De hygger sig!

En lille hurtig hilsen. Er netop kommet ind efter en lang, lang dag i haven. Har ikke pakket endnu og mangler at gennemse flere dages post. Skal køre til Billund senest 4.30. Så det bliver ikke til meget søvn i nat.

 

claus20090619_100527

 

 

I skal lige se ovenstående billede, som jeg tog tidligere. Så forstår jeg bedre, at der er så mange liljebiller.

 

Vi ses i England i morgen.

Hvordan går det?

Nu står opiumvalmuerne, som jeg har været så fri at døbe ’Claus’, i fuldt flor her i haven.

 

claus080625_150848_

 

Hvordan hos jer? Jeg har jo gjort en del for at sprede frø over hele Skandinavien. Lad mig høre, hvordan det går i jeres haver. Har I også spredt frø?

Flere skærme

Som ofte nævnt er jeg fuldstændig ’skudt’ i skærme. Og lige nu er det den skønne lægebaldrian, Valeriana officinalis, det gælder.

 

20090626_041922

 

Op til to meter høje stilk får den og de smukkeste og mest velduftende rosa blomster. Her ser I den i selskab med rosen ’Geoff Hamilton’.

 

PS. Gæt, hvem der tager til England fredag morgen. Med videokamera.

En hvid skønhed

Sidste år så jeg en skøn skærmplante ude hos Ivy Høgh. Kender du ikke den?, spurgte Ivy. Nej, det gjorde jeg ikke. Mn det kom jeg til, for nu gror den i min have.

 

20110626_160457

 

Det er den skønne Angelik, og når jeg har den nu, skyldes det, at Ivy kom med både frø og planter.

 

Omkring en meter høj bliver den, og jeg glæder mig I den grad over de florlette blomsterskærme.

 

Smuk ikke?

De skønne stjerneskærm

Da jeg i går havde åben have, var der en staude, som ofte blev bemærket, og det handler om stjerneskærm, Astrantia major, som jeg har i mange varianter.

 

claus20110625_142416

 

Jeg forstår godt, at det er en plante, som så mange bemærker, for den er ganske enkelt uforlignelig. Den findes i mange forskellige sorter med varierende farver. Jeg holder af dem alle, men skal jeg fremhæve én, må det nok være ’Hadspen Blood’, som ses på billederne herover og herunder.

 

claus20110625_142251

 

Denne mørkerøde farvevariant bliver altid bemærket, og der er de også noget meget luksuriøst over den.

 

 

claus20110625_142028

 

Stjerneskærm er fantastisk sammen med roser, for eksempel som her ’Cottage Rose’. Den viste stjerneskærm, er den rene vildart, som ikke har noget sortsnavn.

Tæmmet vildt

 

Her i haven dyrker jeg mange steder det vilde look, men jeg prøver alligevel at styre mig lidt. At holde det hele på plads.

 

20110626_161727

 

Det gør jeg ved hjælp af faste fikspunkter for enden af stierne, så øjet har noget roligt at søge imod. Se for eksempel her, hvor også rosenbuerne er med til at ramme motivet ind og skabe struktur.

Video d. 26. juni 2011

Det virker!

Som I kan se, har bassinet foran mit lysthus den ønskede virkning – et rigtigt spejl. Kommer man ind I rummet ‘en kvart cirkel længere fremme mod skoven’, er det væksthuset, der spejler sig.

 

 

20110625_184316

 

Nå, nu vil jeg lige gå ud og inspicere haven. De første gæster kommer om tyve minutter. Vender tilbage med en video senere.

Atter en video d. 25. juni 2011

Video d. 25. juni 2011

 

Så er der atter en gang levende billeder.

En hyggelig aften

I aften holdt jeg haven åben for en række af Bilkas kunder, som havde vundet billetter i en lodtrækning om et havebesøg.

 

20110624_184423

 

Det var en hyggelig aften, og roserne stod i fuldt flor. I morgen skal I få en video fra haven, som den ser ud lige nu.

I al sin enkelhed

Her er lidt flere billeder fra den fynske have, som jeg introducerede i går.

 

20110622_150616

 

Det er en have, som med sine diskrete toner i den grad betager mig. Som jeg tidligere har nævnt, er min smag meget vid, og jeg holder også af det enkle. Her er der ingen højtråbende farver! Hortensiaen er den smukke ’Annabell’, som mange vil kende.

