Flyttedag

 

20111123_084234

 

I dag havde vi hyret en 45 meter lang lift med fører, og det skyldtes, at vi skulle have renset tagrender. Det er ikke bare sådan lige til, når det gælder et hus af vores størrelse.

 

20111123_084249

 

Og når vi nu havde gang i liften, var der også et andet forehavende, vi skulle have klaret. Sagen er den, at vi sommeren igennem har fået flere og flere hvide duer, og nu er bestanden oppe på omkring femogtyve. Det gjorde at en flok midt på sommeren flyttede ud af dueslaget.

 

20111123_084524

 

De begyndte i stedet at residere på balkonen ud for soveværelset. Et charmerende syn – hvis man ser bort fra efterladenskaberne. Sidstnævnte gjorde dog, at de måtte forflyttes. Derfor fik vi sat tynde metalpigge op. Det resulterede i, at duerne flyttede op på trekantgavlen lige over balkonen. Her ville jeg heller ikke have dem, så i dag blev de ved hjælp af nye pigge tvunget til at flytte endnu en gang.

 

20111123_084618

 

Indtil videre er de flyttet over i et af skovens træer, og der må de vældig gerne være. Men lad os nu se, om de bliver der.

17 kommentarer:

  1. Kære Claus.
    Hvor er det nogle elegante hvide duer du har. Hyggelige og underholdende, charmerende med deres ´kurren´ året igennem, men duer gør oftest hvad der passer dem. Fint med metalpigge, de skader jo ikke fuglene, men med dem undgår du at dit hus tager skade, da duers efterladenskaber jo indeholder noget syre som kan ødelægge byggematerialet. Nu er det spændende om de bliver ovre i skoven.
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  2. Jeg har godt nok tænkt at de flotte hvide duer måske var mere renlige end de skovduer der bor her hos mig, men selvfølgelig har de også noget de skal af med og jeg forstår godt at du ikke gider se på det på dit tag, eller på jorden lige nedenunder;)
    Det er da fantastisk at bestanden er vokset så stor, jeg tænker på hvordan du glædede dig til de første unger og skuffelsen da de blev snuppet duehøgen - det vil være smukt om hele Risskov bliver fyldt med hvide duer - tænk hvad det kan udvikle sig til.......

    SvarSlet
  3. kære Claus
    Kender du ikke det ordsprog der hedder "alt for dyrene" så det er jo lidt synd for dem, når du jager dem på den måde, de kære duer. Hi Hi.
    Det er godt nok noget af en stige du får ind i haven, men det er jo rart at få ordnet tegranderne inden vi skal til at have det møg vejr sidst på ugen, det kunne være, jeg skulle sætte min bedre halvdel til det samme i morgen, når han nu har fri alligevel, meen han kan nu godt nøjes med en almindelig stige.
    Forsat god aften til dig og tante Grøn.
    Kæmpe KNUS hernede fra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  4. Kære Iris - det med syren havde jeg aldrig hørt før. Bare huset ikke ætser op!

    SvarSlet
  5. Om de blir boende i skogen så er de jo til glede for desto fler. Riiskov er jo en fantastisk skog, og med hvite duer flyvendes omkring er det jo enda bedre:)Vi krysser for at de blir i skogen:)

    SvarSlet
  6. Kære Claus.

    Duer - ja dem du har er da smukke -men ellers må de gerne blive lidt på afstand----
    Jeg er glad for, at jeg ikke skal have kran for at ordne mine tagrender---
    mange hilsner
    jmn

    SvarSlet
  7. Kære Claus.
    Tø hø, der skal nok mere end 25 duer til, til at ætse hele villaen! Så du kan sove roligt i nat ...(Der sker en ´process´ når indtørret duemøg kommer i forbindelse med vand, ex. regn.)
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  8. Ja, jeg har lurt litt på hvordan du hadde tenkt holde bestanden nede. Det virker som duehuset er litt vanskelig å komme opp i og plukke vekk egg? Og det må vel gjøres rent i det også en gang i mellom også? Ja, slik er det , det er arbeide med alt.

