Forårbebudere

I milde efterår og vintre er det ikke så ualmindeligt, at primulaer begynder at blomstre. Det er jo nogle af vore tidligste forårsbebudere, og de bliver lidt forvirrede over, at frosten ikke kommer. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre uden primula i haven.

 

20111121_130952

 

Nu kan jeg tage lidt forskud på glæderne, og jeg glæder mig til – til foråret - at vise jer, hvor mange nye primula, vi har plantet. Primulaer kan man ganske enkelt ikke få for mange af.

 

20111121_131036

 

Det er som om, de er lidt oversete, eller i hvert fald ikke særligt atråede, men jeg kunne ikke undvære dem sammen med for eksempel narcisser og tilipaner. Det er heldigt, at jeg med de skovagtige forhold der er i en stor del af haven her, kan tilbyde dem de helt rette forhold: Halvskygge og humusrig og ikke for tør jørd.

11 kommentarer:

  1. Jeg ha rikke vært så heldig med mine... men i fjor prøvde jeg på nytt, og jammen ser det ut til at jeg var heldig med plassen jeg plantet dem på:) Primula er absolutt en nydelig plante:)

    SvarSlet
  2. Helt enig.Mine primulaer er også begyndt at blomstre. Og da jeg så din video fra weekenden, så skulle jeg ud og se til mine påskeklokker - og i en af dem var der mange knopper, der var på nippet til at springe ud og så var der en enkelt der var fuld udsprunget. Det har jeg dog aldrig oplevet før :-). (Og så har jeg også klokkerranker der blomstrer endnu. De står under halvtag på terressen)
    Så der er mange haveglæder selvom det er november :-)
    Bente

    SvarSlet
  3. Jeg holder også meget af primula, og de hører helt sikker til i min have :-)

    SvarSlet
  4. Hösten iår är ju otroligt varm.
    Det är ju fantastiskt att Primulorna blommar nu. Så fina de är.

    Ha det gott
    Gunilla

    SvarSlet
  5. Kære Claus
    Primula er noget jeg har fået fokus på de sidste par år - meget inspireret af din bog "Jeg ved hvor der findes en have". I den bog er rhododendron godt nok hovedtemaet, men der er også megen anden inspiration at hente i den. Jeg skal have mange flere primula i min have de næste par år.
    Hilsner fra Berit

    SvarSlet
  6. Kære Berit - ja, Ivy, som bogen handler om, har så mange skønne primulaer.

    SvarSlet
  7. Vil absolut ikke undvære mine primulaer, som er arvestykker efter min farmor. De første langstilkede ender på hendes grav som ære. Helt mærkeligt at de blomstrer nu men også dejligt. Har en svaghed over for de duftende slags og de danner en smuk bort om min husgavl.

    SvarSlet
  8. Suk ja, jeg elsker også primula, og jeg har også et par som blomstrer i haven lige nu.
    Desværre er de af en eller anden grund ikke så glade for min have, så jeg mister mange. Men et par steder trives de godt. Så jeg bliver stædigt ved med at købe og så nye :-)

    SvarSlet
  9. Kære Claus,
    Er også ret "pjattet" med primula, men har det også som Hanne i haven - de er ikke så glade for at bo her.
    Men jeg bliver fortrøstningsfuld ved med at plante nye - hver gang et nyt sted. Så må det da lykkes til sidst!

    Kærlig hilsen
    Karen O.

    SvarSlet
  10. Kære Claus. Er også en af dem der er kommet til at holde meget af primula. Og har stort held med at så dem, så jeg er heldig og få nye i haven og indtil nu kan de åbenbart lide og bo hos mig. Jeg blev og inspireret af Ivy´s have:):) Fantastisk smuk have og en utrolig flot bog. Mange hilsner herfra Lise Lotte

    SvarSlet
  11. Ret sjovt at jeg lige laeser dette, for i dag , da jeg gik min lille rundtur i haven, saa jeg pludselig noget blaat, som stak op fra de nedfaldne blade...netop en Primula. Taenk at man kan blive saa glad for at se en lille blomst, som maaske er lidt tidlig paa faerde.

    SvarSlet