dine kasser med små planter :-)
Mange hilsner
Gitte
Tak for dit svar Claus. Selv har jeg plantet alle mine pottede stauder midlertidig ud, så de kan overleve vinteren. Måske jeg skulle ha' købt et stort telt som dig:) Anne Gine
SvarSletDet er da heeeeeelt utroligt så mange planter!
SvarSletHvor var det godt at vi nåede at mærke en snert af sommer, jeg brugte også søndagen på at bære de mest følsomme planter ind i mit drivhus.
Kære Anne Gine - en anden mulighed er at lægge potterne ned på siden, så de ikke bliver alt for våde.
SvarSletJa, mamma mia vil jeg nok sige, nu er det med at vaere hurtig, hvis det bliver saa koldt saa hurtigt. Det er jo en hel planteskole , du har....imponerende!
SvarSletHer har vi stadig sommer, og tro det eller lad vaere, men folk er faktisk ved at vaere traet af al den varme og laenges efter regn.
Øj, hvor det ser imponerende ud med alle de kasser med planter. Spændende at følge det videre forløb af de mange skønne stauder.
SvarSletMen helt ærligt kan det virkelig nå, at blive så koldt på så kort tid? Her til aften kl. 19:00 kiggede jeg på mit nordvendte termometer og det stod på 18°. Vejret har igen idag været oppe på 22° og det føles stadig som sommer udenfor. Det har været rigtig have - hygge - vejr... SKØNT.
Kære Claus
SvarSletTak for kaffe, det troede jeg ikke stauder kunne tåle, at blive stakket på den måde, imponerende. Tak for tippet med at lægge potten ned, det vil jeg prøve. Håber at I alle nød det gode vejr i haven her i weekenden, selv lå jeg syg med maveonde, suk.
KH Lisbeth, Silkeborg
Ih du milde.
SvarSletSidste vinter lagde jeg potter med stauder ned på siden, og det gik meget godt. I år har jeg lidt andre planer.
Jeg blev da også noget rystet da jeg så vejrudsigten for den kommende uge og der pludselig var BLÅ temperaturer..........uha, så skal det gå stærkt med at få flyttet pelargonierne, der skal overvintre, ind til midlertidigt ophold i drivhuset, den 20 år gamle hawaiiblomst skal ind i stuen og den er ellers SÅ smuk lige nu...æv,æv,æv! Jeg har også rigtig mange stauder i potter, men dem stabler jeg på reoler og så klarer de sig fint gennem vinteren, for så bliver de heller ikke så våde. Vil dog sige at sidste år stod en del i bakker i "fri luft" og de klarede sig fint, måske fordi de en stor del af vinteren var dækket af ½ meter sne!
SvarSletæh, kan stauder ikke tåle at stå udenfor i potter? jeg har da adskillige, der sagtens klarer mosten...
SvarSletKære Claus
SvarSletJeg kan godt lide dit ordvalg "hærfører". Der danner sig et billede for mit indre blik, af dine dygtige medarbejdere og planterne marcherende i kolonner ned af havegangene:-)
Engblomsten