Mit tulipansortiment

Flere af jer har spurgt om, om jeg ikke ville fortælle, hvilke tulipaner, vi har lagt. Og jeg sagde, at I måtte vente til foråret. Men nu har jeg alligevel ’forbarmet’ mig.

 

I det store bed nede ved vejen har vi lagt ’Queen of Night’, ‘Lilac Perfection’, ‘Shirley’, ‘Purple Prince’, ‘Recreado’, ‘Blue Diamond’, ‘Burgundy’ og ‘Hot Pants’. De af jer, der kender sorterne, vil se, at der er en farveskala, som spænder fra violet over lilla til purpur.

 

20090519_072503 20090519_162417

 

Gennem årene har jeg ’arbejdet’ meget med disse farver, og i år prøver jeg noget nyt. Sidste år slog det mig nemlig, at farverne her godt kan virke lidt ensidige. Derfor har jeg i suppleret med rigtig mange ’Spring Green’. Jeg tror, at det akkurat er ’det’, der skal til for at gøre tulipansammensætningen endnu mere sublim.

19 kommentarer:

  1. Kære Claus.

    Det tror jeg, du har helt ret i!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  2. Hej Claus
    Jeg glæder mig til at se billederne af alle e tulipaner til foråret .
    Vil gerne stille et spm til tante Grøn: hvordan /hvor har du fået fat i Thomson og Morgans frøkatalog? Går man ind på deres hjemmeside skriver de at de ikke sender udenfor UK? Har du et trick eller kender du bare nogen derovre som videresendelse kataloget til dig?
    Håber du vil svare, jeg sidder lige nu og svælger. Din skønne have

    Mvh til jer begge
    Mette

    SvarSlet
  3. Kære Claus
    Det bliver garanteret rigtig flot med den sammensætning af løg, jeg tror også at det vil give et spil i de andre løg ved at plante "Spring Green" i mellem, det vil helt sikkert lysne lidt.
    Godt at du alligevel forbarmede dig over os havetosser. Du ved jo, at vi har svært ved vente.
    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  4. Ih hvor er du dejlig, sådan at forbarme dig over os stakkels løgafhængige:) Spring green er et must hos mig - den går jo til alle farver ligesom Black Hero og Queen of the Night - i min tulipanverden ihvertfald. Jeg lægger løg og Lennart holder regnskab og hører mig i navnene. Man skal kunne hilse på sine blomster når de ankommer efter den lange rejse.
    Uha 1 mdr og 1 uge til Jul - håber ikke du får udsolgt af min hemmeligenemmelige "Hemmelige Haver" - den MÅ være under træet når det nu er blevet mig forbudt at købe den!
    Natnat og sov godt allesammen fra løgnarkomanen

    SvarSlet
  5. hej Claus,
    nå, så løb dit go'e hjerte alligevel af med dig??

    Bliver spændende at se, hvordan virkningen bliver med Spring Green - sandsynligvis lige i øjet, men det får vi jo at se ...

    Bliver uden tvivl et smukt skue :D og noget at glæde sig til/over!!

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    PS: hvad er der galt med kommentarfeltet? man er nødt til at klikke to gange for at få bekræftelsesordet frem ??!?

    SvarSlet
  6. Kære Claus,

    det bliver et sandt festfyrværkeri, når, din tulipanfest går igang til foråret. Sikke nogle dejlige partnerskaber og farveharmonier I har skabt. Det kan, som du skriver, godt komme til at virke lidt livløst, "stift" og monotont med alt for mange ensfarvede tulipaner i samme "tæppe", så derfor er jeg også begyndt, at øve mig i ikke at være alt for konservativ og farvestrict, når der lægges tulipaner.

    Dukker der så en farve op i tulipantæppet, der virkelig generer øjet, kan det jo ikke gå værre end at man kan plukke sig en stor dejlig "ups"-buket og/eller hive løgene op og opbevare dem tørt til efteråret, hvor de kan få en ny og bedre placering.

    Kære Mette,

    jeg VED med 100% sikkerhed, at man kan købe frø fra Thompson og Morgan udenfor UK. Jeg har dog aldrig selv bestilt, men får altid bud med hos en haveveninde. Jeg har aldrig siddet med et af deres frøkataloger i hånden, men finder uundværlighederne på deres webshop.

    Håber der er nogle derude, der kan hjælpe Mette og byde ind med nogle bestillingsmæssige fif og fiduser??!?!

    Imorgen skal de sidste tulipanløg i jorden......hvide liljeblomstrende og hvide papegøjer! Pyhhhhadadadada ....sikke en Løg-Iron-man, det har været!

    Kære Cugina....en selvhjælpsgruppe for løgafhængige? Det går ALDRIG godt:o) Vi ville komme til at piske løgstemningen op til helt uanede højder og skabe et endnu større for/misbrug hos hinanden:o) Kan du høre/se det for dig: "Har du den nye pinselilje med grønt "øje"?" - "Har du set de sorte hyacinter fra England?"....eller "Ved I godt, at de lyserøde perlehyacinter er sat ned til halv pris nu?" Uha:o)

    Godnunatogsovnurigtiggodt blomsterpiger og -drenge.

    SvarSlet
  7. Kære Claus.

    Det skal nok blive flot--
    Jeg kan se, at de fleste kan købes hos Jane B., mange gange er det du viser jo noget, der er svært at få fat i.
    mange hilsner
    jmn

    SvarSlet
  8. Kære Pia fra Midtfyn.

