Ude godt ...

... men hjemme bedst. Det er dejligt at være tilbage, og selvfølgelig var det første, jeg foretog mig, da jeg returnerede at gå en havetur. Det hele pibler frem nu, og der er meget at se frem til.

 

claus20090828_070909_2

 

Jeg var lige omkring et af Bilkas havecentre på vej hjem, og der arbejdes på højtryk for at være helt klar til den kommende weekend, hvor udearealerne åbner. Mange fine planter er kommet hjem; en del af dem udvalgt af mig.

 

claus20090828_070839_2

 

 

Roserne så flotte ud, og jeg synes, at vi har skaffet nogle fine sorter, f.eks. ovenstående, der hedder ’Burgundy Ice’.

 

_dsc4602

 

Eller hvad siger I til denne nye Austinrose med navnet ’Munstead Wood’? Jeg tror ikke, at den har været til at få på det danske marked før.

 

NB. Jeg kan fortæller, at der igen er ’Claus Dalby Krukkemuld’ i alle havecentre fra i morgen.

30 kommentarer:

  1. Så var jeg vist heldig for min mand fik fat i 2 poser af din muld i dag!
    Glæder mig til at prøve det - og se om det holder, hvad du lover.. ;-)

    Det er altid dejligt at komme hjem igen, når man har været på farten :-)

    SvarSlet
  2. ......lige sådan skal de se ud.......roserne der skal klatre op af den grimme garage........nåh ja......det er jo slet ikke sikkert de kan klatre.......kan de det?

    SvarSlet
  3. Beate fra Skovhaven5. marts 2012 kl. 19.51

    Kære Claus!
    Så går turen til Bilka i Sønderborg efter krukkemulden.
    Tak for det og hvilke roser!!!!!

    SvarSlet
  4. Lige til at spise!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Slugte mit Austin katalog råt! Munstead wood er mit hoved mørkegul - fordi navnet minder mig om sennep! Så måtte lige kigge igen :)

    SvarSlet
  6. Kære Claus.. Hjertelig velkommen hjem til Århus og det er dejlig at have dig hjemme igen. Håber at du fik nået det du skulle i Skagen, det kommer jo os alle til gode. Jeg selv har været i haven i dag hvor solen skinnede fint, dog var det lidt koldt. Min opgave i dag var at grave roser op og flytte dem over i store spande, med lega sten og god rosen jord.. Mine roser og jeg at har nemlig valgt flytte til Sverige , og inden at jeg har solgt mit hus skal nå at få flyttet alle de gode ting. Roser : 4 stk Alchymist. 4 stk Constance spry. 3 stk Rhapsody in blue`. 3 stk comte de chambord . 3 opstammede roser. Mit store Nordens oliven træ (Prydpære). en Hotensia og så alt det løse..Nu står det meste så inde ved naboen , for det ser vel lidt sjovt ud, hvis alle planterne er gravet op og der er fremvisning af huset.. Nogen vil måske sige at man da bare kan købe nye planter , men det er jo mine børn og dem rejser man da ikke bare sådan væk fra.. Nu håber jeg jo så ikke at ejendomsmæglere er Claus Dalby blog fan, for der bliver nu nok noget tomt. Men er det som det plejer er der sikkert snart et legehus og en sandkasse i stedet for et paradis. Der er en svær proces men også en spændende tid hvor jeg skal finde mit nye paradis, helst på en 3000 kvardratmeter.. smil.. Rigtig god aften og tak for i dag. Kærlig hilsen Paw..

    SvarSlet
  7. Kære Claus. Jeg har igen fået altan, og var i går ude for at se det nye Plantorama i Hillerød. Jeg er IKKE begejstret.. Har blogget om det, men det jeg ville sige her, er at jeg i dag syntes at Bilkas havecenter er så meget mere hyggeligt, end det var engang, og efter gårdsdagens oplevelse, gider jeg slet ikke handle stort ind andre steder end i Bilka. Kommer det til planter og frø, vil planteskoler og nettet, stadigt være hitliste nummer 1 :-) Jeg tænker også på, om du mon vil sætte mit altanblogs link på din blogroll, nu hvor jeg igen kan være aktiv? Vil jo så gerne have lokket lidt flere over for at besøge mig :-)) Tak for altid skønne billeder og inspirationer.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  8. Kære Claus.
    Tak for rose tippet, jeg har snart ikke mere plads i haven med alle de roser vi har købt i Bilka, og endnu flere efter du har gjort din indflydelse gældende. Tror måske lige jeg kunne finde plads til de 2 viste...
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
  9. Lækre, lækre roser. Roser burde hedde nogen med Temptation...

