Løglægning

Mange af jer er sikkert færdige med at lægge løg, men her mangler vi stadig en del. Med nogle går det som en leg. Det gælder de små løg som for eksempel krokus og scilla.

 

20111019_115004

 

Men når det kommer til kejserkroner, skal der straks flere kræfter til. Deres løg er nemlig større end en knyttet hånd, hvis det er løg af god kvalitet.

 

20111019_120129

 

Selv om jeg lige nu har travlt med at skrive og sidder inde meget af tiden, vil jeg alligevel gerne have en finger med i det meste. Således er det mig, der lægger løg ud på jorden, hvor jeg gerne vil have, at blomsterne dukker op næste forår. Og tænk en gang, når jeg kommer ud igen senere, er løgene ’forsvundet’ ned i jorden! Er jeg ikke en heldig mand?

 

20111019_130708

 

Her er det gule kejserkroner kombineret med hvide allium og ind imellem helt ensfarvede måneskinsgule liljer ’Deliana’ helt uden prikker eller andre dikkedarer. Ih, hvor jeg glæder mig til foråret.

22 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Jo, du er en heldig mand, der er nogle som siger at heldet går til de tossede, men så må man jo være tosset, når man lægger alle de løg. Hi Hi. Men flot bliver det.
    Jeg er sikker på at det bliver en rigtig flot kombination mellem kejserkroner og allium.
    Knus herfra det midtfynske Pia

    SvarSlet
  2. Kære Pia - ja, og nogle siger, at 'held opstår, når flid og muligheder krydser hinanden'.

    SvarSlet
  3. hej Claus,
    jo, du er sandelig heldig, at de der løg bare sådan 'forsvinder' ned i jorden - det ku' jeg også godt tænke mig, men her er det mig, der lægger løg ud OG sørger for, at de forsvinder i jorden :/
    I øvrigt en rigtig fin gul raketblomst, du har dér på det nederste billede - er den almindeligt tilgængelig, eller skal jeg ud i noget med specialbutikker eller internet??

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    PS: det var da ellers noget af et postulat, du kommer med om, hvordan held opstår :D
    jeg synes, jeg er meget flittig, så måske er det mulighederne, det skorter på???!!?

    SvarSlet
  4. Kære Mette - nej raketblomsten er import. Ja, flid alene gør det ikke. Det handler om at gribe mulighederne - at 'se' dem.

    SvarSlet
  5. Jeg var på besøg hos `Hangårds have´ i sommers. Der havde de etableret et meget stort område med tidlige forårsløg (små løg), ved blot at kaste dem ud og bagefter ligge et lag barkflis. Det var en skovbund. Smart til større områder.

    Jeg elsker at ligge løg - halvdelen til mosegrisene, halvdelen til mig selv. Det må være rimelig.

    Hanne, Tilst

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    Jeg kan så sandelig godt forstå, at du glæder dig til foråret. Det er du ikke alene om.

    Forresten er det mere end ok at være heldig og forkælet, når blot man påskønner det. Og det gør du vist i rigt mål.

    SvarSlet
  7. Hvem der bare havde dine havealfer! ;)

    Fin artikel i Politiken, Claus
    Kram fra
    Eva

    SvarSlet
  8. Jo noget heldig er du nu...
    blir' helt sikkert super flot.

    SvarSlet
  9. Jeg har, heldigvis, også sådan en alf i haven, der hjælper mig med tulipan, allium og andre større løg. Den ellers altid søde alf blev lidt træt, da jeg kom ud af Bilka med en hvid CD-kollection. Og lidt andre løg....

    Heldigvis har han sådan en langskaftet løglægger, tror du har vist den også. Efter den flyttede ind hos os sidste efterår, så har han været så simpelthen glad. Herligt. Alferarme udvides åbenbart, når skal bruges til håndtering af værktøj...

    Alvorligt. Ja Claus, du er heldig og dygtig. Men vi ved jo samtidigt også, hvor meget du pukler på med alt, hvad du rører ved. Så jeg mener det i den grad er fortjent, så nyd du det. Og mon ikke også dine løglæggere nyder at arbejde hos dig og være med til at skabe noget helt unikt. Det tror jeg. Sig tak fra mig, at jeg for lov at nyde synet på billederne fra haven - og naturligvis også tak til dig Claus.

    Alfefrue hilsen Anne Mette K

    SvarSlet
  10. Ved du om man også kan få sådanne selvplantende løg som planter? For så vil jeg ihvertfald gerne have adressen :-D
    Jeg tror det bliver rigtigt flot og jeg glæder mig til at se de gule kejserkroner 'in action'. Jeg har nemlig kun set dem i kataloger. Jeg har de orange og elsker dem.

    SvarSlet
  11. Orv det må jeg også prøve! Not. For her er der kun en havealf og det er mig :) Vi glæder os til at se billeder til foråret!! Lennart ville også ha "slikkepinde" som du havde i din indkørsel - (allium, fandt jeg så ud af) så det har vi også lagt. Snart kører vi en dejlig tyk dyne af champost på også - så kan vinteren bare komme.

