Endnu en buket

Som nævnt i går blev hele hjemmet i forgårs fyldt med buketter, som Ana havde lavet.

 

 

 

Blomsterne var selvfølgelig afstemt de forskellige rums farver, så i den abrikosfarvede spisestue, var blomsterne i varme toner.

 

 

På denne årstid, hvor naturen begynder at gløde, har jeg ligefrem brug for de varme toner.

Kom lige forbi

Når jeg er på landevejen, har jeg ofte mit kamera med mig. I fald, at jeg kommer forbi noget smukt. Og det sker heldigvis af og til.

 

 

I går passerede jeg således et hus med den fineste lille forhave, hvor hvide høstanemoner lige nu stod i fuldt flor. ’Tricket’ er, at de hvide blomstrer nogle uger senere end de lyserøde.

 

 

Høstanemonen er en herlig vækst, der breder sig villigt, når den får fat. Men den kan også være drilsk. Faktisk vil man tit opleve, at høstanemonen ikke kommer gennem vinteren, hvis den plantes nu.

 

Et gammelt ord siger da også, at det der blomstrer tidligt, skal plantes sent; og at det der blomstrer sent, skal plantes tidligt. Det gælder virkelig for høstanemoner. De skal plantes i foråret for at få godt fat. Husk det, for de er da ikke til at undvære …

En superstjerne! Virkelig?

Kan det mon blive ved med al den medgang?, tænker jeg af og til. Nedenstående pressemedelelse modtog jeg i går:

 

 

Værktøjsproducenten Bosch har undersøgt en mængde europæiske haveblogs for at finde ud af, hvor mange haveblogs der findes, hvad haveentusiaster blogger mest om, og om de deler viden  på tværs af landegrænser.

 

 

Aktive danskere

121 danske hjemmesider og blogs om bolig og have er blandt de mere end 2.000 europæiske sites, der har været med i en undersøgelse for at kortlægge de europæiske haveejeres færden på internettet. Undersøgelsen viste, at Danmark er blandt de lande med flest aktive haveentusiaster på nettet og at haveeksperten Claus Dalby er kendt over hele Europa.

 

 

Elsker haven

Haveejere og hobbygartnere elsker deres have. De passer og plejer den gennem hele sæsonen, de investerer tid og penge i den – og de skriver om deres oplevelser og erfaringer på internettet. En ny europæisk undersøgelse med titlen ”Den virtuelle have-kunst – indblik i det europæiske have-univers på internettet” foretaget på vegne af Bosch, har for første gang detaljeret undersøgt, hvad have-entusiaster fra otte europæiske lande – Danmark, Østrig, Schweiz, Frankrig, Spanien, Belgien og Holland– taler om på nettet, hvordan de kommunikerer og på hvilken måde de anvender de sociale medier.

 

 

 

Et lille – men hyggeligt – onlinefællesskab

Sammenlignet med hjemmesider og fora, der handler om mode og gør-det-selv-projekter, findes der relativt få hjemmesider, hvor der diskuteres haverelaterede emner på nettet. I de otte lande, som indgår i undersøgelsen, findes der mere end 2.000 hjemmesider, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med havearbejde. 700 af disse handler udelukkende om haver, og kan siges at udgøre det såkaldte europæiske ”have-net”. 80 procent af disse er blogs, 20 procent er hjemmesider, mens debatfora blot spiller en underordnet rolle.

På internettet skriver haveejere og hobby-gartnere om alle de mange forskellige aspekter ved at arbejde i haven. Blomsterhaver er dét emne, der fylder mest på de mange hjemmesider og blogs, men der skrives også i stor udstrækning om køkkenhaver og træer. På nettet blander haveejerne deres personlige oplevelser og erfaringer med et hav af billeder – især af blomster, som fotograferes i forskelligt lys og på forskellige tidspunkter af døgnet. Den typiske have-blogger er en kvinde, der har rundet de 40.

 

 

Danmark har Europas eneste superstjerne blogger

De fleste have-blogs og hjemmesider kommer fra Tyskland. Sammenligner man med antallet af indbyggere, så er Danmark og Holland dog de lande, som har flest aktive have-entusiaster på nettet. Ifølge undersøgelsen kan Danmark desuden bryste sig med at have den eneste superstjerne-blogger i Europa, nemlig haveeksperten og forfatteren Claus Dalby. Undersøgelsen fremhæver Dalbys danske blog som den mest indflydelsesrige – ikke bare i Danmark men i hele Europa. Den selvlærte havemand har som ingen anden formået at bruge nettet, og er nu berømt i hele Europa for sine mange spændende indlæg om havearbejde.

