Sommerblomster

Det er næsten ikke noget så fascinerende som at se et frø spire og udvikle sig for derefter at springe ud. Tilmed er det en uhyre billig måde, hvorpå man kan få blomstrende frodighed i haven.

Som det vil være mange bekendt, har jeg til Bilka sammensat en række frøsortimenter til sommerblomster (etårige vækster), og det er dem, jeg tager udgangspunkt i, når jeg herunder nævner forskellige plantenavne.

 

20120214_093923

 

Hvor lang tid?

Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, fra et frø puttes i jorden, til planten blomstrer. I nogle tilfælde mindre end et par måneder; i andre over det dobbelte. Sidstnævnte skal have et forspring for overhovedet at nå at blomstre på vore breddegrader. Venter vi med at så ude, til jorden er varm nok først i maj, er der stor risiko for, at blomsterne ikke når at folde sig ud, før det er for sent. Derfor skal disse frø sås inde. Dette vender jeg tilbage til.

 

 

Såning ude

Det siger sig selv, at de frø, der er nemmest at have med at gøre, er dem, der kan sås ude først i maj, evt. direkte på voksestedet.

 

Det gælder dusksalvie, jomfru i det grønne, kornblomst, mamelukærme, opiumvalmue, skabiose solsikke, stolt kavaler og studenternellike.

 

Ønsker man rækker af afskæringsblomster, er det fint at så direkte i jorden først i maj. Først da er jorden varm nok: Lav en sårille (dybden står på pakningen), vand rillen, drys frøene i og dæk med jord. Når planterne er så store, at de er til at håndtere, skal de tyndes ud – se afstanden på pakningen. Gør man ikke dette, kommer planterne til at stå og trykke hinanden med det resultat, at de ikke udvikler sig optimalt.

 

En anden mulighed er at anvende sommerblomsterne i et bed sammen med stauder, og her kan det være svært at så direkte i jorden. I stedet anbefaler jeg, at man sår i mindre beholdere (som fint kan stå udendøre) og prikler dem over i individuelle potter som forklaret nedenfor.

 

OBS. Bemærk, at opiumvalmuer altid skal sås direkte i jorden, idet de ikke kan tåle at blive priklet om. Bland frøene grundigt med et par håndfulde pottemuld og drys mulden ud med meget løs hånd, hvor du gerne vil have valmuerne. Dette gøres så tidligt på året som muligt – gerne i marts.

 

 

Såning inde

Mange har sikkert prøvet at have hele vindueskarmen fyldt af små planter, der er blevet for lange og ranglede, og ofte er alle de forventninger, der udspringer af frøposernes smægtende billeder, ikke blevet indfriet.

 

_20100517_090701

 

Indrømmet. Det hører ikke til den nemmeste disciplin at forkultivere, som det hedder. Men når man først har knækket koden, er succesen inden for rækkevidde. Det er en fordel med en lys uopvarmet havestue eller et drivhus til opbevaring af planterne de sidste uger, før de flytter ud i haven.

 

Hvis vi tager udgangspunkt i mine frøblandinger fra Bilka, skal følgende sommerblomster sås inde: fløjlsblomst, frøkenhat, kæmpeverbena, klokkeranke, løvemund, orlaya, stedmoder og tobaksblomst.

 

Varme kontra lys

Hemmeligheden er egentlig meget enkel – det handler om varme kontra lys. I naturen er det jo sådan, at jo varmere, det er, jo mere lys, er der til stede, fordi solen skinner. Derfor skaber det forvirring hos planterne, når vi begynder at dyrke dem inden for i varmen allerede ved vintertide, hvor dagene stadig er relativt korte. Løsningen kan være at anskaffe et par dagslyspærer (A-pærer 12 w eller 16 w) og hænge dem op cirka 30 centimeter over planterne. Gør man det, kan man uden problemer så i første halvdel af marts. Ellers er det bedre at vente til først i april.

 

Fyld muld i

Der sås i små beholdere, for eksempel plasticpotter med huller i bunden. Meget andet kan også anvendes. Det kan være den nederste del af overskårne mælkekartoner, kødbakker – der dog ikke må være for lave – etc. Husk huller i bunden. Det er yderst vigtigt, at beholderne er grundigt rengjorte, for eksempel i varmt vand tilsat lidt Atamon. Ellers risikerer man nemt, at de fremspirede planter angribes af forskellige svampesygdomme.

 

Beholderne fyldes næsten op med så- og priklemuld (almindelig pottemuld kan også bruges), der vandes godt igennem. Dette gøres bedst ad flere omgange med mindst en times mellemrum. Er der tørre »lommer« i jorden, kan det blive skæbnesvangert for de små nye planter, der risikerer at dejse om, fordi rødderne pludselig ikke kan finde væde.