 

20110622_150804 20110622_150832

 

Den konsekvente anvendelse af den samme plante i store mængder giver en ro, som spiller flot op til det utroligt smukke hus.

Hjemme igen

Nu er jeg endelig hjemme igen efter en lang dag, hvor jeg har besøgt flere haver, blandt andet på Fyn.

 

20110622_151053

 

Billederne her stammer fra en have i Nyborg, som jeg var meget betaget af. De smukke bukshække giver haven en egen ro, og huset er mildest talt en værdig kulisse. Så smukt, så smukt.

 

20110622_150919

 

Roserne var lige sprunget ud, og ’Ghislaine de Filigonde’, hvis farve passede perfekt til de røde mursten, kunne man ikke undgå at blive betaget af. Forestiller mig, at det er en rose, som mange af jer kender.

En dejlig aften

 

Mange havde i aften fundet vej til Pæoneksperten, hvor vejret viste sig fra sin allersmukkeste side. Det var en hyggelig aften, hvor man kunne beundre de smukke pæoner på marken, og jeg fortalte om min nye bog.

 

 

www.clausdalby.dk 003

 

 

En del drog af sted med nye pæoner, og der blev skrevet autograf i mange bøger.

Klip, klip

I går viste jeg en have med stramt klippede hække, men formklip er mange ting. Se for eksempel buksbomkuglerne her, som blødes op af  viltre storkenæb. Det er også en måde at bruge formklippede elementer på. Billedet er fra Riets have.

 

claus20110620_074334

 

Jeg beklager; men der er ikke så megen tid til bloggen i disse dage. Kom hjem fra Holland i går aftes, gik ude og arbejde til det blev mørkt og fortsatte her til morgen sammen med min utrættelige stab. Der skal jo helst se så nogenlunde ud til weekenden, hvor flere af jer kommer. Det er som en eksamen hver gang.

 

Nu vil jeg køre til Pæoneksperten, hvor jeg jo træder op kl. 19.30.

De uundværlige hække

 

Indre hække kan være med til at skabe ro og harmoni.

 

clausdalby 225

 

Det er haven, som I ser her, et blændende godt eksempel på. Det er en belgisk have, som jeg i går besøgte.

Den er anlagt på en flad mark og påbegyndt for små tyve år siden med stor inspiration fra England. Et design som dette kan anvendes i enhver have – også dansk. Stor som lille.

 

clausdalby 181

 

I mange danske havebøger, står der, at man nemt og enkelt kan skabe bedformer ved at udlægge en haveslange i en organisk form og bruge den som skabelon.

 

clausdalby 187

 

Det er selvfølgelig også muligt, man ønsker man en have, der er noget ud over det sædvanlige, kommer man ikke udenom de grønne vægge. Haven er bare et eksempel på, hvor sublimt det kan gøres. Læg mærke til de frodige plantesammensætninger, som i den grad bløder op.

 

 

clausdalby 149

 

Jeg besøgte haven, som er skabt af Annie Meuwissen, fordi hun (som I ser) har en meget smuk hvid have, som vil komme med i min bog om dette emne. Den udkommer til foråret.

 

 

Husk, at det er i morgen aften, jeg fortæller om ’Bonderoser og pæoner’ hos Pæoneksperten. Måske ses vi?

 

Jeg er stadig i Holland, men flyver hjem senere i dag.

Levende billeder fra Riets have

 

 

God fornøjelse.

Magiske momenter

Fra morgenen af i går var vejret ikke godt her i Holland, men det klarede op i løbet af formiddagen, og så blev det rigtig godt fotovejr. Ikke for meget sol og ikke for lidt.

 

billeder 541

 

Det endte med at blive en dag med et lys, som ind imellem var med til at skabe magiske momenter rent fotografisk.

 

billeder 517

 

Ubeskeden? Måske! Men jeg tror, at I vil give mig ret i, at der er et magisk skær over billederne her.

 

billeder 523

 

De af jer, der fotograferer, ved, at det er rigtig svært at inkludere sol på havebilleder, men ind imellem lykkes det. Jeg er selv rigtig glad for disse billeder.

Et dejligt gensyn

 

Så har jeg igen besøgt Jan van Kuyk. Og det var virkelig et glædeligt gensyn. Håber, at I synes det samme.