Bedårende buketter

I går havde jeg besøg af en journalist fra Politiken, der skulle interviewe mig til en artikel i en  serie med navnet ’På hjemmebane’.

 

 

Denne gang var det ikke min have, men vort hjem, det gjaldt. Og så skulle der selvfølgelig  blomster på bordet rundt omkring i de mange rum.

 

 

Ana, en af mine gartnere, er en sand mester udi buketbindingens kunst (jeg kan altså ikke finde ud af det der med at binde i spiral!), og snart var der blomster over alt. Her ser I en af buketterne, fra havestuen. Jeg vender tilbage med flere.

Endnu en yndling

Her kommer jeg med endnu en yndlingsdahlia – en gammel kending – med navnet ’Fascination’.

Den har pink blomster og mørke blade, og det er især løvet, jeg holder af. Men farven er nu heller ikke at kimse af.

 

 

Der er efterhånden kommet en del mørkløvede dahliaer på markedet. Det er nu ikke alle, jeg synes lige godt om. Men ’Fascination’ vil jeg ikke undvære.

 

Det gløder

Jeg faldt lige over nogle billeder fra foråret 2009, der viste Flammebedet, som det så ud, efter at jeg i 2008 havde lagt en del tulipanløg.

 

 

Men som de fleste ved, forsvinder der hvert år en del af de forædlede tulipaner, og derfor besluttede jeg mig i år igen at give den hele armen.

 

Inden løgene kom i jorden, blev den behandlet med Rizolex vandet ud for at undgå, at de nye løg blev smittet af svampesygdomme fra de gamle løg.

 

 

Som I kunne se af gårsdagens indlæg, supplerer jeg de orange tulipaner med den mørke ’Queen of Night’. En fin kombination, synes jeg.

Hu hej hvor det går

I går eftermiddags og lidt af aftenen gik tiden med at lægge tulipaner ud på jorden i Flammebedet. I dag hjalp tre unge fyre så med at få dem lagt.

 

 

Det gik tjept, og når Preben går i gang, sker der virkelig noget. Måske er I nysgerrige efter at høre hvilke tulipaner, det gjaldt. I dag blev det til 500 ‘Apeldoorn Elite’, 500 ‘Orange Princess’, 500 ‘Orange Emperor’, 500 ‘Princess Irene’ og 300 ‘Queen of Night’. Desuden 1500 Allium spaerocephalon.

 

 

Nu mangler vi blot 500 ’Sensual Touch’ og 300 ’Ballerina’. Begge tulipaner. Desuden er der forskellige botaniske tulipaner og 100 kejserkroner på vej hertil fra Holland. De løse potter indikerer, hvor der er gjort plads. Det er altså mange løg, der lægges, men heldigvis har vi diverse udstyr.

 

 

Emil spurgte, om vi kunne bruge ham her i efteråret, hvor han alligevel gik og ventede på at skulle i gang med sine studier. Det kunne vi selvfølgelig, så nu hjælper han til de næste uger. Det samme gælder Mads, som ikke lige var her, da der blev taget billeder.

 

Dejlige dahliaer

I går spurgte Frk. Anemone, om jeg ikke kunne fortælle lidt om andre yndlingsdahliaer. Og selvfølgelig kan jeg da det!

 

 

Jeg bemærkede, at Nette nævnte ’Stoltze von Berlin’ som en yndling, og det er absolut også en af mine.

 

 

Jeg fandt et par billeder i arkivet af denne rosa pompon-skønhed. Det er da flot, at Vorherre kan finde ud af at lave så formfuldendt en blomst. Ikke?

En af de skønneste

Mon ikke, at mange af os i tiden går og glæder os over de skønne dahliaer? Jeg gør i hvert fald.

 

 

Der er så mange skønne sorter, blandt andet denne, som bærer navnet ’Evelyn’.

 

 

Ellers er jeg ikke så meget for dahliaer i to farver, men denne er fast på mit program.

Sikke’n dag

Egentlig skulle jeg havde siddet inde og skrevet, men hvem kan stå for omkring tyve grader sidst i september? Jeg kan ikke, men heldigvis er jeg også min egen chef.