 

Så skal der sås

Derefter drysses frøene jævnt fordelt ud over jorden. Det kan være en fordel at gemme nogle frø eller dele med en bekendt. For sås frøene for tæt, bliver der konkurrence om pladsen, og det giver pistne planter, som senere bliver svære at prikle ud.

 

Når frøene er sået, skal de dækkes af et tyndt lag jord. Eller rettere; de fleste frø skal dækkes. Der findes frø, som er så fine, at de stort set ikke skal dækkes – højst med 1-2 mm muld. Det gælder f.eks. kæmpeverbena, løvemund, stedmoder og tobaksblomst.

 

Så skal frøene bringes til spiring, og det sker bedst i et rum med en temperatur på godt og vel tyve grader. Potterne dækkes med klar plastic, for tørrer jordoverfladen ud, betyder det døden for de små kimplanter.

 

Det første grønne

Hver dag skal der kigges efter, om frøene begynder at spire. Og lige så snart, man ser det første grønne, flyttes planterne til et rum med omkring femten grader (gerne ti om natten) og så meget lys som muligt, enten i form af dagslyspærer eller i et meget lyst vindue uden direkte sol. Bruges dagslyspærer, er det vigtigt ikke at have dem tændt mere end tolv-fjorten timer. Ellers bliver planterne stressede. De har også brug for søvn.

 

De næste uger er de mest kritiske i planternes liv, for da kan de blive angrebet af rodhalsråd, der får dem til knække sammen lige over jordoverfladen, og så er de ikke til at redde. Rodhalsråd bryder ud, hvis der er for fugtigt omkring planterne, og derfor skal de vandes nedefra. Med andre ord – planterne stilles for eksempel i en bakke, hvori der hældes vand. Nu kan jorden trække vand gennem hullerne i beholderens bund. Efter en times tid hældes overskydende vand bort, så beholderne ikke står og sopper.

 

Det første sæt blade, planterne får, er kimblade, og de er sjældent særlig karakteristiske. Derefter kommer de genkendelige blade. Når det første sæt af disse blade er udviklet, kan planterne prikles ud. Dette sker som regel seks til otte uger efter, at frøene er sået.

 

Prikling

Potterne, som planterne skal prikles over i, fyldes med pottemuld, der presses let sammen og vandes godt igennem ad flere gange. Ved hjælp af en priklepind eller en blyant laves en fordybning i den våde muld. Jordklumpen med planterne løsnes ved at banke forsigtigt under beholderens bund, mens der presses let på siderne, og så skilles planterne forsigtigt fra hinanden og plantes over i hver sin potte. Rødderne stoppes varsomt ned i hullet, hvorefter jorden presses let sammen omkring planten. Hvis planterne er blevet lidt ranglede, sker der ikke noget ved at plante dem lidt dybere, end de oprindeligt stod. Er der tale om mange planter, kan man eventuelt prikle dem over i flamingokasser med cirka 5 centimeters mellemrum. Det er ret pladsbesparende.

 

Udflytning

Herefter flyttes planterne ud i drivhuset eller havestuen, hvor de skal stå, til det omkring 1. juni er varmt nok til at plante dem ud i bedene. Mens de er i drivhuset eller havestuen, må temperaturen helst ikke komme under ti grader den første uge og derefter ikke under fem-seks grader. Varsler meteorologerne koldere vejr, må planterne enten flyttes ind, eller et varmeapparat tages i brug.

 

_20100517_090656

 

Sådan får man succes med forkultivering, og der er desværre ingen genveje. Jeg ved, at det kan lyde besværligt. Alligevel håber jeg, at mange vil kaste sig ud i det spændende projekt, det er selv at dyrke sommerblomster indendøre. Hvis det lykkes, har man bestået Gartnerprøven!

4 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig i hvert fald. Forår, kom nærmere!

    SvarSlet
  2. Jeg skal for første gang til at forkultivere, og jeg har med interesse læst alt hvad du har skrevet om emnet..

    Denne artikel var god læsning..!

    SvarSlet
  3. Så tilfældigt de fine æsker med frø og købte to. Rigtig god ide og jeg glæder mig til at se resultatet i min kolomihave.

    SvarSlet
  4. Kære Claus

    Jeg sidder og læser dine gamle indlæg, imens jeg forkultiverer, vasker potter af, sætter dahlia i jord og planlægger mit næste træk: lathyrusfrø i blød eller i seng? Nå, men du skriver om rodhalsråd, og til det vil jeg sige, at jeg stort set ikke kender til fænomenet. Jeg har lavet mine egne planter i 7 år, og jeg bruger vermiculit. Det drysser jeg på jorden i såbakkerne efter såning. Hvis jeg sår tobak o.a. bittesmå frø, som bare skal trykkes til jorden, (som du også skriver), dækker jeg også dem med vermiculit. Det opsuger varmen fra solen, og frøene kan sagtens spire igennem.
    Tak for dine daglige indlæg, som jeg finder inspirerende og opmuntrende.

    Mvh. Karina

    SvarSlet