Indevejr?

 

Her i Holland er det ret træls vejr i dag. For nu at sige det mildt. Stormende og regnfuldt. Det samme forstår jeg, er tilfældet i Danmark. Så måske er der tid til en halv times hygge indendøre? Det var Jytte, der i forbindelse med forrige indslag havde husket (jeg havde faktisk glemt det), at det er fra i dag kl. 14.55, at DR2 genudsender ’Haven i Hune’. Det bliver et dejligt gensyn med Anne. Danmarks store havediva, som Kjeld Slot døbte hende.

 

Hernede ligger jeg ikke på den lade side. Trods vejret, skal jeg ud og ’rapportere’ til jer. I får en video senere.

På haveshow

 

Nu skal I se, hvor jeg har været i dag.

Plads til forbedringer

Når jeg læser de kommentarer, flere af jer kommer med angående plejeniveauet i Bilka, kan jeg kun sige, at det virkelig piner mig. Jeg ved at flere fra koncernen læser med her, og jeg er sikker på, at man vil forsøge at rette op på dette.

 

Jeg må sige, at det i hvert fald ikke er alle steder, det forholder sig sådan. For små to uger siden besøgte jeg tre jyske butikker, og her var alle planter velpassede. Håber derfor, at det er nogle, som har nogle positive tilbagemeldinger. Jeg kan jo se, at der i mange af Bilkas havecentre er dygtige og engagerede ansatte, som sætter en ære i, at alt er i bedste orden.

 

Modsat kan jeg kun opfordre jer, der ikke er tilfredse med standarden om at kontakte Bilka. For – som det fremgår – er der helt sikkert plads til forbedringer.

Tarveligt?

I forrige indlæg nævner Nette, at det er smadderhamrende uretfærdigt, at jeg ikke fortæller om, hvad Mads fra Bilka og jeg har indkøbt til næste års sæson Ja, hun skriver ligefrem, at jeg risikerer at komme ’over knæet’, når hun besøger mig til ’Åben have’ d. 26. Jeg tager nu ’truslerne’ helt roligt. Mon ikke, at de er venskabeligt ment?

 

Selvfølgelig kan jeg ikke afsløre noget. Det kan jo være, at der er ’spioner’ på bloggen. Sagen den, at jeg ligefrem er blevet ugleset af flere danske planteskoler, fordi jeg har allieret mig med ’fjenden’. Faktisk fik jeg – da samarbejdet blev offentliggjort – en mail fra Foreningen af danske Plantecentre, hvor formanden skrev, at mange planteskoleejere havde fået kaffen galt i halsen, da det kom dem fotr øre. Til det kan jeg kun sige, at jeg er stolt af, at man tilegner mig så stor indflydelse. Men lad mig sige: Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Jeg er sikker på, at den massive omtale i Bilkas avis også giver omsætning til andre havecentre.

I denne sammenhæng bør også nævnes, at jeg har fået mange venlige ord med på vejen af danske gartnere, som producerer til Bilka. Det er jo ikke kun hollænderne, der kan!

 

Nok om det. Jeg har lige taget afsked med indkøberen Mads, som i aften flyver hjem til DK. Vi var begge enige om, at det har været et par meget udbytterige dage. Vort samarbejdet er knapt startet sammenlignet med, hvad der kommer til at ske næste år. Der vil komme en del nye planter, som endnu ikke er frigivet til salg. Spændende bliver det.

 

Jeg er nu på vej til Riet Brinkhof, for jeg bliver hernede til på mandag. I morgen skal Riet og jeg på et meget populært haveshow – herom senere.

 

 

claus 022

 

I går lovede jeg at vise billeder fra en af de planteskoler, Mads og jeg gæstede. Nemlig et sted, hvor man producerer lavendler i den helt store stil.

 

 

claus 028

 

Det er virkelig en fabrik, der er tale om. Utroligt fascinerende er det at se, hvordan planter i tusindvis hver dag finder vej herfra og ud til haveejere over hele Europa.

 

 

claus 031

 

Aldrig tidligere har jeg fået sådan et indblik i denne teknologiske verden, og det har været meget lærerigt.

 

 

claus 034

En udbytterig dag

 

Det har været en rigtig udbytterig – og travl – dag i dag. Vi har været på fem planteskoler og sikret os forskellige spændende plantenyheder. Hvilke det er, vil jeg ikke fortælle her. I må vente og se!