    Jeg var I Bilka Viborg i torsdags. Måske de er i klargøringsfasen, for alt udendørs var stadig pakket på paller, meget var slet ikke fremme, og der var meget igen at hente på den flotte præsentation af dine indbydende produkter. Heldigvis har du jo informeret godt her på bloggen, så jeg er tålmodig med at finde og få det, jeg søger. Jeg får ikke reklamer, men med god marketing skal de gode produkter vel stå og lokke "køb mig, køb mig", når man går rundt i planteafdelingen? Jeg ved godt, du ikke er lig Bilka, men jeg synes det er synd, at dine produkter ikke præsenterer sig på bedste vis.

    God havelyst!
    Kh Gitte, Viborg

    SvarSlet
  10. Øh Claus...finder du måske lidt tid til levende billeder fra dit orangeri jeg har lige siddet og kigget lidt på video fra sidste år. Måske der er sket en hel del siden du rejste "nord" på og kom hjem igen.
    Henrik

    SvarSlet
  11. kære Claus

    Så har der været fest, 10 poser claus Dalby jord røg i vognen her for en time siden, og der var stadigvæk en god palle fuld tilbage i Odense. Neej hvor jeg glæder mig til at forkæle alle mine plantebørn, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.
    Nu hvor vi er hjemme igen har sønnike lige bestilt "En haverejse til Sydengland", den bog glæder jeg mig til at få i hænderne her i løbet af ugen.
    Velkommen hjem.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  12. Hmm, Munstead Wood - jeg har altid hørt at lige netop denne sort - trods den fine farve, faktisk ikke er helt holdbar til det danske klima og slet ikke til de meget kolde vintre. Det er ihvertfald buskabet fra planteskolerne. Men Rosenposten har den i deres sortiment og havde den også sidste år. De skriver den er hårdfør og dem stoler jeg nu alligevel mere på :o))Flotte er de ihvertfald.

    SvarSlet
  13. er lige kommet hjem fra Bilka i Viborg. Desværre havde de kun fået 8 rosenbuer hjem og de var alle væk søndag ØV Til gengæld har jeg fået købt 2 stativer til mine elskede ærteblomster, jeg glæder mig til endelig at få noget rigtig godt til dem at gro op af.
    VH Lisbeth fra Silkeborg.

    SvarSlet
  14. Dejligt at du er hjemme igen Claus..så du kan nyde foråret i haven.
    Blev den hvide have færdigskrevet?

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  15. Hej med Jer

    Blot lidt input omkring hårdførheden på Munstead Wood. Jeg købte den hos Rosenposten i efteråret 2010. Den overlevede den lange og hårde frost i vinteren 2010/2011, og stod smukt smukt med sine meget mørke blomster hele sommeren.

    Jeg glæder mig allerede til et gensyn - jeg kan ane nye skud på flere af grenene.

    De Bedste hilsner fra Frøken Nielsen, der også har hentet jord i Bilka i dag :)

    SvarSlet
  16. hej claus.glæder mig til din nye bog.har lige været forgæves i bilka efter jord,men desværre udsolgt.så det er dejligt at der kommer ny forsyning i morgen.
    glæder mig også til din "undervisning" i lathyrus såning.og velkommen hjem på matriklen igen.
    mange hilsener fra majasarv søster jette

    SvarSlet
  17. Hemma. Förstår dig helt och hållet!
    Upplever också alltid en härligt skön lyckokänsla, när jag varit bortrest och kommer hem.

    Underbart vackra rosor båda två. Har ingen av dem än, men tänker skaffa Burgundy Iceberg i sommar.

    Hälsningar Märit

    SvarSlet
  18. Henrik og jeg er ganske enige...Kan der måske blive til en lille have video..!! En tur i drivhuset ville være til stor glæde.. Sådan bare når du har tid og ikke helt ved hvad du skal finde på... smil og stort kram Kærlig hilsen Paw..

    SvarSlet
  19. Øv øv - hvorfor er der hele tiden nye roser, som jeg bare må eje. Jeg har ikke plads til dem :-( Jeg kan ikke tage mere af græsplænen, som i forvejen er mikroskopisk - der skal jo også lige være lidt tumleplads til mine hunde. Måske skulle jeg alligevel droppe at have køkkenhave. Den fungerer alligevel mere som opbevaringssted for stauder, som jeg også lige må eje, men som jeg heller ikke lige ved, hvor jeg skal få plads til. Hmmm.....

    SvarSlet
  20. Kære Claus

    I min lille have holder jeg mig som regel til pastellerne. Imidlertid er den øverste Burgundy Ice så smuk, at den vist er nødt til at komme hjem til mig og bo i en potte. Den må da se forrygende ud med lathyrus matucana, som allerede har taget ophold som frø i mit køleskab! Har læst mig til på nettet, at Burgundy Ice er stedseblomstrende. Fy da føj for en lækkerbidsken.

