Statelige spir

Jeg kan rigtig godt lide kongelys, Verbascum, men finder de gængse vilde typer alt for pågående gule. De passer ikke ind hos mig.

 

080608_10662_

 

Men der er én, som jeg virkelig holder af, fordi den er meget mere svagt gul. Den hedder ’Gainsborough’. Desværre er planten steril. Det er altså ikke muligt at høste frø. I stedet må den formeres med rodstiklinger.

 

Et individ som dette er typisk opstået som en tilfældig krydsning i en have, hvor én er blevet opmærksom på særligheden og derefter er begyndt af formere den vegetativt.

 

Sådanne spontant opståede hybrider er meget ofte sterile, og sådan er det altså også her. Hvis de evt. sætter frø, er der kun en minimal chance for, at frøplanterne kommer til at ligne moderplanten.

 

Forestil jer lige ’Gainsborough’ sammen med de gule valmuer fra i går. Det partnerskab vil jeg bestemt arbejde med.

9 kommentarer:

  1. Det er flot når det kommer op i højden. Jeg glæder mig til at se hvad du finder på. Skal høje stauder altid være bagerst i et bed? Det er der nogen der har fortalt mig, men det er flot op til afgrænsningen af en sti også

    SvarSlet
  2. Kære Ingeborg - lad endelig være med at høre på, hvad 'nogen' siger. Gør, hvad du finder rigtigst.

    Jeg ønsker ikke, at mine bede skal ligne et amfi-teater. Derfor planter jeg i gentagne grupper og også høje stauder forrest i bedet.

    SvarSlet
  3. Kære Claus

    Verbascums er fantastiske. Jeg køber nye Gainsborogh hvert år til mit Dalby og Raven inspirerede hvid-gule bed. For 2 år siden såede vi Anchusa Lodden Royalist for at give et blåt modspil, så det bliver spændende at se om det virker. Jeg har set fotos hvor det ser ud som en fantastisk komposition. Men nu til noget helt andet - lige hjemkommet fra Bilka Aalborg. Aldrig mere Bilka Aalborg - skuffende - ingen reoler, ingen jord - faktisk slet ikke åbent havecenter, og dårligt display af dine øvrige produkter. Det var samme sløje omgang sidste år. Kan du ikke vælge nogle andre end Bilka at samarbejde med heroppe?

    SvarSlet
  4. Kære anonyme - det er jeg virkleig ked af. Jeg vil selvfølgelig undersøge sagen. Vil du maile mig din mailadresse på www.claus@klematis.dk?

    Måske har jeg været for tidligt ude. Avisen gælder først fra søndag, men jeg havde fået at vide, at alle tingene var på plads. Har andre haft lignende oplevelser i dag?

    SvarSlet
  5. Rigtig flot Verbascum! Det giver mig endnu en på ønskelisten ;o) Jeg er sikker på at det vil være et flot match med den gule valmue. Er helt pjattet med de bleg gule nuancer.

    Perfekt at du lige nævner gule planter i dag. Jeg er stadig helt høj over at have tilbragt det meste af dagen i haven, i Den Gule Have, vel at mærke. Min søde handyman har givet den hele armen i dag. Målt stier op og gravet dem ud. SKØNT at han gerne vil.

    Selvom jeg var meget træt da jeg kom ind, måtte jeg have Mit haveliv i hænderne, så jeg liiige kunne suge lidt god næring til mig fra dine gule bede. Bagefter tog jeg mig en morfar og drømte sødt om alle de dejlige kombinationer du har i din have :o)

    Der kommer et lille indlæg, om min nye gule have, i morgen på min blog.

    Kh Marlene

    SvarSlet
  6. Spir skal der til.
    Jeg havde også et par Verbascum, men kom til at grave dem op og glemme alt om dem, så de døde for mig.
    Til sommer skal jeg have anskaffet mig nogle igen, for de er så flotte grafiske.

    SvarSlet
  7. Det er sådan et dejligt velformet bed og så flot fotograferet

    Hvad er det for en plante der ligner en hvid Trollius foran Verbascum? Jeg synes at mine mere mørkegule Vebascum er dejlige men det kan være fordi jeg er mere sydligt og mit lys er stærkere her i Ontario

    SvarSlet
  8. Kære Knud, det er en helt lys gul engblomme, der hedder 'Cheddar'

    SvarSlet