En af de første …

… blomstrende buske her i haven, når det gælder udspring, er den underskønne og måneskinsfarvede hasselbror, Corylopsis.

  

 

Den glæder jeg mig til gensynet af hvert år. Jeg har plantet nogle stykker i mit skovbed, og de er lige sprunget ud.

  

 

Som akkompagnement til alle mine lysegule narcisser er den uundværlig. Prøv at spørge efter den i havecentret. Bilka har den desværre ikke; endnu!

Som velour

Da jeg var på Grønttorvet forleden for at købe laurbærtræer, ’løb jeg ind i’ nogle underskønne primula med velourrøde blomster.

 

 

De var ikke til at leve foruden, så dem måtte jeg have et par kasser af. At løvet også er mørkt, er absolut et yderligere plus.

 

Disse nye skønheder skal plantes i Flammebedet, hvor de vil komme igen år efter år og helt af sig selv blive til flere og flere planter. Derfor er det også en god idé mindst hvert tredje år at dele rosetterne fra hinanden. Dette gælder for alle primula.

Vel ankommet

Så er de imposante laurbærtræer, som jeg nævnte tidligere i dag, ankommet. Og dem er jeg altså også rigtig glade for. To af dem skal stå udenfor porten i hver sin container.

 

 

Et hus som vores kan heldigvis bære meget, og jeg kan ikke lade være med at fortælle en lille sjov historie. En bekendt af mig var på på vej i skoven med sit treårige barnebarn, der tænksomt stoppede op og kiggede på huset. Efter et øjeblik kiggede han spørgende på sin morfar og spurgte: ’Morfar, hvor er skildervagterne henne?’.

 

 

Skildervagter får vi nok ikke. Men så må et par træer gøre det.

Gedigent kram

Jeg elsker kvalitet, og er så privilegeret, at jeg ikke behøver at kompromis. Containerne her, som jeg viste på sidste uges video, er jeg simpelthen så glad for.

 

 

Dem har jeg fået fremstillet i Belgien, og jeg har netop været på Grønttorvet i København for at købe opstammede laurbærtræer til dem. Men inden de bliver plantet, skal træværket males sort, så det passer til stedets øvrige interiør.

Noget af det skønneste

Primulaer er noget af det skønneste, jeg ved, og lige nu er det de herlige kugleprimula, der stå på spring.

 

 

Jeg har talrige primulaarter og -sorter, og der er altid plads til én til. De trives især i halvskygge, og det er et herligt gensyn, når de i foråret dukker op rundt omkring.

 

 

Ofte på uventede steder. For primulaer er rigtig flinke til at så sig selv.

Oplagringsplads

Som mange af jer vil vide, har jeg et stort telt på omkring 80 kvadratmeter, som jeg vinteren igennem bruger til oplagring af planter og potter.

 

 

Det står over The sunken garden, og selv om det er praktisk og rimeligt diskret med sin hvide farve, vil det være nogen af en overdrivelse at sige, at det pynter.

 

 

Derfor er det planen, at det skal pakkes sammen her inden påske, så jeg igen kan nyde udsigten mod skoven fra havestuen.

Man kan se dem gro ...

... måske ikke time for time, men så i hvert tilfælde fra dag til dag. Det er kejserkroner, Fritillaria imperialis, jeg taler om!

 

 

I efteråret lagde vi nogle hundrede stykker blandt andet den gule, som jeg ikke tidligere har haft. Den kommer nu i selskab med den hvide prydløg, Allium ’Mont Everest’, og gule langsporede akelejer i industrielle mængder. Mon ikke, det bliver flot?

 

Som et nystrøget lagen

Ja, sådan ser alle vore stenmelsgange ud nu, hvor Asger og Preben har spredt nyt stenmel og stampet det.

 

 

Som tidligere nævnt er det ikke kun planterne, det handler om her. Havens design og formgivning interesseret mig mindst ligeså meget.

 

 

En gang var her græs, men det savner jeg overhovedet ikke. Tvært imod ...

Måske ses vi?

I morgen, onsdag, og på torsdag kan I møde mig i den nye Bilka i Hillerød. Her er jeg med til at fejre, at den nye butik åbner, og jeg er der begge dage mellem kl. 14.00 og 16.00.

 

 

På lørdag er jeg i Bilka i Hundige mellem kl. 10.00 og 12.00. Måske ses vi? Det ville bestemt være hyggeligt!