 

claus 015

 

Men jeg kan berette, at et af de steder vi besøgte, var en kæmpe hortensiaplanteskole med flere helt nye sorter, som vi vil introducere i Bilka næste år.

 

 

claus 011

 

Det er altid både spændende og berigende at se, hvorledes disse store ’plantefabrikker’ producerer deres varer. For eksempel oplevede vi, hvordan hortensiaplanteskolen opbevarer mange af deres helt unge planter på køl, så de derved kan regulere blomstringen i op til flere måneder.

 

claus 013

 

Selv om det som nævnt næsten er fabrikker, skal der alligevel mange menneskehænder til, og der hersker travlhed overalt.

 

I morgen vil jeg fortælle lidt om Europas største lavendelplanteskole, som producerer ikke mindre end femogtyve millioner planter – store som små – om året.

En skøn aften

 

Her i Rotterdam har det været et par og tyve grader i aften. Synes lige, at I skulle se havnefronten udenfor hotellet. Er på vej i seng og håber på i morgen at kunne præsentere jer for nogle plantenyheder.

 

 

claus 032

Pyha

 

Efter nogle meget hæsblæsende dage i haven er jeg nu nået til Rotterdam, som de næste dage er min base. Jeg er hernede med indkøberen, Mads, fra Bilka, og de næste dage skal vi rundt til en masse planteskoler for at se på næste års sortiment. Om jeg glæder mig? Ja, som et lille barn til juleaften.

 

 

claus 014

 

 

Indrømmet. Det var svært at forlade haven, som nu begynder at vise sig fra sin mest eventyrlige side. ’Alchymist’-rosen er i fuldt flor op ad huset. Se blot billedet her, som jeg tog akkurat inden, jeg tog afsted. Det er næsten ligesom forældre, som går rundt med billeder af deres børn. Hyggeligt.

 

Bemærk, hvordan de to roser mødes under vinduet.

 

 

claus 011

 

 

Jeg skal nok love jer, at denne underskønne rose kommer i Bilka næste år.

 

I skal for øvrigt lige høre, hvor vi bor. På det skønneste hotel på havnefronten i Rotterdam. Et herligt sted i luksuriøs funky stil. Lige mig! Det har Mads valgt med omhu.

 

Se mere her.

Undskyld

Jeg har SÅ dårlig samvittighed, over at jeg ikke får svaret på jeres spørgsmål. Men jeg har ganske enkelt ikke tid. Lige nu knokler jeg løs i haven til omkring midnat hver aften. Spurter ind en gang imellem, lægger på bloggen, publicerer kommentarerne og løber ud igen. Håber, at I kan tilgive mig. Det er på ingen måde for at være arrogant. Men det er altså svært for mig at nå alt. Jeg prioriterer at lægge på bloggen; så må spørgsmålene vente.

Håber, at I forstår. Jeg er løbet …

De skønne Zinnia

I går viste jeg et lille glimt af de skønne Zinnia, eller frøkenhat, som de hedder på dansk.

 

20110612_104811

 

For at få dem til at forgrene sig, er det en rigtig god idé at klippe blomsterne af over første, andet eller tredje bladpar, når de har etableret sig.

 

Det er vigtigt, at man venter, til de er I rigtig god vækst. Gør man det, mens planterne er små, risikerer man, at de går til.

 

20110612_104757

 

Blomsterne pynter nu på bordet.

At skrue planter ned

I har sikkert gang på gang hørt mig bruge udtrykket at ’skrue’ planter ned. Det er redskabet på billedet nedenfor, jeg bruger, og hemmeligheden er, at planterne – her sorte kornvalmuer – kun er ganske små.

 

20110612_104705

 

’Tricket’ går ud på at vælge vækster, som kun fylder ganske lidt ved roden og mere i toppen. Bruger man denne metode, er det helt utroligt, hvor mange planter, man kan få plads til, og sommerblomster er efter min mening med til at give haven det rette cottageagtige udtryk. Derfor er de helt uundværlige her.

 

 

På dagens video får I et lille kig ind i det ene drivhus, hvor sommerblomsterne til Flammebedet står parat.

Video d. 11. juni 2011

 

 

Så er der nyt fra Flammebedet.