    Hvis du mailer til Claus, vil han sende dig min e-mailadresse, så vi kan få aftalt dit havebesøg:o) Sødt af ham at han vil formidle kontakten for os 2 blogløse, ikke? Hvor dejligt, at dit helbred tillader en haveudflugt nordpå.

    Vi ses til sommer:o)

    SvarSlet
  9. Kære Claus.
    Selvom du nu har ´afsløret´ hvilke Tulipaner ´Hotpants´ skal posere sammen med, bliver det nu endnu mere spændende at SE lækkerierne til foråret. Wow, kan ikke vente. Den purpur/lilla farveskala er kanonflot, beundrer din sans for farvesammensætninger.
    Det vil nok føre for vidt at fortælle hvor højt jeg skatter `Spring Green´, men jeg ææææælsker den Tulipan. Glæder mig inderligt til at opleve den i min egen have. ´Hotpants´ og ´Spring Green´, det er jo en sand symbiose.
    Kærlige morgenhilsener,
    Iris.

    SvarSlet
  10. Du har sikkert ret Claus, jeg er dog ikke den rette at spørge.. Mit tulipan eventyr er alt for kort til det.
    kære Mette, jeg mener ikke der er nogen problemer med at få et Thomson and Morgan frø katalog... Jeg har selv bestilt derfra før.
    Mange fredags hilsner
    Gro

    SvarSlet
  11. Kære Claus

    Ingen tvivl om at det bliver smukt, smukt..

    - og en skyndsom hilsen i morgenpausen:

    Kære Mette

    Hvis du går ind på, Thompson & Morgans internationale side, så kan du bestille kataloget derfra:
    http://www.tandmworldwide.com/ Det tager ca. 2-3 uger, så modtager du det.


    Sødeste Tante

    Pinselilje med grønt 'øje', hvor, hvor, hvor....½ pris, hvor, hvor, hvor.... Du har helt ret, det var en årets dårligste ide :) Omend det havde været hyggeligt :)

    Kh Anne Mette K

    SvarSlet
  12. Kære Mette,

    Du skal vist bruge denne side - http://www.tandmworldwide.com/

    Kataloget får du fat i lige her - http://www.tandmworldwide.com/request-catalogue.html

    Venligste hilsner,
    Signe.

    SvarSlet
  13. Dejligt med hjælpsomme medbloggere!

    Kære Claus

    Det bliver nok ikke ret grimt :-)

    SvarSlet
  14. Kære Signe, Gucina G, Gro, tante Grøn og alle I andre.
    Tusind tak for hjælpen fra jer alle sammen, jeg har bestilt det printede kataloge straks, fidusen var at man ikke skulle på Thomson og morgans engelske hjemmeside, men den internationale, det havde jeg ikke tænkt på. Frøkataloger er altså bedst i print så man kan sidde i sofaen og planlægge alle indkøbene.

    Til Claus: Hvor er det bare dejligt at du giver os havetosser lov at udveksle erfaringer og søge hjælp på din blog - tusind tak skal du have , der ved vi jo at de andre "havetosser" også ser det

    God weekend til jer alle
    Mette

    SvarSlet
  15. Kære Claus - disse to indlæg om tulipaner har da ført en del bekendelser med sig - meget underholdende læsning :-)

    Her har jeg gået og ærget mig over ikke at have jord nok til at kunne komme med på løgvognen, men her i slutspurten er det alligevel tid til at konstatere "at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget". Jeg må jo så glæde mig over en rank ryg og lidt flere penge til julegaver ... øhm, eller havebøger ?!!

    Spring green er i øvrigt fantastisk. Tror det er et godt valg du har taget - glæder mig til foråret :-)

    Kærlige hilsener Lisbeth K

    SvarSlet
  16. Nej, nej - nu må du altså holde op, Kære Claus!
    Vil du virkelig have på samvittigheden, at jeg bliver nødt til at gå fra nuværende hus og hjem, blot fordi du frister over evne.
    Du VED jo godt, at det ikke er muligt at svælge i hverken tulipaner, krokus, roser eller andre vidunderlige gevækster her på matriklen.

    Men bortset fra det bliver det et raffineret syn, når dine nye tulipansammensætninger i det store bed nede ved vejen står i fuldt flor.
    Det var en rigtig god kombination, du der kreerede.

    Kærlig hilsen
    Karen O.

    SvarSlet
  17. Kære Claus
    Det bliver helt fantastisk. Spring Green passer så fint ind i mange ting og fremhæver andre blomster med sin diskrete tilstedeværelse.
    kærlig hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  18. Hej Claus.
    "Spring Green" har altid været min store favorit. Alligevel har jeg endnu ikke en eneste i min have. Det skyldes nu kun at jeg er i gang med at omlægge en overgroet have med alt for meget græs til min drøm af en have uden græsplæne. Derfor vil jeg ikke lægge løg førend stauderne er på plads. Dette af frygt for at grave ned i løgene. Alligevel sidder jeg nu her i efteråret og ærgrer mig over at der må gå endnu et år inden jeg kan nyde et forår i tulipanernes flor. Jeg har noteret mig adressen www.vildmedblomster.dk for NÆSTE efterår, MÅ jeg bare lægge løg uanset bedene status i øvrigt. Så vil jeg vælte mig i tulipaner, allium, scilla mm. Glæder mig allerede til næste efterår.
    Med venlig hilsen
    Sis

    SvarSlet
  19. Ha, ha, ha CuginaK og Tante grøn den der selvhjælpsgruppe....... det er godt at I selv kan se at det ikke går, men jeg tror faktisk ikke det varer længe før nyhederne kan fortælle at Ringgården har oprettet en afdeling for løgomaner

    SvarSlet