Hellere lille og vågen end stor og doven

Flere af jer har spurgt om, hvordan det mon går med mine lathyrus, og her kan jeg svare, at det går rigtig godt. Alle frøene et spirerede, men, men ...

 

 

... de er mildest talt ikke ret høje, spirerne, og det passer mig rigtig godt. På den måde får jeg nemlig kraftige planter, og jeg garanterer, at de nok skal komme i gro.

 

 

Frøbakken står i drivhuset, hvor lys og varme er afpasset. Dyrker I i vindueskarmen, men har et drivhus, er det en god idé at sætte planterne derud nu. I kan jo bare tage dem ind for natten, hvis der varsles frost.

Der er altid plads til en til

Inde i det store væksthus er Ana i gang med at så, og det spirer og gror omkring hende.

 

 

Frøene sås i individuelle rum, så vi undgår at forstyrre rødderne, når der skal prikles..

 

 

 

Jeg er fuldstændig kulret med sommerblomster og den grøftekantslignende stemning, de bidrager med i haven.

 

 

I år tror jeg, at vi slår vores egen rekord, hvad mængden af såede planter angår. Men jeg lever efter devisen om, at der altid er plads til en til.

Det er i detaljen, man skal se helheden

Det sker af og til, når jeg svarer på, hvor meget hjælp jeg har i haven, at folk ser lidt undrende på mig. Men der er altså meget at gøre på et sted som her.

 

 

Her i forsæsonen er tiden gået med at rengøre drivhuse, male porte og træværk, sprede ral, sætte 120 meter sneglehegn op, skrabe fuger mellem brostenene, rette hegn op ind mod naboen, så, prikle, og, og, og ...

 

 

I dag har vi fået omkring ti kubikmeter stenmel, som bruges til at ’friske’ stierne op med. I sidste uge blev omkring 10 cm skrabet af alle steder, og nu kommer der så nyt på.

 

 

 

I næste uge skal vores store telt tømmes for potter, og så skal der pottes op. Omkring tusind potter skal plantes til.

 

 

Et gammelt ord siger, at det er i detaljen, men skal se helheden. Og det tilslutter jeg mig fuldstændig. Og jeg elsker det, fordi jeg har så utrolig god hjælp.

Jeg er en rig mand

Overalt i haven har jeg nu blomstrende påskeklokker i de smukkeste farvekombinationer. Så er man da rig!

 

 

Jeg kunne ikke nære mig for at plukke et fadfuld og lægge dem i vand som små åkander.

 

 

På den måde kan man kigge dem lige ind i ansigterne. Det er svært, når de hænger på stænglerne.

 

 

Da må man vende dem for at se, hvordan de tager sig ud. Det er da et mirakel, at så smukke blomster blomstrer netop nu!

Video d. 25-3 2012

 

En lille søndagshilsen!

Et skønt træ

Spørger man mig, hvilket træ man skal vælge, hvis det skal være dekorativt og ikke for stort, nævner jeg altid nordens oliven, der med det smukke grå løv virkelig lever op til sit navn.

 

Hidtil har dette træ ikke været nemt at få fat på, men sidste år fik jeg Bilka til at introducere det. Rigtig mange købte nodens oliven, og det kunne være hyggeligt at høre, om I er ligeså begejstret for træet som jeg.

 

Hvis jeg må komme med et råd, skal I vælge den store størrelse. Træet er nemlig podet og bliver ikke højere. Den små ’modeller’ er efter min mening lidt for lave.

 

‘Annoncen’ nedenfor er fra denne uges Bilka-avis.

 

Video d. 24-3 2012

 

I dag går vi back stage!

En yndighed

Jeg tror ikke, at der er mange, der kan stå for ranunklen. Denne skønne blomst, som omtrent ligner en mangedobbelt rose.

 

 

Den hvide er helt bedårende, og som det fremgår af billederne, er den meget fotogen.

 

 

Jeg holder rigtig meget af buketter med blot en slags blomster. Det giver et fint og enkelt udtryk.

 

 

I vaser kan blomster ofte synes korsetterede, og derfor sætter jeg ofte blomster i vaser, og denne med grønt mønster er jeg rigtig glad for.

Video d. 23-3 2012

Så er der levende billeder. I begyndelsen siger jeg, at det undrer mig, at der ikke er sol her i Århus, men nu er den kommet. Det manglede da også bare!!!

 

Her er en video fra dagen i dag, og jeg har virkelig taget imod den kritik, der sagde: ‘Du skal huske at vende kameraet noget mere op’. Faktisk spurgte jeg også mig selv, når jeg selv så filmene,  hvorfor jeg ikke vendte kameraet mere vandret.