    Og nu til bevisførelsen hr. Dalby .......... :0)

    SvarSlet
  21. Hep hej, hvor det går Claus.

    Så må jeg i Bilka efter roser og krukkemuld. Hvor er det skønt, at vi har dig :-)

    Søsumhilsner

    Lise

    SvarSlet
  22. Kære Claus
    Nu er det vist min tur til at skrue planter ned - for de 2 er da ikke til at stå for selv om jeg ikke har plads........
    Hilsen Anne Marie Christensen

    PS jeg elsker dine fotos - du har en speciel evne til at få den helt rigtige farve frem på billederne.

    SvarSlet
  23. ude er godt !! hjemme er bedst... også mit motto.. og disse roser kunne jeg godt falde for :)

    SvarSlet
  24. I har ikke helt ret Allesammen - heller ikke du, Claus!

    Hjemme er somme tider bedst; men ude kan være akkurat lige så godt alt efter, hvor man slår sine folder. I mange år tilbratge jeg pga af pollen- og medicinallergi et par tidlige forårsmåneder i Champagne og Provence, og det var mere end godt, skjlle jeg hilse at sige. Nu om stunder derimod bliver residensen forlagt til Florida, for der bor min datter og familie, og det er så blevet mit andet hjem, hvor jeg slår mig løs sammen med børnebørn og hunde og de voksne naturligvis og amerikanske venner og bekendte, som er så utroligt generøse og imødekommende - og i vores subtropiske have ikke mindst. Jeg glæder mig sådan til at komme af sted om en måneds tid og til at se, hvordan det står til med haven. Men der er ingen roser!!! Det har vi prøvet, og det var en ynk. Til gengæld er der så meget helt anderledes og også meget spændende .Når jeg kommer hjem til Danmark igen, skal jeg have gjort alvor af at få noget hjælp til at oprette min egen haveblog,, så jeg kan delagtiggøre Jer andre i mine (sub)tropiske glæder.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  25. Så kom jeg vel hjem igen, efter et længere ophold i Bilka ... det greb lidt om sig, men jeg ville bare lige være helt sikker på at jeg ikke havde overset noget jeg ikke kunne undvære, så jeg gik ikke før jeg havde været en tur rundt om samtlige reoler i haveafdelingen (!)
    Resultatet er nogle fantastiske lathyrus: Matucana, Black Knight og Flora Norton. Hvor jeg glæder mig til at plante dem i mine nyindkøbte Root Trainers med ekslusivt muld!
    Jeg måtte dog også lige have lidt andre fornødenheder, bl.a. stauder (min yndling: Stjerneskærm), som jeg slet ikke har plads til, foruden en æske med den mørkerøde frøblanding ... et par glasklokker ... - vel ude på parkeringspladsen bestemte jeg mig for at donere stauderne til min mor, (for jeg har virkelig ikke pladsen)sammen med den ekstra glasklokke og den mørkerøde frøblanding.
    Det resulterede i store smil, en frokost med kaffe og et glas hjemmesyltede rødbeder og nyoptrukne porrer fra haven :-)
    Så må jeg nyde blomsterne, når jeg besøger forældrene i sommerens løb.

    Skøn dag :-)

    Kærlige hilsener Lisbeth K

    P.S.: Claus, det er nogle fantastisk flotte Terra Cotta krukker, og en virkelig behagelig pris! Desværre bliver den slags, som er særligt smukt, nuppet af forbipasserende her i området, så jeg kunne ikke købe dem med hjem. Men havde jeg haft en privat have, så var stjerneskærmen røget i en potte på stedet :-)

    SvarSlet
  26. The burgundy Ice is my favorite. Hope she surved the frost. The color of these two flowers are not easy to capture. You did well!!
    gr. Marijke

    SvarSlet
  27. Hej Henriette
    Havde tænkt at køre en tur i det ny Plantorama, men du lyder meget skuffet??
    Paw, du kan tro jeg forstår dig - vi gravede planter op fra 1200 kvm. Ku da ikke bare efterlade dem til fremmede mennesker - godt det samme for hele haven blev pløjet op og til græsplæne. Håber du finder din drømmehave.

    SvarSlet
  28. 'Burgundy Ice' är ju hur läcker som helst! Den ska jag beställa hem bums med det samma!!!
    Liv

    SvarSlet
  29. Jeg har lige været på besøg nede sydpå, og var med veninden i Bilka i Næstved. Kom til at købe en Munstead Wood og en Comte de Chambord. I morgen skal de i højbedet og jeg kan slet ikke vente til det bliver sommer og de blomstrer!
    Venlig hilsen Frk. Bogorm
    http://frkbogorm.blogspot.com/

    SvarSlet
  30. Er der nogle der kan fortælle mig hvad stedseblomstrende betyder? Tak for en dejlig hjemmeside. Mange hilsener Majbritt

    SvarSlet