 

Det er flammebedet, vi har været i gang med i dag, og et af mine projekter har gået ud på at få delt en del bronzeblad, der efterhånden var blevet alt for store. Jeg savede dem igennem, til stykkerne var på størrelse med kagetallerkener og havde mindst et par skud. Nu er de plantet ud i gentagne grupper i flammebedet, hvor de kobberbrune blade vil blive et smukt akkompagnement til alle de orange tulipaner.

 

 

Jeg ved godt, at bronzeblad snart igen kommer til at fylde, og hvis de allerede gør det til foråret, er jeg bare barsk og klipper bladene af. Så kommer de med et nyt hold, blot noget mindre.

 

 

Måske har du også en eller flere bronzeblad, som vil være glad for at blive delt? Så vil det være et fint weekendprojekt. Op til en og tyve grader lover de her lørdag og søndag …

 

Lige nu styrter det ned. Men jeg må ud igen. Er ved at placere løg rundt omkring i bedet – selvfølgelig i industrielle mængder.

Video d. 25. september 2011

 

 

Et lille sensommerkig.

Tænksomme ord

Her til morgen lå der en dejlig mail og ventede til mig fra en af mine bedste havevenner, som skrev:

 

 

”Når vi nærmer os efterårsjævndøgn kommer denne forbandede melankoli og træthed altid snigende og jeg får lyst til at udvikle vinger og flyve med trækfuglene sydpå. Jeg lever fuldstændig symbiotisk med naturens og årstidens rytme. Jeg fatter ikke selv, hvordan man i den grad sådan kan trække vejret sammen med naturen og årstiden. Men faktum er altså bare, at det gør jeg. Jeg kan mærke helt ind under huden, at nu bliver der flere mørke end lyse timer og jeg går lidt i dvale. Gad vide, om jeg i virkeligheden ER en plante, Claus?!?!:o) En rigtig mærkelig een af slagsen?!?!:o)

 

 

Fantastisk skrevet, ikke?

Jeg takker min herre og skaber for, at jeg ikke hører til dem, der udvikler ’tungsind’ om vinteren. Det må virkelig være en meget, meget stor plage. Jeg har på et tidspunkt prøvet at være helt nede at vende rent psykisk og kan derfor godt tale med om, hvordan det er at være dér. At have prøvet det på egen krop gør, at man får en meget større medmenneskelig forståelse, og det er da også derfor, at jeg helt ind i sjælen fornemmer, hvordan man kan få det, når både natur og sind formørkes.

 

 

Jeg håber og tror på, at det i disse mørke stunder hjælper at tage havebilleder frem og tænke – ’det går over. Det bliver snart forår’. Hvad skulle man gøre, hvis man ikke havde sin have?

 

Billederne her er valgt for at vise, at sensommeren også er smuk i sit forfald.

Video d. 25. september 2011

Et lille kig ind i væksthuset …

Ude med saksen

Som en del af de forårsforberedelser, vi nu er i gang med, er vi ude med saksen.

 

 

Vi skal nemlig have lagt så mange forårsløg, at vi bliver nødt til at klippe de fleste stauder ned. Lidt trist, men det handler simpelthen om rettidig omhu.

 

 

Så får vi også luget i bund, og når det er gjort, står bedene fine og smukt jomfruelige til foråret. Det er en stor, stor tilfredsstillelse.

Forårsforberedelser

For første gang i år begynder jeg at synes, at vi er ’med’. Sæsonen igennem har vi halset noget bagefter, og det skyldes bl.a. den lange vinter.

 

 

Men det handler også om, at et par af mine gartnere begge var væk et par måneder sidste efterår på grund af sygdom, og det kunne virkelig mærkes.

 

 

Men i år har jeg virkelig god hjælp, og Karen har været ved at lave stiklinger, så varmebordene i væksthuset begynder at blive fyldt op.

 

 

Under varmedækket er der omkring 20 grader og for at kompensere for manglende lys, har Preben installeret en af vores drivhuslamper.

 

Stiklingerne er af sommerblomster – f.eks. petunia, marguerit og verbena, som klarer sig fint ved den frostfrie overvintring, som vi har mulighed for at give dem. Ja, jeg ved godt, at jeg er heldig med sådanne faciliteter!

Der kom en mail

Netop ankommet med flyet fra Göteborg sidder jeg nu i København Lufthavn og venter på at komme videre til Tirstrup. I mellemtiden kan jeg lige nå at lave et blogindlæg.