De dejlige dahliaer

Som nævnt i går er det nu Flammebedet, det gælder. I skal nok få en video at se senere i dag.

 

20110611_135532

 

Det, der virkelig får en fremtrædende plads her, er en mængde orange dahliaer. Fire sorter – omkring tredive af hver.

 

20110611_135505

 

De har fået et forspring i potter. Først i drivhuset og derefter i det fri. Nu er de store og flotte med de sundeste hvide rødder. At have nogle hundrede at sådanne planter stående til udplantning er bare lykken.

 

Jeg ved, at nogle undrer sig over, hvor jeg får plads. Her kan jeg fortælle, at de kommer ud på pladser, hvor vi har klippet stauder ned, for eksempel storkenæb. Mange – blandt andet bølgekroner storkenæb – bliver nemlig udsat for saksen nu for at undgå, at de selvsår sig og kommer til at se triste ud.

 

Desuden plantes rigtig mange af dahliaerne i krukker.

Chokoladekorn …

… er direkte oversat navnet på en mørk majs, som jeg er ved at plante i mit flammebed. Den så jeg første gang for en halv snes år siden på et haveshow sammen med Anne Just, og siden har jeg søgt efter den.

 

20110610_174131 20110610_174218

 

Jeg har ledt og ledt uden held. Men så i vinters faldt jeg over ’Chocolate corn’ i et amerikansk frøkatalog. Det kan nok være, at jeg fik bestilt nogle poser frø.

 

20110610_174246

 

Nu er jeg ved at plante de mørke majs i flammebedet sammen med en mængde andre planter. Jeg kan godt sige, at jeg får ’skruet’ så mange planter ned som ingensinde før. Det bliver bogstaveligt brandflot i år, er jeg sikker på.

 

I morgen skal I få et videoindtryk af flammebedet, som det ser ud nu. Det er så småt begyndt at ulme.

Rosenfråds

 

For et par uger siden viste jeg, at de første blomster på mine store ’Alchymist’-roser op ad huset var sprunget ud.

 

20110610_074434

 

Nu bugner de med smukke blomster, der bevæger sig i den mest delikate farveskala fra cremegul over abrikos til rosa.

 

20110610_074446

 

Desværre blomstrer denne rose kun én gang, så jeg må have de skønne blomsterhoveder tæt på. Derfor plukker jeg flittigt og lægger dem i ’vandbad’.

 

20110610_074505 20110610_074448

 

Ikke blot synet, men også duften, er magisk.  Det er en af de roser, som med garanti bliver en del af Bilka-sortimentet næste år.

Bugnende basilikum

Basilikum er ikke til at undvære i sommerkøkkenet. Som mange vil vide, skal det være en meget varm sommer, hvis den skal dyrkes udendørs. Men i drivhuset trives den.

 

20110609_183832

 

Jeg er holdt op med selv at så, men køber først på sommeren nogle potter i supermarkedet og planter dem over i større krukker med langtidsvirkende gødning*. Så vokser de, som var de betalt for det, og der er noget at nippe af sommeren igennem.

 

20110609_183724

 

Et lille tip: Hvis du vil lave basilikumstiklinger, kan du nippe nogle topskud af og lægge dem i et glas med vand. Så vil de i løbet af et par uger danne rødder og kan så plantes ud i potter.

 

*Nogle har måske spurgt sig selv: Hvad blev der egentlig af ’Claus Dalby’-mulden med den langtidsvirkende gødning i Bilka? Jo, vi kom så sent i gang med projektet, at vi ikke kunne nå at få det færdigt til højsæsonen. Derfor er mulden udskudt til næste år.

De står endnu

Det har rigtig regnet her i Aarhus i nat. Måske, er der nogle aarhusianere, som kan fortælle, hvor meget der kom. Sagen er den, at jeg havde været væk nogle dage, og at regnmåleren ikke var blevet tømt. Det må være adskillige millimeter, vi har fået.

 

20110609_155451

 

Heldigvis ’overlevede’ de fleste planter strabadserne. Især var jeg spændt på de strunke prydløg. Ville de mon blive stående?

 

20110609_155421

 

Det gjorde de heldigvis. Her er det den hvide ’Mont Everest’, der netop er sprunget ud her i haven. Mange steder er den afblomstret, ved jeg, men her står den skyggefuldt og lader derfor vente lidt på sig.