    SvarSlet
  9. Sikke nogle smukke, hvide duer! :-)

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  10. hej Claus,
    hmm - ikke nemt at være due hos dig i disse dage ...

    Egentlig må du jo være lidt stolt af, at de faktisk trives så godt, som de gør i dit dueslag. Måske et ekstra dueslag kunne gøre det - eller en udvidelse (!) af det eksisterende ... ??

    Bare et forslag - i stil med udvidelse af menneskehuse, -haver o.lign. :D

    Fortsat god aften,
    Mette (i Horns Herred)

    PS: virkelig fed måde at få renset tagrender på - det er der godt nok stil over, hatten af for det!

    SvarSlet
  11. Tynde metalpigge på balkonen!så må der huskes at tage solide sko på, inden udsigten nydes om morgenen. Eller det bruges måske som hurtig opvågning eller fakir-zoneterapi. (Jeg kan se det for mig.)
    Det er noget af et problem, når dyr bliver for mange, og de kan vel ikke sådan bare blive sparket ud hjemmefra langsfrem. Jeg ved ikke, hvad duefolk gør, for at holde bestanden nede. Måske de tager ægene men det vil være synd, hvis det er alle ægene. Måske ender duerne på middagsbordet. Det synes jeg egntlig er bedre, end at de skal flyve hjemløse rundt.
    Mine tagrender er fyldt igen, få dage efter de er tømt i denne tid. I den højde hvor der skal en kran til for at tømme tagrende, håber jeg for jer, at der er en rist eller metalnet over renden.
    Hilsen fra mette,djurs

    SvarSlet
  12. Kan du ikke sende et par stykker herover til Sjælland, når du har be»folket« Riisskov. Hareskoven har ingen hvide duer! Jeg får nu også besøg af duer fra et dueslag. Der kommet fast en duepar derfra, udover de sædvanlige tyrkerduer vi også har fast. Hyggeligt med liv i haven.
    Det er noget af en kran, du har fået fat i! Tænker der står små drenge og piger og følger seancen. Det ser spændende ud.

    SvarSlet
  13. Kære Mette, Djurs - det er kun på overkanten, der er pigge.

    SvarSlet
  14. Hej Claus. Hvordan klarer duerne sig i vinter? Kan de holde varme i dueslaget eller har de et vinterresidens? Jeg forventer at få snedkeret et dueslag i vinterns løb og håbede at du havde skrevet lidt mere udførligt om duerne i Mit haveliv, men måske er det i virkeligheden ikke så indviklet at holde duer.
    hilsen Bente

    SvarSlet
  15. Kære Claus

    Tænk engang at de har det så godt at de simpelthen næsten ikke kan være i duehuset :-)Jeg kan godt forstå du ikke vil have dem boende på selve huset. Og duer kan faktisk godt skade med deres klatter - det er ligesom med fugleklatter på bilen.
    Jeg er ikke imod forslaget om at lade dem indgå i middagen - det er da det man gør, når man får for mange høns i sin hønsegård f.eks.
    - Måske du også kunne sælge dem videre til ivrige havevenner?

    Held og lykke med det - Lisbeth K

    SvarSlet
  16. *smil* ja, det kan man kalde et positivt problem, men selvfølgelig alligevel et problem.
    Måske skulle du bare indrette hele tagetagen til dem :-D
    Da jeg så kranen på første billede, tænkte jeg, hvad har han nu fundet på? Og jeg er sikker på at dine naboer også har tænkt, at nu har han fået vilde idéeer igen derinde :-)

    SvarSlet
  17. Hej Claus.

    Jeg synes dine duer er meget smukke, hvad hedder den race duerne?.
    Thea louise nordjylland

    SvarSlet