    SvarSlet
  12. Jeg har også lagt løg i dag. Hyggede mig med de 100 hvide CD narcis- og tulipanløg, mens min have'alf' Peter delte stauder og plantede om og ud. Herlig eftermiddag.
    Nu mangler jeg bare crokusløgene. Siden mine amerikanske børnebørn forærede mig Pickwickløg, gør jeg et stort nummer ud af hvert år at udvide bestanden.De bor i græsset i Zen Haven, således noget prætentiøst kaldet, fordi jeg bestræber mig på at have så få planter der som muligt og heller ingen 'pynt' ud over tre uglaserede stentøjsskulpturer.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  13. Fantastisk, tænk at de bare forsvinder af sig selv :-)Jeg tror vi er mange voksne have "tosser" der går rundt og glæder os som var vi små børn og ventede på juleaften;-)
    K. Gro

    SvarSlet
  14. Kære Claus.
    HVordan håndterer du egentlig alle de blade derstår tilbage når løgene er afblomstrede? Blir de gemt blandt stauderne eller klipper du dem af og tænker "skidt, jeg køber bare nye løg". Men med de industrielle mængder du har er det noget af et arbejde.
    Jeg har selv løgvækster blandt påskeklokkerne for de gemmer så dejligt de kedelige nedvisnende blade, og jeg overvejer meget om hvor jeg elelrs kan sætte løg for ikke at skulle gå og se på alle de grimme halvvisne blade.
    Mette

    SvarSlet
  15. Kære Mette - tror du virkelig, at jeg kunne finde på blot at klippe de grænne toppe af og tænke 'skidt, jeg køber bare nye løg'. Det ville simpelthen være for arrogant, og sådan vil jeg meget, meget nødigt opfattes. Jeg kunne ikke drømme om at fjerne løgtoppene, før de er stort set visnet ned.

    Jeg har gang på gang fortalt om, hvordan løgene lægges mellem stauderne, så de vokser op og overtager opmærksomheden. Når det gælder kejserkronerne må jeg sige, at de bliver så høje, at de ikke sådan lige kan dækkes. Her gælder det om at have mængder af blomstrende planter i nærheden, som så kan aflede opmærksomheden.

    SvarSlet
  16. jeg kan betro dig, at du er ikke den eneste som glæder sig til foråret :) :) Jeg forsøger at holde lidt igen, med alle de meget fristende løg, og det kræver sku' sin mand at modstå fristelsen til at købe flere løg...

    SvarSlet
  17. Kære Claus.
    nej jeg opfatter dig på ingen måde som arrogant, undskyld at jeg fik udtrykt mig så du opfattede det sådan. Nej det var lige præcist derfor jeg undrede mig, tænkte du havde et trick med alle de løg du lægger.
    Grundliggende synes jeg ofte stauderne er for langsomme til at komme op så de nedvisnende blade ikke dækkes. Derfor er jeg meget tilbageholdende med hvor jeg sætter tulipaner, deres blade er meget mere dominerende end andre løg, og egentlig er det en skam at snyde sig selv for de mange flotte tulipaner. Jeg har også søgt på nettet (uden held) efter den lille botaniske tulipan du skrevom forleden, tænkte at den var så lille at den blade nemt forsvandt i mængden.
    Mette

    SvarSlet
  18. Kære Claus,
    Ja, ja - du har ikke glemt dine "tryllekunster". Det må altså være rart at kunne, især når det drejer sig om at få ting og sager i jorden - bare så'n!!!!!

    De løg ligger jo som kostbare julekugler i deres små lommer.
    Uha - tør slet ikke tænke på en evt. pris!

    Bliver uden tvivl noget så flot til foråret.

    Kærlig hilsen
    Karen O.

    SvarSlet
  19. Kære Claus, og kære alle I andre, som sådan glæder sig til foråret. For første gang i mit voksne liv har jeg ikke længere en have. Jeg har ikke lagt en masse løg (kun hos min datter), ej heller plantet en masse stauder. Men nu er jeg kommet til at tænke på, at i stedet for AT GLÆDE SIG TIL FORÅRET, så vil jeg i stedet glæde mig over hver dag. Glæde mig over dine utrættelige indslag her på bloggen - glæde mig over at vågne hver morgen uden af have ondt noget sted - glæde mig over min fantastiske udsigt her.
    Da jeg var barn sagde min mor altid: "Hvis du kun glæder dig til fremtiden, så glæder du dig, til du bliver gammel".
    Men indrømmet: Jeg glæder mig da til "Hemmelige haver" udkommer.
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  20. Kære Inga - tak for livskloge ord.

    SvarSlet
  21. Jeg graver ned løk som en ekorn og glemmer hvor selvom jeg skriver det opp, så min vår er virkelig spennende. Og nei, jeg vil nok ikke ha noen andre til å gjøre det, må liksom ønske hver løk lykke til. Her i ungarn er løkene (og andre planter/blomster) så billig at man kan bære med seg bæreposene fulle gang på gang. (er vant til priser fra norge)
    Selfølgelig fortjener du all lykke og fremgang du får - nettopp fordi du deler den med andre, slik skal det være.

    SvarSlet
  22. Jo du er heldig og jeg kom til at grine lidt for pludselig dukkede erindringen om min mester da jeg var i lære i et stort handelsgartneri (Simon Andersen) i 76-78 - han dukkede op (altid fløjtende i hviskende udgave) snuppede nogle potter og viste hvordan vi skulle sætte dem på afstand - og vips var han videre til næste hus og gøre samme "øvelse" for andre elever:O))))
    Det bliver super flot, men jeg er SÅ enig med Inga i at glæde mig over hver dag og desuden har jeg altid haft brug for en hvileperiode for jeg vågner og har ondt og jeg skal holde mange år endnu før jeg går på pension.

    SvarSlet