 

Ja, der kom en mail, som der står i overskriften. Det vil sige, at dem kommer der rigtig mange af i løbet af en dag. En del handler om plantespørgsmål og lignende, og dem har jeg én gang for alle bestemt, at jeg ikke har overskud til at svare på. Desværre …

 

Men ind imellem kommer der også mails, en venlig hilsen, som jeg selvfølgelig melder tilbage på. Sådan en kom i går fra Marthe på Fyn:

 

Kære Claus Dalby

 

Rigtig mange gange har jeg klikket ind på din blog og glædet mig over interessante indlæg, ligesom jeg med fornøjelse har læst mange af dine bøger,bla. "Drivhusdrømme". Og det er også specifikt drivhus-emnet denne henvendelse drejer sig om.

 

 Det forholder sig således, at jeg inden længe runder 50 år. Det, i sig selv, er jo ikke særlig usædvanligt eller interessant, men det er derimod den helt unikke gave, min mand vil forære mig.

 

Gennem det seneste år har han arbejdet på den. Fra de første streger og opmålinger (han havde særlige krav til proportionerne), tegninger til kommunen (pga. placering og størrelse), research og indkøb af materialer (de helt rigtige mursten til belægning f.eks.), det første spadestik osv. til det nu står endeligt færdigt - parat til at blive foræret mig.

 

Gaven er et trædrivhus. Et drivhus i særklasse, synes jeg.

 

Dernæst fulgte en invitation til at komme og se huset. Og det vil jeg uden tvivl gøre en gang til næste år, for det er nemlig et drivhus i særklasse, som I kan se på billederne her. Et virkeligt smukt hus!

 

 

Siden jeg skrev og udgav bogen ‘Drivhusdrømme’, har jeg fået en mængde breve og mails med billeder af flotte drivhuse. De er alle blevet arkiveret, og jeg har efterhånden samlet en hel del unikke bygningsværker.

 

 

Derfor har jeg nu besluttet mig for, at jeg næste efterår udgiver en bog, som indtil nu har fået arbejdstitlen ‘Dejlige drivhuse’, som vil komme til at omtale mindst halvtreds glashuse og deres ejere.

 

 

I den sammenhæng vil jeg lige nævne, at hvis I har eller kender nogen med særlige drivhuse, må I meget gerne sende mig billeder. Færdigkøbte løsninger er jeg ikke interesseret i, men kreative bygninger vil jeg gerne høre om. Jeg er også interesseret i huse af gamle vinduer og genbrugsmaterialer. Ikke blot i Danmark, men også i andre Skandinaviske lande og ud over Europa. Det vil glæde mig at høre fra jer.

 

NB. Billederne er fra Marthes blog, som I kan besøge her.

En lang dag

Det har i sandhed været en lang – men meget spændende og udbytterig – dag. I dag har jeg og Bilkas indkøbere af blandt andet blomsterløg besøgt et uhyre spændende hollandsk firma, nemlig Vanderschoot, der ligger nær Lisse, hvor vi også lige nåede at gæste Tulipanmuseet.

 

 

Vanderschoot er markedsførende, hvad angår pakning af løg og knolde til de betydeligste havecentre og supermarkedskæder, ikke kun i Europa, men også udenfor, bl.a. USA.

 

 

F.eks. er det Vanderschoot, der emballerer og pakker alle Jamie Olivers haveprodukter, bl.a. frø, som især i England er meget populære.

 

 

Det var en meget stor oplevelse at blive vist rundt på stedet, og jeg tror, at mange af billederne her taler for sig selv. Vanderschoot avler ikke selv løg, men køber dem ind efter bestilling fra de store kunder og emballerer dem så utroligt lækkert og delikat.

 

 

Det, der slog mig, var, at det slet, slet ikke blot handlede om det visuelle udtryk. Nej, der var en manuel kvalitetskontrol af alle løg. Ja, flere blev ligefrem røntgenfotograferet som stikprøver for at afsløre eventuelle ’usynlige’ sygdomme.

 

 

 

Grundideen bag mit samarbejde med Bilka har været, at jeg gerne vil gøre en forskel; være med til at tilbyde det bedste! Og det er i hvert tilfælde tilfældet med løgene her.

 

 

I dag mødtes vi med Vanderschoot for at udvælge løg, knolde og frø til forårssæsonen, og jeg glæder mig rigtig meget til lanceringen. De enkelte sorter bliver emballeret i smukke papæsker. For det er jo også væsentligt, at det der er noget kønt at kigge på.

 

 

 

NB. Sidder lige nu på et hotel ved Københavns Lufthavn. I morgen tidlig flyver jeg videre herfra til bogmessen i Göteborg. Ja, jeg keder mig ikke …