 

Jeg ved, at jeg på det sidste ikke har været god til at svare på spørgsmål. Jeg har været udrejst, som I ved, og det er svært at nå at svare på det hele.

 

Men til Nette og mange af jer andre kan jeg sige, at de små papirbindere, som jeg nævner i min video fra Flammebedet, vil kunne fås hos Bilka.dk inden længe. Jeg skal nok give besked.

 

NB. Tusind tak for jeres gratulationer. Nej, desværre ingen kringle i dag. Jeg har været på en forholdsvis skrap kur i nu snart tre uger, og den må og vil jeg holde. Stort set intet fedt og kulhydrater (i form af f.eks. ris, pasta og hvidt brød). Til gengæld masse af grøntsager, frugt, tørrede bønner, groft brød og andet fiberrigt. Og det går rigtig fint …

En anden af de tidlige

Det er altså nogen helt særligt over blomster, der finder ud af at springe ud i marts eller måske endnu tidligere. Til den gruppe hører lungeurt, Pulmonaria.

 

 

Sorten her hedder ‘Blue Ensign’, men der findes mange andre fine, blandt andet hvide.

 

I morgen skal I få en video.

NU er det forår

Midt på eftermiddagen var jeg hjemme igen, og der er sket en hel masse, som jeg nok skal berette om de næste dage.

 

 

Når jeg tør at sige, at NU er det forår, er det fordi jeg i dag så årets første anemoner, på en sydskråning ikke langt herfra. I haven spirer og gror det hele. Det er utroligt, hvor meget der kan ske på en uge!

Et af mine staudebede

Bilka.dk var på besøg flere gange i løbet af sommeren og filmede en del af mine store staudebede, blandt andet Flammebedet, som I ser her:

En rosenorgie

Sidste sommer midt i juni, hvor roserne stod på det allerhøjeste, havde jeg besøg af Bilka.dk. Kig med her:

Tak for denne gang

Ja, det blev et kort – men ikke mindre dejligt - visit til Bologna. Vort fly sætter kursen nordpå ved middagstid.

 

 

I aften overnatter jeg i København, men i morgen går turen hjem igen, og så lover jeg, at det kommer til at handle om have, have og have!!!

Det bedste af det bedste

Det er tankevækkende, at nogle af verdens bedste råvarer – parmesan, parma skinke og balsamicoeddike – fremstilles her lige rundt omkring Bologna.

 

 

Når man kun bruger det bedste, skal der ikke meget til at tilberede et måltid, der er en konge værdig. Faktisk har jeg flere gange sagt, at det at opleve de engelske haver første gang var som at komme til Italien og smage lasagne; jeg vidste simpelthen ikke, at det kunne smage sådan!

 

 

Det siger næsten sig selv, at det var her i Italien, at man lagde grunden til den i dag så kendte ’slow food’-bevægelse.

 

 

Bevægelsen er en international uafhængig non-profit interesseorganisation, der blev stiftet i 1989 som en modreaktion på fast food-kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet.

 

 

Slow Food-bevægelsen arbejder for at fremme udviklingen af kvalitet i fødevareproduktionen. Den forholder sig til mad, traditioner og nydelse af gode råvarer produceret med respekt for naturen og omtanke for kommende generationer.

 

 

Programerklæringen er at øge bevidstheden om fødevarevalg. Dette slutter jeg i høj grad op om!

De skønne markeder

Det meste handler om bøger her i Bologna lige, men vi stjæler os lidt tid til at gå rundt i de små gader med de skønneste butikker. Madvarer bliver udstillet, som de juveler de er. Parmaskinke og parmesan er her fra området, og Bologna kaldes da også for ‘Italiens mave’.

 

Om aftenen spiser vi de dejligste  steder. I går aftes fik vi den mest fantastiske aspargesrisotto, grillede grøntsager, friske jomfruhummer og frisk frugtsalat. Kan man ønske sig mere?

 

Findes der noget smukkere ...

... end blomstrende kirsebærtræer? Ikke meget! Her i Bologna, hvor jeg er til den internationale børnebogmesse, er det virkelig forår.

 

 

Vi kan glæde os over et par og tyve grader. Magnolierne og kirsebærtræerne står i fuldt flor, græsset er grønt, de fine bellis blomstrer og fuglene synger. Herligt. Masn kan ikke ønske mere.